Du er her

Den kommunale tandpleje

Her finder du information om den forebyggende og behandlende tandpleje, som kommunen tilbyder børn og unge under 18 år.

Covid-19

Den kommunale tandpleje er åben, men der er ændringer i praksis pga. Covid-19.

Læs mere om ændringerne på ringsted.dk/corona.

Sommerferie

Den kommunale tandpleje holder lukket i sommerferien fra den 3. juli til den 9. august - begge dage inklusive. Der henvises til byens private tandlæger i sommerferien.

Den kommunale tandpleje

Ringsted Kommune tilbyder tandpleje på klinikkerne på Byskovskolen afdeling Benløse, Dagmarskolen, Campusskolen og Valdemarsskolen. Børn er automatisk med i tandplejen fra fødslen.

Tandplejens mål er at give kommunens børn og unge gode og sunde tænder via:

  • Sunde kostvaner.
  • Daglig tandbørstning.
  • Regelmæssige undersøgelser og behandling.

Tandpleje i Ringsted

  • Kontakt Tandplejen

    Tandklinikkerne er åbne på alle skoledage og den første uge af skolernes sommerferie.
    I ferierne giver tandklinikkernes telefonsvarer besked om, hvor man kan henvende sig for nødbehandling.

    Tandklinikker:

    Benløse skole
    Præstevej 19
    4100 Ringsted
    btand@ringsted.dk
    57627470 (8-15)

    Campusskolen
    Ahorn Allé 48
    4100 Ringsted
    ctand@ringsted.dk
    57627430 (8-15)

    Valdemarskolen
    Skolegade 9
    4100 Ringsted
    vtand@ringsted.dk
    57627980 (8-15)

    Tandreguleringsklinikken

    Dagmarskolen
    Vestervej 11, 1. th
    4100 Ringsted
    tandreg@ringsted.dk
    57627986 (8-15)

    Omsorgstandplejen

    Benløse skole
    Præstevej 19
    4100 Ringsted
    btand@ringsted.dk
    57627470 (8-15)

    Overtandlægen

    Signe Køstner Laustsen
    Valdemarskolens tandklinik
    57627980
    sikla@ringsted.dk

    Hvis man oplever, at tandplejens ydelser ikke lever op til forventningerne, kan man rette henvendelse til tandklinikkerne eller overtandlægen.

  • Tandpleje for småbørn

    Inden barnet er 1 år, sender vi "Velkommen i Ringsted Børnetandpleje", hvor I kan se, hvilken klinik barnet hører til. (Vi har opdelt børnene i skoledistrikterne).

    Når den første tand bryder frem, har sundhedsplejersken en tandbørste med fra tandplejen.
    Første besøg på tandklinikken er ved 1 ½ års alderen, hvor vi orienterer om tandplejen i små grupper.

    Når barnet er 3 år, indkaldes til et "legemøde" sammen med andre børn, hvor tandlægeklinikken vises inden undersøgelsen.
    De følgende besøg på klinikken aftaler vi efter barnets behov.
    Tandplejens personale orienterer om tandsundhed i børnehaverne.

  • Tandpleje for skolebørn

    Børnene fortsætter tandplejen på den klinik, hvor de er startet som små.

    Hvis barnet ikke går på en skole med tandklinik, vil der være bustransport fra folkeskolerne i skoletiden.

    Børnene indkaldes efter behov med op til 12 måneder mellem undersøgelserne.

    Vi satser meget på den forebyggende tandpleje blandt skoleeleverne. Derfor kommer der en tandplejer ud og underviser på forskellige klassetrin. Alle skolebørn undervises i korrekt tandbørstning (med éngangstandbørster).

  • Frit tandlægevalg 0-15 år

    Hvis du ikke ønsker at benytte det kommunale vederlagsfri tilbud, vil  der efter lovgivningen være mulighed for at modtage det samlede tandplejetilbud hos en privat tandlæge.

    Hvis du vælger privat tandlæge for dit barn (0-15 år), vil der være en egenbetaling på 35 % af tandlægens honorarkrav. De sidste 65 % betales af den kommunale tandpleje.

    Tandregulering og andre særligt kostbare behandlinger kan først iværksættes hos den private tandlæge, når behandlingsforslaget er godkendt af den kommunale tandpleje.

    Hvis du vælger privat tandlæge, kan du ikke vælge tilbage til den kommunale tandpleje det første år.

    Udmeldelse af den kommunale tandpleje sker på blanket ved henvendelse til børnetandklinikken, hvor barnet er tilknyttet.

  • Tandpleje for unge 16-17 år

    De unge kan fortsætte på tandklinikken, indtil de fylder 18 år.
    Da ikke alle kan komme i skolernes åbningstid, har klinikkerne længe åbent på enkelte dage.

    Ved sidste besøg inden den unge bliver 18 år, aftaler vi, hvilken tandlæge den unge ønsker at fortsætte hos.

    De 16-17-årige kan vælge at gå til privat tandlæge. Hvis man vælger at gå til privat tandlæge, vil det blive betalt af den kommunale tandpleje.

  • Tandregulering

    Ringsted Kommune har egen specialtandlæge i tandregulering med klinik på Dagmarskolen.

    På de lokale klinikker udvælger tandlægerne de børn, som specialtandlægen skal undersøge nærmere for evt. tilbud om tandregulering.
    Specialtandlægen kommer ca. hvert halve år på de lokale klinikker for at se på de udvalgte patienter.
    Børnene får besked med hjem om undersøgelsen.
    Ingen tandregulering begyndes uden nært samarbejde med hjemmet.

    Behandlingen vil foregå på Dagmarskolens Tandreguleringsklinik, men små tandreguleringer kan dog godt foregå på de lokale tandklinikker.

  • Forældrenes rolle

    Det er vigtigt, at forældre holder øje med deres børns tandhygiejne.

    Som forældre skal du huske, at...

    • en ren tand får ikke huller !
    • hjælpe barnet med at børste tænder til barnet er 12 år
    • passe på barnets forbrug af slik og sodavand
    • passe på barnets øvrige sukkerforbrug (læs indholdsdeklarationen på især morgenmadsprodukter).
    • bestille tid på tandklinikken, hvis der er behov mellem vores indkaldelser.
  • Nødbehandling

    Problemer med bøjlen i ferien?

    Her får du oplysninger om, hvad du kan gøre, hvis du har problemer med aftagelig eller fastsiddende bøjle, når tandreguleringsklinikken er ferielukket. Tag altid bøjlen, eller det som er gået itu, med, når du igen skal til tandlægen.

    Aftagelige bøjler:

    Er der knækket noget plastik?

    - Glat kanten med en neglefil.

    Generer metal-delene?

    - Buk metallet forsigtigt, så det ikke trykker på tandkødet.

    Er bøjlen med skrue blevet for bred eller stram?

    -Prøv at skrue baglæns på skruen til bøjlen passer.

    Er bøjlen for stram?

    - Brug bøjlen lidt mere end ellers.

    Er bøjlen blevet væk?

    - Kontakt klinikken efter ferien.

    Fastsiddende bøjler:

    Er der noget, der stikker?

    • Prøv at bøje det på plads med en teske, en ispind eller en negl.
    • Eller klip det af med en lille bidetang eller negleklipper.
    • Lykkes det ikke så sæt voks på stedet, hvis det ikke hjælper, så søg tandlæge.

    Er en ring eller knap (bracket) gået løs?

    • Prøv at fjerne de små elastikker eller Stål-tråd, som holder knappen fast.
    • Brug for eksempel en 3-i-1- negleklipper.
    • Derefter kan du fjerne knappen eller ringen.
    • Brug aldrig elastikker eller nakketræk på løse dele.

    Er tråden bag fortænderne gået løs?

    • Brug din ganebøjle indtil tråden kan sættes på efter ferien. Pas på at tråden ikke bliver væk.

     

Sidst opdateret

19.06.2020