Du er her

Jobsøgning

Her kan du få tips til jobsøgning og finde relevante links, der kan hjælpe dig med din jobsøgning

Der er rigtig mange og mange rigtige måder at søge job på. Men der også nogle ting, der går igen, og som er vigtige for dem alle.

Herunder kan du få hjælp til tidps og tricks i din jobsøgning, og du kan søge på jobs i hele landet eller lokalt i Ringsted Kommune.

Klik her for at søge job på jobnet.

Klik her for at se job i Ringsted Kommune.

Læs mere omkring jobsøgning

Find et nyt job

Planlæg din jobsøgning

En effektiv jobsøgning skal planlægges godt. Du skal først og fremmest gøre dig klart

  • Hvilke typer af job du gerne vil have
  • Hvor du gerne vil arbejde
  • Om du har de kvalifikationer, det kræver. 

Der er i store træk tre måder at finde et nyt job på:

  • Via dit personlige og faglige netværk
  • Ved at søge en stilling via  jobannoncer
  • Ved at søge uopfordret.

Udnyt dit netværk

Mange får nyt job via deres netværk. Derfor er det altid en god idé at sørge for, at så mange som muligt ved, at du er jobsøgende.

Det gælder både de nærmeste i dit netværk og personer, som  har forbindelser til den type af job, du søger.

Lav eventuelt en liste over alle dem, du kender: fra venner og tidligere kolleger til lidt fjernere bekendte og familiemedlemmer. Overvej, hvilke personer på listen, der måske kunne hjælpe dig videre på vejen mod et nyt job.

Brug eventuelt Facebook eller andre sociale medier til at komme i kontakt med dit netværk. På den måde kan du hurtigt sprede beskeden om hvilke og hvor mange jobs, du søger. Dit netværk kan også være med til at foreslå job, som du kan søge uopfordret.

Tjek jobannoncer og jobdatabaser

Jobannoncer finder du via  jobdatabaser på internettet.

Du kan også finde job i aviser og fagblade. I jobdatabaserne kan du også oprette dit eget cv. På den måde kan  arbejdsgivere  finde dig, hvis de har netop den stilling, du søger. Du kan også vælge at få en e-mail, hver gang et ledigt job i basen matcher dit cv.

Søg uopfordret

Du behøver ikke vente på, at et job bliver slået op. Når du har fundet ud af, hvilke typer job du er interesseret i og kvalificeret til, kan du vælge at søge uopfordret. Det vil sige kontakte arbejdsgivere, som kunne tænkes at have behov for din arbejdskraft, selvom de ikke har slået en stilling op.

Det gør du som regel ved at sende en uopfordret ansøgning. Det vil sige, at når der ikke er slået en bestemt stilling op, skal du beskrive, hvilken slags stilling du forestiller dig. Lige som i en almindelig ansøgning, skal du fortælle hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du søger job i netop deres virksomhed. Du kan følge op på din uopfordrede ansøgning  med en telefonopringning eller en personlig henvendelse.

Få et kursus i jobsøgning

At skrive en god ansøgning og et præcist cv er afgørende for at komme i betragtning til et job. Det er noget, man kan lære – fx på et jobsøgningskursus. Her kan du også få ideer og inspiration fra andre jobsøgende.

Er du medlem af en a-kasse, kan du tilmelde dig et af de kurser, a-kassen arrangerer. Desuden kan dit lokale jobcenter ofte tilbyde hjælp til jobsøgningen – også hvis du modtager kontanthjælp.

Kontakt: Jobcenter Ringsted

Jobcenter Ringsted
Nørregade 100
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 62 62
Dir.: 57 62 62 62
Fax: 57 62 64 99
  • Mandag11:00 - 15:00
  • Tirsdag11:00 - 15:00
  • Onsdag11:00 - 15:00
  • Torsdag11:00 - 15:00
  • Fredag11:00 - 13:00
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret

16.08.2021