Du er her

Vielse med en udlænding

Hvis du vil giftes med udenlandsk statsborger i Danmark, gælder der særlige regler

Fra. den 1. januar 2019 gælder nye regler, når man ønsker at blive gift i Danmark.

Familieretshuset og kommunerne deler prøvelsen af ægteskabsbetingelserne mellem sig.

Kommunen behandler din sag, hvis du og din partner:

  • er dansk eller nordisk statsborger(e)
  • har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
  • har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne

Familieretshuset står for prøvelsen, når det gælder par, hvor den ene eller begge parter er udenlandske statsborgere.

Familieretshusets hjemmeside

Læs om vielse med udlændinge

  • Hvilke dokumenter skal vi aflevere til kommunen?

    Nedenstående dokumenter skal afleveres til kommunen, hvis I:

    • er dansk eller nordisk statsborger(e)
    • har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
    • har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne

    I skal aflevere:

    • Fødselsattest, hvis du er født i udlandet
    • Kopi af dit pas, hvis du er født i udlandet
    • Civilstandsattest fra dit bopælsland. Attesten må ikke være mere end 4 måneder gammel
    • Bor du ikke i dit hjemland, skal du vedlægge bevis for lovligt ophold
    • Original skilsmisseattest, hvis du er skilt i udlandet. hvor det fremgår at dommen er endelig
    • Dødsattest, hvis du er enke/enkemand

    I skal aflevere en 11 B Erklæring sammen med ægteskabserklæringen Erklæring 11 B

    Efter, at I har afleveret ægteskabserklæringen og jeres dokumentation, undersøger vi om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden.

  • Jeg har brug for tolk ved vielsen

    Ringsted Kommune foretager vielser på dansk eller engelsk. Hvis I begge er bosat i udlandet, og ønsker vielsen på et andet sprog, skal I selv betale for en tolk. Vi sørger for at bestille tolken. 

  • Jeg er asylansøger

    Asylansøgere kan som udgangspunkt ikke blive gift i Danmark.

Kontakt: Borgerservice

Tværallé 1-3
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 60 60
  • Mandag11:00 - 18:00
  • Tirsdag11:00 - 15:00
  • Onsdag11:00 - 15:00
  • Torsdag11:00 - 18:00
  • Fredag11:00 - 15:00
  • Lørdag11:00 - 14:00

Sidst opdateret

12.04.2019