Du er her
Café Ingeborg - mødestedet for byens pensionister
OBS! På grund af coronavirus er vores café ved Knud Lavard Centret lukket for gæster udefra. Vores § 103 tilbud og bibliotekscafé er stadig åbne. I bibliotekscaféen skal der bæres mundbind. Alle vores fester er desuden aflyst.
Om Café Ingeborg
Café Ingeborg er en café på Knud Lavard Centreret.
Café Ingeborg er en åben og rummelig arbejdsplads, der skaber værdi både med sit produkt og i sin arbejdsform. Produktet er sund og ernæringsrigtig mad, og arbejdsformen er et køkken med høj stor rummelighed, idet Café Ingeborg ansætter, uddanner og udvikler mennesker, der normalt ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet.
Café Ingeborg har tilknyttet omkring 45 sårbare personer, medarbejdere med udviklingshæmning eller andre grupper, der normalt ikke er på arbejdsmarkedet.
Vores arbejde
Du kan købe forskellige former for mad i Café Ingeborg alle ugens hverdage. Caféen har åbent kl. 9.-16.00, og vi serverer friskbagte boller og brød med diverse lækre oste og hjemmelavet syltetøj, frisk frugt, hjemmebagt kage og kaffe, samt diverse små overraskelser.
Klokken 11.30-13.30 serverer vi dagens ret, samt en lun ret. Herudover vil det være muligt at købe frisksmurt smørrebrød og sandwich på hjemmebagt brød.
Vær opmærksom på, at caféen er lukket for salg mellem 11-11.30.
Vores tilbud
Aktiviteter i Café Ingeborg – Der afholdes hyggelige arrangementer i Café Ingeborg. Vær opmærksom på, at arrangementerne ofte kræver tilmelding.
Menuplan – Månedligt lægges der en madplan op for Café Ingeborg, som viser vores udvalg af dagens ret og lune retter.
Madklubber for ældre borgere – Madklubberne er med til at skabe et fællesskab for ældre borgere, der ikke længere kan deltage i almindelig aftenskoletilbud om madlavning.
Idrætsprojektet – Idrætsprojektet har til formål at etablere en sundhedskultur for voksne udviklingshæmmede borgere, som er tilknyttet Café Ingeborg og Ringsted Kommunes Støtte- og Aktivitetscenter.
Bibliotekscaféen – Bibliotekscaféen er et samarbejde mellem Ringsted Kommunes bibliotek og Café Ingeborg, hvor personalet byder på indbydende småretter.
Gartneriet i Café Ingeborg – Cafe Ingeborg benytter sig af egen produktion fra eget gartneri i den daglige madlavning.
Værdibogen - I 2019 udgav Ringsted Kommune værdibogen, som beskriver og dokumenterer Café Ingeborgs værdibaserede arbejde som kommunal, socialgastronomisk virksomhed.
Smiley-rapporter - Fødevarestyrelsens kontrolrapporter og smiley-ordningen gør det nemmere for beboere, pårørende og andre interesserede at se, hvordan fødevaresikkerheden er på Café Ingeborg.
Lukkedage - I løbet af året har Café Ingeborg en række lukkedage i forbindelse med helligdage, temadage eller store arrangementer.