Du er her

Madklubber for ældre borgere

Er du bare glad for at lave mad, og ønsker at møde andre, som har samme lidenskab, så læs videre.

Om madklubben

Der er ikke noget som et godt hjemmelavet måltid mad. Den glæde følger os mennesker hele livet. Det kan derfor være svært for ældre personer, når evnerne og motivationen til at stå i køkkenet ikke varer ved. Særligt for en generation, der har været vant til at klare sig selv, kan det være svært at miste visse funktioner med alderen. Og glæden ved et godt måltid forsvinder ikke, blot fordi man ikke selv længere kan stå i køkkenet og tilberede det. Derfor har Ringsted Kommune oprettet to madklubber for ældre.

Madklubben er et fællesskab, hvor du kan komme og få et godt og sundt måltid mad. Formålet er at gøre deltagerne i stand til selvstændigt at stå for madlavning og øge sin viden om ernæringsrigtige råvarer.

Målgruppe

Målgruppen for madklubben er borgere over 65 år i Ringsted Kommune, som ikke kan deltage i almindelige aftenskoletilbud om madlavning. Fælleskabet opstår med andre, som har samme lidenskab for at lave mad sammen. Der knyttes nye bånd, og glæden genfindes i at skabe noget sammen. 

Afholdelse af madklubben

Madklubben består af 2 hold:
• Middag for 10 personer foregår torsdage kl. 15-20, og begynder med en kop kaffe eller te, hvorefter der tales om, hvilken ret der skal tilberedes.
• Middag for flere personer foregår tirsdage kl. 15-20. Her kan du invitere en person med som spisende gæst. Der kan også inviteres forenings- og kulturlivet indenfor.

Det koster kun råvarens indkøbspris at deltage på madholdet. Gæster spiser med for den givende pris for ældremad i Ringsted Kommune.

Se venligst mere om madklubben her: PDF icon Pjece om Café Ingeborgs madklubber 2020

Sådan deltager du i madklubberne

Hvis du ønsker at deltage i en af vores madklubber, kan du ringe til Café Ingeborg på tlf. 57 62 77 77 og fortælle, at du ønsker at deltage på et af vores madhold.

Publikationer

Kontakt: Café Ingeborg

Leder Anne Woergaard Mikkelsen
Eksercerpladsen 1
4100 Ringsted
Dir.: 57 62 77 77
Mobil: 41 77 27 51
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret

03.04.2020