Du er her

Papir, glas og metal - hus

Her finder du information om, hvordan du skal sortere papir, glas og metal til genbrug, når du bor i hus.

Papir til genbrug

Aviser, reklamer, ugeblade, magasiner, telefonbøger, printerpapir og kuverter er papir til genbrug. Papir til genbrug lægger du i den hvide sæk i venstre side af affaldsstativet. Papiret skal være rent, tørt og uden pap og plastfolie.

Det indsamlede papir sender vi til papirfabrikker, hvor det indgår i produktionen af nyt papir.

Du må ikke lægge vådt papir, papir med madrester, pap, karton, pizzabakker, mælkekartoner til papirgenbrug.                                  

Du kan se, hvornår du får hentet papir, på Mit affald.

 

Tom og ren emballage af metal

Konservesdåser, øldåser, sodavandsdåser, aluminiumsbakker, ren staniol, metallåg og metalkapsler er metal til genbrug. Emballage af metal afleverer du i én af kasserne i det midterste rum af affaldsstativet. Bland ikke metal og glas i den samme kasse. Skyl konservesdåser og aluminiumsbakker, før du lægger dem i kassen.

De tomme dåser og andet metal bliver smeltet om og brugt i fremstillingen af nye produkter.

Du må ikke lægge dåser med madrester, spraydåser, større jernstykker, jern med olie til genbrug.

Du kan se, hvornår du får hentet metal, på Mit affald.

 

Tom og ren emballage af glas

Vinflasker, spiritusflasker, dressingflasker, rødbedeglas, marmeladeglas er glas til genbrug. Glas og flasker afleverer du i en af kasserne i det midterste rum i affaldsstativet. Vi vil helst have hele glas og flasker. De skal være tomme og skyllede, men låg og etiketter må gerne blive siddende på.

Flasker, konservesglas og glasskår smeltes om til nyt glas. Derfor må du ikke blande glas og metal i den samme kasse.

Du må ikke komme glas med madrester, porcelæn, keramik, stentøj, vinduesglas, elpærer, lysstofrør, drikkeglas og medicinglas i kasssen. 

Du kan se, hvornår du får hentet glas og flasker, på Mit affald.

Kontakt: Teknik- og Miljøcenter

Teknik- og Miljøcenter
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Dir.: 57 62 63 00

Sidst opdateret

16.12.2016