Du er her

Ingen skal være alene

Dato: 03. marts 2017
Har du lyst og overskud til at være noget for andre? Så kom til informationsaften om 'ensomhedsprojektet' tirsdag den 7. marts.

Beregninger fra Sundhedsstyrelsen viser, at i en kommune af Ringsteds størrelse er der mere end 200 ældre over 75 år, der er ensomme og yderligere 300, der aldrig ser familie og venner.

Ringsted Kommune er i gang med et projekt, inden for værdighedspuljen, der skal være med til skabe et bedre liv for ældre, som er ramt af ensomhed og isolation.

Derfor inviterer Knud Lavard Centret, som varetager projektet, alle interesserede til informationsaften den 7. marts 2017 kl. 17.00.

I samarbejde med projektmedarbejder Mona Hansen, har du mulighed for at være noget for andre fx ved at skabe kontakt til ensomme ældre for at igangsætte og drive små netværk med samvær og nærvær som mål. En anden opgave kunne være at give støtte til at etablere kontakt til eksisterende ældretilbud.

Har du lyst til at høre mere om at blive frivillig i ensomhedsprojektet, er du velkommen til informationsaften tirsdag den 7.marts kl. 17.00 – 19.00 på Knud Lavard Centret i Café Ingeborg, Eksercerpladsen 3 i Ringsted.

Tilmelding

Af hensyn til kaffe og kage kan alle interesserede tilmelde sig til projektmedarbejder Mona Hansen på tlf. 57 62 83 02 eller på mail mjha@ringsted.dk

Sidst opdateret

07.03.2017