Du er her

Grønt køkkenaffald - etagebolig

Her finder du information om, hvordan du skal håndtere grønt køkkenaffald, når du bor i etagebolig eller anden bolig med fællescontainer.

Det nytter at sortere

Når du afleverer grønt køkkenaffald i containeren til grønt affald, er du med til at udnytte ressourcerne i affaldet. Grønt køkkenaffald bliver nemlig kørt til et anlæg, hvor det bliver omdannet til biogas og kompost.

Grønt køkkenaffald er primært madaffald, men kan også være andet. Her kan du se eksempler på grønt køkkenaffald:

  • Madrester
  • Kød og fisk - også det rå
  • Fedt og sovs
  • Pålæg
  • Ris, pasta, kartofler og kornprodukter
  • Grøntsager og grøntsagstoppe
  • Frugt
  • Nødder og nøddeskaller
  • Æg og æggeskaller
  • Ost
  • Brød
  • Kage
  • Kaffegrums og kaffefiltre
  • Teblade og tefiltre af papir
  • Køkkenrulle brugt i køkkenet
  • Afskårne blomster
  • Potteplanter
  • Gødning og strøelse fra mindre ikke-kødædende kæledyr

Beholdere med grønt affald bliver tømt hver 2. uge. Under Mit affald kan du se, hvornår du får tømt på din adresse.

Der er mulighed for at vælge mellem tre forskellige størrelser af beholdere, henholdsvis 140, 240 og 660 liter. Har du brug for en større eller mindre beholder, end den vi har udlevet, kan du kontakte Teknik- og Miljøcentret.

Poser til køkkenet

Vi udleverer særlige papirposer til indsamling af det grønne affald i køkkenet. Der bliver udleveret 180 poser pr. lejlighed om året. Har du brug for flere poser, kan du prøve at kontakte din ejendomsfunktionær/vicevært eller bestille ekstra poser hos Teknik- og Miljøcentret.

Manglende afhentning

Hvis du ikke har fået hentet grønt affald, kan du indberette fejlen under Mit affald eller kontakte Teknik- og Miljøcentret.

Haveaffald

Større mængder af haveaffald skal afleveres på genbrugspladsen.

 

Kontakt: Teknik- og Miljøcenter

Teknik- og Miljøcenter
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Dir.: 57 62 63 00

Sidst opdateret

25.01.2017