Du er her

Bengerds Huse

Bengerds Huse er et bo- og aflastningstilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Om Bengerds Huse

Bengerds Huse er et velfungerende og moderne bo- og aflastningstilbud for kommunens borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vores målgruppe

Botilbuddet henvender sig til voksne borgere, som alle kendetegnes ved at have en varig og/eller en betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det vil sige borgere, som har behov for hjælp til dagligdagssituationer.

Aflastningstilbuddet har plads til to borgere, og det henvender sig til familier, der har brug for aflastning af voksne over 18 år, som kendetegnes ved psykiske og/eller fysiske handicaps.

Faglighed

Bengerds Huses personalegruppe består af pædagoger, omsorgsmedhjælpere og sosu-assistenter. Bengerds Huse har også praktikanter fra pædagogseminarierne. Bengerds Huse imødekommer den enkelte borgers behov og Ringsted Kommunes kvalitetsstandarder for området. Fagligt er dervvægt på et fælles sprog på baggrund af etiske overvejelser og fælles viden. Udover etik bindes fagligheden sammen af ICDP (relations pædagogik) og Low Arousal (ro-givende ikke konfliktskabende pædagogik).

Dagligdagen på Bengerds Huse

Borgerne på Bengerds Huse har i stor udstrækning mulighed for at leve den hverdag, de selv ønsker. Mange borgere er i beskyttet beskæftigelse, og i fritiden er der mulighed for at gå til forskellige aktiviteter som ridning, svømning, Klub Svanen m.m. Der er også mulighed for at tage del i socialt samvær i botilbuddets fællesarealer.

Beliggenhed og fysiske rammer

Bengerds Huse er beliggende i udkanten af Ringsted by, ca. 20 minutters gang fra centrum. På hverdage kører bybussen 3 gange i timen ind til Ringsted station og bymidte.

Bengerds Huse består af i alt 38 toværelses lejligheder beliggende i to afdelinger. I den ene afdeling er der fire huse, som hver især er indrettet med fem lejligheder og tilhørende fællesstue og køkken. Den anden afdeling består af 18 lejligheder med en atriumgård i midten. Huset er inddelt i tre bogrupper med seks lejligheder i hver tilknyttet fællesstue og køkken. Lejlighederne har derudover adgang til fællestue og køkken. Alle 38 lejligheder ligger i stueplan. De fleste af lejlighederne har adgang til egen meget lille have. Lejlighederne har et stort eller to små værelser, typisk indrettet som opholdstue og soveværelse. Eget handicapvenligt badeværelse. Derudover er der i alle lejligheder mulighed for at etablere eget tekøkken.

Yderligere information

Kontakt: Bengerds Huse

Leder Birthe Hansen
Bengerds Allé 20
4100 Ringsted
Dir.: 57 62 85 40

Sidst opdateret

30.01.2018