Du er her

For foreninger

Her finder du nyttig information, hvis du ønsker at starte en forening eller allerede har etableret en.

Alle kan som udgangspunkt stifte en forening. Der er forskellige typer af foreninger, og du skal være opmærksom på om, der er bestemte krav i loven, som skal opfyldes for, at foreningen kan modtage tilskud fra Ringsted Kommune. De mest almindelige typer af foreninger er nævnt herunder.

Folkeoplysende foreninger og voksenundervisning (aftenskoler)

De mange frivillige folkeoplysende foreninger er med til at gøre Ringsted Kommune til et spændende sted at bo og leve. For at understøtte foreningslivet tilbyder vi en række services til godkendte folkeoplysende foreninger. Det drejer sig bl.a. om:

  • Lån af kommunale lokaler, baner og haller
  • Medlemstilskud til børn og unge under 25 år
  • Lokaletilskud (kun hvis lokalet er godkendt på forhånd)
  • Puljer til foreningsaktiviteter
  • Sparring om udvikling af foreningen
  • Uddannelsestilbud for foreningsledere

Ønsker du at starte en idrætsforening, spejdergruppe, eller en anden forening, der arbejder for at oplyse medlemmerne, eller ønsker du at starte en voksenundervisningsskole så vil foreningen/skolen formentlig være under folkeoplysningsloven. For at være berettiget til at modtage lokaletilskud og medlemstilskud, skal  foreningen være godkendt under folkeoplysningsloven. Det betyder, at der er nogle formelle ting, der skal være i orden.

Team Fritid og Frivillighed har forslag til, hvordan vedtægter for foreningen kan udformes. Du kan også læse mere i folderen herunder:

Læs mere i Start en forening

Er du foreningsleder og vil vide mere, kan du læse:

Retningslinjer for folkeoplysende foreninger

Frivillige sociale foreninger

En forening kan betragtes som en frivillig social forening, når den indsats, den yder, har et socialt sigte. Det kan være alt fra ældreklubber, patientforeninger og krisecentre til handicapforeninger, pårørenderåd og andre grupper, hvor foreningens arbejde primært udføres af frivillige. For at understøtte det store frivillige sociale engagement tilbyder kommunen foreningerne:

  • Lån af kommunale lokaler
  • Puljer til foreningsaktiviteter
  • Støtte og vejledning fra frivillighedskonsulenten

Ønsker du at starte en forening, der arbejder med det frivillige sociale område, kan du kontakte Team Fritid og Frivillighed for råd og vejledning.

 

Årets foreningsleder

"Årets foreningsleder" er en pris, der uddeles årligt til en person, der har ydet en ekstraordinær indsats indenfor det folkeoplysende foreningsarbejde. Alle borgere i Ringsted Kommune kan indstille kandidater til prisen. Det er dog en forudsætning at personen opfylder retningslinjerne for prisen.

Annoncering efter kandidater offentliggøres på kommunens hjemmeside og i lokale medier i oktober/november måned.

Du kan læse mere om, hvordan en foreningsleder indstilles under Vigtige datoer her på siden. Der finder du også en liste over de tidligere års vindere.

 

Lån og leje af lokaler, haller og anlæg

Vil du vide mere om retningslinjer for udlån af lokaler, kommunale haller, og udendørs anlæg, kan du læse mere på siden Haller, baner og anlæg under "Se også" i højre menu på denne side.

 

De folkeoplysende foreninger og indflydelse på kommunalpolitikken

Ringsted Kommune værdsætter det store frivillige arbejde, der lægges i foreningerne. Derfor har vi et Folkeoplysningsråd og en Idræts- og Fritidspolitik. Folkeoplysningsrådet kan blandt andet bruges til at formidle synspunkter fra borgerne til Byrådet. Det er også Folkeoplysningsrådet, der tager beslutning om mange af de tilskud der gives til foreningslivet.

Du kan læse mere om Folkeoplysningsrådet og Idræts- og Fritidspolitikken under "Se også" i højre menu her på siden.

Hvis du vil vide mere kan du finde det i  Folkeoplysningsloven

 

Har du spørgsmål, eller brug for hjælp og vejledning kan du kontakte en af medarbejderne i Team Fritid og Frivillighed:

Flemming Beck Christensen, tlf. 57 62 62 43, mail: fbc@ringsted.dk
Marianne Olesen, tlf. 57 62 62 42, mail: maro@ringsted.dk
Trine Testmann, tlf. 57 62 62 44, mail: trte@ringsted.dk

 

Vigtige datoer

  • Folkeoplysende foreninger

    15. januar

    1. februar

    • Ansøgningsfrist for lokaletilskud
    • Ansøgningsfrist for medlemstilskud
    • Ansøgningsfrist for brug af haller og lokaler for den kommende sæson
    • Frist for indsendelse af erklæring om indhentelse af børneattest (kræver NemID)

    Ønsker om lån af lokale for en enkelt dag, skal rettes til den institution hvor lokalet  ligger


    1. november  

  • Voksenundervisningsskoler (aftenskoler)

    1. februar

    • Send lister med udenbys deltagere for foregående år


    1. april:

    • Afregn 10 %-puljen, undervisningstilskud (inkl. eventuelle fleksible tilrettelæggelsesformer) + revisorgodkendt årsregnskab


    maj:

    • Halvårsregnskab for indeværende kalenderår


    1. oktober:

    • Ansøg om undervisningstilskud for kommende kalenderår


    November:  

    • Folkeoplysningsrådet behandler det kommende kalenderårs undervisningstilskud


    December:

    • Kultur- og Trivselsudvalget behandler det kommende kalenderårs undervisningstilskud


    December/Januar:

    • Modtager mail vedrørende kommende års undervisningstilskud.

     

  • Frivillige sociale foreninger

    § 18-midler kan søges løbende igennem året. Behandling af ansøgningen vil ske indenfor 1 måned, dog kan der være lidt længere behandlingstid ifb. med ferie og andre lukkedage.

Kontakt: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter

Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 82 00
  • Mandag11.00-15.00
  • Tirsdag11.00-15.00
  • Onsdag11.00-15.00
  • Torsdag11.00-15.00
  • Fredag11.00-13.00

Sidst opdateret

26.07.2017