Byrådet - 05-02-2018

Godkendt.

 

Sag nr. 3 sendes tilbage til Økonomiudvalget.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal Byrådet tage stilling til ændringer af Styrelsesvedtægten. Ændringerne vedrører primært forholdet mellem Kultur- og Trivselsudvalgets og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområder, samt en præcisering af Økonomiudvalgets ansvarsområder. Det foreslås, at ændringerne i givet fald får virkning fra 1. april 2018.

I forbindelse med konstitueringen var der enighed om at fortsætte med den nuværende udvalgsstruktur, men at flytte de sundhedsopgaver, som ligger i Kultur og- Trivselsudvalget til Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget. Derudover var der enighed om, at Kultur- og Trivselsudvalget bør omdøbes til Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Da det fremgår af den nuværende Styrelsesvedtægt, at Ringsted Kommune har et Kultur- og Trivselsudvalg og, at dette udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver indenfor bl.a. sundhedsfremme og folkesundhed, vil en ændring som forslået kræve, at Styrelsesvedtægten ændres. Den gældende styrelsesvedtægt vedlægges som bilag 1.

 

Ændringerne skal i givet fald ske i § 19, stk. 1, hvor udvalgets navn ændres fra Kultur- og Trivselsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget og tilsvarende i § 7, pkt. 7 og § 20, stk. 6.

 

Derudover vil der skulle ske en ændring af § 17, stk. 2 og § 19, stk. 2, idet ”sundhedsfremme” og ”folkesundhed” rykkes til Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Da it og digitalisering får stigende betydning og er en central funktion og opgave i kommunen, foreslås det, at der tages direkte stilling til, hvor ansvaret for området er placeret. Hidtil er området hovedsaglig blevet varetaget af Økonomiudvalget, og det foreslås derfor, at det skrives ind i Styrelsesvedtægten under § 11, stk. 5.

 

Det fremgår ikke direkte af Styrelsesvedtægten, hvor kompetencen i relation Beredskabet ligger. Det foreslås derfor, at det indskrives direkte i § 11, stk., at Økonomiudvalget er fagudvalg i forhold til beredskabet.

 

 

De ændringer som foreslås til det indholdsmæssige er følgende:

 

 

Bestemmelse	Nuværende formulering	Forslået formulering, hvis ændring vedtages
§ 11, stk. 5	Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af…..	Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af blandt andet……   kommunens informationssikkerhedspolitik beredskab
§ 17		Sundhedsfremme og folkesundhed er tilføjet
§ 19	Kultur- og Trivselsudvalget	Kultur- og Fritidsudvalget Sundhedsfremme og folkesundhed er flyttet til § 17 (Social- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

Der er udover de ændringer, som fremgår af skemaet, foretaget redaktionelle ændringer og præciseringer, eksempelvis er ”pct.” ændret til ”%” og ”jfr.” til ”jf.”

 

Som bilag 2, vedlægges udkast til ny styrelsesvedtægt.

 

Ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles i Byrådet to gange med mindst 6 dages mellemrum og skal efterfølgende sendes til Det Kommunale Tilsyn.

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Det er administrationens vurdering, at ændringerne i vedlagte udkast til en ny styrelsesvedtægt er hensigtsmæssige præciseringer i relation til fordelingen af opgaver mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Trivselsudvalget og, at ændringen af Kultur- og Trivselsudvalgets navn til Kultur- og Fritidsudvalget er mere beskrivende i forhold til de opgaver, der ligger inden for udvalget, hvis ændringen vedtages.

 

Det er videre administrationens vurdering, at det vil være i overensstemmelse med såvel gældende praksis, som styrelseslovens bestemmelser om Økonomiudvalgets funktion, at tilføje ”informationssikkerhedspolitik” og ”beredskab” under de opgaver som Økonomiudvalget foretager den umiddelbare forvaltning af.

 

De øvrige foreslående ændringer er af redaktionel og præciserende karakter eller en konsekvens af de i øvrige ændringer.

Direktionen indstiller,

1. at forslaget til ændringen af § 11 om de opgaver som Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af godkendes
2. at forslaget til ændring af § 17 og § 19 godkendes
3. at de øvrige redaktionelle ændringer og præciseringer godkendes

Godkendt

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

På vegne af Beredskabskommissionen fremsendes hermed sag vedrørende plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, som ønskes behandlet i de respektive byråd/kommunalbestyrelser med henblik på godkendelse.

Der er i den fremsendte plan ikke lagt op til væsentlige ændringer for serviceniveauet i Ringsted Kommune.

 

Udrykningssammensætningerne tilpasses ud fra det nuværende serviceniveau, således at der anvendes reducerede udrykninger ved meldinger om mindre komplicerede hændelser ud fra vedhæftede bilag, og indsatslederen alarmeres ikke til reducerede udrykninger.

Derudover tilpasses udrykningsområderne ud fra princippet om nærmeste relevante ressource til en hændelse, således at St. Haslev vil dække lidt af den østlige del af Ringsted Kommune, og St. Ringsted vil dække lidt af den nordlige del af Næstved Kommune.

 

Efter behandling i Byrådet gives der en tilbagemelding.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Direktionen indstiller, at dimensioneringen af redningsberedskabet godkendes.

Anbefales godkendt.

Sendes tilbage til Økonomiudvalget.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I forbindelse med kommunens håndtering af inddrivelse af ejendomsskatter, er der foretaget en lovændring, der fra 1. januar 2018 ligestiller kommunen med reglerne for SKAT, da de håndterede opgaven.

Det drejer sig om mulighed for at lægge et gebyr på at underrette skyldner om udlægsforretning. Denne underretning sker efter endt rykkerprocedure (2 rykkerskrivelser).

Ved en udlægsforretning tages udlæg i skyldners ejendom. Udlæg betyder, at debitor på et senere tidspunkt kan forlange, at de værdier (aktiver), der er foretaget udlæg i, skal sælges, så debitor kan få sine penge.

I denne sag stilles forslag om indførelse af et sådant gebyr på 450 kr. pr. underretning om udlægsforretning.

Hidtil har kommunen ikke haft lovhjemmel til at lægge et gebyr på underretning om udlægsforretning.

 

Proceduren er, at der udsendes 2 rykkere, efterfulgt af underretning om udlægsforretning, hvorefter kravet overgår til advokat til inddrivelse via tvangsauktion. Såfremt kravet betales inden underretningen, pålægges ikke et gebyr.

 

Folketinget har med virkning fra 1. januar 2018 vedtaget ændring til gebyrloven. Ifølge Gebyrloven § 2a kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger.

 

Loven har til formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen. Ifølge loven kan kommunerne opkræve gebyrer på højst 450 kr. pr. underretning.

 

Kommunalbestyrelsen kan indenfor det fastlagte maksimum frit bestemme gebyrets størrelse.

 

Den nye lovhjemmel sikrer, at kommunerne kan løse inddrivelsesopgaven indenfor de samme rammer, som SKAT har løst opgaven frem til den 2. februar 2017, hvor inddrivelse af fortrinsberettigede fordringer overgik til kommunerne. Beløbet på 450 kr. svarer til de gebyrer, SKAT efter gældende ret kan og har opkrævet for tilsigelser til udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af SKAT.

 

Tidligere kostede det ikke noget at vente med at betale, og indførelsen af et gebyr kan derfor på sigt vise sig at have en præventiv effekt, og dermed bidrage til en endnu mere effektiv inddrivelse i form af færre gengangere.

 

I efteråret 2017 blev sendt underretning om udlægsforretning på 124 ejendomme. Forventningen er på den baggrund, at der kan ventes ca. 100 underretninger for hver opkrævning af ejendomsskat i 2018 – formodentlig faldende i de kommende år som følge af gebyrets præventive effekt.

 

SKAT overtager formentlig opgaven igen i 2021.

 

Opkrævning af et gebyr ventes at kunne håndteres indenfor opkrævningens øvrige opgavevaretagelse.

Ingen

Såfremt gebyret fastsættes til 450 kr. pr. underretning om udlægsforretning, anslås der indtægter på ca. 75.000-100.000 kr. i 2018 – faldende i de kommende år, indtil SKAT forventes at overtage opgaven igen i 2021.

 

Der kan under opkrævningsområdet på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 75.000 kr. i årene 2018-2020 der tilføres kommunens kassebeholdning.

Det vurderes at indførelse af et gebyr vil kunne medføre et sænket antal sager, der ender med underretning om udlægsforretning. Samtidig vurderes det muligt at opkræve gebyret uden merudgifter for kommunen.

 

Gebyrets størrelse på 450 kr. er tilsvarende beløbet tidligere opkrævet af SKAT og vurderes af en rimelig størrelse.

Direktionen indstiller,

1. at der opkræves 450 kr. pr. underretningsskrivelse om udlægsforretning. Gebyret opkræves fra og med Byrådets beslutning om indførelse heraf.
2. at der gives indtægtsbevilling på området på 75.000 kr. fra 2018 til 2020 , der tilføres kommunens kassebeholdning.

Anbefales godkendt efter afstemning.

 

	V Henrik Hvidesten (hjhehv) V	O Per Nørhave (hjpen) O	V Klaus Hansen (hjkh) V	A Per Flor (pefl) A	A Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A	B Torben Lollike (tlo) B	F Britta Nielsen (hjbrni) F	Ø Henrik Kjær (henkj) Ø	C Finn Andersen (hjfian) C
For	x	x	x	x	x	x			x
Imod
Undlod							x	x

 

Godkendt efter afstemning.

 

Medlemmer	For	Imod	Undlod
Henrik Hvidesten (V)	X
Klaus Hansen (V)	X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (V)	X
Line Lynnerup (V)	X
Mazlum Øz (V)	X
Timo Jensen (V)	X
Per Nørhave (O)	X
Daniel Nørhave (O)	X
Tina-Mia Eriksen (O)	X
Finn Andersen (C)	X
Andreas Karlsen (C)	X
Lars Tegl Rasmussen (C)	X
Jan Jakobsen (Ø)		X
Henrik Kjær (Ø)		X
Torben Lollike (B)	X
Britta Nielsen (F)			X
Lisbeth Andersen (A)	X
Sadik Topcu (A)	X
Benny Christensen (A)	X
Nichlas Riise (A)	X
Per Flor (A)	X

 

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x			x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Denne sag forelægges med henblik på beslutning om en økonomisk bevilling til området, samt en orientering om resultatet af de to affaldsudbud og om størrelsen af renovationsgebyrerne for 2019.

På Byrådets møde den 8. maj 2017 blev der truffet beslutning om, at der skal indføres en ændring af affaldsordningerne i Ringsted Kommune i 2018. Ændringerne indføres for at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i husholdningsaffaldet. I den ændrede ordning skal alle borgere i Ringsted Kommune, uanset boligform, sortere deres husholdningsaffald i følgende fraktioner: madaffald, papir/pap samt glas/metal/hårdt plast til genanvendelse, småt el-skrot og batterier til speciel behandling samt restaffald til forbrænding. Som konsekvens af ændringerne, er der gennemført et udbud af indsamling af affald fra den ændrede ordning samt et udbud af anskaffelse af materiel.

 

Udbud af indsamling.

Ringsted Kommune modtog 3 konditionsmæssige tilbud på indsamlingsudbuddet. Vognmandsfirmaet M. Larsen A/S afleverede det bedste tilbud, og Ringsted Kommune indgår aftale med denne renovatør. M. Larsen har base i Brøndby og er en stor aktør på renovationsområdet og indsamler affald i en lang række sjællandske kommuner. Indsamlingsopgaven i Ringsted Kommune vil blive driftet fra M. Larsens afdeling i Næstved. Aftalen er 5-årig med en indbygget option på i alt 24 måneder. Aftalen med M. Larsen træder i kraft den 15. oktober 2018.

 

Udbud af anskaffelse af materiel.

Udbuddet på anskaffelse var opdelt i 5 uafhængige kategorier, hhv. beholdere, to typer nedgravede containere, køkkenspande til madaffald samt hylder til stativer. Ringsted Kommune modtog 6 konditionsmæssige tilbud. Der vil blive indgået aftaler med 3 af tilbudsgiverne. Disse aftaler er opbygget som 4-årige rammeaftaler.

 

Renovationsgebyrer 2019

Renovationsområdet er gebyrfinansieret. Det betyder, at samtlige udgifter på området indregnes i de renovationsgebyrer, som borgerne skal betale. På baggrund af de indkomne tilbudspriser er der således gennemført en beregning af renovationsgebyrerne for 2019. Disse gebyrer vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med budgetprocessen i 2018. Gebyrerne er angivet i nedenstående oversigt. Til sammenligning er gebyrerne for 2017 og 2018 angivet, sammen med de estimerede gebyrer fra Byrådets beslutning i maj 2017. Den nederste linje i oversigten viser gebyret, incl. drift af den indsamlingsordning for haveaffald og storskrald, som Byrådet vedtog den 9. oktober 2017, og som er i offentlig høring indtil 2. januar 2018. 

 

Gebyrer incl. moms	Enfamiliebolig, 14-dages tømning	Enfamiliebolig, uge-tømning.	Sommerhus, 14-dages tømning	Boliger med fællesrenov. Almindelige containere	Boliger med fællesrenov. Seminedgravede containere	Boliger med fællesrenov. Helt nedgravede containere
Gebyr 2019	3.338	4.571	2.691	2.184	2.352	2.489
Gebyr 2019, fra Byrådets beslutning.	3.430	4.433	2.728	2.164	2.333	-
Gebyr 2018	2.831	3.831	2.265	2.022	Ej mulig	Ej mulig
Gebyr 2017	2.935	4.071	2.348	2.078	Ej mulig	Ej mulig
Gebyr 2019, incl. stor- skrald og haveaffald	3.492	4.725	2.778	2.338	2.506	2.643

 

Den ændrede affaldsordning sættes i drift i to tempi. Boliger med fællesrenovation i perioden medio maj til medio juni 2018 og enfamilieboliger i perioden medio august til medio oktober 2018.

Ingen høring

Den endelige anskaffelsessum udgør i alt 7,3 mio. kr., excl. moms. Der ansøges om en anlægsbevilling på denne størrelse. Jf. lånebekendtgørelsen kan Ringsted Kommune låne til anlægsudgifter, som afholdes i regi af renovationen. Ringsted Kommune anvender Kommunekredit til optagelse af lån. Der er givet en indikativ rentesats på 1,55 % p.a. ved lån med en løbetid på 25 år.

 

Bevillingen kan også finansieres af Ringsted Kommunes kassebeholdning.

Uanset om Ringsted Kommune låner penge eksternt eller der finansieres fra kassen, skal renovationen i de kommende år skulle betale gælden tilbage via det årlige driftsoverskud, som er estimeret til 2 mio. kr., og som tilfalder kommunen, indtil gælden er indfriet.

 

For låneoptagelse taler, at betalingen deles over mange år, og på den måde ikke rammes hårdt på likviditeten i år 1. Modsat bindes afdrag mange år frem, hvilket kan have en effekt for kommunen, også efter at renovationen har afdraget sin gæld til kommunen.

 

Anlægsbevillingen forventes afdraget i løbet af 4-5 år.

 

Anlægsøkonomi
Enfamilieboliger: Indkøb af hylde til eksisterende affaldsstativ Konkret information på affaldsstativer Indkøb af køkkenpande og køkkenposer Ændring/klargøring af eksisterende affaldsstativer	835.000 452.000 450.000 1.217.000	2.954.000
Boliger med fællesrenovation: Indkøb af beholdere Konkret information på containere Indkøb af nedgravede containere *) Indkøb af køkkenspande og køkkenposer Klargøring, udbringning, udskiftning m.m.	790.000 60.000 2.028.000 292.000 215.000	3.385.000
Øvrige omkostninger: Generel information Udskiftning af driftsstyringssystem m.m. Diverse omkostninger	350.000 370.000 241.000	961.000
Samlet anlægsbevilling – excl. moms		7.300.000

 

*) Indkøbet af nedgravede containere er alene baseret på et estimat, idet administrationen ikke har et overblik over hvor mange boligselskaber, der vil benytte sig af denne nye ordning.

Det er administrationens vurdering, at resultatet af udbuddene ligger på det forventede niveau. I de senere år har tendensen været, at priserne på affaldsindsamling er steget mere end den normale prisstigning. Det skyldes bl.a., at de tidligere tilbudspriser har ligget forholdsvis lavt pga. den daværende store konkurrence. Denne konkurrence er ikke så markant længere. I langt de fleste aktuelle udbud på Sjælland er der modtaget tilbud fra de tre tilbudsgivere, som også har givet tilbud på Ringsted Kommunes udbud. En reduktion af tilbudsgivere har – alt andet lige - en indflydelse på tilbudspriserne. Det skal imidlertid understreges, at det er til begge parters fordel, at driftsøkonomien er tilstrækkeligt balanceret. Alle erfaringer viser, at sådanne aftaler har det mest optimale drifts- og samarbejdsvilkår. 

 

Idet renovationen forholdsvis hurtigt forventes at have afregnet det mellemværende, der opstår ved ændring af affaldsordningen, vurderes det ikke nødvendigt at anvende lånemuligheden i denne forbindelse.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 7,3 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen,
2. at der træffes beslutning om den lånemulighed der er i sagen, skal udnyttes,
3. at orienteringen om resultatet af de to udbud tages til efterretning,
4. at orienteringen om renovationsgebyrerne for 2019 tages til efterretning.

Anbefales godkendt idet udvalget ønsker en supplerende sagsfremstilling vedr. lånefinansiering som lånemulighed.

 

Ej til stede: Jan Jakobsen

Lånefinansiering er kommunens mulighed for at dække kommunekassens udlån til renovationen i forbindelse med anlægsopgaver. Denne mulighed – og anvendelsen heraf - påvirker ikke gebyrernes størrelse eller renovationens tilbagebetalingstid. De endelige gebyrer afhænger således bl.a. af aktivernes forventede levetid. Gebyrerne besluttes endeligt i forbindelse med budgetlægningen for 2019, og deri indgår den samlede afskrivning af renovationens aktiver.

 

Direktionen indstiller,

1. at der afsættes rådighedsbeløb til udgifter i forbindelse med anlægsarbejdet på 7,3 mio. kr. finansieret ved låneoptagelse

2. at der afsættes rådighedsbeløb til indtægter på 7,3 mio. kr. i form af låneoptagelse (anvendelse af låneadgang)

3. at der gives anlægsbevilling på 7,3 mio. kr. til udgifter samt indtægter ved frigivelse af rådighedsbeløbene

4. at orienteringen om resultatet af de to udbud tages til efterretning

5. at orienteringen om renovationsgebyrerne for 2019 tages til efterretning

Sagen sendes tilbage til fagudvalget med henblik på yderligere uddybning af sagen.

 

Ej til stede: Per Nørhave

Renovationen er et brugerfinansieret område, som skal hvile i sig selv. Når der træffes beslutning om ændringer i affaldsordningerne, skaber det en ændring i aktivitetsniveauet og derved i udgiftsniveauet. Dette udgiftsniveau skal finansieres af renovationsgebyrerne. Når der foretages investeringer, betyder hvile i sig selv-princippet ligeledes, at brugerne skal finansiere udgifterne. I det konkrete tilfælde er der en udgift på 7,3 mio. kr. som skal indregnes i gebyrerne i de kommende år.

 

For at undgå at finansiering af anlægsudgifterne skaber store spring i renovationsgebyrerne, er det vigtigt at sikre sig, at betalingen tilpasses til affaldsordningens forventede levetid.

Ved udgangen af 2017 forventes det, at renovationen skylder ca. 5 mio. kr. på det lån, som blev optaget i forbindelse med indførelse af de nye affaldsstativer i 2013. Set i forhold til disse stativers levetid, er afdraget sat for højt, hvilket har afstedkommet at renovationsgebyrerne er blevet forholdsvis høje. For at sikre borgerne en forholdsvis rolig udvikling i renovationsgebyrerne, bør tilbagebetalingen tilpasses den samlede forventede minimumslevetid på ca. 10 år. Denne tilbagebetalingshorisont vil samtidig betyde en reduktion af renovationsgebyrerne på mellem 50 og 100 kr. i 2019, i forhold til oversigten i sagsbeskrivelsen. Gebyrerne besluttes endeligt i forbindelse med budgetlægningen i 2019.

 

Det er kommunen som lægger pengene ud, og renovationen betaler tilbage i en periode, indtil gælden igen er nulstillet. Tilbagebetalingstiden afhænger af renovationens valg i forhold til taksterne som forklaret ovenfor.

Kommunen har adgang til, jævnfør lånebekendtgørelsen, at låne de penge, som renovationen foretager anlægsinvesteringer for. Det er fuldstændig uafhængigt af, hvorledes renovationen vælger at indregne investeringen i taksterne.

Hvis ikke anlægsinvesteringen lånefinansieres, vil kommunens likviditet afholde udgifterne, som løbende kommer ind igen via tilbagebetalingen fra renovationen.

 

Hvis kommunen vurderer, at der kan blive behov for denne likviditet, inden tilbagebetalingen er afsluttet, er det en god idé at benytte sig af lånemuligheden. Lånebekendtgørelsen fastsætter den maksimale løbetid til 25 år. Men kommunen kan vælge at anvende en hvilken som helst løbetid, så længe den højest er 25 år.

Hvis kommunen ønsker at have en nogenlunde jævn likviditetsprofil i forbindelse med renovationens anlægsinvesteringer, er det mest fornuftige at låne pengene, og lade lånet løbe i samme periode som renovationens afdrag.

Hvis kommunen ønsker at have så stor frihed i de første år som muligt, skal der vælges maksimal løbetid, da kommunen derved ville få afdrag fra renovationen, der er højere end afdragene på lånet over 25 år – og derved vil der kunne ske en likviditetsopbygning, indtil afdragene fra renovationen er afsluttet.

I det konkrete tilfælde indstiller administrationen, at kommunen anvender låneadgangen. I praksis bliver låneydelsen mellem 750.000 og 350.000 kr. årligt for lån på 7,3 mio. kr. i hhv. 10 og 25 år.

 

Direktionen indstiller,

1. at der afsættes rådighedsbeløb til udgifter i forbindelse med anlægsarbejdet på 7,3 mio. kr., finansieret ved låneoptagelse
2. at der afsættes rådighedsbeløb til indtægter på 7,3 mio. kr., i form af låneoptagelse (anvendelse af låneadgang)
3. at der gives anlægsbevilling på 7,3 mio. kr., til udgifter samt indtægter ved frigivelse af rådighedsbeløbene
4. at orienteringen om resultatet af de to udbud tages til efterretning
5. at orienteringen om renovationsgebyrerne for 2019 tages til efterretning

Anbefales godkendt ud fra administrationens oplysning om, at der ikke vil være forskel på taksterne ved de to finansieringsformer (kassen eller låneoptagelse).

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning.

Godkendt med den bemærkning, at lånet optages med en løbetid på 10 år.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal udvalget tage stilling til anlægsbevilling til udgifter til konkrete delprojekter i 2018 under anlægsrammen ”Genopretning bygninger ramme”.

På Budget 2018 er der afsat et rådighedsbeløb på 8,0 mio. kr. til genopretning af bygninger. Af disse blev 4,029 mio. kr. i 2017 overført til anlægsprojektet vedr. bedre tilgængelighed på Benløsegårdens SFO. Med denne sag søges der om en anlægsbevilling på 3,971 mio. kr. til konkrete delprojekter.

Administrationen foretager løbende opdatering af driftsplanerne i samarbejde med brugerne af kommunens ejendomme, herunder behovet for beløb til genopretning af ejendomme med udgangspunkt i kommunens ejendomspolitik. Som det fremgår af nedstående skema, er opgaverne prioriteret udført efter det behov, der ses ultimo 2017. Se Bilag for den fulde oversigt af delprojekter samt begrundelse for prioritering.

Ved genopretning forstås som regel større vedligeholdelsesarbejder for at få ejendommen tilbage til den oprindelige standard. Som eksempler kan nævnes udskiftning af tag, vinduer, træbeklædning, faldstammer, vandrør og lignende.
Ved almindelig vedligeholdelse forstås vedligeholdelsesarbejder, der kan holdes inden for de løbende driftsbudgetter, og som har til formål at opretholde ejendommens bygnings- og boligmæssige stand og sikre den mod forfald.

Genopretningslisten er en dynamisk liste, som løbende udvikler sig. Genopretningsarbejderne vil blive udført henover året, hvor der tages hensyn til vejrlig og ferieperioder.

 

Priser er overslagspiser ud fra prisbøger og erfaringstal, hvilket kan medføre, at nogle delprojekter kan bliver dyrere eller billigere. Administrationen ønsker derfor at havde mulighed for at ompostere mellem opgaverne, hvis det viser sig nødvendigt.

 

Delprojekt	Beskrivelse af opgaven	Bevilling i mio. kr.
Sneslev Landbørnehus	Etablering af hegn	0,110 mio. kr.
Campusskolen	Strømpeforing af kloak - Forundersøgelse	0,070 mio. kr.
Campusskolen	Asfaltering af brandvej	0,250 mio. kr.
Campusskolen	Ny vandforsyning i jord (Bygning 1)	0,400 mio. kr.
Børnehuset Fristedet	Renovering af toilet	0,130 mio. kr.
Vej og Park	Dræning af p-plads	0,120 mio. kr.
Nørregade 100	Forsatsrude etape 4 - maling af varmgips	0,300 mio. kr.
Springbrættet	Maling af vinduer	0,050 mio. kr.
Opalen	Tag	0,250 mio. kr.
Ringsted Idræts Børnehave	Vinduer	0,250 mio. kr.
Ringsted vandrehjem	Vinduer	0,100 mio. kr.
Amtsstue Alle	Vinduer	0,130 mio. kr.
Dagmarskolen	Etablering af baldakiner	0,500 mio. kr.
Dagmarskolen	Renovering af loft i tandklinik	0,165 mio. kr.
Vigersted skole	Algebehandling tag	0,100 mio. kr.
Søholmskolen	Renovering af bad – 2. etape	0,250 mio. kr.
Ungdomsskolen	Eftergang træværk, vinduer, døre og inddækninger	0,130 mio. kr.
Internt honorar		0,350 mio. kr.
Akut genopretning		0,116 mio. kr.
Samlet		3,971 mio. kr.

 

Der er taget udgangspunkt i Ringsted Kommunes Ejendomspolitik samt ønsker fra de daglige brugere af ejendommene i forbindelse med prioritering af de forskellige delprojekter.

Den strategiske prioritering af delprojekterne er kvalificeret i ejendomsudvalget med deltagelse af relevante centerchefer for de berørte områder.

 

De berørte brugere vil blive inddraget og informeret i forbindelse med, at administrationen udarbejder tidsplaner og gennemfø rer projekterne.

Der er afsat et restrådighedsbeløb på 3,971 mio. kr. i år 2018 til anlægsprojektet ”Genopretning bygninger ramme”. Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 3,971 mio. kr. til genopretning af bygninger i 2018.

Internt honorar dækker honorar til rådgivning, der som udgangspunkt er fastsat til 2% af beløbet, men kan være anderledes, hvis der er behov for ekstern rådgivning, som er dyrere, eller projektet kan klares i den almindelige drift.

Det er administrationens vurdering, at får at arbejderne kan fås udført inden årets udgang i 2018, er der behov for at kunne planlægge de forskellige projekter, hvorfor der søges om hele puljen.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 3,971 mio. kr. til anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2018”, til de i sagen beskrevne delprojekter,
2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Add 1 Udvalget præciserer at genopretning ikke indeholder nyanlæg, hvorfor delprojekterne ’baldakiner på Dagmarsskolen’ og ’hegn ved Sneslev Landbørnehus’ ikke anbefales godkendt. I stedet anbefaler udvalget at beløbene fra disse anlægsønsker i stedet anvendes til akut genopretning.

 

Add 2 anbefales godkendt.

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning.

Godkendt med Plan- og Boligudvalgets bemærkning.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal udvalget tage stilling til en anlægsbevilling på 0,596 mio. kr. for udskiftning af klinker i tre omklædningsområder i Ringsted Svømmehal samt en ændring af tidsplanen fra årene 2016-2019 til 2018-2020.

I forbindelse med 5- årsgennemgangen blev der i 2014 givet en samlet anlægsbevilling på 1,420 mio. kr. til de nødvendige investeringer, og der blev efterfølgende ved vedtagelse af budgettet for 2015 afsat 0,471 mio. kr. pr. år i rådighedsbeløb, for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

 

Derudover har Byrådet givet en yderligere anlægsbevilling på 0,130 mio. kr. i mødet den 7. april 2015 til en opgradering af saunaerne.

 

Økonomien pr. dags dato:

 

Anlægsbevillinger:   25. juni 2014 7. april 2015 7. december 2015 5. december 2016	1.420.000 130.000 471.000 471.000 2.492.000
Forbrug pr. dags dato	1.812.496
Restbevilling (bevilling minus forbrug)	679.504
Rådighedsbeløb 2017	471.000
Rådighedsbeløb 2018	471.000

 

Det nuværende budget kan alene bære en udskiftning af klinker i de tre omklædningsområder, men administrationen vurderer, at der ligeledes er behov for at klinker i depot ved familieomklædningen udskiftes, i det der ligeledes her er gennemsivning. Ligeledes bør faldopbygninger og afløbsforhold ændres for at forebygge, at der sker gennemsivning på sigt.

 

Dette vil kræve en merbevilling på 0,596 mio. kr., og den samlede pris vil beløbe sig til 2.218 mio. kr.

Inden for det nuværende budget kan der alene udskiftes klinker der, hvor vedhæftningen ikke er i orden, og afløbsforhold og faldopbygning bevares.

 

Den bedste tid for udskiftning af klinker er i perioden maj-juni, hvor der er lavsæson, og hvor svømmegæsterne kan fordeles på de to øvrige omklædningsområder. Svømmehallen behøver ikke i denne periode at nedlukke, og driftstabet er således minimalt.

Skal arbejderne udføres uden for lavsæsonen maj-juni, vil dette medføre et driftstab på samlet minimum 300.000-400.000 kr. eller ca. 50-75.000 kr. pr. uge, arbejderne pågår.

 

Et sådant driftstab vil have store konsekvenser for svømmehallen, og man ønsker derfor, at udskiftningen af klinkerne i svømmehallen planlægges således, at udskiftningen af klinkerne i de tre områder skal ske i perioden maj-juni i årene 2018, 2019 og 2020 såfremt Byrådet godkender dette, idet den samlede udskiftning ikke kan nås indenfor de planlagte år, såfremt der kun skal udskiftes i lavsæsonen.

 

Den ønskede tidsplan for udskiftning af klinkerne i svømmehallens tre omklædningsområder vil, såfremt ændringen godkendes, se således ud:

 

Familie-/handicapomklædning	maj-juni 2018
Dameomklædning	maj-juni 2019
Herreomklædning	maj-juni 2020

 

Ingen

Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 1,538 mio. kr. til den løsning, hvor alle klinker udskiftes, og hvor faldopbygning og afløbsforhold forbedres.

 

Der er kun afsat rådighedsbeløb på 0,471 mio. kr. i 2017 og 0,471 mio. kr. i 2018 til samme formål.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til restsummen på 0,596 mio.kr. Restsummen forslås i stedet finansieret ved at overføre uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb fra følgende projekter:

 

1. Sideudvidelser, fordelingsveje på landet - ramme (anlægs nr.203). Beløb 0,165 mio. kr.

2. Sideudvidelser, fordelingsveje 2015 (anlægs nr. 216). Beløb 0,080 mio.kr.

3. Kloakseparering, kommunale ejd. – ramme (anlægs nr. 198). Beløb 0,351 mio. kr.

Det er administrationen vurdering, at den optimale løsning for udskiftning af klinker i svømmehallen ligeledes inkluderer ændring af faldopbygning og afløbsforhold således, at udskiftningen sikres på længere sigt.

 

Det er ligeledes administrationens vurdering, at det er forbundet med store driftsomkostninger at udføre udskiftning af klinker i de tre omklædningsområder uden for lavsæsonen, og at ændring af tidsplanen til at udføre sidste etape i 2020 vil betyde et mindre driftstab for svømmehallen.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 1,538 mio. kr. til ændringer af faldopbygning og afløbsforhold, samt udskiftning af klinker i depotrum,
2. at bevillingen finansieres dels via af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål,
3. at bevillingen finansieres dels ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb fra anlægsprojekterne ” Sideudvidelser, fordelingsveje på landet – ramme”, ” Sideudvidelser, fordelingsveje 2015” og ”Kloakseparering, kommunale ejd. – ramme”, som beskrevet i økonomiafsnittet,
4. at tidplanen for udskiftning af klinker i de tre omklædningsområder udføres hen over tre år i perioderne maj-juni 2018, maj-juni 2019 og maj-juni 2020.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Godkendt.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X		X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal udvalget tage stilling til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-2025 og Lokalplan 295 for Kontor ved Godsbanen.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 og forslag til Lokalplan 295 for Kontor ved Godsbanen blev besluttet udsendt i offentlig høring af Plan- og Boligudvalget den 26. september 2017. Planforslagene har været i offentlig høring den 2. oktober 2017 frem til den 27. november 2017.

Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 3F2 ”Blandet område ved Ringsted Station”. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-2025 (Bilag 1) har til formål at muliggøre byggeri i fulde 6 etager i op til 30 meter. Det er en ændring i forhold til den nuværende ramme, hvor kun dele af bebyggelsen eller enkelte bygninger kunne opføres i denne højde. Tillægget ændrer ikke på bebyggelsesprocenten eller anvendelsen af området.

 

Lokalplan 295 (Bilag 2) har til formål at sikre, at ejendommen fremover kan anvendes til kontorformål og tilhørende funktioner såsom parkering og friarealer. Herudover skal der anlægges en offentlig tilgængelig stiforbindelse fra Stationen til broen ved Næstvedvej, som på sigt kan forlænges ud til Odinsvejskvarteret. Der vil også være mulighed for tekniske anlæg, såsom master og tilhørende funktioner med relation til banedriften. Der findes i forvejen en sådan mast i området.

Planforslagene har været udsendt i offentlig høring i 8 uger i perioden 2. oktober – 27. november 2017. Forslagene har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i lokalplanen har desuden været underrettet direkte.

 

I høringsperioden er der fremsendt 5 høringssvar til planforslagene (Bilag 3) fra Jernbanevej 2, DSB, Bygningsstyrelsen og Banedanmark samt en samling af ejere og lejere på Brogade, Harhoffs Allé og Rosenvej. Høringssvarene omhandler emnerne:

1. Højden af byggeriet. Dette har ikke medført ændringer, da den nuværende kommuneplanramme i forvejen har givet mulighed for at dele af bebyggelsen kunne opføres i 30 meter.
2. Skyggegener. Dette har ikke medført ændringer, da det vurderes, at det ikke vil være en væsentlig forringelse for boligerne, da skyggen primært vil falde på baneterrænet.
3. Indkigsgener. Dette har ikke medført ændringer, grundet afstanden fra lokalplanområdet til boligerne på Jernbanevej.
4. Kompensation. Administrationen vurderer, at der ikke kan kræves kompensation.
5. Blænding i forhold til togtrafikken. Dette har medført specificeringer i forhold til belysning indenfor lokalplanområdet, så blænding undgås.
6. Parkering. Dette har medført specificeringer i forhold til, at al parkering med ærinde i lokalplanområdet skal foregå indenfor lokalplanområdet.
7. Korrektion af lokalplanområdets afgrænsning. Dette har ikke medført ændringer, da ændring af afgrænsningen ikke har været relevant, idet etablering af stiforbindelsen også kan etableres indenfor L okalplan 257.

Høringssvarende er behandlet i den vedlagte hvidbog (Bilag 4), og de rettelser som indstilles, er indarbejdet i de vedlagte planer.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at Kommuneplantillæg nr. 14 og Lokalplan 295 vil medvirke til at sikre udvikling omkring stationen, hvor den stationsnære beliggenhed vil være attraktiv i forhold til pendlere og nye arbejdspladser.

Administrationen vurderer desuden, at Kommuneplantillæg nr. 14 samt Lokalplan 295 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål for området i forhold til anvendelse og intentioner om, at området omdannes til eksempelvis bymæssige funktioner, der har gavn af nærheden til stationen.

 

Administrationen vurderer, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger i det omfang, det er muligt uden at tilføje ændringer, som vil ændre på lokalplanens principper og dermed medføre udarbejdelsen af et nyt lokalplanforslag.

 

I forhold til højde er der lagt vægt på, at den nuværende kommuneplanramme i forvejen giver mulighed for en bygning i 6 etager i op til 30 meter, eller at dele af bebyggelsen kan være 6 etager i op til 30 meter. Det vil medføre skygge i området også mod Jernbanevej, men her er vurderingen, at det vil være i et begrænset omfang, og hovedparten at skyggen vil falde på selve baneterrænet.

 

Lokalplanen er blevet specificeret i forhold til blænding og parkering, så der ikke må forekomme blændingsgener i området, og at parkering skal foregå på eget areal, så pendlerparkeringspladsen ikke belastes af de nye arbejdspladser.

Direktionen indstiller,

1. at Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-2025 vedtages uden ændringer,
2. at Lokalplan 295, Kontor ved Godsbanen, vedtages med de foreslåede ændringer.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Godkendt.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal udvalget tage stilling til endelig vedtagelse af Forslag til tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 og Forslag til Lokalplan 297 – Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej med tilhørende miljøvurdering.

Forslag til tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 og Forslag til Lokalplan 297 – Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej med tilhørende miljøvurdering blev udsendt i offentlig høring af Plan- og Boligudvalget den 26. september 2017. Planforslagene har været i offentlig høring den 2. oktober 2017 frem til den 27. november 2017.

Lokalplanområdet ligger ikke indenfor kommuneplanens rammeområder, da det er et anlæg i det åbne land. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 (Bilag 1) overfører lokalplanområdet til eget rammeområde ”EL7 – Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej”. Det nye rammeområde indeholder bestemmelser for lokalplanlægningen, der muliggør etablering af et gårdbiogasanlæg, således som ejer ønsker. Herunder giver kommuneplanrammen mulighed for en bebyggelsesprocent på 50 og bygningselementer på op til 15 meter. Derudover indeholder rammeområdet tiltag der sikre trafikafvikling, grundvandet, naturværdierne, de landskabelige forhold samt ikke mindst hensynet til de nærmeste naboer.

 

Lokalplan 297 (Bilag 2) har til formål at sikre, at ejendommen fremover kan anvendes til biogasanlæg med tilhørende faciliteter, samt at de eksisterende bygninger kan indgå i biogasanlæggets drift i forhold til tekniske installationer, til landbrugsdrift eller til mindre oplagsvirksomhed op til virksomhedsklasse 3. Derudover opstilles bestemmelser om, at alle nye bygningselementer etableres i dæmpede grå farver med en maksimal højde på 15 meter, at der etableres skærmende beplantning samt en beplantet jordvold, der beskytter natur og grundvand i tilfælde af udslip.   

 

Idet kommuneplantillægget og lokalplanen fastsætter rammerne for fremtidig anvendelse af området, er de omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) - LBK 448 af 10. maj 2017, med senere ændringer. Der er derfor udarbejdet en Miljørapport, der har vurderet planernes konsekvenser for natur, grundvand, støj, lugt, sundhed herunder risiko for uheld, trafik og landskab (Bilag 3). Herunder fremhæves et par af emnerne:

 

• Lugt: Der er anvendt et anderkendt lugtberegningsprogram, der viser, at lugten holder sig indenfor den fastsatte grænse for, hvad man skal kunne tåle i det åbne land. Derudover vil der gennem miljøgodkendelsen blive fortaget virksomhedsbesøg, der bl.a. er med til at sikre, at lugtemissionen ikke overskrider grænserne.
• Transport: Der er foretaget estimeringer af trafikmængden til og fra anlægget på baggrund af mængderne af biomasse, der skal bruges til produktionen i anlægget. Estimeringerne er primært baseret på erfaringer fra andre anlæg og er sat, som den højst tænkelige/erfaret mængde. Der køres, uden for høstsæson, kun med en tankbil til og fra anlægget.
• Fremtidige udvidelser: I tilfælde af at anlægget på sigt ønsker at udvide, giver lokalplanen plads til det i et begrænset omfang. Dog skal der på daværende tidspunkt udarbejdes en fuld VVM-redegørelse, hvor bl.a. trafikmængderne og lugtgenerne skal vurderes på ny.
• Oversigtsforhold: Det er vurderet, at oversigtsforholdene fra Mulstrup Møllevej til Haslevvej er gode nok i forhold til den tunge trafik. Derudover er det sikret i lokalplanen, at der også er gode oversigtsforhold fra anlægget og til Mulstrup Møllevej

 

Kommuneplantillæg nr. 15 og Lokalplan 297 tager højde for de temaer, der er vurderet i miljørapporten, da tiltag for at minimere konsekvenserne for de undersøgte miljøparametre, er indarbejdet i lokalplanen. Efter offentlighedsperioden er der kommet et bilag til miljørapporten i form af et overvågningsprogram og afværgende foranstaltninger.

Planforslagene, med den tilhørende miljørapport, har været udsendt i offentlig høring i 8 uger i perioden 2. oktober 2017 frem til den 27. november 2017.

 

Forslagene, med den tilhørende miljørapport, har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i lokalplanen har desuden været underrettet direkte.

 

Bygherre har i høringsperioden afholdt informationsmøde den 23. oktober 2017, hvor administrationen deltog for at kunne oplyse om de planmæssige forhold. På mødet deltog ca. 20 personer fra nærområdet. Følgende emner vendt på mødet: Trafikforhold, lugt og støj i forhold til nabobeboelserne. Emnerne, der blev drøftet på informationsmødet, er enslydende med de bemærkninger, der er sendt ind i høringsperioden. 

 

I høringsperioden er der fremsendt 5 høringssvar til planforslagene og miljørapporten (Bilag 4). Høringssvarende er behandlet i hvidbogen (Bilag 5).

 

Hovedparten af høringssvarene er relateret til miljørapporten og er behandlet i den vedlagte sammenfattende redegørelse (Bilag 6). Dette har blandt andet resulteret i, at de afværgende foranstaltninger og overvågningsprogrammet er blevet mere præcist beskrevet og vedlagt miljørapporten i hvert sit bilag. Derudover er der foretaget nye lugtberegninger, hvor resultatet er skrevet ind i miljørapporten.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 og Forslag til Lokalplan 297 med miljøvurdering vil medvirke til sikre natur-, grundvand- og landskabshensyn ved etableringen af et gårdbiogasanlæg. Derudover er der i lokalplanen stillet bestemmelser, der sikre naboer således at ingen bliver belastet i forhold til støj og lugt udover lovgivningens bestemmelser. Derudover vurderer administrationen, at lokalplanen er tilstrækkelig fleksibel i forhold til mindre udvidelser og en eventuel fremtidig udvikling af biogasanlægget.

 

Administrationen vurderer, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger i det omfang, det er muligt uden at tilføje ændringer, som vil ændre på lokalplanens principper og dermed medføre udarbejdelsen af et nyt lokalplanforslag. Forslag til ændringer i kommuneplantillæg og lokalplan er beskrevet i hvidbogen.

 

Det fremgår af Miljørapportens sammenfattende redegørelse, at miljøhensynene er indarbejdet i lokalplanen, og der er således ikke en væsentlig miljøpåvirkning ved gennemførelse af planen.

Direktionen indstiller,

1. at Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 vedtages uden ændringer,
2. at Lokalplan 297, Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej, vedtages med de foreslåede ændringer,
3. at miljørapporten indeholdende overvågningsprogram, vedtages med de beskrevne ændringer.

Anbefales godkendt efter afstemning:

 

	A Per Flor	V Timo Jensen	V Line Lynnerup	A Lisbeth Andersen	O Daniel Nørhave	C Lars Tegl Rasmussen	Ø Henrik Kjær
For	X	X	X	X	X
Imod							X
Undlod						X

 

Henrik Kjær stemmer imod under henvisning til at miljøbelastningen er for stor samt af principielle årsager.

Anbefales godkendt efter afstemning

 

	V Henrik Hvidesten (hjhehv) V	O Per Nørhave (hjpen) O	V Klaus Hansen (hjkh) V	A Per Flor (pefl) A	A Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A	B Torben Lollike (tlo) B	F Britta Nielsen (hjbrni) F	Ø Henrik Kjær (henkj) Ø	C Finn Andersen (hjfian) C
For	x	x	x	x	x
Imod								x
Undlod						x	x		x

 

Godkendt efter afstemning.

 

Medlemmer	For	Imod	Undlod
Henrik Hvidesten (V)	X
Klaus Hansen (V)	X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (V)	X
Line Lynnerup (V)	X
Mazlum Øz (V)	X
Timo Jensen (V)	X
Per Nørhave (O)	X
Daniel Nørhave (O)	X
Tina-Mia Eriksen (O)	X
Finn Andersen (C)	X
Andreas Karlsen (C)	X
Lars Tegl Rasmussen (C)	X
Jan Jakobsen (Ø)		X
Henrik Kjær (Ø)		X
Torben Lollike (B)	X
Britta Nielsen (F)		X
Lisbeth Andersen (A)	X
Sadik Topcu (A)	X
Benny Christensen (A)	X
Nichlas Riise (A)	X
Per Flor (A)	X

 

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x	x			x		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.

På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

 

Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede bilag, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne.

 

Administrationen foreslår få ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

 

Lov om social pension: Ansøgninger om personligt tillæg og helbredstillæg behandles af Borgerservice, ikke af Arbejdsmarkedscentret som tidligere angivet. Det er en fejl, at det ikke er blevet rettet tidligere. 

 

Lov om aktiv socialpolitik: Samlivsreglen i § 26 er ophævet ved lov. Reglen i § 34a og b om hjælp til undervisningsmateriale og deltagerbetaling er ophævet ved lov. §§ 75 og 75a samt § 75v var oprettet under en forkert lov og er derfor flyttet.

 

Lov om social service: Børne- og Familierådgivningen ønsker sagsbehandlingsfristerne på henholdsvis merudgifter (§ 41), tabt arbejdsfortjeneste (§ 42) og aflastning (§ 44) sat op for at tilnærme fristerne til voksenområdet. Det er desuden svært at nå at sagsbehandle sagerne indenfor den frist, der er i dag. Det skyldes, at det ofte er nødvendigt at indhente status fra forskellige sygehuse/speciallæger, og ”sagsbehandlingstiden” hos disse ofte er lang. Dette betyder, at 8 ugers frist er for kort.

 

Endvidere forslås indsat følgende nye frister:

 

Lov om integration af udlændinge i Danmark: Der foreslås indført frist i sager om pligt for unge under 25 år til at tage uddannelse (§ 16a). Der er tale om ny lovgivning.

 

Lov om social service: Der foreslås indført frist i sager om eget valg af hjælper til § 83-ydelser (personlig pleje og praktisk hjælp) efter § 94. En del af disse sager omhandler handicappede unge, der fylder 18 år, og som f.eks. ønsker en forælder ansat som hjælper. Disse sager bør forberedes i god tid, inden den unge fylder 18 år og dermed overgår til reglerne på voksenområdet. Sagsbehandlingsfristen foreslås på 12 uger, da der kan være tale om komplicerede sager.

 

Bekendtgørelse om retssikkerhed: Det foreslås, at der i oversigten på hjemmesiden indsættes de særlige regler om frister for genvurdering ved klager, idet der for visse områder gælder en særlig kort lovbestemt frist. Administrationen foreslår fristerne indsat i oversigten til oplysning for politikere og borgere. Disse frister er alle lovbestemte.

 

Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne

 

Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 13. marts 2017 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på overholdelse af fristerne.

 

Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger:

 

Borgerservice: Alle frister overholdes, og der laves opfølgning gennem ledelsestilsyn.

 

Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden: Kommunen anvender det oprindelige kommunale fagsystem, KMD, ved udbetaling af ydelser. Dette system er over 30 år gammelt, og der har i flere år været arbejdet centralt på udvikling af nye systemer. Indtil disse er tilgængelige sker opfølgningen på sagsbehandlingsfrister på ydelsesområdet via ledelsestilsynets stikprøvekontroller, som gennemføres på alle ydelsesområder som sagsgennemgang af tilfældigt udvalgte borgersager.

 

Listen med sagsbehandlingsfrister omfatter endvidere frister for tilbud til borgere under lovgivningen på beskæftigelsesområdet, som kun er søgbare på den enkelte borgers cpr-nummer. Disse frister indgår ligeledes i ledelsestilsynets stikprøvekontroller. Resultatet af opfølgningen kan ikke opgøres statistisk, men det er erfaringen fra ledelsestilsynet, at der generelt er stor opmærksomhed på sagsbehandlingsfristerne, og at fristerne overholdes.

 

Endelig foretager revisionen årligt en sagsgennemgang af udvalgte sager på alle ydelsesområder, som også vil omfatte kontrol af overholdelse af sagsbehandlingsfrister, hvilket ikke hidtil har givet anledning til bemærkninger.

 

Børne- og Familierådgivningen: Fristerne sikres overholdt ved ledelsestilsyn i DUBU, som er fagsystemet på børneområdet.

Socialpsykiatrien: Fristerne overholdes, således at der normalt træffes afgørelse inden for få dage.

 

Myndighedsenheden: Der er pr. 1. juli 2017 etableret et system, således at der månedsvis laves statistik for overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. Fristerne overholdes med en variation på mellem 86 og 100 % i gennemsnit. Der følges op månedsvist.

 

For områderne biler, hjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler er gennemsnittet for overholdelse mellem 96 og 100 %, mens man på området merudgifter har haft et gennemsnit på 86 %, da der har været en måned, hvor én sag ikke blev behandlet rettidigt. Der er her tale om et område med meget få sager. For området social myndighed har registreringen i systemet ikke været korrekt fra starten, men der arbejdes på, at alle sager registreres korrekt.

 

I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, informeres borgeren om dette, og borgeren oplyses om begrundelse herfor samt oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdig behandlet.

 

Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside.

 

Administrationen fremlægger ultimo 2018 en opfølgning på sagsbehandlingstiderne, samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfrister for 2019.

Sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der er tale om få ændringer og tilretninger i forhold til listen med sagsbehandlingsfrister, som blev godkendt i Byrådet den 13. marts 2017.  

 

Sagsbehandlingen foretages altid hurtigst muligt, og sagsbehandlingsfristerne er derfor ikke et udtryk for, hvor lang tid en sagsbehandling vil komme til at tage i alle tilfælde, men alene et udtryk for den normale maximale sagsbehandlingstid.

 

Administrationen vurderer, at de foreslåede ændringer inden for lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik er i overensstemmelse med realiteterne (ændret lovgivning og præciseringer af gældende regler). Ændringerne inden for lov om social service på børneområdet vurderes at være nødvendige, idet det ofte er vanskeligt at overholde de gældende frister på grund af lang sagsbehandlingstid hos eksterne samarbejdspartnere, f.eks. speciallæger og sygehuse.

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at de ændrede sagsbehandlingsfrister vedr. Børne- og Familierådgivningen godkendes.

 

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet for 2018 jf. bilaget godkendes.

DH-siden påtænker at afgive høringssvar.

Handicaprådet har den 15. december 2017 sendt høringssvar i sagen. Det er vedhæftet som bilag.

Integrationsrådet har haft sagen i skriftlig høring fra den 8. til den 14. december og har ingen bemærkninger.

Anbefales udskudt til næste Børne- og Undervisningsudvalgsmøde, for at afvente dialogmøde med en gruppe af forældre.

 

Udvalget ønsker derudover, at administrationen afholder et opfølgende møde med forældre i sommeren 2018. Opsamling fra mødet forelægges udvalget.

 

Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Udsættes med henblik på afholdelse af møde med familier på børneområdet og med henblik på en vurdering af om sagsbehandlingsfrister der går på tværs af børne- og voksenområdet kan ensartes og forkortes. Sagsbehandlingsfristerne på de pågældende områder hvor der ønskes udvidelse sammenlignes med andre kommuner og herunder om sagsbehandlingsfristerne overholdes i andre kommuner.

Udsættes

 

Ej til stede: Line Lynnerup og Kisser Franciska Lehnert

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 18. december 2017 at udsætte behandlingen af sagen for at afvente et dialogmøde, som skulle afholdes med en forældregruppe.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 19. december 2017 at udsætte behandlingen af sagen, dels med samme begrundelse som Børne- og Undervisningsudvalget, dels fordi man ønskede, at det skulle undersøges om de frister, der går på tværs af børne- og voksenområdet kunne ensartes og evt. forkortes.

 

Administrationen har undersøgt sagsbehandlingstiderne på voksenområdet inden for de områder, hvor børneområdet ønsker deres frister forhøjet.

 

På sager vedr. merudgifter (§ 100) har de omkringliggende kommuner sagsbehandlingstider, der varierer fra 4 til 16 uger. Tabt arbejdsfortjeneste findes ikke på voksenområdet. Med hensyn til aflastning er der i andre kommuner en kort sagsbehandlingstid, men det skyldes sandsynligvis, at man ikke skelner mellem aflastning for pårørende til ældre og aflastning for pårørende til handicappede over 18 år. Ringsted Kommune har også en kort sagsbehandlingstid for aflastning for pårørende til ældre. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorvidt de omkringliggende kommuner overholder deres sagsbehandlingstider.

 

Administrationen vurderer, at der ikke kan ændres på sagsbehandlingsfristerne for aflastning for pårørende til handicappede over 18 år, da disse sager ofte er komplicerede. Erfaringen viser, at sagsbehandlingen tager tid, fordi man også skal vurdere behovet i forhold til den unge handicappedes øvrige tilbud (f.eks. dagtilbud).

 

Administrationen vurderer, at fristen for behandling af sager vedr. merudgifter på voksenområdet kan sættes ned fra 20 til 16 uger, idet bestemmelsen i lov om social service § 100 ændres pr. 1. januar 2018. Fremover kræves der ikke dokumentation for månedlige merudgifter på under 2.500 kr., men blot en sandsynliggørelse af merudgifterne. Dette skulle give en hurtigere sagsbehandling for disse sager. Ved månedlige merudgifter på over 2.500 kr. kræves fortsat dokumentation.

 

Administrationen vurderer, at man kan evaluere på sagsbehandlingsfristen på merudgifter (§ 100) om et år for at se, om det er muligt at reducere sagsbehandlingstiden yderligere.

 

På baggrund af dialog med forældre til børn der modtager ydelser inden for §41, §42 og §44 (Bilag 3 – se rød skrift på side 4), vurderer administrationen, at nuværende sagsfrister skal fastholdes. I dialogen gav forældrene udtryk for, at de ønskede at fastholde sagsfristerne, selv om det særligt ved nye sager kan være svært at nå at indhente de nødvendige oplysninger fra både eksterne og interne samarbejdsparter.

 

På baggrund af de nye oplysninger i sagen er sagen sendt i fornyet høring i Handicaprådet i januar 2018. Da der ikke har været afholdt møde i Handicaprådet i januar, har sagen været i skriftlig høring hos DH-siden i Handicaprådet. Høringssvar herfra er vedlagt som bilag.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at sagsbehandlingsfristerne for social- og arbejdsmarkedsområdet, som fremgår af bilaget, godkendes med den ændring, at fristen for behandling af sager vedr. merudgifter på voksenområdet (lov om social service § 100) nedsættes fra 20 til 16 uger.

 

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at nuværende sagsbehandlingsfrister vedr. Børne- og Familierådgivningen fastholdes og godkendes.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Godkendt.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x						x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Byrådet skal i forbindelse med en ny valgperiode udpege nye medlemmer til Handicaprådet.

Handicaprådet er nedsat i medfør af § 37a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Handicaprådet rådgiver Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Byrådet om lokalpolitiske spørgsmål vedrørende mennesker med handicap.

 

Medlemmer til Handicaprådet

Handicaprådet i Ringsted består af 8 medlemmer (vedtaget af Byrådet 11. november 2013):

 

• To medlemmer af Byrådet
• To medlemmer fra administrationen med relevant faglig indsigt på henholdsvis børne- og voksenområdet
• Fire medlemmer efter indstilling fra lokalforeningen i Danske Handicaporganisationer (DH Ringsted)

 

Der skal i henhold til loven udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet.

 

På Byrådets møde den 6. december 2017 blev udpeget følgende medlemmer fra Byrådet:

 

Medlem	Stedfortræder
Britta Nielsen (SF)	Mazlum Øz (Venstre)
Mette Ahm-Petersen (Socialdemokratiet)	Sadik Topcu (Socialdemokratiet)

 

Dermed mangler der at blive udpeget seks medlemmer, hhv. to fra administrationen og fire efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer i Ringsted.

 

Som repræsentanter for administrationen indstiller direktionen:

 

Medlem	Stedfortræder
Social- og Sundhedschef	Leder af Myndighedsenheden Karsten Nørgaard Friis
Børnecenterchef Annika Hermansen	Leder af Børne- og Familierådgivningen Anja Falk Rømer

 

Social- og Sundhedschef Dorthe Dahlstrup har opsagt sin stilling. Direktør Andreas Jegstrup deltager indtil stillingen er besat.

 

Danske Handicaporganisationer i Ringsted har fremsendt følgende indstilling af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet:

 

Medlem	Stedfortræder
Karl Østergaard Hansen LEV	Mona Williams LEV
Claus Nielsen Ringsted Handicap Idræts Forening (RHIF))	Helle Stærk Hansen Autismeforeningen
Christina Denise Wandel Spastikerforeningen	Niels Kasper Hansen Dansk Blinde Samfund
Jan Vagn Jakobsen Muskelsvindfonden	Lisbeth Balling Scleroseforeningen

 

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der med de indstillede medlemmer sikres en bred sammensætning af Handicaprådet og dermed følger lovgivningens krav om, at medlemmerne skal repræsentere forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap.

Direktionen indstiller, at følgende personer udpeges som medlemmer af Handicaprådet:

 

1. Social- og Sundhedschef som medlem, med leder af Myndighedsenheden Karsten Nørgaard Friis som stedfortræder
2. Børnecenterchef Annika Hermansen, med Leder af Børne- og Familierådgivningen Anja Falk Rømer som stedfortræder
3. Karl Østergaard Hansen fra LEV, med Mona Williams fra LEV som stedfortræder
4. Claus Nielsen fra Ringsted Handicap Idræts Forening, med Helle Stærk Hansen fra Autismeforeningen som stedfortræder
5. Christina Denise Wandel fra Spastikerforeningen, med Niels Kasper Hansen fra Dansk Blinde Samfund som stedfortræder
6. Jan Vagn Jakobsen fra Muskelsvindfonden, med Lisbeth Balling fra Scleroseforeningen som stedfortræder

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Godkendt.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x						x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Byrådet skal i forbindelse med en ny valgperiode udpege nye medlemmer til Integrationsrådet.

Integrationsrådet er nedsat i medfør af § 25 i lov om kommunernes styrelse. Integrationsrådet rådgiver Byrådet i integrationspolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Byrådet om lokalpolitiske spørgsmål vedrørende integration.

                              

Medlemmer til Integrationsrådet

Integrationsrådet i Ringsted består af 7-10 medlemmer (vedtaget af Byrådet d. 8. december 2014): 

• 3 medlemmer og tre stedfortrædere fra Byrådet
• 4-7 medlemmer efter indstilling fra lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen samt blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen

På Byrådets møde den 6. december 2017 blev udpeget følgende medlemmer fra Byrådet:

Medlem	Stedfortræder
Mazlum Øz	Johnny Brown Lundberg Dahlgaard
Henrik Kjær	Jan Jakobsen
Britta Nielsen	Mette Ahm-Petersen

Der skal udpeges yderligere 4-7 medlemmer.

Der er udsendt brev til kendte foreninger med relation til integrationsområdet samt annonceret i dagspressen, og der er i alt indkommet 10 ansøgninger til Integrationsrådet inden fristen den 4. januar 2018.

Der er i lighed med tidligere indstillet en kandidat fra Ungdomsforum, og fra organisationer og foreninger er der modtaget en indstilling fra LO Midtsjælland, samt 3 ansøgninger fra personer, som er med i hhv. Bydelsmødre og Venligboerne: to fora, der hver især yder en indsats på integrationsområdet. Desuden er der indkommet 5 ansøgninger fra interesserede privatpersoner.

De indsendte ansøgninger kan ses i vedhæftede bilag.

Indstillingen fra LO Midtsjælland omfatter udover kandidaten desuden en indstilling om en stedfortræder.

I 2016 gennemførte Integrationsrådet en annoncering for at tiltrække nye medlemmer, og på et møde den 30. januar 2017 fastsatte Rådet følgende prioriteringer i forhold til privatpersoner, som supplerer integrationslovens krav om bopæl i Ringsted Kommune.

1. personer af anden oprindelse end dansk, som kan tilføre Rådet erfaring omkring aspekter af integration i det danske samfund
2. erfaring med råds- eller foreningsarbejde
3. kendskab til kultur- og integrationsarbejde.

Herunder valgte Rådet i 2016 desuden at anbefale stedfortrædere for de indstillede private medlemmer ved behandlingen af sagen.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Med udgangspunkt i Integrationsrådes kriterier fra 2016 for prioritering af anbefalingen af nye medlemmer er der nedenfor udarbejdet en opstilling af ansøgerne ud fra de nævnte kriterier.

 

Det foreslås desuden på baggrund af integrationsrådets beslutning i 2016 om at opstille kandidater som stedfortrædere, at der også tages stilling til dette i indstillingen.

Nr.	Medlem	Organisation	Integrationsrådets prioriteringer 2016
			1: Anden oprindelse end dansk	2: Erfaring med råd/foreninger	3: Kendskab til kultur/integration
1	Millard Barakzai	Ungdomsforum	Indstilling fra kommunalt nedsat råd
2	Monica S. Nielsen, FOA Sjælland	LO Midtsjælland	Indstilling fra arbejdsmarkedspart
	Stedfortræder Nichlas Riise
3	Mona Ayan Musse	Bydelsmødre	x	x	x
4	Vania Santiago Jensen	Bydelsmødre	x	x	x
5	Carli Hækkerup	Venligboerne		x	x
6	Hakima Lasham Lakhrissi	Privatperson	x	x	x
7	Mikail Filikci	Privatperson	x		x
8	Laura Irwing Rossing	Privatperson	x	x
9	Lotte Birkestrøm	Privatperson		x	x
10	Merethe Pedersen	Privatperson			x

Der kan prioriteres yderligere efter andre kriterier, herunder kan der indgå en vurdering af ansøgningens relevans eller af dobbeltrepræsentation, som det f.eks. gælder for ’Bydelsmødrene’.

 

Det skal desuden bemærkes, at kandidaterne nr. 1, 3, 6, 8 og 9 er medlemmer af det afgående Integrationsråd, mens kandidat nr. 5 er stedfortræder.

 

Det vurderes, at der med de indkomne ansøgninger vil kunne sikres en bred sammensætning af Integrationsrådet, og at kommunen dermed kan opfylde lovgivningens krav om, at medlemmerne skal repræsentere lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen samt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen (Integrationslovens § 42, stk. 4, 2. og 3. pkt.).

Direktionen indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller kandidater og evt. stedfortrædere til Byrådet.

Det anbefales at vedtægterne ændres, således at foreninger kan udpege en kandidat og en suppleant for det pågældende foreningsmedlem. Privatpersoner har ikke suppleanter. Udvalget ønsker på den baggrund at antallet af medlemmer udvides til 12 medlemmer i alt.

 

Udvalget anbefaler, at de to indstillede fra bydelsmødre selv vælger hvem der bliver medlem og hvem der bliver suppleant. Det medfører, at udvalget anbefaler, at øvrige opstillede kandidater bliver medlem af det nye Integrationsråd.

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkninger. Der udarbejdes forslag til nye vedtægter for integrationsrådet jævnfør fagudvalgets bemærkninger, i forbindelse med behandlingen af sagen.

Revideret forretningsorden for Integrationsrådet med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets anbefaling af 24. januar 2018 er vedhæftet som bilag. Ændringer fremstår i kursiv.

De fremlagte vedtægter godkendes.

 

Derudover godkendes indstillingen med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets kommentar om, at de to indstillede bydelsmødre selv vælger, hvem der bliver medlem og hvem der bliver suppleant. Det medfører, at øvrige indstillede kandidater bliver medlem af det nye Integrationsråd.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x						x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har givet tilsagn om midler på i alt 570.000 kr. under en pulje, der skal hjælpe ledige dagpengemodtagere over 50 år tilbage på arbejdsmarkedet via vikarjobs i samarbejde med vikarbureauer.

 

Byrådet skal tage stilling til bevilling af midlerne.

Formålet med projektet er at hjælpe ledige dagpengemodtagere over 50 år tilbage på arbejdsmarkedet via en grundig matchning til vikarjobs i samarbejde med vikarbureauer, og med tæt opfølgning både i jobcentret op på virksomhederne.

 

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Sorø og Ringsted kommuner, og Ringsted Kommune er ansvarlig projektkommune og skal derfor administrere midlerne.

 

Puljen vil give mulighed for at afprøve nye metoder for at øge målgruppens muligheder for job, og skal bidrage til at øge arbejdsudbuddet, at øge muligheden for vikaransættelser og dermed at øge muligheden for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Puljen vil kunne bidrage til at mindske risikoen for langvarig ledighed for den enkelte deltager, samt fastholde og anvende viden og kompetencer hos personer med en lang erfaring fra arbejdsmarkedet.

 

Projektperioden er fra den 22. december 2017, hvor tilsagnet fra STAR blev afgivet, og til den 31. marts 2019. I praksis vil aktiviteterne dog tidligst blive iværksat efter Byrådets behandling af sagen den 5. februar 2018.

 

Målgruppen omfatter min. 75 dagpengemodtagere i målgruppen fra hver kommune, i alt min. 150 deltagere.

 

Der ansættes en fælles projektleder for de to kommuner, og som led i projektet vil der blive indgået samarbejdsaftaler med relevante vikarbureauer, afholdt informationsmøder med ledige i målgruppen og følges op på de vikaransættelser, som vil blive iværksat i projektperioden, med henblik på at fastholde de ledige på arbejdsmarkedet. Hele ansøgningen kan ses i bilag.

 

Det er målet:

• At min. 150 borgere i målgruppen i løbet af projektperioden deltager i minimum ét informationsmøde og tilbydes en indsats i et vikarbureau
• At minimum 80 % af borgere, som har deltaget i et informationsmøde, efterfølgende bliver opskrevet hos et eller flere vikarbureauer.
• At 50 % af de borgere, som bliver skrevet op hos et vikarbureauer, som minimum opnår min. 1 vikaransættelse
• At borgerne i målgruppen opnår øget arbejdsmarkedstilknytning.

 

Det er hensigten, at samarbejdet med vikarbureauerne vil overgå til almindelig kommunal drift efter projektperioden og vil blive varetaget som et ordinært tilbud med opfølgning af en ordinært tilknyttet virksomhedskonsulent. En evt. fortsættelse af det konkrete tværkommunale samarbejde vil blive vurderet ved projektets overgang til drift.

 

Viden om projektets metoder og resultater vil blive delt i de lokale arbejdsmarkedsråd, via samarbejdet med a-kasser, i kommunernes erhvervsnetværk og blandt øvrige samarbejdsparter. Så vidt muligt vil metoden desuden kunne blive udbredt til at omfatte andre af jobcentrenes målgrupper for at bidrage til at kontanthjælpsmodtagere kan opnå ordinære lønnede timer.

 

Efter projektperioden, hvor arbejdet med indgåelse af samarbejdsaftaler og procedurer er gennemført og samarbejdet er oparbejdet, forventes der ikke at være behov for en yderligere finansiering af indsatsen. Indsatsen og samarbejdet med vikarbureauerne vil overgå til almindelig kommunal drift og vil blive varetaget som et ordinært tilbud med opfølgning af en ordinært tilknyttet virksomhedskonsulent. En evt. fortsættelse af det konkrete tværkommunale samarbejde vil blive vurderet ved projektets overgang til drift.

Ingen.

Der er givet tilsagn om 550.000 kr. til at dække ansættelse af en projektleder samt 20.000 kr. til afholdelse af informationsmøder i projektperioden, i alt 570.000 kr. Se bilag med budget.

Initiativet er i overensstemmelse med Ringsted Kommunes vision om samarbejder mellem det offentlige og virksomhederne og forpligtelsen til at bidrage til at alle i kommunen kan opleve at være med i fællesskabet og ’midt i mulighederne’, og herunder er tilknytningen til arbejdsmarkedet en væsentlig faktor.

 

Det vurderes, at projektet vil yde et væsentligt bidrag til at implementere og forankre nye samarbejder og metoder til at styrke ledige borgerens arbejdsmarkedstilknytning og at metoden med fordel vil kunne udbredes også til andre af jobcentrets målgrupper.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en indtægtsbevilling på i alt 570.000 kr. under beskæftigelsesområdet, hhv. 550.000 kr. til ansættelse af en projektleder og 20.000 kr. til afholdelse af borgerrettede aktiviteter i projektperioden
2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter på de nævnte områder.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Sagen sendes tilbage til fornyet behandling i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x						x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Byrådet har ønsket at få forelagt en sag, som uddyber muligheder og problemstillinger i forhold til at etablere et socialt akuttilbud for personer i psykisk krise.

Byrådet har den 13. november 2017 behandlet en udvalgssag om en række ændringer af serviceloven. Et af de nye elementer i serviceloven er en kan-bestemmelse om sociale akuttilbud. Det vil sige, at det er op til den enkelte kommune, om det ønskes at etablere et sådant tilbud.

 

Hvad er et socialt akuttilbud

Et socialt akuttilbud er typisk et aften- eller døgnåbent tilbud, hvor borgere i akut psykisk krise og med akut behov for social støtte kan henvende sig uden forudgående visitation eller aftale.

 

Hidtil har kommuner kunnet etablere sociale akuttilbud på forsøgsbasis og med støtte fra satspuljen. På den baggrund har 23 kommuner i perioderne 2008-2011 og 2014-2017 etableret akuttilbud. For at få støtte fra satspuljen var der krav om, at tilbuddet skulle omfatte både en døgnåben akuttelefon, døgnåben adgang til støtte ved personligt fremmøde og mulighed for overnatning. Med de nye bestemmelser om sociale akuttilbud i serviceloven stilles ikke samme krav til tilbuddets omfang og åbningstider, og et akuttilbud kan eksempelvis godt etableres som en akuttelefon, der er åben i dele af døgnet.

 

Nuværende tilbud om akut hjælp

Ringsted Kommune: På nuværende tidspunkt kan borgere med psykiske lidelser og andre med akut behov få støtte fra kommunen på flere måder uden foregående visitation:

• Det opsøgende team i Socialpsykiatrien, hvor man som oftest vil kunne få støtte og rådgivning samme dag eller den næste hverdag.
• I Bjælken, som er et værested for bl.a. borgere med psykiske lidelser, og hvor der er åbent i hverdage, heraf to dage indtil kl. 20.
• Ved behov for akut støtte eller kontakt på andre tider af døgnet eller i weekenden, bliver man henvist til hjemmeplejen. Hjemmeplejen oplever ikke et højt antal af akuthenvendelser på grund af psykisk krise eller lignende. Det skønnes, at der tale om cirka en opringning om ugen i gennemsnit fra borgere eller pårørende. I perioder er der desuden enkelte borgere, der er kendte i hjemmeplejen og i Socialpsykiatrien, som har behov for gentagen tryghedskontakt i aften og nattetimerne. I de konkrete tilfælde samarbejder Socialpsykiatrien og hjemmeplejen om støtte til borgerne.

 

Regionen: Region Sjælland har psykiatriske akutmodtagelser for borgere med psykisk sygdom, der har akut brug for hjælp. Pårørende kan også henvende sig. Region Sjællands Psykiatriske Akutmodtagelse i Slagelse har døgnåbent for både fremmøde og telefoniske henvendelser. Derudover er der mulighed for at henvende sig i Lægevagten.

 

Akutmodtagelse på forsorgshjem: Forsorgshjem modtager borgere akut, dvs. også i aften og nattetimerne, når der er tale om borgere med betydelige sociale problemer og som ikke har en bolig (hjemløs) eller ikke kan opholde sige i deres bolig (funktionel hjemløs). I Ringsteds nabokommuner er der forsorgshjem i Slagelse, Lejre og Næstved.

 

Frivillige telefontjenester mv.: Udover de offentlige tilbud, findes også en række landsdækkende, frivillige telefonlinjer til personer med akut behov for rådgivning og støtte på grund af sindslidelser eller andre former for socialpsykiatriske problemstillinger. Nogle eksempler er:

• Psykiatrifondens telefonrådgivning, der yder anonym rådgivning til personer med psykiske sygdomme og personer i krise. Rådgivningen modtager ca. 8.000 henvendelser om året. Linjen er åben indtil kl. 23 i hverdage og indtil kl. 19.00 i weekenden. Psykiatrifonden yder også støtte og rådgivning via chat.
• Linien er en telefonlinje, som tilbyder en medmenneskelig og støttende samtale til alle, der har brug for én at tale med. Linien modtager hvert år omkring 11.000 opkald fra psykisk sårbare mennesker, ensomme, mennesker i krise og fra pårørende, der er bekymrede for en af deres nærmeste. Linien er åben alle dage kl. 16.00-23.00.

 

Der findes også særlige frivillige telefonlinjer til personer, der er selvmordstruede, personer ramt af depression, personer med selvskadende adfærd og personer med angst.

 

Blandt andre kommuner ses eksempler på, at de på deres hjemmeside har samlet oplysninger om de forskellige muligheder for psykisk førstehjælp på deres hjemmeside, herunder også informationer og links til frivillige telefonlinjer og regionens tilbud.

 

Muligheder for at etablere socialt akuttilbud i samarbejde med nabokommuner

Andre steder i landet findes eksempler på, at kommuner samarbejder om sociale akuttilbud. Blandt andet Akuttilbuddet i Lyngby, der yder støtte og kriserådgivning til borgere fra fem andre kommuner ud fra to modeller. Den ene model er blot en krisetelefon, hvor der ydes her-og-nu krisehjælp til borgere fra tre andre kommuner. Den anden model er et mere omfattende tilbud til borgere fra to andre kommuner, idet der også er mulighed for krisehjælp ved personligt fremmøde og overnatning i krisesituationer. Akuttilbuddet går også i et vist omfang ind i et samarbejde med borgerens hjemkommune om det videre forløb.

 

Blandt Ringsteds nabokommuner er der som led i satspuljen etableret akuttilbud i Holbæk Køge og Næstved. Holbæk Kommune fik støtte til akuttilbuddet i den første projektperiode 2008-2011 og akuttilbuddet består i dag af en telefonlinje med kriserådgivning, der er åbent dagligt fra kl. 8.00-23.00. Køge og Næstved Kommuners akuttilbud er mere omfattende og omfatter døgnåben telefonlinje, mulighed for personlig henvendelse samt overnatning.

 

Der er således mulighed for at indlede en dialog med en eller flere af disse nabokommuner om at samarbejde om et socialt akuttilbud for Ringsteds borgere. Køge Kommune har tidligere vist interesse for at samarbejde med andre kommuner om deres akuttilbud.

 

Muligheder for at etablere eget akuttilbud i Ringsted

Det vil også være muligt at etablere et eget akuttilbud i Ringsted Kommune ved at bygge videre på kommunens eksisterende tilbud. Administrationen har udarbejdet følgende modeller for at etablere et akuttilbud:

 

Model	Beskrivelse	Estimeret ekstra udgift
1. Aften akutlinje	Hverdage 15.00 til kl. 22.00 weekend 8.00 til kl 17.00	750.000 kr.
2. Døgn akutlinje	Døgndækket telefonlinje	1.850.000 kr.
3. Døgn fremmøde	Døgndækning og mulighed for borgerfremmøde	2.400.000 kr.

 

Modellerne er baseret på, at tilbuddene sker som en udvidelse af kommunens eksisterende tilbud i Socialpsykiatrien, dvs. at udgifterne kun knytter sig til fagpersonale i de dele af døgnet, der ikke allerede er bemandet med fagpersonale i det opsøgende team og socialvejlederteamet, der kan yde krisehjælp og støtte til personer med psykiske lidelser mv. Bevæggrunden for model 1 er, at erfaringen fra de satspuljestøttede akuttilbud viser, at flest henvender sig i tidsrummet mellem kl. 15.00 og 22.00.

 

Forventet efterspørgsel på et socialt akuttilbud i Ringsted

Baseret på erfaringer fra andre kommuner, estimeres et døgnåbent akuttilbud for Ringsted Kommunes borgere at medføre 1-2 henvendelser i døgnet i gennemsnit. Eksempelvis har Køge Kommune opgjort, at de pr. år har fået 19,3 henvendelser pr. 1000 indbyggere, hvilket svarer til 1,8 henvendelse i døgnet i Ringsted Kommune.

 

Antallet af akutte indlæggelser inden for psykiatrien

Et af formålene med at etablere akuttilbud er at forebygge psykiatriske indlæggelser. Blandt Ringsted kommunes borgere har der været 93 psykiatriske akutindlæggelser i aften- og nattetimerne i løbet af de første 8 måneder af 2017. Det svarer til niveauet af indlæggelser på landsplan og er lidt lavere end antallet af indlæggelser af borgere fra Køge og Næstved, som er de nabokommuner, der har etableret sociale akuttilbud (kilde: Data fra Sundhedsdatastyrelsen).

 

Sundhedsdata viser også, at der blandt borgere fra Ringsted er relativt få psykiatriske genindlæggelser. Antallet af genindlæggelser i 2015 var halvt så stort som forventet ud fra patientsammensætningen i kommunen.

Til høring i Ældreråd og Handicapråd.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at behovet for et socialt akuttilbud er begrænset. Baseret på andre kommuners erfaringer vil der være 1-2 henvendelser i et døgnåbent akuttilbud, og en del af de henvendelser bliver allerede i dag modtaget af kommunens eksisterende tilbud, herunder ikke mindst af det opsøgende team i Socialpsykiatrien.

 

Administrationen vurderer endvidere, at der på nuværende tidspunkt er gode muligheder for at få støtte og hjælp, hvis man befinder sig i en akut psykisk krise. Dels via kommunens egne tilbud, dels via regionens akutmodtagelser og de frivillige telefonlinjer. Administrationen vurderer derfor ikke, at et socialt akuttilbud i særlig vidt omfang vil kunne nå ud til nye borgere, der ellers ikke kan få støtte og hjælp.

 

Administrationen vurderer på den baggrund samlet set ikke, at udgifterne til at etablere et socialt akuttilbud til Ringsted Kommunes borgere står mål med de forventede effekter.

 

Administrationen vurderer dog samtidig også, at informationen om de eksisterende tilbud om akut psykisk krisehjælp for Ringsted Kommunes borgere kunne være bedre. Andre kommuner har samlet oplysningerne om de forskellige muligheder for psykisk førstehjælp på deres hjemmeside, herunder også links til frivillige telefonlinjer og oplysning om regionens akutmodtagelse.

Direktionen indstiller,

1. at der ikke arbejdes videre med at etablere et socialt akuttilbud
2. at der sikres bedre information om de eksisterende muligheder for akut psykisk krisehjælp

DH-siden påtænker at afgive et høringssvar.

Handicaprådet har den 15. december 2017 meddelt, at de ikke afgiver høringssvar i denne sag.

Ældrerådet anbefaler, at indstillingen godkendes med bemærkning om, at Ældrerådet vil følge området.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Sagen udskydes med henblik på at SIND spørges til deres holdning til sagen.

På baggrund af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 19. december 2017, har administrationen holdt møde med formanden for lokalforeningen for SIND. SIND har ikke kontakt til personer, der oplever et udækket behov for akut psykisk krisehjælp. SIND vurderer, at de eksisterende tilbud dækker målgruppens behov, og peger i den forbindelse også på SINDs landsdækkende telefonlinje, der er åben for psykisk sårbare og pårørende 60 timer om ugen. Telefonlinjen er bemandet med erfarne psykologer, socialrådgivere eller andre med faglig indsigt på området.

Direktionen indstiller,

1. at der ikke arbejdes videre med at etablere et socialt akuttilbud
2. at der sikres bedre information om de eksisterende muligheder for akut psykisk krisehjælp

Anbefales godkendt efter afstemning.

 

	F Britta Nielsen	V Mazlum Øz	V Timo Jensen	A Lisbeth Andersen	O Tina-Mia Eriksen	Ø Henrik Kjær	C Andreas Karlsen
For	x	x	x	x	x		x
Imod						x
Undlod

 

Henrik Kjær stemmer imod under henvisning til, at oplysningerne i Evalueringsrapport om udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig, burde have været inddraget i beslutningsgrundlaget.

Anbefales godkendt efter afstemning med bemærkningen om, at der til byrådsmødet

udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, hvor sagen ses i forhold til evalueringsrapporten vedr. sociale akuttilbud.

 

	V Henrik Hvidesten (hjhehv) V	O Per Nørhave (hjpen) O	V Klaus Hansen (hjkh) V	A Per Flor (pefl) A	A Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A	B Torben Lollike (tlo) B	F Britta Nielsen (hjbrni) F	Ø Henrik Kjær (henkj) Ø	C Finn Andersen (hjfian) C
For	x	x	x	x	x	x	x		x
Imod
Undlod								x

 

Den supplerende sagsfremstilling er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 30. januar 2018, hvor det ønskes at sagen forholdes til evalueringen af de sociale akuttilbud.

 

Deloitte har i august 2017 udgivet rapporten ”Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig”, der er den afsluttende evaluering af de sociale akuttilbud, som har været delfinansieret af satspuljen i perioden 2014-2017.

 

Evalueringen viser følgende om virkningerne af de sociale akuttilbud:

 

Brugernes oplevelser: Brugerne af de sociale akuttilbud giver udtryk for en højere oplevet tryghed pga. visheden om, at det er muligt at henvende sig døgnet rundt og at få hjælp uden at være visiteret. Brugerne vurderer endvidere selv, at de i mindre grad benytter sig af behandlingspsykiatriske tilbud som følge af de sociale akuttilbud. De brugeroplevede virkninger er baseret på interview med 33 brugere.

 

Virkninger på indlæggelser mv. i behandlingspsykiatrien: Evalueringens dataanalyser indikerer, at de sociale akuttilbud medfører et fald i antallet af psykiatriske indlæggelser.  Det er baseret på, at brugerne af de sociale akuttilbud i gennemsnit har været indlagt i flere sengedøgn måneden op til kontakten med de sociale akuttilbud end i den efterfølgende måned.  Samtidig ses dog også en lille stigning i ambulante besøg i behandlingspsykiatrien efter anvendelse af de sociale akuttilbud.

 

Økonomisk evaluering: Evalueringen viser, at det i gennemsnit har kostet 320.000 kr. i etableringsudgifter og ca. 2 mio. kr. i årlige driftsudgifter at have et socialt akuttilbud. Udgifterne har været delvist finansieret af satspuljen. Udgifterne har generelt været lavest for de kommuner, der har kunnet etablere sociale akuttilbud som en integreret del af et botilbud. Dette vil ikke være muligt for Ringsted Kommune, da der ikke er et døgndækket botilbud til de socialpsykiatriske målgrupper. Forventede besparelser ligger i behandlingspsykiatrien jf. evalueringen.

 

Deloittes evaluering forholder sig til virkningerne af de sociale akuttilbud isoleret set, da det netop er en evaluering af de tilbud, der er finansieret af satspuljen. Dermed forholder evalueringen sig ikke til, om andre tilbud – kommunale, regionale eller private – kan give den samme effekt. Det er administrationens vurdering, at borgere fra Ringsted Kommune, der har akutte psykiske vanskeligheder, bliver mødt af en tilbudsvifte, der samlet set udgør et sikkerhedsnet og kan give den samme oplevede tryghed, som hvis der blev etableret et socialt akuttilbud. Grundlaget for denne vurdering er blandt andet, at der er adgang til hjælp uden foregående visitation fra bl.a. det opsøgende team og at der adgang til kontakt og støtte døgnet rundt via den kommunale hjemmepleje og via de frivillige telefontjenester - herunder SIND’s telefonlinje, der er bemandet med den relevante faglige ekspertise. Administrationens vurdering undersøttes af lokalforeningen for SIND, der vurderer at de eksisterende tilbud imødekommer målgruppens behov for støtte og psykisk krisehjælp.

 

I forhold til den økonomiske betydning af de sociale akuttilbud vurderer administrationen ikke, at evalueringen viser, at sociale akuttilbud vil være udgiftsneutrale eller medføre reduktioner i de samlede kommunale udgifter. I Deloittes evaluering indgår det som en perspektiverende pointe, at sociale akuttilbud kan medføre besparelser på alternative indsatser i behandlingspsykiatrien og det nævnes, at en henvendelse i et socialt akuttilbud koster i gennemsnit 2.400 kr. (for et tilbud der ikke er en integreret del af et botilbud), mens et sengedøgn i behandlingspsykiatrien koster ca. 3.600 kr. i gennemsnit. Dertil er det værd at bemærke, at evalueringen ikke giver belæg for at lægge til grund, at én henvendelse i et socialt akuttilbud nødvendigvis medfører en reduktion på ét sengedøgn i behandlingspsykiatrien. Det er endvidere relevant at have in mente, at et sengedøgn i behandlingspsykiatrien ikke er en ren kommunal udgift. Den kommunale medfinansiering udgør ca. 20 procent.

Indstillingens punkt 1 blev godkendt efter afstemning.

 

Medlemmer	For	Imod	Undlod
Henrik Hvidesten (V)	X
Klaus Hansen (V)	X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (V)	X
Line Lynnerup (V)	X
Mazlum Øz (V)	X
Timo Jensen (V)	X
Per Nørhave (O)	X
Daniel Nørhave (O)	X
Tina-Mia Eriksen (O)	X
Finn Andersen (C)	X
Andreas Karlsen (C)	X
Lars Tegl Rasmussen (C)	X
Jan Jakobsen (Ø)			X
Henrik Kjær (Ø)			X
Torben Lollike (B)	X
Britta Nielsen (F)	X
Lisbeth Andersen (A)	X
Sadik Topcu (A)	X
Benny Christensen (A)	X
Nichlas Riise (A)	X
Per Flor (A)	X

 

Indstillingens punkt 2 blev godkendt.