Du er her

Lokal bæredygtig udvikling – Agenda 21

Ringsted Kommune sætter fokus på et mere miljøbevidst forbrug hos både borgere og erhvervslivet. Det gør vi bl.a. ved at give økonomisk støtte til bæredygtige projekter.

Ringsted Kommune er en del af det internationale samarbejde Agenda 21. Agenda 21 har fokus på klima og miljømæssig bæredygtighed i lokalsamfundet. I den forbindelse arbejder vi aktivt på at fremme og skabe bevidsthed om, hvordan vi passer bedre på miljøet.

Nedenfor er der en række eksempler på bæredygtige emner, der kan ligge under Agenda 21-samarbejdet:

  • Ændring af forbrugsvaner.
  • Læring om naturen – hvordan passer vi på den nu og i fremtiden.
  • Vedvarende energi/grønne løsninger for den enkelte borger eller erhvervslivet.
  • Forureningsforebyggelse og bekæmpelse.
  • Skånsom brug af naturlige ressourcer – vand, råstoffer m.m.
  • Omtanke for miljøet – sluk lyset, bæredygtige varemærker på dagligvarer, vandforbrug m.m.
  • Aktiviteter, der sætter fokus på folkesundhed.

Se også strategiplan 2011 for plan og Agenda 21

Mangler du økonomisk støtte til et projekt?

Da vi arbejder for at skabe større bevidsthed om miljøet, har vi oprettet en bæredygtighedspulje på 100.000 kr. årligt. Den uddeles to gange årligt. Så hvis du har en idé til et godt projekt med fokus på miljø og klima, inklusive folkesundhed, er bæredygtighedspuljen en mulighed for at søge støtte til at realisere projektet.

Ansøgningsskemaet og retningslinjerne for ansøgningen kan ses her:

Ansøgningsskema til bæredygtighedspuljen 

Retningslinjer for bæredygtighedspuljen.

FAQ om bæredygtighedspuljen

  • Hvem kan søge?

    Enkeltpersoner, grupper, foreninger, interesseorganisation og institutioner kan søge om støtte fra puljen.

  • Hvad kan du søge støtte til?

    Puljen støtter bæredygtige initiativer, der har med miljø, klima, sundhed og sociale aktiviteter at gøre, herunder formidling. Projekterne skal inddrage en bred befolkningsgruppe og/eller henvende sig til samarbejdet mellem en bred gruppe borgere og erhvervslivet.

  • Hvordan søger du?

    Du kan søge om støtte via et ansøgningsskema. Du kan finde ansøgningsskema og retningslinjer for hvilke projekter, der prioriteres, og vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningsskemaet længere oppe på siden.

Kontakt: Teknik- og Miljøcenter

Teknik- og Miljøcenter
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Dir.: 57 62 63 00

Sidst opdateret

01.11.2017