Dygtig socialrådgiver eller –formidler til Myndighedsenheden

Ansøgningsfrist : 14-08-2017
Har du lyst til at gøre en forskel og brænder du for effektiv sagsbehandling, så har vi en ledig kontorstol, en kop dejlig varm kaffe og 5 glade kolleger, som står og venter på dig i Team Sociale Opgaver.
 
Hvem er du?
Vi søger en socialrådgiver eller -formidler, som finder det fagligt og personligt udfordrende, at arbejde med mennesker med behov indenfor det sociale voksenområde, og har viden om og erfaring med specialrådgivning for voksne i henhold til Lov om Social Service.
 
Du er god til at holde hovedet koldt, og du arbejder systematisk og fokuseret i et miljø, hvor der af og til godt kan være travlt. Du sætter en ære i at sikre en koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling, og din dialog med omverdenen er båret af gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner. Du kan og vil forhandle om den bedste pris på tilbuddet til borgeren. Det er en nødvendighed at du har kørekort til bil.
 
Hvad kommer du til at lave?
Arbejdet er primært centreret om ydelser efter Serviceloven, og vi løser de samlede opgaver inden for handicap og psykiatriområdet, herunder bo-, støtte- og aktiveringstilbud, visitation og tilsynsfunktion, voksen sagsbehandling samt specialrådgivning for voksne.

Helt konkret vil du få til opgave at vurdere borgerens behov for hjemmevejledning, aktivitets- og samværstilbud mv. Du kommer til at afholde handleplanmøder og udarbejde sociale handleplaner, og du skal vurdere behov for og indstille til botilbud. Du skal endvidere behandle sager vedrørende borgerstyret personlig assistance (BPA) samt merudgifter (§100).
Derudover kommer du til at være bindeled mellem en række forskellige parter, herunder have kontakt til krisecentre og forsorgshjem. Derudover vil du skulle yde rådgivning og vejledning indenfor området.
 
Vi tilbyder:
 
  • En travl og resultatorienteret arbejdsplads, hvor du er med til at præge udviklingen
  • Udstrakt kompetence
  • En høj grad af selvstændighed i et job med mange faglige udfordringer
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger med faglig solidaritet
  • Flextid

Hvem er vi?
Team Sociale opgaver består af syv medarbejdere, hhv. ergoterapeut, socialrådgivere og socialformidlere. Vi varetager specialrådgivning og sagsbehandling af sager for voksne over 25 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt socialt udsatte borgere. Vi er en del af Myndighedsenheden i Ringsted Kommune med i alt 40 ansatte. Hvis vi selv skal sige det har vi en spændende arbejdsplads med gode sparringspartnere og mange interessante udfordringer. Der er samtidig stor politisk bevågenhed på området, hvilket vi opfatter som en styrke.
 
Yderlige informationer
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Leder af Myndighedsenheden Karsten Nørgaard Friis på tlf. 21 58 55 70 i ugerne 27,31 og 32 og Souschef Maria Brændstrup på tlf. 41 87 53 90 i ugerne 28 og 29.
 
Ansættelsesdato er pr. 1. oktober 2017 eller før hvis det er muligt.
Der kan blive indkaldt til ansættelsessamtaler løbende, men primært afholdes de fredag den 18. august 2017.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
 
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.