Byrådet - 07-04-2015

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt der skal ændres afstemningssted i Ørslev og i Haraldsted.

Byrådet besluttede den 8. september 2014, at administrationen skulle undersøge, om der er andre egnede lokaler til afholdelse af valg i Haraldsted og Ørslev. Når dette er undersøgt forelægges sagen igen for Byrådet.

Afstemningssted Haraldsted

Pt. bliver Haraldsted Forsamlingshus brugt som afstemningssted.

Problemet med Haraldsted Forsamlingshus er telefon- og netadgang, idet det er vanskeligt både at ringe til og fra forsamlingshuset bl.a. med valgresultaterne og i tilfælde af en ulykke på stedet, vil der være risiko for problemer med ringe 112.

 

Administrationen har været i kontakt med Haraldsted-Allindemagle Lokalråd vedr. evt. andre egnede lokaler i området til afholdelse af valg.

 

Haraldsted-Allindemagle Lokalråd ser helst, at Haraldsted Forsamlingshus fastholdes som afstemningssted, da der er en lang tradition for at bruge forsamlingshuset i denne sammenhæng og det understøtter forsamlingshusets position i lokalsamfundet. Haraldsted-Allindemagle Lokalråd er interesseret i at fastholde, at der er et afstemningssted i Haraldsted og har derfor været i kontalt med både Produktionshøjskolen og Allindelille Friskole, som begge er positive overfor eventuelt at skulle lægge lokaler til fremtidige valghandlinger.

 

Administrationen undersøgt mulighederne for afstemningssted på Produktionshøjskolen og Allindelille Friskole. Allindelille Friskole findes mest anvendelig som afstemningssted, hvis der lægget vægt på handicapadgang og til de tilforordnede vælgeres forhold. På Allindelille Friskole ville man kunne bruge gymnastiksalen eller eventuelt klublokalet, som ligger ved skolens bagindgang. Skolelederen oplyser, at skolen har god telefon- og netadgang.

 

Produktionshøjskolen har også en gymnastiksal der kan bruges, men adgangsvejen til gymnastiksalen er mere besværlig og der er ikke så mange parkeringspladser.

 

Administrationen har undersøgt, hvor mange adresser i afstemningsområdet, som vil få kortere afstand ved at flytte afstemningsstedet til Allindelille Friskole og det er 52 % (345 adresser). Samtidig er der så 48% (314 adresser), der får større afstand, i snit 2 km. længere end til forsamlingshuset.

 

Afstemningssted Ørslev

Forsamlingshuset i Ørslev er sat til salg og bliver ikke vedligeholdt pt.

 

Administrationen har derfor besigtiget Ørslev Kulturhus og finder, at det kan bruges som afstemningssted. Der er fin handicapadgang og et lokale til de tilforordnede vælgere.

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at ændre afstemningsstedet i Ørslev, da forsamlingshusets fremtid er usikker.

 

Endvidere vurderes det at afstemningsstedet i Haraldsted bør ændres, hvis Byrådet ønsker sikker telefon- og netadgang.

Direktionen indstiller,

 

1. at afstemningssted Ørslev ændres til Ørslev Kulturhus
at afstemningssted Haraldsted ændres til Allindelille Friskole.

Pk. 1 anbefales godkendt. Det undersøges om der er fastnetforbindelse til Haraldsted Forsamlingshus i forbindelse med en supplerende sagsfremstilling.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Administrationen har fået oplyst, at der er en fastnet telefon i forsamlingshusets lille mødesal, der er ikke fiber indlagt.

Der er en lejer ved forsamlingshuset, som administrationen har haft kontakt til for eventuelt at betale for at bruge hans internet adgang. Det anbefaler han ikke, da det er en meget usikker forbindelse.

Punkt 1: Godkendt

Punkt 2: Haraldsted Forsamlingshus fastholdes som afstemningssted

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling
Beslutning		x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I indeværende sag skal Økonomiudvalget fastsætte måltal for ansatte i Ringsted Kommune med ikke-vestlig baggrund. Endvidere skal Økonomiudvalget beslutte, om der skal udarbejdes en CSR-profil for Ringsted Kommune som arbejdsplads.

 

Fastsættelse af måltal:

Det følger af trepartsaftalen fra 2007, at alle kommuner skal opstille måltal for, hvor stor en andel af de kommunalt ansatte, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Måltallet skal fastsættes politisk. Formålet er, at andelen af medarbejdere med ikke vestlig baggrund i videst muligt omfang kommer til at afspejle det omkringliggende samfund.

 

Med reference til sag i Økonomiudvalget d. 2. maj 2011, blev måltallet for antallet af medarbejdere i Ringsted Kommune med ikke-vestlig baggrund fastsat til 5,98 % for hele kommunen. Det svarede på daværende tidspunkt til andelen af borgere i arbejdsstyrken med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune.

Andelen af ansatte i kommunen med ikke-vestlig baggrund var i 2013 5,19 % - det vil sige, at målet ikke er nået fuldstændigt. I bilag 2 ses fordelingen på fagområder i kommunen.

 

Økonomiudvalget kan vælge at fastholde den tidligere målsætning på 5,98 % eller fastsætte en ny målsætning. Den nye målsætning kan fastsættes på forskellige måde, da det øvrige samfund som Ringsted Kommune har som mål at være et spejl af, kan forstås på forskellige måder:

 

1. Ringsted Kommune: Måltallet for medarbejdere med ikke vestlig herkomst vil således være 6,19 %.
2. Region Sjælland: Måltallet for medarbejdere med ikke vestlig herkomst vil således være 4,13 %
3. Hele landet: Måltallet for medarbejdere med ikke vestlig herkomst vil således være 5,78 %.

 

De angivne procenter svarer til andelen af arbejdsstyrken med ikke-vestlig baggrund. I bilag 3 er en oversigt over, hvordan andelen af ikke-vestlige medarbejdere fordeler sig henholdsvis på kommune-niveau, region-niveau og på landsplan.

 

Mangfoldighed:

Med fastsættelse af måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund adresseres blot ét aspekt af mangfoldighedsbegrebet. Mangfoldighedsbegrebet dækker også over køn, alder, religion, handicap etc.

 

Byrådets vision taler ind i den bredere forståelse af mangfoldighedsbegrebet - I visionen er et af de fire hovedspor ’nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed’, og det arbejdes der med i planstrategien. I personalepolitikken for Ringsted Kommune er et indsatsområde mangfoldighed.

 

Et måltal for antal medarbejdere med ikke-vestlig baggrund kan bidrage til at sætte fokus på at øge den etniske mangfoldighed – men et måltal gør ikke arbejdet alene. Det kræver et vedvarende fokus og er et langsigtet træk, da det handler om sammensætningen af de eksisterende ressourcer og en ny tilgang til rekruttering. Det er desuden vigtigt, at der på den lokale arbejdsplads er opbakning blandt alle medarbejderne til, at der arbejdes med at øge mangfoldigheden. Det at øge mangfoldigheden på arbejdspladsen er i høj grad også et spørgsmål om arbejdspladskultur. Et øget fokus på at fremme mangfoldighed kræver dermed også en holdningsbearbejdning og holdningsændring. I regi af MED-systemet kører en proces om mangfoldighed, se bilag 1.

 

Corperate Social Responsibility (CSR)

At arbejde med at fremme mangfoldigheden kan ses som et led i en CSR-profil (strategi).

CSR betegner en virksomheds sociale ansvar eller samfundsansvar i forhold til sociale, etiske og miljømæssige hensyn, men det er frivilligt om kommunen vil udarbejde en sådan profil for organisationen.

Skal der arbejdes med en CSR-profil for kommunen som arbejdsplads vil fokus være på mangfoldighed i medarbejdersammensætningen.

 

Fordelen ved at udarbejde en CSR-profil er, at kommunen optræder som rollemodel i forhold til omverdenen, og dermed viser, at kommunen påtager sig et socialt ansvar. En ulempe er, at det kræver ressourcer til et langt sejt træk i organisationen for at påvirke de kulturbarrierer, der måtte være.

 

Ringsted Kommune stiller krav om, at de virksomheder kommunen handler med har en CSR-profil. 

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Af Foreningen Nydansker, der har bred erfaring med at arbejde med mangfoldighed, fremhæves nedenstående potentielle fordele ved at øge mangfoldigheden:

• Mangfoldighed kan give forskellige indgangsvinkler og perspektiver, som kan medvirke til større kreativitet og nytænkning.
• Mangfoldighed kan bidrage til tilfredshed hos både borgere og medarbejdere, idet borgerne møder medarbejdere der kan sætte sig ind i deres behov og ønsker. For medarbejderne kan mangfoldighed bidrage til et dynamisk og berigende arbejdsmiljø, der kan give tilfredse medarbejdere.
• En mangfoldig medarbejdersammensætning kan betyde, at medarbejderens personlige erfaringer og netværk giver nye indsigter.
• Mangfoldighed kan bidrage til at give en mere effektiv og kvalificeret opgaveløsning, når man står overfor komplicerede opgaver.
• Mangfoldighed kan signalere åbenhed, ansvarlighed og samfundsbevidsthed, hvilket kan bidrage til et positivt omdømme overfor borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

De ovennævnte fordele indfrier dog ikke sig selv, men kræver et vedvarende fokus og er et langsigtet træk, da det både handler om sammensætningen af de eksisterende ressourcer samt en ny tilgang til rekruttering.

 

Som kommunens største arbejdsplads vil det være et stærkt signal at sende til omverdenen, at have en konkret CSR-profil, da kommunen som arbejdsplads herved bliver bevidst om og optræder som en socialt ansvarlig aktør og rollemodel.

Direktionen indstiller,

1. at der fastsættes et måltal for medarbejdere med ikke-vestlig herkomst på 6,19 %
2. at der igangsættes en proces for udarbejdelse af en CSR-profil for kommunen som arbejdsplads med henblik på at øge mangfoldigheden.

Dansk Folkeparti stillede forslag om at måltallet sættes til 0,1 %. Forslaget blev ikke vedtaget.

 

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti stillede forslag om, at måltallet sættes til 0,1 %.

 

Afstemning om dette forslag:

 

Medlemmer	For	Imod	Undlod
Henrik Hvidesten (HHV) V		X
Klaus Hansen (KH) V		X
Per Roos (PR)		X
Line Lynnerup (LL) V		X
Timo Jensen (TJ) V		X
Rikke Hedegaard (RH) V	Ej til stede
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V		X
Per Nørhave (PEN) O	X
Daniel Nørhave (DN) O	X
Anders Weber (AW) O	X
Pia Fussing (PIF) O	X
Kisser Franciska Lehnert (KLF) I			X
Britta Nielsen (BN) F		X
Torben Lollike (TLO) B	Ej til stede
Finn Andersen (FA) C	X
Jan Jakobsen (JJ) Ø		X
Per Flor (PEF) A		X
Lisbeth Andersen (LA) A		X
Benny Christensen (BC) A		X
Mette Ahm-Petersen (MAP) A		X
Sadik Topcu (ST) A		X

 

Indstillingens punkt 1 blev herefter godkendt efter afstemning

 

Medlemmer	For	Imod	Undlod
Henrik Hvidesten (HHV) V	X
Klaus Hansen (KH) V	X
Per Roos (PR)	X
Line Lynnerup (LL) V	X
Timo Jensen (TJ) V	X
Rikke Hedegaard (RH) V	Ej til stede
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V	X
Per Nørhave (PEN) O		X
Daniel Nørhave (DN) O		X
Anders Weber (AW) O		X
Pia Fussing (PIF) O		X
Kisser Franciska Lehnert (KLF) I		X
Britta Nielsen (BN) F	X
Torben Lollike (TLO) B	Ej til stede
Finn Andersen (FA) C		X
Jan Jakobsen (JJ) Ø	X
Per Flor (PEF) A	X
Lisbeth Andersen (LA) A	X
Benny Christensen (BC) A	X
Mette Ahm-Petersen (MAP) A	X
Sadik Topcu (ST) A	X

 

Indstillingens punkt 2 blev godkendt efter afstemning

 

Medlemmer	For	Imod	Undlod
Henrik Hvidesten (HHV) V	X
Klaus Hansen (KH) V	X
Per Roos (PR)	X
Line Lynnerup (LL) V	X
Timo Jensen (TJ) V	X
Rikke Hedegaard (RH) V	Ej til stede
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V	X
Per Nørhave (PEN) O	X
Daniel Nørhave (DN) O	X
Anders Weber (AW) O	X
Pia Fussing (PIF) O	X
Kisser Franciska Lehnert (KLF) I		X
Britta Nielsen (BN) F	X
Torben Lollike (TLO) B	Ej til stede
Finn Andersen (FA) C	X
Jan Jakobsen (JJ) Ø	X
Per Flor (PEF) A	X
Lisbeth Andersen (LA) A	X
Benny Christensen (BC) A	X
Mette Ahm-Petersen (MAP) A	X
Sadik Topcu (ST) A	X

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvorvidt ordningen med adgang til alle sagsdokumenter skal fortsætte. Der orienteres samtidig om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen om politisk betjening samt de indsatser administrationen vil iværksætte.    

Økonomiudvalget vedtog den 2. september 2013, at der i forbindelse med dagsordner skulle gives adgang til alle sagsdokumenter.

 

I foråret 2014 blev der afholdt en kursusrække i ”bedre politiske dagsordener” for ledere og administrative medarbejdere og i efteråret 2014 blev kodeks for god politisk betjening i Ringsted Kommune forlagt fagudvalgene til orientering. Af kodekset fremgår, hvad politikkerne kan forvente i forhold til sagsfremstillingerne. Som opfølgning på kurserne og kodekset, blev byrådsmedlemmerne i december 2014 anmodet om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse med det formål at evaluere på den politiske betjening. I samme forbindelse blev den udvidede adgang til at læse sagens dokumenter evalueret.

 

15 af de 21 medlemmer har besvaret spørgeskemaet. Evalueringen vedlægges som bilag 1.

 

Af de 15 medlemmer svarer 60 % (9), at de har benyttet sig af muligheden for at læse sagsdokumenter, der ikke var vedlagt som bilag. 4 ud af 6 svarer, at de ikke har benyttet sig af muligheden, fordi de ikke var bekendt med den. 6 ud af 8 angiver, at muligheden for at læse sags dokumenter i meget høj grad eller i høj grad har styrket kvalificeringen af deres behandling af sagen. 92% ønsker, at adgangen fortsætter.

 

I forhold til kvaliteten af sagsfremstillinger viser evalueringen ikke fuldstændig entydige resultater, men samlet set kan der peges på nedenstående problemstillinger:

• Der orienteres ikke i tilstrækkelig grad om mulige alternativ
• Ikke alle sager er beskrevet tilstrækkelig præcist og nøjagtigt
• Administrationen følger ikke altid op på de beslutninger, der bliver taget eller søger for at de bliver effektueret.
• Den sproglige formidling i sagsfremstillingen er svingende blandt andet i forhold til sammenhængen mellem overskrift og indstilling og i forhold til læsevenligheden.

Af kodeks for god politisk betjening fremgår bl.a. vedr. sagsfremstilling, at ledelsen er ansvarlig for ”at skrive og formidle klart og forståeligt”, ”at der, hvor det er muligt, beskrives forskellige muligheder/scenarier, og at konsekvenserne er beskrevet grundigt og fyldestgørelsen” samt at ”alle for den politiske beslutning væsentlige forhold fremgår”.

Derudover fremgår af kodeks for god politisk betjening, at koncernledelsen er forpligtet til at sikre, at alle politiske beslutninger implementeres.

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

En stor andel af byrådsmedlemmerne ønsker, at den udvidede adgang til sagernes dokumenter fortsætter. Administrationen vurderer derfor, at ordningen bør fortsætte.

 

På baggrund af spørgeskemaundersøgelse vurderer administrationen, at der bør sættes ind på følgende områder:

• Øget fokus på en præcis tilskæring af sagerne, så de er tilstrækkeligt og objektivt oplyste i forhold til beslutningstagningen, herunder at de så vidt muligt indeholder flere mulige alternativer/løsninger og at konsekvenserne er beskrevet grundigt og fyldestgørende.
• Øget fokus på den reelle gennemførelse af de beslutninger, der bliver taget.
• Den sproglige formidling i sagsfremstillingerne idet der særlig skal fokuseres på en præcis og nøjagtig beskrivelse af sagerne, klar og tydelig formidling også i forhold til fagsprog og den røde tråd.

Administrationen vurderer endvidere, at der bør foretages en ny evaluering vinteren 2015/2016 for at undersøge, om indsatsen i forhold til at højne kvaliteten af de politiske dagsordner har givet de ønskede resultater og skal fortsættes eller om der skal iværksættes andre tiltag.

Der vedlægges som bilag 2 en oversigt over de konkrete indsatser administrationen vil arbejde med i 2015.

Direktionen indstiller,

1. at ordningen med direkte adgang til alle sagens dokumenter fortsætter
2. at orienteringen om administrationens indsatsområder tages til efterretning
3. at der skal foretages en ny evaluering vinteren 2015/2016 med henblik på at undersøge sammenhængen mellem kodes for god politisk betjening og Byrådets opfattelse af betjeningen.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Med sagen fremlægges der et udkast til ny erhvervspolitik for Ringsted Kommune.

Økonomiudvalget vedtog 29. september 2014 at igangsætte en proces (bilag 1) for at udarbejde ny erhvervspolitik for Ringsted Kommune. Processen for udarbejdelsen af erhvervspolitikken har bl.a. indeholdt følgende elementer:

 

• Fællesdrøftelse mellem Ringsted Byråd og Ringsted Erhvervsforum (REF) august 2014 (optakt til igangsættelse)
• Virksomhedsmøde for om erhvervspolitik for REF’s medlemmer september 2014
• Erhvervspolitiske drøftelser i REF’s bestyrelse efteråret 2014
• Temamøde for Byrådet med input fra Væksthus Sjælland, RegLab samt Ringsted Erhvervsforum og kort drøftelse af erhvervspolitiske prioriteringer i januar 2014 (opsamling i bilag 2)

 

På den baggrund har administrationen arbejdet med formuleringen af ny erhvervspolitik, og der foreligger nu udkast til ny erhvervspolitik (bilag 3).

 

Byrådet vedtog en ny vision for kommunen i efteråret 2014, hvor erhvervslivets vilkår og udvikling står centralt under overskriften ”Ringsted – en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet”. Denne overskrift fra visionen er fastholdt som overskrift for den nye erhvervspolitik.

 

Erhvervspolitikken er struktureret omkring fire temaer, der hver omfatter to initiativer med en målbeskrivelse. Temaerne hænger direkte sammen formuleringer i erhvervssporet i visionen. De fire temaer er:

 

• En unik placering midt i mulighederne
• Innovation gennem samarbejde, netværk og klynger
• Gode rammer om et godt erhvervsliv
• Kommunal service i virksomhedshøjde

 

Erhvervspolitikken bygger på et fundament af analyser og undersøgelser af både specifikke vækstvilkår i Ringsted og mere generelle erhvervsudviklingstendenser. Det pointeres i Erhvervspolitikken, at den er blevet til i tæt dialog mellem Byrådet, Ringsted Erhvervsforum og virksomheder i Ringsted Kommune, og at Byrådet ønsker at denne dialog skal fortsætte og omsættes i fælles initiativer og aktiviteter, der kan styrke erhvervslivet i Ringsted.

Ringsted Erhvervsforum og dets medlemmer har leveret input til forslaget til erhvervspolitik, og REF’s bestyrelse har haft mulighed for at kommentere udkastet til erhvervspolitik. REF’s bestyrelse har ikke ændringsforslag til udkastet til erhvervspolitik, som de finder er en god ramme for det erhvervspolitiske arbejde i Ringsted Kommune. Med denne sag lægges der op til, at Byrådet sender udkastet til erhvervspolitik i høring i 8 uger.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Overskrifterne for de fire temaer i udkastet til den nye erhvervspolitik hænger direkte sammen med formuleringer i Byrådets vision for erhvervsområdet. Vurderingen er, at det giver mulighed for en mere effektiv prioritering af politikkens initiativer – og dermed et godt grundlag for at skabe mærkbare resultater. Opdelingen i temaer og initiativer sikrer desuden sammenhæng og synergi i arbejdet inden for Erhvervspolitikken og synliggør koblingen til visionen og dermed til andre af Ringsted Kommunes politikker.

Direktionen indstiller, at

1. Udkastet til erhvervspolitik drøftes
2. Udkastet til erhvervspolitik – inkl. eventuelle ændringer – sendes i høring i 8 uger

Sagen sendes tilbage med henblik på indarbejdelse af Økonomiudvalgets bemærkninger. Sagen fremlægges for Økonomiudvalget på det næste møde.

 

Ej til stede: Per Nørhave

På baggrund af drøftelserne på det foregående Økonomiudvalgsmøde er der udarbejdet et tilrettet udkast til erhvervspolitik. Udkastet er vedhæftet sagen i to versioner – en version med synlige rettelser (bilag 4) og en version uden synlige rettelser (bilag 5).

Direktionen indstiller,

• at udkastet til erhvervspolitik (bilag 5) drøftes
• at udkastet til erhvervspolitik (bilag 5) – inkl. eventuelle ændringer – sendes i høring i 8 uger

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen fremlægges i forlængelse af KKR Sjællands præsentation på byrådets møde den 10. marts 2015 af arbejdet med en fokuseret vækstdagsorden i regi af Greater Copehhagen. KKR Sjælland forventer at vedtage et fælles indspil til samarbejdet på deres møde den 21. april 2015, og lægger med denne sag op til, at hver kommune kan fremsætte 2-3 emner som den enkelte kommune vurderer, er vigtige at få med i samarbejdet.

KKR Sjælland har fremsendt følgende beskrivelse af sagen:

 

Arbejdet med den fokuserede vækstdagsorden i regi af Greater Copenhagen er ved at gå inde i en ny fase, hvor der skal sættes handling bag ord - de overordnede politiske visioner skal omsættes til resultater via konkrete projekter og et tættere og mere strategisk fokus.

 

Visionen er at Greater Copenhagen i 2020 er et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol – Greater Copenhagen.

 

De overordnede indsatområder, der danner rammen om det videre arbejde, er:

1. internationalisering
2. og sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling,

Arbejdet med den fokuserede vækstdagsorden i regi af Greater Copenhagen er ved at gå ind i en ny fase, hvor de overordnede politiske visioner skal omsættes til resultater via konkrete projekter og et tættere og mere strategisk fokus. I den forbindelse er det vigtigt at de Sjællandske kommuner har en fælles forståelse af hvilken retning arbejdet skal tage og hvad de sjællandske kommuner forventer at kunne bidrage med og få ud af samarbejdet.

 

På marts mødet i KKR var der en foreløbig drøftelse af hvad et indspil fra de sjællandske kommuner kunne indeholde. Der var opbakning til, at de 17 kommuner indgår aktivt i arbejdet med Greater Copenhagen. Der var enighed om, at hver kommune fremsætter de 2-3 emner som, den enkelte kommune vurderer, er vigtige at få med i samarbejdet med henblik på at et fælles indspil kan vedtages på KKR mødet den 21. april.

 

Det indstilles, at der peges på 2-3 emner som er vigtige at få med i samarbejdet med henblik på at skabe et fælles indspil.

 

Grundtanken er, at vi sammen står stærkere end hver for sig. Og sammen kan vi stå stærkere i den globale konkurrence. Fokuseret Vækstdagsorden er en samlende dagsorden. Den skal sikre en fælles udvikling, der bygger på opbakning, ejerskab og engagement i hele det østlige Danmark og Skåne. De forskellige styrker der er i hele metropolen, skal bruges, anerkendes og bringes sammen. Den bygger på, at alle parter anerkender den indbyrdes afhængighed og en fælles anerkendelse af et behov for at samle vores ressourcer og satsninger.

 

Alle kommuner står med en fælles udfordring, vi skal skabe vækst og varig beskæftigelse. Vi står også over for en megatrend, der betyder, at væksten har en tendens til at koncentrere sig om de større byer og metropoler. Metropolen København sakker bagefter i forhold til sammenlignelige metropoler. Vi kan i den forbindelse, enten vælge at lade stå til, eller vi kan prøve at være med til at påvirke udviklingen. Tesen er, at vi gør det sidste bedst i fælleskab. Det handler i billedlig fortand om, at gøre kagen større for alle fremfor, at vi kun tager fra hinanden. Greater Copenhagen skal bruges som blikfang, så verden får øje på det de sjællandske kommuner har at tilbyde. Det er derfor, at KKR Sjælland har valgt at gå ind i samarbejdet, med Region Sjælland og region og kommuner i hovedstaden, om Greater Copenhagen.

 

Konkrete tiltag

Tanken har hidtil været, at der skal skabes synlige resultater med afsæt i den fælles vision. Derfor blev der igangsat 8 projekter, der ud over at skabe konkrete resultater, også skulle fungere som en test samarbejdet.

 

Det har udmøntet sig i et fælles brand, muligheden for at deltage i den fælles investorportal og fælles besøgstjeneste samt mulighed for at knytte sig på International House. Endvidere er der udarbejdet et oplæg til fælles kommuneplanopslag, et fælles trafikcharter og igangsat et fælles fødevareprojekt.

 

Der kan findes yderligere information om de enkelte projekter på hjemmesiden for Greater Copenhagen, www.greatercph.com.

 

Herudover er der fokus på arbejdet med at skabe et sammenhængende erhvervsfremmesystem.

 

Endelig er der en del fokus på hvordan arbejdet med Greaeter Copenhagen skal organiseres. Det er besluttet, at der udarbejdes en model for én samlet organisation, der dækker de opgaver der ligger i Øresundskomitéen og i Greater Copenhagen. Endvidere pågår en drøftelse af om hvorvidt der skal laves en model, hvor man som deltager i Greater Copenhagen skal forpligte sig til at deltage i udvalgte initiativer, mens man kan indgå i øvrige initiativer, hvis man ønsker det.

 

Overordnet giver det anledning til at drøfte 3 hovedspørgsmål:

1. Hvad skal der komme ud af samarbejdet Ringsted Kommune?
2. Hvilken position skal de sjællandske kommuner tage i forhold til det videre arbejde?
3. Hvordan kan Ringsted Kommune bidrage til arbejder med Greater Copenhagen

Ingen.

Ingen.

På baggrund af KKR Sjællands sagsfremstilling foreslår administrationen at der rettes fokus på følgende emner i det videre arbejde med Greater Copenhagen:

 

• Fokus på udvikling og tiltrækning af uddannelser, der kan styrke virksomhedernes internationalisering og bidrage til at tiltrække udenlandske talenter.
• Fokus på at udnytte potentialerne i re-industrialisering, hvor erfaringerne fra succesfulde industrivirksomheder overføres til andre produktionsvirksomheder, og hvor Sjællandsregionens fysiske rummelighed aktiveres gennem tiltrækning af nye virksomheder.
• Fokus på samarbejde og udvikling inden for transport- og logistikbranchen for dermed at understøtte Greater Copenhagens potentiale som transport- og logistikhob for Skandinavien, Nordeuropa og Østersøområdet.

 

Disse tre emner kan medvirke til at binde initiativer i forlængelse af Den regionale vækst- og udviklingsstrategi sammen med arbejdet i regi af Greater Copenhagen, og emnerne er desuden i harmoni med det forslag til Erhvervspolitik for Ringsted Kommune som behandles sideløbene med denne sag.

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender følgende tre emner som Ringsted Kommunes forslag til KKR Sjællands fokus i samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden i regi af Greater Copenhagen:

• Fokus på udvikling og tiltrækning af uddannelser.
• Fokus på at udnytte potentialerne i re-industrialisering.
• Fokus på samarbejde og udvikling inden for transport- og logistikbranchen.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

 

 

 

KL´s forslag til ny Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi (Strategi og resume er vedlagt sagen som hhv. bilag 1 og 2) bygger på en vision om at underbygge og styrke en decentral funderet offentlig sektor, der på én gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgerne og virksomhederne.

 

Målet er, at i 2020 vil digitalisering styrke oplevelsen af nærhed og indflydelse på egen livssituation, fordi borgeren hjemmefra eller i sit lokalområde har nem adgang til service og data af høj kvalitet uanset, hvor i landet man bor. Borgere og virksomheder skal således møde en sammenhængende offentlig sektor der er i stand til at koordinere, udveksle og genbruge data til stor gavn for borgernes oplevelse af effektfulde og sømløse forløb.

 

Strategien vægter en balance mellem konsolidering af de tiltag der indtil nu er implementeret (via den eksisterende Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi for 2010-2015) samt igangsætning af nye tiltag (dér hvor digitalisering kan skabe bedst værdi for samfundet).

 

For at kunne udnytte potentialerne og opnå de forventede gevinster og resultater nødvendiggøres yderligere samarbejde mellem kommunerne. Udviklingsfællesskabet OS2, nævnes som eksempel, som Ringsted kommune allerede nu deltager i. (OS2 samarbejdet drejer sig systemudvikling af licensfri software)

 

Fokus på brug af de fællesoffentlige løsninger samt arbejde med standardisering og overholdelse af fællesoffentlig rammearkitektur er ligeledes nødvendige parametre som kommunerne skal arbejde aktivt med – på dette punkt er Ringsted kommune ligeledes kommet langt.

 

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi ønsker at sætte borgeren i centrum og medvirke til, at de mange borgere der kan betjene sig selv får gode selvbetjeningsløsninger stillet til rådighed. Ligeledes skal de borgere der har brug for støtte og hjælp fortsat ydes god service. Parallelt med nye IT-løsninger og selvbetjeningsløsninger, skal der arbejdes med tilpasninger, således at hverken kompliceret sprog eller komplicerede regler må står i vejen for god borgerservice.

 

Det skal være tydeligt, nemt og gennemsigtigt for borgeren hvem der kommunikeres med – og hvor ansvaret ligger. Dette stiller krav til, at IT-systemerne skal være sammenhængende og skal optimeres til Borgernes anvendelsesmønstre (eksempelvis brug af selvbetjeningsløsninger via smartphones/tablets etc.)

 

Strategien lægger ligeledes op til, at kommunerne tænker alle relevante indgange sammen, således at den gode service leveres effektivt og forståeligt både ved det personlige møde i Borgerservice, den telefoniske kontakt, i dialogen med en sagsbehandler, ved brug af de digitale selvbetjeningsløsninger osv.

 

Affødt af ønsket om gennemsigtighed og - på sigt – borgeres adgang til egen sag, stiller de nye sammenhængende systemer store krav til IT sikkerhed. Kommunerne skal fortsat have styr på datasikkerheden – og sikkerheden skal højnes til ISO 27.001-standarden (en international standard indenfor informations- og IT sikkerhed). Dog skal datasikkerheden fremover ikke kun betragtes som teknik – men også som en vigtig ledelsesopgave.

 

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi peger på specifikke 2020-mål indenfor hovedområderne; Beskæftigelsesområdet, Social, ældre – og sundhedsområdet, Børn og ungeområdet, Teknik og miljøområdet og Administrationsområdet.

Metode til indrapportering af høringsmaterialet vedr. den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi

KL har sammen med høringsmaterialet omkring den nye Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi udsendt et spørgeskema, hvori kommunerne kan udfylde hvorvidt kommunen er enig i strategiens vision og temaer.

 

Administrationen har udfyldt dette spørgeskema (spørgeskema er vedlagt sagen som bilag 3).

 

Besvarelsen af skemaet er udfyldt således, at Ringsted kommune tilkendegiver den størst mulige tilslutning på samtlige punkter.

Ringsted kommune er på alle hovedområderne i gang med udviklingsarbejde der falder meget fint i tråd med tankerne i den nye Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi.

 

I 1. halvår 2015 udarbejder Ringsted kommune en kanalstrategi, der skal tydeliggøre og sætte rammer for hvorledes kommunikationen mellem borgerne og Ringsted kommune skal foregå (eksempelvis hvorledes flest mulige borgere kan tilskyndes og hjælpes til at anvende digitale løsninger, samt hvorledes Ringsted kommune bedst muligt håndterer øvrige henvendelser). Udkast til kanalstrategi forelægges til politisk behandling i juni måned.

 

Det vurderes, at den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi er et solidt fundament, som Ringsted kommune skal bygge videre på. Og det vurderes derfor, at Ringsted kommune skal tilslutte sig det fulde indhold af den nye Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi.

Direktionen indstiller, at Ringsted kommune tilslutter sig det fremsendte høringsmateriale ift. den Fælleskommunale Digitaliseringsstrateg.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X				X		X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

På baggrund af denne sagsfremstilling, skal der træffes beslutning om at indgå en samarbejdsaftale vedrørende en udviklingsplan med Socialstyrelsen og Ankestyrelsens Task Force.

På et fællesmøde mellem Børne- og undervisningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17. december 2014, blev udvalgene som bekendt orienteret om indholdet i en analyserapport, udarbejdet af Socialstyrelsen og Ankestyrelsens Task Force. Analyserapporten omhandlede kvaliteten af det tværfaglige arbejde samt af myndighedssagsbehandlingens kvalitet på børne- og ungeområdet. Derudover indeholdte analyserapporten en række anbefalinger til at forbedre kvaliteten af administrationens indsats på børne- og ungeområdet.

 

På mødet besluttede de to udvalg desuden, at administrationen sammen med Task Force skulle udarbejde en udviklingsplan, der skal være rammesættende for det videre samarbejde i forhold til at imødekomme analyserapportens anbefalinger. På baggrund af dette samarbejde fremlægges hermed til beslutning et udkast til en samarbejdsaftale (vedlagt som bilag 1). [Aftalen er endnu ikke fremsendt fra Task Force, men den forventes modtaget senest omkring den 5. marts].

 

Hovedindholdet i samarbejdsaftalen er et tæt samarbejde omkring kapacitetsopbygning i Børne- og familierådgivningen og Ungeenheden, dels via kompetenceudvikling af medarbejdere, dels gennem styrkelse af rammerne for ledelse i de to afdelinger, og dels gennem udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser og kvalitetsstandarder.

 

Til orientering fremlægges desuden to dokumenter, der angiver hvorledes administrationen målrettet vil arbejde på, dels at leve op til anbefalingerne fra Task Force, men samtidig vil styrke den tværfaglige og forebyggende indsats.

 

I den samlede udviklingsplan for de to afdelinger (vedlagt som bilag 2) angives delplaner og målsætninger på i alt 16 områder, som der skal arbejdes med de kommende år. Syv af delplanerne vil være i samarbejde med Task Force. De resterende delplaner vedrører udviklingsprocesser i administrationen, som Task Force ikke vil være en del af, da det vurderes, at administrationen selv er i stand til at arbejde med disse områder.

 

Administrationen har desuden lavet en oversigt over anbefalingerne fra Task Force (vedlagt som bilag 3), som giver et overblik over de i alt 49 anbefalinger fra Task Force, samt hvorledes administrationen vurderer det mest hensigtsmæssigt at arbejde med den pågældende anbefaling – primært om der arbejdes med anbefalingen i et samarbejde med Task Force eller ej.

Ingen.

 

MED-system involveres løbende i arbejdet med udviklingsplanen.

Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at samarbejdet med Socialstyrelsen og Ankestyrelsens Task Force er af uvurderlig værdi i forhold til, at højne kvaliteten af sagsarbejdet på Børne- og ungeområdet, herunder leve op til anbefalingerne i Task Forces analyserapport.

 

Administrationen vurderer, at vedlagte samarbejdsaftale er en god og retningsgivende ramme om dette samarbejde. 

Direktionen indstiller, at samarbejdsaftalen mellem Ringsted kommune og Socialstyrelsen og Ankestyrelsens Task Force godkendes

Godkendt.

Anbefalet godkendt

 

Ej til stede: Per Flor

Anbefales godkendt

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X				X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Med denne sag skal der tages beslutning om der skal budgetomplaceres samlet 500.000 kr. til Børne- og familierådgivningen fra dagtilbudsområdet og skoleområdet.

På Børne- og familierådgivningens område er der to markante udfordringer, der skal håndteres. Dels har analyserapporten fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsens Task Force peget på en række udfordringer i forhold til kvaliteten og lovmæssigheden af myndighedssagsbehandlingen på Børne- og ungeområdet. Derudover er der planlagt en række tværfaglige udviklingsaktiviteter på Børne- og ungeområdet, som vil koste ressourcer både i forhold til deltagelse i arbejdsgrupper og i forhold til kompetenceudvikling.

 

For at støtte Børne- og familierådgivningen i deres arbejde og for at gøre implementeringen af både kvalitetssikringstiltag og kompetenceudvikling mere realistisk, har administrationen vurderet, at det er nødvendigt at omprioritere ressourcer fra skole- og dagtilbudsområdet til Børne- og Familierådgivningen.

 

Derfor foreslås det, at tilføre Børne- og familierådgivningen 500.000 kr., som finansieres fra skoleområdet (kr. 300.000) og fra dagtilbudsområdet (kr. 200.000).

 

Konsekvenserne af omplaceringen er, at skolerne samlet set får overført 300.000 kr. mindre i deres grundtildeling, samt at der vil være 200.000 kr. mindre til centrale aktiviteter (f.eks. kompetenceudvikling og fælles ledermøder) på dagtilbudsområdet.

Ingen.

Forslaget indebærer følgende budgetomplaceringer:

 

Bevilling	Budgetændring i 2015 og frem i kr.
Institutionsbevilling til fordeling, Skoler	-300.000
Rammekonto, Dagtilbud	-200.000
Administration, Børne- og Familieafdelingen	500.000

 

Administrationen vurderer, at overflytningen af midler vil give Børne- og familierådgivningen bedre mulighed for at lave en lovmedholdelig og faglig kvalificeret sagsbehandling på Børneområdet, og samtidig arbejde udviklingsorienteret i forlængelse af anbefalingerne fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsens Task Force. 

Direktionen indstiller, at der overføres i alt 500.000 kr. til Børne- og familierådgivningen under Økonomiudvalget fra de angivne bevillinger under Børne- og Undervisningsudvalget.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x				x
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Efter folkeskolelovens § 40a skal Byrådet udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Rapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål.

 

Sagen handler om rapporten for skoleårene 12/13 og 13/14 efter at den har været i høring i skolebestyrelserne.

 

Skolernes virksomhedsstrategier for kommende skoleår, der behandles som et selvstændigt dagsordenspunkt, indgår i kvalitetsrapporten som et selvstændigt bilag.

En del af folkeskolereformen gældende fra 1. august 2014, indebærer nye bestemmelser vedr. indhold og tidsrammer for kommende kvalitetsrapporter. Nærværende rapport (Bilag 1) omhandler skolernes faglige niveau ved afslutningen af skoleårene 2012/13 og 2013/14 idet kommunen, under udfordringsretten allerede i 2012, fik tilladelse til at udarbejde en rapport hvert andet år.

 

Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen, at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen. Rapporten er således et mål- og resultatstyringsværktøj samt et værktøj, der kan tilvejebringe et fremadrettet fokus og være et nyttigt grundlag for dialogen mellem Byrådet, skolecentret, skolelederen og skolebestyrelsen samt skolens pædagogiske personale.

 

Byrådet kan, jævnfør folkeskolelovens §40a, hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, bede om at der, som en del af rapporten, udarbejdes en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

 

Nærværende rapport er udarbejdet efter den nye bekendtgørelse, hvor der i højere grad er fokus på resultater i forhold til nationale måltal. Som supplement hertil er skolernes virksomhedsstrategier for kommende skoleår medtaget i et selvstændigt bilag. Hvor kvalitetsrapporten med resultater ved udgangen af skoleåret 13/14 giver et nogenlunde aktuelt billede af skolernes faglige niveau og udfordringer, skal skolernes virksomhedsstrategier læses som en skitsering af hvilke tiltag og hvilken retning skolens personale og bestyrelse foreslår for skolens udvikling i indeværende og kommende skoleår. Herudover er der medtaget kvantitative og kvalitative beskrivelser af elevvandring mellem skolerne som følge af det frie skolevalg, vejledere på skolerne, arbejdet med at skabe gode overgange mellem dagtilbud og skole/SFO, brug af digitale læremidler og tosprogs-området.

 

Resultater af de nationale test indgår i rapporten som et lukket bilag jævnfør gældende bestemmelser.

 

Rapporten samt skolebestyrelsernes udtalelser herom skal offentliggøres på kommunens hjemmeside

Rapporten inkl. et lukket bilag vedr. testresultater ved nationale test har været i høring i skolebestyrelserne i perioden 2.-25. februar 2015.

 

De indkomne høringssvar indgår i rapporten som bilag.

 

Der er indkommet bemærkninger omkring:

• at det er en styrke ved rapporten at den monitorerer faglig udvikling/progression.
• rapportens dokumentation om at elevernes faglige resultater generelt ligger lidt under landsgennemsnittet, men med undtagelser bør analyseres grundigt med henblik på at afdække eventuelle kausale forklaringer og dermed læringspotentiale samt mulighed for videndeling.
• at sprog- og læseresultater beskrives grundigt – og at dette derfor i højere grad kan indgå i skolernes indsatser og strategi.
• store udsving mellem skoler og årgange med hensyn til de faglige resultater og at dette bør undersøges nærmere med henblik på, at relevante faglige værktøjer kan benyttes for at udjævne store udsving.
• at der bør være fortsat fokus på udviklingen af brug af IT og digitale læremidler – og at det fordrer kompetenceudvikling, konsulentbistand, bedre tilgængelighed og klare forventninger til brug af IT. Der bør tillige udvikles mere relevante opgørelsesmetoder.
• at der fortsat skal være fokus på, at ”dansk som andetsprog” er en dimension i alle fag og at der fortsat skal ske en faglig og pædagogisk udvikling på tosprogsområdet.
• at der fortsat skal være fokus på at skabe gode overgange mellem børnehave og skole/SFO.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer sammenfattende, at rapporten med dens solide dokumentation, giver et retvisende billede af folkeskolernes rammer, resultater og udfordringer.

 

Blandt skolernes resultater og udfordringer skal fra den sammenfattende helhedsvurdering nævnes:

• At karaktergennemsnittet i bundne prøver (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) ved afgangsprøverne i skoleåret 13/14 alle ligger under landsgennemsnittet
• At andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning i nationale test i 13/14 i 2. klasse, 4. klasse og 8. klasse ligger under landsgennemsnittet, mens 6. klasse ligger over. Andelen af gode læsere på de testede klassetrin ligger under den nationale målsætning om at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse
• At andelen af elever med gode resultater i nationale test i matematik i 13/14 både i 3. klasse og i 6. klasse ligger over landsgennemsnittet, men under den nationale målsætning på 80 %
• At andelen af de allerdygtigste elever i dansk i nationale test i 13/14 i 2. klasse og i 8. klasse ligger under landsgennemsnittet, mens 4. klasse og 6. klasse ligger over
• At andelen af de allerdygtigste elever i matematik i nationale test i 13/14 både i 3. klasse og i 6. klasse ligger over landsgennemsnittet
• At andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 13/14 med undtagelse af 6. klasse var over landsgennemsnittet
• At andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 13/14 i 3. og 6. klasse er under landsgennemsnittet
• at resultaterne i de nationale test i dansk, læsning på kommuneniveau generelt udvikler sig positivt

 

Rapporten dokumenterer og understøtter skolecentrets og skolernes bestræbelser på at styrke skolernes faglige udvikling og højne resultaterne således, at folkeskolerne udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige de kan, at folkeskolerne mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt at tilliden til og trivslen i folkeskolerne styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

 

Rapporten danner grundlag for de kommunalt fastsatte mål og resultatmål om at det faglige niveau for den nederste tredjedel, for midten og for den øverste tredjedel skal hæves, at elevernes trivsel skal øges og at skolerne skal positionere sig selv i lokalmiljøet.

 

Rapporten vurderes, at medvirke til alle interessenters skærpede opmærksomhed på skolernes resultater og udfordringer.

 

Bilaget med skolernes virksomhedsstrategier belyser, at skolerne arbejder konkret og målrettet på at højne det generelle faglige niveau samt trivslen på skolerne. Implementeringen af folkeskolereformen samt igangsatte udviklingstiltag vedrørende tværfaglig mødestruktur, mødeguide og trivselsvurdering samt pædagogisk analyse af læringsmiljøer og forandringer (PAF) og systemisk analyse af barnets helhedssituation og forandring (SAF) – flugter ligeledes med rapportens helhedsvurdering og beskrivelser af skolevæsenets udfordringer. Det er derfor administrationens vurdering, at der allerede er igangsat relevante tiltag til at skabe forbedringer på skoleområdet.

Direktionen indstiller, at kvalitetsrapporten godkendes.

Anbefales godkendt.

Anbefalet godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x				x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

På Byrådets møde den 2. februar 2015 blev det besluttet, at administrationen skulle indgå i dialog med Ringsted Sorø lærerkreds om forlængelse af den eksisterende arbejdstidsaftale på skoleområdet.

 

I denne sag gives der en tilbagemelding på dialogen med lærerkredsen.

Administrationen har gennemført to dialogmøder med Ringsted Sorø lærerkreds. Referaterne af disse dialogmøder fremgår af bilag 1.

Siden Byrådets beslutning den 2. februar 2015 er der indgået overenskomst mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC). De centrale aftaleparter har i den forbindelse konstateret, at det ikke er lykkes, at opnå enighed om en ny arbejdstidsaftale. Derfor reguleres arbejdstiden for lærere m.fl. ansat i kommunerne fortsat ved lov nr. 409, vedtaget af Folketinget den 26. april 2013.

 

Uagtet dette har parterne udarbejdet et bilag til overenskomstresultatet. Bilaget til den centrale overenskomst er vedlagt denne sag som bilag 2. Bilaget er ikke et juridisk bindende dokument, men indeholder en række hensigtserklæringer (15 punkter), der skal understøtte at eleverne skal modtage god undervisning, og at lærer- og skolelederarbejdet skal være attraktivt. Hensigtserklæringerne omhandler planlægning af skoleåret, arbejdstidens tilrettelæggelse, arbejdstidens opgørelse og opfølgning og evaluering. Netop fordi der er tale om hensigtserklæringer, er der rum for forskellige tolkninger.

 

I administrationens dialog med lærerkredsen har kredsen tilkendegivet, at den ønsker at det centrale bilag til overenskomstforhandlingerne (Bilag 2) kommer til at indgå som bilag til den lokale arbejdstidsaftale i Ringsted Kommune. Samtidig ønsker lærerkredsen, at det i den lokale arbejdstidsaftale fremgår, at samarbejdet sker med udgangspunkt i Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik, de politiske målsætninger på området – og bilaget til den centrale overenskomst.

 

Lærerkredsen ønsker ikke at drøfte en forlængelse af den lokale arbejdstidsaftale, før det er afklaret om ovenstående ønsker kan indfries.

 

I Ringsted kommune har der været en mangeårig tradition for, at Ringsted Sorø Lærerkreds og administrationen har indgået en kommunal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere. I forbindelse med vedtagelse af lov 409 i Folketinget, vedtog Byrådet d. 7.april 2014, at indgå en arbejdstidsaftale med lærerkredsen for skoleåret 2014/15. Aftalen (Bilag 3) tilkendegiver overordnede målsætninger om at understøtte elevernes læring og trivsel, og om at understøtte et godt arbejdsmiljø, kollegialt samarbejde og samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.

 

Derudover indeholder aftalen en klarlægning af:

• at lærernes arbejdstid i et skoleår fordeles på 42 uger med 40 timers arbejdstid i hver uge
• at arbejdstiden - så vidt muligt – skal være samlet, så medarbejderne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt. Arbejdet tilrettelægges, så der i videst muligt omfang er sammenhæng mellem elementerne i den samlede arbejdsopgave på dagen.
• at den kollektive ferie er uge 7 samt uge 28, 29, 30 og 31 (2015).

 

Udover den politisk besluttede arbejdstidsaftale, udarbejdede administrationen i foråret 2014 et administrationsgrundlag (Bilag 4). Dette er sket efter drøftelse med Ringsted Sorø lærerkreds. I grundlaget udmøntes lærernes arbejdstid konkret– herunder en klarlægning af tilstedeværelsestiden. Dette sker ud fra lov 409.

 

Den nuværende arbejdstidsaftale indeholder således ikke konkrete afsnit om arbejdstidens tilrettelæggelse og opgørelse, men angiver en helt overordnet ramme.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at hvis ønsket fra Ringsted Sorø lærerforening imødekommes, så vil det være nødvendigt at konkretisere hensigtserklæringerne, således at den præcise betydning i praksis i forbindelse med planlægning af skoleår og arbejdstidens tilrettelæggelse og opgørelse bliver klarlagt. Denne præcisering gældende på et kommunalt niveau vil, ifølge administrationen, reducere det lokale ledelsesrum på skolerne, hvilket er i modstrid med intentionen i lov 409.

 

En konkretisering af hensigtserklæringerne på et kommunalt niveau kan endvidere medføre, at der på skolerne kan komme øget fokus på tid frem for opgaver i forhold til lærernes arbejdstid. Det kan også medføre, at der kan komme en begrænsning i fleksibilitet i forhold til hvornår hvilke opgaver skal løses. Begge dele vurderes at være i modstrid med intentionen i lov 409.

 

Det skal også bemærkes, at ingen andre faggrupper i kommunen har en politisk besluttet aftale om deres arbejdstid.

 

Administrationen vurderer, at de 15 hensigtserklæringer er relevante at drøfte i bestræbelserne på at understøtte elevernes trivsel og læring, og i bestræbelserne på at skabe et godt arbejdsmiljø. Derfor skal der på den enkelte skole, med inddragelse af MED-systemet, være en drøftelse af hensigtserklæringerne forud for skoleåret 2015-2016. Derudover skal ledelsen af skolecentret drøfte hensigtserklæringerne med ledelsen af Ringsted Sorø lærerforening.

Direktionen indstiller, at administrationen skal indgå i fornyet dialog med Ringsted Sorø læreforening om forlængelse af den eksisterende arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Ringsted kommune, så den gælder for skoleåret 2015-2016.

Indstillingen anbefales godkendt med følgende bemærkninger;

1. at administrationen sikrer lokale drøftelser af bilag 1.1 på alle skoler
2. at administrationen forholder sig til bilag 1.1 i en revidering af administrationsgrundlaget efter dialog med Ringsted-Sorø Lærerkreds.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde mandag den 16. marts 2015 anbefalede udvalget indstillingen godkendt med følgende bemærkninger;

 

1. at administrationen sikrer lokale drøftelser af bilag 1.1 på alle skoler
2. at administrationen forholder sig til bilag 1.1. i en revidering af administrationsgrundlaget efter dialog med Ringsted-Sorø Lærerkreds.

 

Efterfølgende har Administrationen været i dialog med Ringsted-Sorø Lærerforening og der er nu enighed om at forlænge den eksisterende arbejdstidsaftale.

Samtidig har Administrationen og Ringsted-Sorø Lærerforening aftalt en møderække, hvor drøftelser vedr. bilag 1.1 udfoldes således, at disse kan indgå som bilag til administrationsgrundlaget.

Det er desuden hensigten at bilag 1.1 drøftes lokalt i de enkelte skolers LMU.
Referat af mødet mellem Ringsted Kommune og Ringsted-Sorø Lærerforening er vedlagt den supplerende sagsfremstilling som bilag 5.

En forlængelse af arbejdstidsaftalen, som afventer Byrådets behandling d. 7. april, betyder, at Ringsted Kommune kan få en arbejdstidsaftale på lærerområdet, som gælder for skoleåret 2015-2016.

Indstillingen blev anbefalet godkendt efter afstemning.

 

Godkendt efter afstemning

 

Medlemmer	For	Imod	Undlod
Henrik Hvidesten (HHV) V	X
Klaus Hansen (KH) V	X
Per Roos (PR)	X
Line Lynnerup (LL) V	X
Timo Jensen (TJ) V	X
Rikke Hedegaard (RH) V	Ej til stede
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V	X
Per Nørhave (PEN) O	X
Daniel Nørhave (DN) O	X
Anders Weber (AW) O	X
Pia Fussing (PIF) O	X
Kisser Franciska Lehnert (KLF) I	X
Britta Nielsen (BN) F	X
Torben Lollike (TLO) B	Ej til stede
Finn Andersen (FA) C		X
Jan Jakobsen (JJ) Ø	X
Per Flor (PEF) A	X
Lisbeth Andersen (LA) A	X
Benny Christensen (BC) A	X
Mette Ahm-Petersen (MAP) A	X
Sadik Topcu (ST) A	X

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X					X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

På linje med de øvrige 5 museumskommuner skal Ringsted Kommune træffe beslutning om harmonisering af det kommunale driftstilskud til Museum Vestsjælland.

Den 10. december 2012 besluttede Byrådet i Ringsted at indgå i en museumsfusion sammen med 5 andre kommuner. I det fælles grundlag og fundament for fusionen havde de 6 kommu-ner besluttet, at ”kommunernes tilskud til museumsvirksomhed fastholdes i 2013 og 2014. Den nye bestyrelse har i denne periode til opgave at udarbejde og få godkendt en finansierings-model fra og med budget 2015, hvor de kommunale bidrag harmoniseres”.

 

Den 24. marts 2014 henvendte bestyrelsen for Museums Vestsjælland sig til de 6 kommuner og bad om, at den 2 årige overgangsperiode kunne forlænges med yderligere et år til også at omfatte 2015, således at de 6 kommuners driftstilskud først harmoniseres fra budget 2016.

Der var 2 hovedårsager bag henvendelsen om den et årige forlængelse.

 

• Museum Vestsjælland havde pr. marts 2014 endnu ikke kunnet afslutte årsregnskab for 2013 og stod dermed uden et validt regnskabsmateriale, som kunne lægges til grund for arbejdet med fordelingsnøglerne for en harmonisering af de 6 kommuneres driftstilskud.

• I marts 2014 resterede stadig en række mellemregninger med kommunerne i forbindelsen med udskillelsen af museerne

Den 1 årige forlængelse af uændret driftstilskud blev godkendt i Kultur- og Trivselsudvalget d. 24. april 2014 og efterfølgende godkendt af Byrådet i Ringsted og ligeledes tiltrådt af de øvrige 5 museumskommuner.

 

Nu har en samlet bestyrelse i Museums Vestsjælland den 18. januar 2015 fremsendt et forslag til harmonisering af de 6 kommuners driftstilskud gældende fra budgetår 2016.

Ingen.

I konsekvens af forslaget vil Ringsted Kommunes driftstilskud (eksklusiv PL justering) til Museum Vestsjælland blive reduceret med kr. 90.000. Fra kr. 2.879.000 i 2014 til kr. 2.789.000 i 2016.

Museum Vestsjællands forslag til harmonisering bygger på 3 søjler

 

• Et fælles grundbeløb på kr. 800.000 pr. kommune til administration og basisdrift af Museum Vestsjælland.

• Et grundbeløb på 1.000.000 kr. pr. bemandet udstillingssted i den enkelte museums-kommune. For Ringsted Kommunes vedkommende (en samlet museumsadresse) er grundbeløbet blevet tillagt et ekstra tillæg på kr. 650.000. Tillægget er begrundet i, at Ringsted - som den eneste museumskommune -  har arkivfunktionen med under den fælles museumsdrift. Grundbeløbet reduceres med den salgsindtægt, som det enkelte museumshus er i stand til at generere via cafe- og billetsalg.

• Restbeløbet, beregnet som de samlede kommunale driftstilskud fratrukket de økonomiske fordelingstal i de 2 første søjler, er efterfølgende fordelt mellem de 6 kommuner i forhold til indbyggertal.

For Ringsted Kommune er konsekvensen af den samlede fordeling i de 3 søjler, at kommunen årligt kommer til at bidrage med kr. 83 pr. borger mod et gennemsnit for alle 6 kommuner på kr. 51 pr. borger. Korrigeres der for det ekstra tillæg for arkivfunktionen som en del af Ringsted Museum og Arkiv falder Ringsted Kommunes bidrag pr. borger til kr. 66 om året.

 

I forslaget åbner Museum Vestsjælland for en evt. justering og eftersyn af harmoniseringsgrundlaget i efteråret 2016 til evt. udmøntning i de 6 kommuneres budget for 2018.

 

Administrationen vurderer at fordelingen ud fra de 3 søjler er velbegrundet og noterer sig bestyrelsens eget udsagn ” Der blev fundet en beregningsmodel, som efter en mindre pragmatisk justering kunne accepteres af alle de kommunale repræsentanter i bestyrelsen”

Direktionen indstiller:

1. at Museums Vestsjællands forslag til harmonisering indstilles til godkendelse af Byrådet.
2. at de 90.000 kr. som der skal gives mindre i driftstilskud indgår i omstillingspuljen for budget 2016.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X					X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Ansøgning om overførsel  af ikke forbrugte midler fra regnskab 2014 til budget 2015.

På Kultur- og Trivselsudvalgets ramme til kulturelle arrangementer er der i 2014 et mindre forbrug på områderne børnekultur, sommerferieaktiviteter og teaterfestival.

 

I alt udgør mindre forbruget 223.735,- kr. på ovennævnte områder. Beløbet er søgt overført fra regnskab 2014 til budget 2015.

 

Da der ikke er afsat budget til teaterforestillinger i udvalgets ramme til kulturelle arrangementer, kan de ikke forbrugte midler fra 2014 på 223.735 kr. anvendes til teateraktiviteter 2015.

 

For at kunne tilbyde teaterforestillinger i skolernes ferier i 2015 er det allerede nu nødvendigt at kunne indgå bindende aftaler med teaterproducenterne. Hvis teaterforestillingerne skal være en del af formatet ”Sommer i Ringsted” er det ligeledes nødvendigt at træffes beslutning inden 1. maj.

  

Administrationen har mulighed for at få Danmarks International Gadeteaterfestival til Ringsted i august 2015. Der vil være tale om flere forestillinger fordelt på én dag. Forestillingerne spilles udendørs og vil være familieforestillinger med topprofessionelle kunstnere.

 

Administrationen vil også tilbyde professionelle børneteaterforestillinger i de øvrige ferieperioder i 2015, da det var en succes i 2014. For at kunne købe egnede forestillinger, er det nødvendigt at indgå aftaler med teaterproducenterne i løbet at foråret, da der meget hurtigt bliver udsolgt, når den årlige børneteaterfestival er afholdt i april måned.

 

Udgiften til Danmarks Internationale Gadeteaterfestival er ca. 160.000 kr., hvorefter der vil være et restbeløb på ca. 63.700 kr. til køb af børneteaterforestillinger i de øvrige ferieperioder.

 

Gadeteaterfestivalen og de fleste af børneteaterforestillingerne er refusionsgodkendte, hvorfor der kan søges om 50 % refusion fra Kulturministeriets refusionsordning. Refusionen udbetales først i 2016.

Ingen.

Hvis det vælges at overføre ikke forbrugte midler fra 2014 på 223.735 kr., vil det betyde øget bevilling til Kultur- og Trivselsudvalgets område i 2015 på 223.735 kr.

Administrationen vurderer, at tilbuddet om teateraktiviteter underbygger Byrådets vision ”Ringsted – midt i mulighederne”.

 

Gadeteaterfestivalen vil give vores borgere og turister en fantastisk oplevelse med masser af liv i byrummet. Børneteaterforestillingerne vil give børnefamilierne mulighed for en hyggelig og fælles teateroplevelse i ferien.

 

Administrationen understreger, at ifølge de styringsmæssige principper som vi har fulgt i kommunen i de senere år i Ringsted Kommune, så skal alle økonomiske overførsler håndteres i en samlet sag i maj måned hvert år. En samlet sag medfører, at politiske beslutninger om overførsler kan træffes ud fra et samlet overblik over kommunens økonomiske situation. Hvis det i denne sag besluttes, at overføre midler til teaterforestillinger i 2015, vil det ske uden et samlet overblik.

 

Direktionen indstiller at der træffes beslutning om hvorvidt ikke forbrugte midler fra regnskab 2014 på 223.735 kr. skal anvendes til gadeteaterfestival og til børneteaterforestillinger i ferieperioderne i 2015.

Kultur- og Trivselsudvalget anbefaler, at ikke forbrugte midler fra regnskab 2014 på 223.735 kr. skal anvendes til gadeteaterfestival og til børneteaterforestillinger i ferieperioderne i 2015.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		X					X
Beslutning	X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Det er politisk bestemt, at kommunens politikker gennemgås og opdateres i hver byrådsperiode. Kommunens nuværende politikker indenfor kultur- fritids- og frivillighedsområdet står derfor til at skulle revideres.

 

Denne sag handler om igangsættelse af proces for udvikling af ny kultur-, fritids- og frivillighedspolitik for Ringsted Kommune.

Der er udviklet et kommissorium (bilag 1) for processen omkring udvikling af ny politik for kultur-, fritids- og frivillighedsområdet.

 

Der findes i dag to politikker på området: en idræts- og fritidspolitik fra 2012 og en frivilligpolitik fra 2011. Kommissoriet lægger op til, at områderne forenes i én samlet politik for den kommende indsats for områderne. Dermed kommer politikken til at indeholde områderne: kultur, fritid og frivillighed. Fritidsområdet i politikken skal forstås bredt og indeholder dermed idræt og andre fritidsaktiviteter, forskellige former for foreningsaktiviteter, folkeoplysning mv.. Disse områder giver naturligvis overlap til både kultur og frivillighed og er dermed også en af årsagerne til, at kommissoriet anbefaler at områderne samles i én politik. Desuden er der med centerstrukturen skabt øget synergi mellem områder, der i dag er samlet i Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret. For at styrke denne synergi yderligere og sikre, at foreninger og frivillige i kommunen til stadighed oplever, at der er én indgang til kommune, anbefales det, at arbejde med én samlet politik for områderne. Det vil blive sikret at politikken lever op til de lovgivningsmæssige krav, der er omkring folkeoplysningspolitikker i kommunerne. 

 

Kommissoriet understreger, at politikken skal udvikles på baggrund af Byrådets vision ”Ringsted – midt i mulighederne”.

 

Kommissoriet lægger ligeledes op til en inddragende proces, hvor repræsentanter fra kultur-, fritid og frivillighed opfordres til at komme med input til politikken, ligesom der vil blive afholdt borgermøde, hvor alle borgere kan komme med ideer.

 

Politikken har til formål, at:

• Udstikke principper for hvordan Ringsted Kommune arbejder med kultur, fritid og frivillighed.
• Understøtte eksisterende og velfungerende aktiviteter samt sikre videreudvikling af – og sammenhæng i – disse.
• Bidrage til udviklingen af kultur- og fritidslivet i samarbejde med relevante aktører.
• Inspirere til udviklingen af selvkørende/bæredygtige initiativer.
• Være bredt forankret og have ejerskab hos aktører på kultur-, fritids- og frivillighedsområdet.

Kommissoriet anbefaler følgende tidsplan for politikudviklingen:

 

Dato (2015)	Aktivitet
Januar – februar	Udarbejde politikproces - klarlægge tidsplan, kommissorium mv.
Ultimo februar	Politikproces til godkendelse i koncernledelsen
Medio marts	Politikproces indstilles til godkendelse i KTU
Marts - august	Analysefase/indhentning af viden: ·         Planlægning og afvikling af interessentmøde (afvikles 3. juni) ·         Planlægning og afvikling af seminar for kulturledergruppen (afvikles i juni) ·         Temamøde for KTU, hvor udvalget udvælger temaer til politikken (afvikles 18. aug.) ·         Generel indhentning af viden
Ultimo august	Oplæg til færdig politik godkendes i koncernledelsen
Medio september	KTU godkender oplæg til færdig politik og sender i høring
Medio september – medio november	Høring
December – januar (2016)	Endelig vedtagelse i KTU, ØU og BYR

 

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at en samlet politik for indsatsen på kultur-, fritids og frivillighedsområdet vil sikre sammenhæng i arbejdet indenfor området som helhed. Dertil kommer, at politikken vil bidrage til at arbejdet i kommunen, og samarbejdet med de mange aktører indenfor området, kommer til at ligge i tråd med kommunens vision.

Direktionen indstiller:

1. At områderne i den nuværende idræts- og fritidspolitik og den nuværende frivilligpolitik forenes i én samlet politik for kultur-, fritid- og frivillighed.
2. At processen for udvikling af ny kultur-, fritids- og frivillighedspolitik igangsættes.

Anbefales godkendt efter afstemning

 

	O Per Nørhave (PEN) O	B Torben Lollike (TLO) B	Line Lynnerup (LL) V	V Per Roos (PR) V	A Mette Ahm-Petersen (MAP) A	Pia Fussing (PIF) O	C Finn Andersen (FA) C
For	x		x	x	x		x
Imod		x				x
Undlod

 

Torben Lollike og Pia Fussing ser gerne, at kulturområdet får en selvstændig politik.

 

Torben Lollike stiller forslag om at kulturområdet udskilles som selvstændigt politikområde.

 

Godkendt med bemærkning om, at høringsfasen fastsættes til 8 uger.

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x					x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

På linje med de øvrige 7 kommuner, der har deltaget i den regionale kulturaftale 2011-2014, skal udvalg og byråd i Ringsted Kommune tage stilling til deltagelse i ny regional kulturaftale for perioden 2015-2018.

Torsdag d. 26. februar 2015 vedtog kulturgruppen for kulturregion Midt og Vestsjælland det aftale udkast der skal danne grundlag for forhandling med Kulturministeriet om den ny kulturaftale for perioden 2015-2018 bilag 1.

I den gamle aftaleperiode 2011-2014 har de 8 kulturkommuner konsekvent fokuseret på gennemførelsen af større tværgående projekter som ” Da Danmark blev til”, Billedkunstnerisk Grundskole, Bandakademiet med fl. Denne linje følges op i udkastet til ny kulturaftale, hvor kulturgruppen peger på 2 overordnede indsatsområder og mål:

• Børn, unge og udsyn.

Med blandt andet skærpet opmærksomhed på at understøtte den nationale skolereform gennem større fælles satsninger på tværs af kommuner og skoler.

• Kulturarv og identitet.

Her er der fokus på at udnytte den unikke og fælles kulturarv inden for Vikingetid og Middelalder.

Som fundament for udmøntningen af de 2 indsatsområder har kulturgruppen valgt at udvikle og bygge videre på 3 af de store projekter i den gamle kulturaftale.

• ”Da Danmark bliver til” som bliver hovedprojekt i forhold til indsatsområdet kulturarv og identitet.
• Billedkunstnerisk Grundkursus, hvor en af de 3 skoler er placeret i Ringsted.
• Lærende partnerskaber, som er et tilbud om kunst og kultur undervisning til kulturregionens folkeskoler.

De 8 kommuner har i fællesskab allokeret kr. 9.850.000 til projekter i den nye 4 årige kulturaftale. Heraf er kr. 6.870.000 øremærket til en fortsættelse og udvikling af hovedprojekterne i den gamle aftale, mens knap 3 mio. kr. er reserveret til nye projekter inden for de 2 indsatsområder.

Kulturministeriet vil blive ansøgt om at bidrage med et tilsvarende beløb (9,8 mio. kr.) og også Region Sjælland vil blive anmodet om at indgå i medfinansieringen.

Udkastet til aftale har allerede været forelagt Kulturstyrelsen til kommentering og godkendelse. Den kommende forhandling med Kulturministeriet vil derfor ikke dreje sig om indhold og mål, men mere om den økonomiske ramme, som ministeriet skal bidrage med.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Over snart 3 kulturaftaler har Kulturregion Midt – og Vestsjælland bevæget sig fra støtte til et meget stort antal projekter til en mere strategisk satsning på færre indsatsområder og projekter, der kun kan løftes i fællesskab og som har potentiale til at skabe blivende værdi for regionen.  På mange måder ligner det den udvikling, som lå til grund for beslutningen om at fusionere regionens museer i 2012. 

Administrationen vurderer, at det foreliggende udkast til kulturaftale skaber en god ramme og retning for det kulturregionale samarbejde i de kommende 4 år.

Direktionen indstiller at kulturgruppens forslag til kulturaftale godkendes.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x					x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Med denne sag søger administrationen frigivelse af anlægsbevilling fra budget 2015 til selvbetjent kasse på Ringsted Bibliotek og Borgerservice.

Med budget 2015 vedtog Byrådet, at der skulle etableres en selvbetjent kasse på Ringsted Bibliotek og Borgerservice (kr. 350.000). Der foreligger nu et tilbud og et forslag til kontrakt fra Gunnebo på etablering af selvbetjent kasse, og der er indhentet tilbud fra 3. partsleverandør (KMD) i forhold til integrering til økonomisystem. Desuden er der udarbejdet overslag på indkøb af tilknyttede ydelser og tilpasninger fra elektriker, tømrer, IT, inventar m.v.

En selvbetjent kasseautomat vil gøre det nemt for borgerne at betale for pas, kørekort mv. Og en selvbetjent kasseautomat vil give større tryghed for personalet, da de ikke skal håndtere kontanter. Ud over tryghed for de ansatte vil en automatisk kasse også spare tid og sikre korrekt bogføring, da kassen ikke længere skal gøres op – det vil ske automatisk. Den selvbetjente kasseautomat vil således have en integration til kommunens økonomisystem. Den selvbetjente kasse forventes at være i drift fra 1. juni 2015.

Ingen

Budget for etablering af selvbetjent kasse:

 

Indkøb af selvbetjent kasse	278.015,00
KMD-integration	9.999,41
Tilpasninger – electricitet, tømrer, IT, inventar mm.	60.000,00
I alt	348.014,41

 

Administrationen vurderer, at en selvbetjent kasse på Ringsted Bibliotek og Borgerservice vil give:

 

·         En hurtigere og nem ekspedition af borgerne – borgerne kan selv foretage betalingerne

·         Sikkerhed for medarbejderne – indbetalingerne indgår i et lukket og sikkert system

·         Mindre administration for personalet og korrekt bogføring per indbetaling

Direktionen indstiller, at der frigives 348.014,41 kr. af anlægsbevillingen til etablering af selvbetjent kasse på Ringsted Bibliotek og Borgerservice.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering							x
Indstilling		x		x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Der søges om anlægsbevilling på 0,130 mio. kr. til udskiftning af sauna i Ringsted Svømmeland.

Byrådet besluttede i mødet den 12. januar 2015 at flytte 130.000 kr. til indkøb af ny saunaløsning. Pengene flyttes fra driftsmidler for Ringsted Sportcenter til anlægsprogram nr. 177 for (5 års gennemgang af Ringsted Svømmeland).

 

Der henvises til sagsfremstilling til byrådets møde den 12. januar 2015, hvor begrundelsen for flytningen af de 130.000 kr. er beskrevet.

Ingen

Tillægsbevilling finansieres af rådighedsbeløb til anlægsprogram 177 (5 års gennemgang Ringsted Svømmeland).

Da planlægningen for udskiftning af saunaerne i Ringsted Svømmeland er påbegyndt, er det nødvendig at de 130.000 kr. bliver frigivet.

Direktionen indstiller, at gives en tillægsbevilling på 130.000 kr., finansieret af rådighedsbeløb på anlægsprogram 177 (5 års gennemgang af Ringsted Svømmeland).

Orientering taget til efterretning.

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Timo Jensen og Kisser Franciska Lehnert

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x						x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Ved beskæftigelsesreformens ikrafttrædelse den 1. januar 2015 nedlægges de lokale beskæftigelsesråd og der etableres i stedet i alt 8 nye regionale arbejdsmarkedsråd.

 

Der er derfor behov for en politisk stillingstagen til hvordan det fremtidige lokale samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal tilrettelægges.

 

Administrationen har udarbejdet et forslag til partssamarbejde, som er blevet hørt på det afsluttende møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 10. december 2014.

Det Lokale Beskæftigelsesråd 2007 - 2014

I Ringsteds lokale beskæftigelsesråd har der indtil udgangen af 2014 siddet repræsentanter fra:

·      Lønmodtagere repræsenteret ved LO (3F, FOA og HK)

·      Arbejdsgivere

·      Dansk handicapforbund

·      Kommunen

·      Foreningen af praktiserende læger

·      Integrationsrådet

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd har i sin funktionsperiode modtaget en årlig bevilling under finansloven. Bevillingen blev løbende reduceret og var i 2013 i alt på 460.000 kr. Rådet modtog ingen bevilling i 2014. Midlerne er løbende blevet anvendt til analyser og særskilte indsatser overfor udsatte målgrupper i jobcentret.

Ved nedlæggelsen af Det Lokale Beskæftigelsesråd er den årlige bevilling til rådet bortfaldet.

 

Regionalt arbejdsmarkedsråd (RAR) 2015

Fra 2015 etableres et nyt regionalt arbejdsmarkedsråd for Sjælland (RAR), bestående af Arbejdsmarkedets parter:

·      Lønmodtagere

·      Arbejdsgivere

·      Dansk handicapforbund

·      Kommunerne

·      Regionsrådet

·      samt tilforordnede fra Vækstfora samt uddannelsesområdet.

 

Forslag til partssamarbejde fra 2015 og frem

Administrationens forslag til lokalt og regionalt partssamarbejde er udarbejdet med det formål at sikre etableringen af et konstruktivt og smidigt kommunalt samarbejde med lokale og centrale arbejdsmarkedsparter med et fælles mål om at:

• Bidrage til at give virksomhederne den bedst mulige arbejdskraft
• Bidrage til at give borgerne de bedst mulige vilkår for opkvalificering og job.

Inspireret af Ikast-Brande og Esbjerg kommuner, som begge har et godt erhvervsklima og som har etableret partssamarbejder med de lokale erhvervsorganisationer, foreslås blandt andet et årligt møde med arbejdsmarkedets parter.

 

Der vil i det kommende samarbejde på beskæftigelsesområdet iht. lov være en række nye organer, der skal inddrages i planlægningen og prioriteringen af indsatsen fra 2015. Det foreslås, at lovbestemte og lokale parter interessenter inddrages i drøftelser på beskæftigelsesområdet:

• KKR (Kommunernes KontaktRåd) - (Fastsat ved lov)
• Ringsted kommune vil via KKR bidrage til et kvalificeret og visionært tværkommunalt samarbejder på beskæftigelsesområdet
• RAR (De regionale arbejdsmarkedsråd) - (Fastsat ved lov)
• En årlig drøftelse af strategi for etablering af- og opfølgning på nytteindsatsen med kommunen
• kommunen skal løbende underrette om anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og ansættelse i løntilskud
• Lokalt samarbejde med arbejdsmarkedets parter
• Årligt møde med parter som repræsenteret i det nuværende lokale beskæftigelsesråd med det formål at drøfte strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats i forbindelse med kommunens møde med RAR
• Lokalt samarbejde med virksomhederne
• Arbejdsmarkedscentret vil via den tværgående virksomhedskontakt og Erhvervsforum understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov og borgernes behov for job og opkvalificering
• Strategisk samarbejde med a-kasser
• Samarbejde efter nærmere aftale mellem de lokale, regionale og centrale a-kasser og arbejdsmarkedscentret, hvor de fælles samtaler med borgeren og evt. fælles projekter og indsatser er på dagsordenen.
• Løbende samarbejde med a-kasser
• Som led i beskæftigelsesreformen fra 2015-2016 skal der afholdes 2 fælles samtaler i de første 6 måneder af ledigheden mellem borger, jobcenter, og a-kasse.

Det fremsatte forslag med betjening af KKR, RAR, lokalt partsamarbejde m.v. vil kunne varetages under den årlige bevilling til beskæftigelsesindsatsen. Forslaget kan ses i sin helhed i bilag 1.

 

Med afsæt i den politiske beslutning om partsamarbejde vil planlægger arbejdsmarkedscentret at invitere repræsentanter for a-kasser til et første møde primo 2015. Formålet med det første møde er at drøfte og fastsætte det nærmere indhold af det fremtidige samarbejde. Afhængig af a-kassernes geografiske organisering kan mødet evt. afholdes i samarbejde med andre jobcentre.

 

Nedlæggelsen af de lokale beskæftiglesesråd medfører, at alle landets kommuner i øjeblikket behandler ligningen sager om etablering af et n ny struktur for det lokale partssamarbejde. Administrationen har derfor forhørt sig i de 3 mindre nabokommuner, Sorø, Faxe og Lejre, omkring deres beslutninger om det fremtidige partsamarbejde.

 

I Sorø Kommune er vedtaget en struktur svarende til ovenstående forslag, dog med 2 årlige møder med arbejdsmarkedets parter.

 

I Faxe Kommune er der nedsat et forum bestående af udvalgte parter fra arbejdsmarkedet, herunder 2 fra arbejdsgiversiden og 2 fra lønmodtagersiden, 1 fra Business Faxe og 1 fra uddannelsesinstitutionerne. Der er aftalt 3 årlige møder og afsat en bevilling på 250.000 kr. årligt til iværksættelse af aktiviteter.

 

I Lejre Kommune: information om det fremtidige partssamarbejde medtages på mødet den 17. februar 2015.

 

Forslag fra LO’s om etablering af et § 17, stk. 4 udvalg

I forbindelse med Det afsluttende møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 10. december 2014 har LO’s repræsentanter fremlagt et forslag til etablering af et § 17, stk. 4 udvalg til erstatning for det hidtidige lokale beskæftigelsesråd.

Sagsfremstilling for LO’s forslag samt forslag til kommissorium for udvalget er vedlagt som bilag.

 

Hjemmel til § 17, stk. 4 udvalg skal findes i lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186, § 17, stk. 4, af 19. februar 2014:

 

”I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed”.

• Erhvervsforum
• Handicaprådet.

Det Lokale Beskæftigelsesråd er blevet hørt og har følgende bemærkning til forslaget om partssamarbejde fra 2015:

• Det Lokale Beskæftigelsesråd anbefaler, at kommunen opretter et § 17, stk. 4. udvalg med repræsentation af de nuværende parter i Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der er i beskæftigelsesreformens nye struktur på beskæftigelsesområdet lagt op til et omfattende samarbejde på tværs af kommuner og øvrige parter på beskæftigelsesområdet. Derudover lægger administrationen op til et yderligere samarbejde med lokale partsrepræsentanter omkring tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen på et årligt møde samt løbende samarbejde med a-kasserne ift. dialogen med den enkelte borger.

 

Det vurderes, at administrationen forslag til partssamarbejde lever op til intentionerne i lovgivningen på beskæftigelsesområdet og bidrager til at skabe sammenhæng i den lokale samarbejdsstruktur på beskæftigelsesområdet.

 

Det skal bemærkes til LO’s forslag, at oprettelse og drift af et 17, stk. 4 udvalg vil betyde, at der skal afsættes midler til drift og betjening af udvalget. De nuværende ressourcer til betjening af det hidtidige lokale beskæftigelsesråd vil fremover blive anvendt til betjening af det nye regionale arbejdsmarkedsråd, samt KKR, som fra 2015 vil varetage den rådgivende opgave, der indtil udgangen af 2014 har været varetaget af Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Direktionen indstiller, at administrationens forslag til strategi for partsamarbejde besluttes.

Der blev holdt afstemning om nedsættelse af et § 17 stk. 4 udvalg. Jf. forslag fra LBR. Der var ikke flertal for forslaget.

 

	F Britta Nielsen (BN) F	Rikke Hedegaard (RH) V	A Lisbeth Andersen (LA) A	Timo Jensen (TJ) V	O Daniel Nørhave (DN) O	Per Flor (PEF) A	Jan Jakobsen (JJ) Ø
For			x	Ej til stede		x	x
Imod	x	x			x
Undlod

 

 

Direktionens indstillingsforslag blev herefter sat til afstemning.

 

	F Britta Nielsen (BN) F	Rikke Hedegaard (RH) V	A Lisbeth Andersen (LA) A	Timo Jensen (TJ) V	O Daniel Nørhave (DN) O	Per Flor (PEF) A	Jan Jakobsen (JJ) Ø
For	x	x		Ej til stede	x
Imod			x			x	x
Undlod

 

Ej til stede: Timo Jensen

Sagen genbehandles, idet der ønskes en drøftelse af det nærmere indhold af et eventuelt partssamarbejde.

Der er desuden vedhæftet et høringsvar fra Dansk Handicapforbund, DH.

Sagen sendes tilbage til fagudvalget med henblik på yderligere behandling af sagen.

DH-siden af Handicaprådet udarbejder høringssvar, som kan indgå i sagens videre behandling, efter at Økonomiudvalget har sendt sagen tilbage til ny behandling i fagudvalget.

Ej til stede: Britta Nielsen og Christina D Wandel

Britta Nielsen havde følgende ændringsforslag:

 

Forslag til beslutning på Social – og Arbejdsmarkedsudvalgets møde 17. marts 2015.

Politikerne i Ringsted Byråd ønsker også fremadrettet at være i dialog med og styrke et konstruktivt og smidigt samarbejde med arbejdsmarkedets parter til gavn for borgere og virksomheder i kommunen.

 

Der foreslås derfor nedsat et §17, stk. 4 udvalg.

Formål:

1.       Fokus på udvikling af gode ideer og samarbejde om fælles løsninger til gavn for ledige og virksomheder i Ringsted Kommune.

2.       Drøftelse af strategi for beskæftigelsesindsatsen lokalt, samt kommunens opfølgning på anvendelsen af nytteindsats i forbindelse med kommunens årlige møde med RAR.

3.       Gensidig orientering om relevant ny viden fra RAR, jobcenter, faglige organisationer, erhvervsforum og DA, uddannelsesinstitutioner.

4.       Høring i forhold til den lokale beskæftigelsesplan.

Der afholdes 1 - 2 årlige møder i udvalget og udvalget inviteres derudover til at deltage i relevante temamøder i Social – og Arbejdsmarkedsudvalget, f. eks. i forbindelse med udarbejdelse af den årlige beskæftigelsesplan.

 

Deltagerkreds:

-          Borgmesteren og formanden for social – og arbejdsmarkedsudvalget

-          Social – og arbejdsmarkedsudvalget

-          3 repræsentanter for lønmodtagernes hovedorganisationer.

-          1 – 3 repræsentanter for virksomhederne via Erhvervsforum og DA.

-          1 – 2 repræsentanter for handicapforeninger.

-          1 repræsentant for de praktiserende læger.

-          1 repræsentant for integrationsrådet.

-          2 repræsentanter for arbejdsmarkedscentret.

-          1 repræsentant for lokale uddannelsesinstitutioner.

Der udbetales ikke diæter til mødedeltagere.

Sekretariatsbetjeningen lægges i Jobcentret.

 

§17 udvalget evalueres ultimo 2016 med henblik på politisk stillingtagen til udvalgets fremtid.

 

Ændringsforslaget blev enstemmigt vedtaget.

 

Ej til stede: Per Flor

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x						x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Ringsted Kommune har i august 2012 indgået en 3-årig aftale med TV-Glad Fonden om etablering og drift af en Glad-Fagskole i Ringsted med tilbud om STU-forløb og beskyttet beskæftigelse. Samarbejdsaftalen udløber 1. august 2015, og der gives på den baggrund en evaluering af samarbejdet med henblik på stillingtagen til en evt. fortsættelse.

STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) er et 3-årigt uddannelsesforløb for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Formålet med uddannelsen er, at disse unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Kommunens STU-budget hører under Arbejdsmarkedsområdet.

 

Ringsted Kommune havde i maj 2012, forud for indgåelse af samarbejdet med TV-Glad Fonden, ca. 60 borgere i forskellige STU-forløb, heraf 20 i forløb inden for kommunegrænsen og 40 i forløb hos leverandører uden for Ringsted Kommune.

 

Vurderingen i foråret 2012 var, at flere af disse forløb med fordel kunne iværksættes inden for kommunen, såfremt der lokalt kunne etableres fagligt forsvarlige og prismæssigt konkurrencedygtige tilbud. På denne baggrund indgår Ringsted Kommune i august 2012 en samarbejdsaftale med TV-Glad Fonden. Samarbejdet indebærer, at TV-Glad opretter en lokal TV-Glad afdeling, som både tilbyder STU-forløb i form af Glad-Fagskole og et beskyttet værksted (SL § 103) i form af en lokal TV-station og café. Etableringen sker i tilknytning til kommunens Støtte- og Aktivitetscenter på Jernbanevej, og i forlængelse heraf indgår TV-Glad Fonden og Ringsted Kommune et fælles lejemål på adressen.

 

I samarbejdsaftalen forpligter TV-Glad Fonden og Ringsted Kommune sig til at samarbejde om opbygningen af nye uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for borgere med funktionsnedsættelse og dermed understøtte en øget inklusion af disse i lokalsamfundet.

 

Samarbejdet indebærer, at Ringsted Kommune i aftaleperioden august 2012 – august 2015 forpligter sig til at betale for ”garantipladser” svarende til i alt 6,8 mio. kr. For dette beløb har kommunen råderet over 8 STU-pladser i 2012 og 10 STU-pladser de efterfølgende år, samt råderet over 3 pladser i beskyttet beskæftigelse jf. SL § 103 i hele aftaleperioden. STU-forløb på Glad Fagskole udbydes samtidig til andre kommuner, der også køber pladser.

 

Der er i aftalen fastlagt en takst på kr. 210.000,- pr. STU-forløb årligt og en årlig takst på kr. 102.000,- pr. borger i beskyttet beskæftigelse. Denne takst betales ikke for det antal borgere, der er omfattet af aftalen, men udløses alene for hver borger, der henvises til STU eller beskyttet beskæftigelse ud over aftalen.

 

Resultater af samarbejdet

Socialcentret har udarbejdet en evaluering af samarbejdet, som har været sendt i høring hos Glad Fonden og Ungeenheden under Arbejdsmarkedscentret forud for den endelige vurdering af samarbejdet. Notat af 26. februar 2015 med evaluering af samarbejdet er vedlagt som bilag.

 

I alt 25 borgere fra Ringsted er i perioden august 2012 til og med december 2014 påbegyndt et STU-forløb på Glad Fagskole. Omregnet til helårspersoner svarer det til hhv. 13, 15 og 12 fuldtidspladser i 2012, 2013 og 2014. Dermed har Ringsted Kommune visiteret flere borgere til STU på Glad Fagskole end de aftalebaserede garantipladser.

 

Ved indgangen til 2015 har 7 borgere gennemført og afsluttet deres STU-forløb på Glad Fagskole, 9 borgere har afbrudt forløbet, mens 9 borgere fortsat er i gang med et STU-forløb. Den gennemsnitlige varighed af de afsluttede forløb ligger på 14,6 måned. Den gennemsnitlige alder ved opstart på STU på Glad Fagskole er 18,8 år.

 

Opgørelse over antal borgere visiteret til Glad Fagskole fremgår af tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1: Opgørelse over antal borgere visiteret til STU-forløb på Glad Fagskole i perioden august 2012 – december 2014.

År	Påbegyndt forløb	Gennemført forløb	Afbrudt forløb	I gang-værende forløb (jan. 2015)	Tilmeldt i løbet af året	Opgjort som helårspersoner (deltagelse alle 52 uger på et år)
2012	14	7	5	2	14	13,1
2013	8	-	3	5	22	14,9
2014	3	-	1	2	17	11,6
I alt	25	7	9	9

Kilde: Manuel opgørelse fra Ungeenheden, Arbejdsmarkedscenter, Ringsted Kommune og Glad Fonden, jan. 2015.

 

Resultatopgørelse for de 7 afsluttede STU-forløb viser, at samtlige forløb er afsluttet til andre tilbud. 4 er overgået til beskyttet beskæftigelse, mens 3 er afsluttet til et praktikforløb. Da der er tale om så få borgere, er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt de opnåede resultater er gode eller dårlige. En reel vurdering af resultaterne forudsætter en sammenligning af status efter endt STU-forløb blandt samtlige leverandører på området.

 

De etablerede 3 garantipladser til beskyttet beskæftigelse har stort set været udfyldt hen over aftaleperioden, og der er aktuelt 3 borgere i beskyttet beskæftigelse på TV-Glad. Det har ikke været muligt for administrationen at indhente oplysninger vedr. status og fremdrift for de borgere, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse.

 

I forhold til formålet med samarbejdet må det konkluderes, at der med etableringen af Glad Fagskole i Ringsted er opbygget nye muligheder for kompetenceudvikling, som medvirker til at understøtte inklusion af borgere med funktionsnedsættelse i lokalsamfundet. Flere af de aktuelle praktikforløb forventes i den sammenhæng at resultere i et ansættelsesforhold, evt. i form af beskyttet beskæftigelse

 

Økonomi og samarbejde

De samlede faktiske udgifter til forløb hos Glad Fonden udgør i aftaleperioden ca. 9,07 mio. kr. og overstiger således garantipladsbeløbet med ca. 2,27 mio. kr. Beløbet er finansieret via kommunens STU-budget.

 

En del af forklaringen på merudgifterne skal findes i, at kommunen har visiteret flere borgere til STU-forløb end garantipladserne dækker. Dertil kommer, at Glad Fonden har fået tilladelse til - fra 2014 - at hæve taksten på køb af enkeltpladser til beskyttet beskæftigelse af hensyn til Fondens ligestilling med øvrige leverandører på det sociale område. Takststigningen gælder alene for køb af enkeltpladser ud over de 3 garantipladser.

 

En prismæssig sammenligning viser, at STU-forløb på Glad Fagskole med en årlig takst på 210.000 kr. ligger pænt under gennemsnittet. Tabel 2 nedenfor viser den årlige gennemsnitspris pr. elev for årgangene 2011 til 2014 (forventet) fordelt på perioden 2012 – 2014. Tabellen viser samtidig, at Ringsted Kommune alle år ligger højere end den pris Undervisningsministeriet anbefaler (218.109 kr. årligt).

 

Tabel 2: Årlig gennemsnitspris pr. elev for årgang 2011 - 2014

Gennemsnitspris hele året	2012	2013	2014
Årgang 2011	261.493	246.400	242.787
Årgang 2012	248.095	258.439	286.192
Årgang 2013		336.193	239.421
Forventet årgang 2014			262.974

Kilde: Ekstern undersøgelse af STU-området i Ringsted Kommune, oktober 2014.

 

Der er løbende i aftaleperioden afholdt dialogmøder mellem Glad Fonden og Ringsted Kommune med opfølgning på samarbejdet og status i forhold til borgere i forløb, og der er fra begge parter generel tilfredsfredshed med samarbejdet.

 

Ringsted Kommune har på baggrund af en organisatorisk omlægning af Støtte- og aktivitetscentret, jf. budgetaftale 2015, opsagt det private lejemål på Jernbanegade, hvor Glad Fagskole er lokaliseret med virkning fra juni 2015, hvorefter det er aftalt, at Glad Fonden overtager lejemålet inkl. forpligtelser i den sammenhæng.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sammenfattende er det administrationens vurdering, at parterne har levet op til de gensidige forpligtelser i samarbejdsaftalen, ligesom kommunen har formået at udnytte de givne garantipladser. Det er i den sammenhæng dog værd at bemærke, at antal elever, der er visiteret til et STU-forløb på Glad Fagskole har været faldende hen over samarbejdsperioden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er frivilligt om elever og forældre ønsker et SDU tilbud hos Glad Fagskole.

 

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der ikke indgås en ny fast samarbejdsaftale, men at samarbejdet med Glad Fagskole om STU-forløb fortsætter på lige vilkår som for øvrige leverandører på området, hvormed kommunen opnår en øget fleksibilitet i visitationen til STU generelt. Dermed ophører ligeledes den del af aftalen, der vedrører pladser til beskyttet beskæftigelse. Kommunen har på dette område allerede tilstrækkeligt med tilbud/pladser.

 

I forlængelse af evalueringen anbefaler administrationen, at der gennemføres en dyberegående analyse af hele STU-området med fokus på antal elever, uddannelsesindhold, økonomi og visitationspraksis med henblik på en optimering af området. Der er behov for, at STU - såvel som andre tilbud til borgere med særlige behov - i højere grad udsættes for krav om kvalitet og effekt set i forhold til målet om at styrke disse borgeres egen-mestring.

Direktionen indstiller,

 

1. at evalueringen tages til efterretning.
2. at der ikke indgås ny samarbejdsaftale med Glad Fonden om STU-forløb og beskyttet beskæftigelse, men at samarbejdet med Glad Fagskole fortsætter på samme vilkår som for øvrige leverandører på området.

Anbefales godkendt med den bemærkning at udvalget gerne vil have en nærmere redegørelse for kommunen brug af STU tilbud.

 

Ej til stede: Per Flor

Indstillingen anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x						x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Ringsted Kommune har i 2011 indgået 4-årige aftaler med 4 boligselskaber i kommunen om behovsbestemt boliganvisning. Aftalerne skal jf. Lov om almene boliger tages op til revision senest 4 år efter deres indgåelse. Nye 4-årige aftaler om behovsbestemt boliganvisning gældende fra januar 2015 til december 2018 fremlægges til godkendelse i Byrådet.

Byrådet har i år 2000 besluttet at anvende den kommunale anvisningsret op til 25 pct. af de ledige almene boliger til behovsbestemt boliganvisning jf. Lov om almene boliger m.v. Anvisningsretten trådte reelt i kraft i maj 2002 med indgåelsen af aftaler om behovsbestemt boliganvisning mellem Ringsted Kommune og 4 boligselskaber.

 

Aftalerne indebærer, at boligselskaberne stiller indtil hver fjerde ledige almene bolig til rådighed for kommunen til behovsbestemt anvisning. Og at yderligere 25 pct. af de ledige almene boliger kan udlejes efter særlige kriterier, der er fastsat ved aftale mellem kommunen og boligselskaberne. Disse kriterier blev vedtaget i forbindelse med indgåelse af anvisningsaftalerne i 2002 og er siden revideret i november 2010.

 

Anvisning til bolig efter boligsociale kriterier sker ifølge Lov om almene boliger § 59 og foretages af kommunen med henblik på at forebygge og løse en række sociale problemer. De boligsociale kriterier omfatter:

• Flygtninge
• Voldsramte, borgere med psykisk- og/eller fysisk funktionsnedsættelse, misbrugere og løsladte uden bolig
• Familier, hvor fast bolig er forudsætning for at få anbragte børn hjemtaget og familier, hvor boligskifte er afgørende og eneste løsning for børnenes sociale trivsel.
• Samlivsophør/skilsmisseramte med børn under 18 år
• Personer/familier i kommunen, som er i akut behov for anden bolig pga. et økonomisk tab i familien.

Anvisning til bolig efter boligpolitiske kriterier sker ifølge Lov om almene boliger § 60 og foretages af boligselskaberne med det formål at opnå en mere alsidig beboersammensætning. De boligpolitiske kriterier omfatter:

• Personer der har arbejde i Ringsted eller en nabokommune, og som ønsker at flytte til Ringsted.
• Personer/familier over 50 år, der ønsker at flytte til en bolig, der er mere egnet som ramme om et liv som ældre.
• Unge bosat i kommunen eller en af nabokommunerne, som i forbindelse med start på arbejde eller uddannelse ønsker at flytte tættere på en uddannelsesinstitution i regionen eller ønsker at flytte hjemme fra.
• Vordende forældre under 25 år bosat i kommunen eller en af nabokommunerne, som i forbindelse med uddannelse eller job har behov for en bolig.

De seneste aftaler om behovsbestemt boliganvisning er indgået med Ringsted Boligselskab/DAB, Boligselskabet Sjælland, Andelsboligforeningen af 1941 og Vestsjællands Almene Boligselskab og udløbet den 31. december 2014. På denne baggrund gives en status for aftaleperioden 2011-2014 og udkast til nye 4-årige aftaler lægges op til godkendelse.

 

Status for anvisning af boliger efter boligsociale og boligpolitiske kriterier

En opfølgning på den faktiske anvisning efter henholdsvis boligsociale og boligpolitiske kriterier i perioden 2011-2014 viser, at der hovedsageligt anvises boliger ud fra boligsociale kriterier jf. Lov om almene boliger, § 59. Anvisning efter boligpolitiske kriterier foretages af boligselskaberne og registreres ikke i kommunen. Boligselskaberne har oplyst, at de i praksis i varierende grad bruger muligheden for at anvise boliger efter de boligpolitiske kriterier.

 

Status for kommunens brug af behovsbestemt anvisning i den seneste aftaleperiode er således:

 

År	2011	2012	2013	2014
Antal anvisninger efter boligsociale kriterier	79	98	83	74

 

En opgørelse over anvisninger i perioden 2011-2014 fordelt på boligselskaber og opgjort på anvisningskriterier viser, at hovedparten af de behovsbestemte anvisninger vedr. borgere/familier med sociale og psykologiske problemstillinger, og at der fra 2013 er et stigende antal anvisninger til flygtninge. Aktuelt står der 45 borgere på venteliste, heraf 5 flygtninge. Opgørelse pr. januar 2015 er vedlagt som bilag 1.

 

Kommunens udgifter til behovsbestemt anvisning af almene lejeboliger omfatter betaling af leje fra det tidspunkt den ledige bolig er til rådighed for kommunen, og indtil (gen-)udlejning sker. Det betyder, at der reelt er udgifter til tomgangshusleje forbundet med anvisningsretten. Udgifterne i perioden 2011-2014 er opgjort nedenstående:

 

Lejetab sociale boliger	2011	2012	2013	2014
Årlig udgift i årets priser	77.508	171.299	200.880	205.992

 

Det indgår som led i aftalerne, at samarbejdet skal evalueres. Dette er sket ved løbende dialogmøder mellem kommunen og de respektive boligselskaber. Seneste dialogrunde har fundet sted i efteråret 2014 og er afsluttet med et møde i januar 2015. Der er fra alle parters side en generel tilfredshed med samarbejdet.

 

Ny 4-årig aftale om behovsbestemt boliganvisning

Administrationen har udarbejdet udkast til nye 4-årige aftaler, hvori der som et nyt element indgår årlige dialogmøder mellem kommunen og boligselskaberne med bl.a. opfølgning på muligheden for at anvise boliger ud fra boligpolitiske kriterier. Samtidig er der foretaget en mindre redaktionel opdatering af de hidtil gældende kriterier for boliganvisning.

 

I forbindelse med fornyelse af aftalerne om behovsbestemt boliganvisning har administrationen været i dialog med boligselskaberne om muligheden for at indskrive flygtninge i de boligpolitiske kriterier, for derved at udvide kommunens mulighed for at tage imod det stigende antal flygtninge. Der har ikke været tilslutning hertil fra boligselskabernes side. Kommunen har alternativt mulighed for – efter aftale med boligselskaberne – at hæve anvisningsretten ud over de aktuelle 25 pct. To af boligselskaberne har tilkendegivet en mulig tilslutning til dette, som dog forudsætter en godkendelse i boligselskabernes respektive bestyrelser. Fra en økonomisk betragtning vil dette ifølge administrationens vurdering dog være for risikabelt jf. kommunens udgifter til tomgangshusleje mv.

 

Udkast til nye 4-årige aftaler om behovsbestemt boliganvisning (bilag 2 – 5) samt anvisningskriterier (bilag 6) er vedlagt.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens samlede vurdering, at det - på baggrund af de økonomiske risici, forbundet med en øget anvisningsret, samt usikkerheder i forhold til, hvorvidt det aktuelle ekstra boligbehov til flygtninge er en midlertidig situation, - er mest hensigtsmæssigt at fastholde den eksisterende anvisningsret.

 

Det er samtidig administrationens vurdering, at der er etableret et godt samarbejde med boligselskaberne og at aftalerne om behovsbestemt boliganvisning på denne baggrund bør videreføres som hidtil, dog med tilføjelse af årlige dialogmøder mellem parterne jf. ovenstående.

Direktionen indstiller,

1. at udkast til nye 4-årige aftaler om behovsbestemt boliganvisning godkendes med ikrafttræden pr. 1. januar 2015.
2. at de hidtil gældende anvisningskriterier med en redaktionel opdatering videreføres.

Anbefales godkendt

 

Ej til stede: Per Flor

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x			x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen forelægges med henblik på, at der træffes beslutning om indgåelse af tillægsaftale mellem Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune, vedrørende udvidelse af klimatilpasningsprojektet i Benløse Bypark. Udvidelsen omfatter arealstørrelse og servicemål.

 

Endvidere indstilles til beslutning en udvidet finansiering af projektet i henhold til gældende regler.

Det oprindelige projekt

Byrådet besluttede den 25. juni 2013 at klimatilpasningsprojektet i Benløse Bypark var omkostningseffektivt og hensigtsmæssigt. Der blev bevilliget 7,5 mio. kr. til projektet.

 

I det oprindelige klimatilpasningsprojekt, skulle indsatsområde 1.1 klimatilpasses ved at håndtere tagvand fra boligblokkene i Benløseparken. Vandet fra tagfladerne skulle delvis tilbageholdes på Benløseparkens egen matrikel i trug, og delvis ledes over vejen ”Benløseparken”, via åbne render gennem Benløse Bypark, under vejen ”Smålodsvej” til Skov- og Naturstyrelsens areal. Herfra skulle det føres gennem skoven til en lys åben eng.

 

Projektet var oprindeligt dimensioneret til et serviceniveau svarende til en 5 års regn med klimafaktor 1,2.

 

Beskrivelse af det oprindelige projekt og den oprindelige aftale mellem forsyning og kommune findes i bilag 1 og bilag 2.

 

 

Udvidelse af klimatilpasningsprojekt i Benløse

Ringsted forsyning og Teknik- og Miljøcentret har, på baggrund af et mere detaljeret vidensgrundlag genovervejet projektet og fundet en udvidelse af projektet nødvendig i forhold til at kunne håndtere regnvand fra et større område af Benløse og sikre mod et højere serviceniveau.

 

Arealstørrelsen

I det oprindelige projekt er ikke indregnet Naturstyrelsens arealer, hvor vandet skal ledes hen eller det grønne areal, nord for ”Hørstørkervej” og syd for Benløsecentret, som inddrages i projektet til opmagasinering af regnvand, i åbne bassiner med overløb til det oprindelige projekt i Benløse Bypark.

 

Desuden er projektet udvidet kapacitetsmæssigt, så det også kan håndtere tag og overflade vand fra et tilstødende delopland vest for det oprindelige projekt område (dette område er en del af indsatsområde 1.27 Fluebæksvej) (betegnet B på nedenstående kort), idet Forsyningen alligevel skal arbejde i området indenfor en kort tidshorisont. Området er yderligere udvidet til at modtage vand fra betonvarefabrikken.

 

Dette betyder, at områdets geografi er fordoblet i størrelse.

 

Serviceniveau og værdier

Klimatilpasningsprojekt Benløse Bypark er udpeget i Handleplanen for Klimatilpasning på grund af oversvømmelse ved store regnhændelser. Området er prioriteret til at have en høj værdi på grund af:

• høj befolkningstæthed i området,
• to daginstitutioner (hvor den ene står overfor en snarlig udvidelse) og
• detailhandel i området.

 

Alle disse værdier er prioriteret højt og vil stå under vand, hvis ikke der sikres mod et højere serviceniveau end 5 år. Prioriteringslisten blev vedtaget af Byrådet den 11. marts 2013.

 

På Klima- og Miljøudvalgets møde den 15. september 2014 blev det taget til efterretning, at Ringsted Kommune vil arbejde på, at få defineret serviceniveauer for vand på terræn som servicemål, inden for de enkelte indsatsområder frem for at hæve serviceniveauet som helhed for kommunen.

 

Serviceniveau for vand på terræn er underlagt lighedsprincipperne. Ifølge Naturstyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte et højere serviceniveau for vand på terræn for områder, hvor der er særlige samfundsmæssige, kulturhistoriske værdier eller lignende interesser for almenvellet, fx hospitaler.

 

På grund af de store lokale samfundsmæssige værdier i området og de store klimamæssige udfordringer området har, ønskes serviceniveauet hævet for området til at kunne håndtere en 100 års regn og ikke blot en 5 års regn som i det oprindelige projekt.

 

Det oprindelige projekt blev ansøgt på et meget tidligt tidspunkt i projekteringen og ansøgningen skulle indsendes til forsyningssekretariatet med meget kort varsel, for at sikre, at projektet kunne gennemføres som et medfinansieringsprojekt. Efterfølgende er der sket lovgivningsmæssige ændringer i forbindelse med fastsættelse af lokale serviceniveauer og fristerne for indsendelse af medfinansieringsprojekter med fuld finansiering fra Forsyningen er blevet udvidet. Dette betyder, at vi nu kan fremsende et projekt, der er mere realistisk og som sikrer området ved de store regnhændelser, som er set eksempelvis i København i 2011.  

 

Udvidelsen i projektet består af følgende:

1. Indregning af Benløseparkens parkeringsarealer, så overfladevandet herfra ledes til det åbne rendeforløb, i stedet for at blive ledt i kloak.
2. Håndtering af tag og overflade vand fra et tilstødende delopland vest for det oprindelige projekt område. Dette område er en del af indsatsområde 1.27 Fluebæksvej.
3. Det grønne areal, nord for ”Hørstørkervej” og syd for Benløsecentret, inddrages i projektet til opmagasinering af regnvandet fra indsatsområde 1.27, i åbne bassiner med overløb til det allerede planlagte projekt i resten af Byparken
4. Etablering af kontrolleret overrislingsområde på Skov- og Naturstyrelsens areal

Desuden består projekt udvidelsen af:

• At der fastsættes et servicemål med et serviceniveau op til en 100 års regn uden skader på bygninger
• Større fokus på borgerinddragelse for at opnå bedre udbytte af investeringen (Eksempelvis stort borgermøde i Benløsecentret den 7. marts 2015)

Det oprindelige projekt med den beskrevne udvidelse er estimeret til at koste samlet 29 mio. kr., det vil sige en økonomisk udvidelse på 21,5 mio. kr. For beskrivelse af det samlede alternative klimatilpasningsprojekt og økonomi, se bilag 3 og bilag 5.

 

Der er regnet på en alternativ løsning til håndtering af tag- og overfladevand inden for projekt området, og der er regnet på en traditionel løsning med samme serviceniveau. En detaljeret beskrivelse af det traditionelle projekt findes i bilag 4.

 

De samlede omkostninger til anlæggelsen af klimatilpasningsprojektet i Benløse Bypark med de ovennævnte udvidelser er beregnet til følgende;

• Den alternative løsning, 29 mio. kr. bilag 5
• Den traditionelle løsning, 66 mio. kr. bilag 6

 

De årlige driftsudgifter for begge løsningsmodeller er beregnet til 180.000 kr. Denne udgift tildeles Ringsted forsynings prisloft, som opkræves via deres takster og skal derfor ikke indregnes i anlægsbudgettet via kommunens lånoptag.

 

Klimatilpasningsprojektet kan udelukkende være med til at finansiere de elementer, der har til formål at lede tag- og overfladevand.

 

Ifølge ændringer i medfinansieringsloven, skal der ikke længere forelægge en kommunal beslutning om hvorvidt et klimatilpasningsprojekt er omkostningseffektivt og hensigtsmæssigt. Byrådet skal godkende kontrakt indgåelse mellem kommunen og forsyningsselskabet om projektet.

 

Figur 1: Oversigtstegning over projektområdet.

 

 

En traditionel kloakløsning i området med den samme geografiske udvidelse estimerer forsyningen vil koste ca. 19 mio. kr. sikret for en 5 års hændelse. Den samlede alternative løsning er estimeret til 29 mio. kr. og er hermed 10 mio. kr. dyrere end den traditionelle løsning, som kun sikrer mod en 5 års regn og hermed ikke løser klimaudfordringerne i området og derved ikke lever op til Byrådets Handleplan for Klimatilpasning. 

Ingen.

Som projektejer afholder og finansierer kommunen alle anlægsudgifter til klimatilpasningsprojektet. Her efter tilbagebetaler Ringsted forsyning deres andel af udgifterne over en periode på mellem 10 og 25 år. For klimatilpasningsprojekter som er godkendt inden 1. januar 2016, finansieres alt som vedrører håndtering af tag- og overfladevand 100 % af forsyningsselskabet.

 

Det anbefales at der optages et fast forrentet lån i KommuneKredit på 21,5 mio. kr. med en løbetid på 25 år, hvor Ringsted Forsyning betaler de årlige ydelser, således at lånet er udgifts- og likviditetsneutralt for Ringsted Kommune.

 

Der er oplyst en indikativ rente på 2,01 % af KommuneKredit. Renten kan dog ændre sig frem til tidspunktet for den faktiske lånoptagelse.

 

Da det er Ringsted Kommune som afholder anlægsudgifterne, skal der bevilges et anlægsbudget på 21,5 mio. kr. til projektet. Det vil give en samlet bevilling på 29 mio. kr., hvoraf de 7.5 mio. kr. allerede er bevilget.

Ringsted forsyning skal til at lave en større kloaksanering i området omkring Benløse Bypark. Beregninger viser at Benløse Bypark og Skov- og Naturstyrelsens engareal til sammen har kapacitet til at håndtere regn fra det omtalte område, med et serviceniveau op til en 100 års regn uden skader på bygninger.

 

Ved at lave en overfladeløsning er det muligt at styre og lede vandet på terræn til områder, hvor det gør mindst skade og samtidig tilføre arealerne flere rekreative værdier.

 

Den alternative løsning koster i alt 29 mio. kr. Et traditionelt kloaksaneringsprojekt til samme serviceniveau er anslået at være mere en dobbelt så dyrt. 

 

Det vurderes, at den foreslåede opjustering af servicemålet, med et serviceniveau op til en 100 års regn uden skader på bygninger er hensigtsmæssig, samt at en udvidelse af det alternative projekt vil tilføre området en større rekreativ værdi og være billigere end den traditionelle løsning. 

 

Det vurderes derfor at der kan indgås tillægsaftale om projektudvidelsen som omfatter et øget areal størrelse, servicemål og økonomi.

Direktionen indstiller,

 

1.    at tillægsaftale mellem forsyningen og kommunen godkendes, bilag 7.

2.    at der fastsættes et servicemål med et serviceniveau op til en 100 års regn uden skader på bygninger.

3.    at der gives tillægsbevilling på 21,5 mio. kr. til udgiftsbudgettet for det eksisterende anlægsprojekt Benløse Bypark samt tilhørende anlægsbevilling.

4.    at der gives tillægsbevilling på 21,5 mio. kr. til indtægtsbudgettet for det eksisterende anlægsprojekt Benløse Bypark samt tilhørende anlægsbevilling.

5.    at der optages et lån i KommuneKredit med en levetid på 25 år med fast rente.

6.    at der budgetlægges med ydelser til det hjemtagne lån ud fra den faktiske amortisering.

7.    at der budgetlægges med indtægter under renter og afdrag svarende til den faktiske amortisering.

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Jan Jakobsen

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x			x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen forelægges med henblik på at sende tillæg 19 til spildevandsplanen i offentlig høring i 8 uger. Tillægget ligger som bilag 1 og bilag 2 (Tillæggets bilag 5, som er et teknisk baggrundsnotat, der er stort og fylder meget).

Kloakledningerne i den centrale midtby er gamle og mange af ledningerne er saneringsmodne. Tillæg 19 til spildevandsplanen er således det planmæssige grundlag til gennemførelse af semi-separatkloakering og klimatilpasning af midtbyen omkring Torvet.

 

Tillægget omfatter nedenstående område (figur 1). Den røde markering er Nørregade mm. og Torvet, hvor der skal afledes vand på overfladen. Det blå område er det resterende område, der påvirkes i forbindelse med tillægget.

Figur 1

 

Eksisterende forhold

Den centrale midtby i Ringsted består af et gammelt fællessystem, hvor regn- og spildevand blandes og føres til renseanlægget på Møllevej. Når det regner kraftigere end hvad ledningerne er dimensioneret til, vil ledninger og pumpestationer blive overbelastet, og der vil på udsatte steder ske overløb til recipienter eller oversvømmelser på terræn.

 

Tillæg 14 til Spildevandsplan 2005 fastsatte, at Ringsted Kommunes mål er at fremtidssikre kloakkernes funktion ved stigende regnmængder. Dette skal ske ved at afkoble så meget regnvand som muligt fra fællessystemet. Derfor er det nødvendigt, at der overfor nogle ejendomme stilles krav til ændret afledning af tag- og overfladevand, således at dette fjernes fra fælleskloakken.

 

Området omkring Torvet har den udfordring, at det er tætbebygget med karreer, hvor regnvandet på bagsiden af ejendommen blandes med spildevand under ejendommen. Tillige falder terrænet væk fra vejen. Det er derfor hensigtsmæssigt at semi-separere, hvor kun dele af regnvandet frakobles, f.eks. tagvand/overfladevand fra bygningernes facader mod vej samt vejafvanding.

 

Fremtidige forhold

Da området er udpeget i kommunens klimatilpasningsplan og ledningerne er saneringsmodne, er der god synergi i at sanere og klimatilpasse på én gang. I den forbindelse er der indgået et samarbejde mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning om et alternativt projekt.

 

Med dette tillæg planlægges det således, at regnvandet fra tagnedløb på facader mod vej samt vej- og pladsvandet vil blive koblet på en åben regnvandskanal. Denne regnvandskanal skal løbe ned gennem Nørregade og over Torvet videre ned i Klosterlunden til nye rekreative oversvømmelsesarealer.

 

Oversvømmelsesarealerne tilbageholder og forsinker regnvandet for at aflaste ledningsanlæg længere nede i systemet. Fra den åbne rende og oversvømmelsesarealerne ledes regnvandet videre til eksisterende fællesledning i Hækkerupsvej.

 

Regnvandet fra baggårdene, vil fortsat løbe sammen med spildevandet under ejendommene og blive håndteret i fællesledningen i Nørregade. Det kan terrænmæssigt ikke lade sig gøre at lede vandet via overfladen til Nørregade. Den eksisterende fællesledning i Nørregade saneres i den forbindelse.

 

Med de foreslåede tiltag håndteres mest muligt regnvand i det opland det falder. Der arbejdes desuden på yderligere tiltag for resten af Ringsted midtbys opland, således at det separerede regnvand fremtidigt kan blive udledt til den lokale recipient Ringsted Å fremfor at blive tilledt renseanlægget.

 

Grundejers forpligtelser og tidsplan

Ejendomme som er tilsluttet det eksisterende fællessystem og har betalt tilslutningsbidrag hertil, vil ikke blive opkrævet tilslutningsbidrag ved separering eller semiseparering.

 

Det påhviler dog grundejeren for egen regning at adskille regn- og spildevand på egen matrikel. De berørte matrikler fremgår af bilag 2 i tillægget (bilag 1)

 

Arbejdet med kloakseparering og sanering vil ske i perioden 2016-18.

Tillægget ønskes sendt i offentlig høring i perioden 31. marts – 26. maj 2015.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Saneringsplanen for området har vist, at fællessystemet er nedslidt og ikke kan håndtere de øgede regnmængder. Det er således nødvendigt at få fornyet kloakkerne i takt med, at de slides således at værdi og funktion fastholdes.

 

Med de foreslåede tiltag håndteres mest muligt regnvand i det opland det falder. Der arbejdes desuden på yderligere tiltag for resten af Ringsted midtbys opland, således at det separerede regnvand fremtidigt kan blive udledt til den lokale recipient Ringsted Å fremfor at blive tilledt renseanlægget.

 

Tillægget vil foruden den nødvendige sanering, ydermere være medvirkende til at gennemføre den helhedstænkning, der er i forbindelse med omdannelse af Torvet, med vand som rekreativt element samt medvirke til klimasikring af området i henhold til kommunens handleplan for klimatilpasning.

Direktionen indstiller, at tillæg 19 til spildevandsplan 2005 ”Fornyelses af kloakker i midtbyen omkring Torvet” sendes i offentlig høring i 8 uger.

Punktet ændres til et indstillingspunkt til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet, idet punktet skal ses i sammenhæng med indstillingen i punkt 5 ”Klimatilpasning af Torvet”

 

Indstillingen anbefales godkendt

 

Ej til stede: Jan Jakobsen

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard, Torben Lollike og Sadik Topcu

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x			x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen forelægges med henblik på beslutning om, at der kan indgås aftale mellem Ringsted forsyning og Ringsted Kommune om medfinansiering af klimatilpasning af Torvet.

 

For at sikre Torvet mod skader ved ekstremregn indstilles endvidere til beslutning et servicemål med et serviceniveau som sikrer, at der ikke sker skader på bygninger ved en 100 års regn.

 

Endeligt indstilles til beslutning en økonomisk finansiering af projektet i henhold til gældende regler.

Klimatilpasning af Torvet

Torvet er i Handleplan for klimatilpasning benævnt som Byens Bånd, hvor det er udpeget som indsatsområde 1.21 pga. risikoen for oversvømmelser. Formålet med projektet er at klimatilpasse og skybrudssikre området ved overfladeløsninger.

Klimatilpasning af Torvet indgår som et element i det samlede projekt for omdannelse af Ringsted Torv med sin rekreative værdi.

Ringsted Forsyning skal øge kapaciteten og renovere de gamle kloakker. Derfor ønsker Ringsted Kommune at udnytte samtidigheden med byrumsfornyelsen af Torvet til at skabe et klimatilpasset og skybrudssikret Torv. Håndtering af regnvandet på overfladen vil give rekreative gevinster, bl.a. ved muligheder for vandleg på Torvet og samtidigt øges kapaciteten til håndtering af regnvand.

 

I projektet udføres en delvis separering af kloakkerne langs Nørregade og på Torvet, idet vand fra tagflader ind mod gården og belægninger i gården afledes til den eksisterende kloak. Vandet fra tagfladerne ud mod gaden ledes ud på terræn, hvor det med vejvandet strømmer via åbne render og grønne regnbede med en underliggende rende ned i Klosterlunden til et nyt regnvandsbassin, hvorfra det udledes til den eksisterende fællesledning i Hækkerupsvej.

Beskrivelse af det alternative projekt fremgår af bilag 1. Budget for den alternative løsning fremgår af bilag 2.

 

Ringsted Forsyning har også udarbejdet en projektbeskrivelse samt et budget for den traditionelle løsning med samme serviceniveau som det alternative projekt. Budgettet for den traditionelle løsning er en overslagsberegning. Dette fremgår af bilag 3.

 

Omkostningerne forbundet med den alternative løsning er samlet set lavere end de omkostninger, som forventes at skulle afholdes til den traditionelle løsning. Dette fremgår af bilag 4. Dette er en af forudsætningerne for, at Forsyningssekretariatet kan godkende medfinansieringsprojektet.

 

Som projektejer betaler kommunen som udgangspunkt for alle projektets omkostninger. Herefter betaler forsyningen tilbage til kommunen for deres andel af projektet. Omkostningsfordelingen er i projektet 100% til forsyningen og 0% til kommunen.

 

Driftsomkostninger mv. i Nørregade og på Torvet og til det grønne areal i Klosterlunden, vil primært bestå i fejning og spuling af render samt drift og vedligehold af grønne løsninger og forsinkelsesbassin. Der er afsat 40.000 kr. pr. år hertil, og denne udgift afholdes af Ringsted Forsyning.

 

Alle omkostninger forsyningen afholder, skal godkendes af Forsyningssekretariatet under Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Den årlige frist for indsendelse af ansøgning til Forsyningssekretariatet er den 15. april.

 

Forsyningssekretariatet stiller krav om, at der indgås en formel aftale mellem projektejer (Ringsted Kommune) og Ringsted Forsyning om vilkårene for medfinansiering af projektet, herunder projektets udførelse, drift og vedligeholdelse, økonomi og fordeling heraf m.m. Denne aftale ses i bilag 5.

 

Klimaprojektet bortfalder, hvis Forsyningssekretariatet ikke godkender det.

 

Figur 1. Principhåndtering af normal og ekstremregn

 

Servicemål
På Klima- og Miljøudvalgets møde den 15. september 2014 blev det taget til efterretning, at Ringsted Kommune vil arbejde på at få defineret serviceniveauer for vand på terræn som servicemål inden for de enkelte indsatsområder fremfor at hæve serviceniveauet som helhed for kommunen.

Serviceniveau for vand på terræn er underlagt lighedsprincipperne. Ifølge Naturstyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte et højere serviceniveau for vand på terræn for områder, hvor der er særlige samfundsmæssige, kulturhistoriske værdier eller lignende interesser for almenvellet, f.eks. hospitaler.

Området omkring Torvet i Ringsted bymidte indeholder flere kulturhistoriske værdier, bl.a. Sct. Bendts Kirke, Ringsted Rådhus og Tingstenene. Det vurderes derfor, at området har særlig kulturhistorisk værdi og opretholdelsen af rådhusets funktion er af interesse for almenvellet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at have en høj beskyttelse mod oversvømmelse i projektområdet ved Torvet.

Det indstilles at der fastsættes følgende servicemål for indsatsområde 1.21:

• Serviceniveau fastsættes til at kunne håndtere en 100 års regn uden skader på bygninger.

Ingen

Som projektejer afholder og finansierer Ringsted Kommune alle anlægsudgifter til projektet, og Ringsted Forsyning tilbagebetaler deres andel af udgifterne over en periode på mellem 10 og 25 år. Kommunen har låneadgang til denne type udgifter. Klimatilpasningsprojekter der er godkendt inden 1. januar 2016 kan for afløbsdelen finansieres 100 % af forsyningen.

 

De samlede omkostninger til den alternative løsning på Torvet er beregnet til 14,3 mio. kr., og de årlige driftsudgifter er anslået til 40.000 kr. Budgettet for den traditionelle kloakløsning udgør 15,7 mio. kr., og de årlige driftsudgifter er anslået til 11.500 kr. Det er Ringsted Forsyning, der afholder samtlige udgifter til projektet.

Det anbefales, at der optages et lån på 14,3 mio. kr. i KommuneKredit med en løbetid på 25 år og med en fast rente. Der er oplyst en indikativ rente på 2,01% af KommuneKredit. Renten kan dog ændre sig frem til tidspunktet for den faktiske lånoptagelse.

Ringsted Forsyning betaler de årlige ydelser, således at lånet er udgifts- og likviditetsneutralt for Ringsted Kommune.

 

Da det er Ringsted Kommune, som afholder anlægsudgifterne, skal der bevilges et anlægsbudget på 14,3 mio. kr. til projektet.

  

Beregninger viser, at området ved Torvet i fremtiden vil være udsat for oversvømmelser, og da der er store materielle værdier i området i form af detailhandel, boliger og fredede bygninger, er området højt prioriteret.

 

Ringsted Kommune ønsker at udnytte den synergieffekt, der opstår ved den igangværende proces med omdannelse af Torvet, hvor vand indgår som et rekreativt element. Ligeledes har Ringsted Forsyning behov for at øge kapaciteten og renovere det gamle regnvandssystem.

 

Ved den alternative løsning er det muligt at styre og lede store mængder vand på terræn til områder, hvor det gør mindst skade. Det vurderes derfor, at det foreslåede servicemål med et serviceniveau som sikrer, at Torvet kan håndtere op til en 100 års regn uden, at det giver skader på bygninger er hensigtsmæssig.

 

Det vurderes, at det alternative projekt på Torvet er både billigere og bedre end den traditionelle løsning. Det vurderes derfor, at der bør indgås aftale mellem projektejer og forsyningen omkring projektet.

 

 

Direktionen indstiller,

 

1. at aftale mellem forsyningen og kommunen godkendes (bilag 5),
2. at der fastsættes et servicemål med et serviceniveau som sikrer, at der ikke sker skader på bygninger ved en 100 års regn.
3. at der afsættes et udgiftsbudget på 14,3 mio. kr. til anlægsprojektet Klimatilpasning Torvet samt tilhørende anlægsbevilling.
4. at der afsættes et indtægtsbudget på 14,3 mio. kr. til projektet samt tilhørende anlægsbevilling.
5. at der optages et lån i KommuneKredit med en levetid på 25 år med fast rente,
6. at der budgetlægges med ydelser til det hjemtagne lån ud fra den faktiske amortisering.
7. at der budgetlægges med indtægter under renter og afdrag svarende til den faktiske amortisering.
8. at der vælges et opsigelsesvarsel svarende på lånets løbetid på 25 år.

Anbefales godkendt efter afstemning med bemærkning om, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der redegør for sammenhængen i sagen med spildevandsplanen for området (Tillæg 19), som efterfølgende sendes i offentlig høring, under forudsætning af, at der ikke identificeres lovgivningsmæssige problemer.

 

I forbindelse med klimatilpasningsprojektet på Torvet er der udarbejdet et spildevandstillæg 19, som er grundlaget for gennemførelse af semi-separatkloakeringen og klimatilpasning af midtbyen omkring Torvet. Spildevandstillæg 19 sendes i høring under forudsætning af Byrådets godkendelse den 7. april 2015.

 

I henhold til bekendtgørelsen om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand og senere uddybet i et vejledende notat (bilag 6) er det tilstrækkeligt, at spildevandstillægget er sendt i høring i forbindelse med ansøgningen til Forsyningssekretariatet. Endelig godkendelse af tillægget eftersendes som dokumentation for beslutningen.

 

I aftalen mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning (bilag 5) vedrørende klimatilpasning af Torvet tilføjes under punkt 10.2, ”Projektejer kan nedlægge projektet såfremt spildevandstillæg 19 ikke godkendes”.

 

Ansøgningen til Forsyningssekretariatet forventes endeligt godkendt i oktober 2015. Under forudsætning af at spildevandstillæg 19 er endeligt godkendt, kan klimatilpasningsprojektet på Torvet detailprojekteres.

Indstillingen anbefales godkendt med en bemærkning om at bilag 5 ændres som beskrevet i den supplerende sagsfremstilling.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard og Torben Lollike

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x			x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Forslag til ”Fællesregulativ for de offentlige vandløb i Næstved Kommune” er blevet godkendt af Næstved byråd den 27. maj 2014. Inden forslaget kan fremlægges i 4 ugers klagefase, skal Fællesregulativet godkendes i byrådene i de 4 kommuner, der deler grænsevandløb med Næstved.

 

Fællesregulativet omfatter vandløb hvor både Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Faxe Kommuner er myndighed.

 

For Ringsted Kommune har fællesregulativet betydning for Susåen. 

Tidligere behandlinger

Sagen er en fortsættelse af sag fra den 17. juni 2013, hvor KMU i Ringsted Kommune godkendte at forslaget til fællesregulativet blev sendt i offentlig høring.

 

Byrådet i Næstved kommune vedtog den 27. maj 2014 fællesregulativet med en ændring i forhold til forslaget. Ændringen vedrører grænsen for oprensningstolerance.  

 

I Ringsted Kommune har sagen afventet konsekvensanalyser af ændringen af oprensningstolerancen. Næstved Kommune fik udarbejdet disse analyser efter deres godkendelse af fællesregulativet.

 

Generelt om fællesregulativet

Næstved Kommune har udarbejdet et fællesregulativ for deres 74 offentlige vandløb. Dette er gjort for at harmonisere de generelle bestemmelser i de eksisterende regulativer. Harmoniseringen har til formål at ensrette en lang række administrative regler i regulativerne.  

 

Med et fællesregulativ vil der blive et ensartet arbejdsgrundlag i de offentlige vandløb som bl.a. vil omfatte grødeskæringsterminer, bestemmelser for opmåling, bredde af arbejdsbælter langs vandløbene og udførelsen af tilsyn. Fællesregulativet berører ikke de specifikke forhold i de enkelte vandløb, såsom antallet af grødeskæringer, vandføringsevnen eller vandløbenes fastlagte dimensioner. Her vil det enkelte vandløbsregulativ stadig være gældende.  

 

Mellem Næstved og Ringsted kommuner, udgøres grænsevandløbet af den øvre del af Suså, se oversigtskort i bilag 3. Strækningen udgør ca. 13 km. Fællesregulativet kan ses i bilag 1. 

 

Ændring i fællesregulativet, efter høringsperioden 

Efter høringsperioden, har Næstved Kommune vedtaget en ændring af punktet om oprensningstolerancen, så tolerancen ændres fra +/- 10 cm til 0 til minus 10 cm. Det betyder, at der herefter ikke accepteres aflejringer over den regulativmæssige bundkvote, svarende til en tolerance på 0 cm. Dette er en forskel til tidligere praksis i de fleste regulativer, og en ændring i forhold til det forslag der var i høring (se bilag 4).

 

Næstved Kommune har efterfølgende fået udarbejdet redegørelser med konsekvensvurdering af de økonomiske og økologiske (miljømæssige) konsekvenser, som følge af denne ændrede oprensningstolerancegrænse, se bilag 5 og bilag 6. Disse redegørelser blev fremlagt til orientering i Næstved Kommune i oktober 2014, se bilag 7.

 

Oversigt over redegørelsernes konklusioner og mulige påvirkninger i Ringsted Kommune:

 

• Den økonomiske redegørelse konkluderer, at den ændrede oprensningspraksis, generelt set, vil betyde en øget udgift i forhold til opmålinger og oprensninger. Ud over hyppigere opmåling og oprensning, kan ændringen give anledning til øget administration som følge af flere henvendelser med afledt øget tilsyn mm. (Bilag 5).
  
  

Hidtidig praksis for vedligeholdelse og oprensning af den fælles strækning på Susåen, har ifølge Næstved Kommune været en tolerance på 0 til ca. minus 20 cm. Konsekvensen af beslutningen om en ændret oprensningstolerance på denne strækning vurderes til, at der kan blive behov for hyppigere opmålinger og oprensninger. Næstved Kommune vurderer, at behovet for opmåling og oprensning på fællesstrækningen mellem Næstved og Ringsted Kommuner vil kunne stige til det dobbelte. Det betyder at der skal opmåles og oprenses hvert 3.-4. år i stedet for som praksis er i dag, hvert 6.-8. år. Herudover er det vurderingen at der vil blive brug for mere tid fra vandløbsadministration, til yderligere tilsyn mm.

 

Økonomisk deler Ringsted og Næstved udgifterne til vedligeholdelse på den fælles strækning som det er aftalt at Næstved Kommune udfører. Ringsted Kommunes andel af udgifterne til opmåling og oprensning er på baggrund af erfaringstal fra omkostningerne for 2014, vurderet til at være 30.000 til 50.000,- kroner. Den udgift forventes således at kunne stige til 60.000 til 100.000,- kroner, med det nye fællesregulativ.   

 

• Den økologiske (miljømæssige) redegørelse konkluderer, at den ændrede oprensningspraksis, generelt set, vil forringe og ensarte vandløbsmiljøet og således have gennemgribende konsekvenser for den biologiske tilstand i vandløbene. Det vurderes i redegørelsen, at den vedtagne ændring vil kunne føre til forstyrrelse og ødelæggelse af levesteder for smådyr, hvorved mange års målbevidst vedligeholdelse af vandmiljøet vil være tabt (Bilag 6).

 

For miljøkvaliteten i Suså, vil en ændret oprensningstolerance betyde hyppigere forstyrrelse af vandløbsbunden, og derved forringe miljøforholdene for vandløbets dyre- og planteliv.

 

Dette vil være i strid med vandløbslovens bestemmelser, om de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i vandløbslovens formålsparagraf stk. 2, hvor følgende fremgår: Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten….

- idet en forringelse af miljøforholdene for vandløbets dyre- og planteliv vil være i modstrid med hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

 

Fællesregulativet må ikke forringe muligheden for målopfyldelse i de fremtidige vandplaner. Idet hyppigere oprensninger vil påvirke smådyrsfaunaen i negativ retning vurderes det, at muligheden for målopfyldelse vil blive forringet.

  

• Generelt er det forventningen at fællesregulativet med den ændrede tolerancegrænse, vil føre til mere sagsbehandling.

Udkast til Fællesregulativ for vedligeholdelse af offentlige vandløb i Næstved kommune, har været i offentlig høring i både Næstved og Ringsted Kommune fra 8. august - 2. oktober 2013.

Alle høringssvar blev håndteret af Næstved Kommune. Der er udarbejdet en Hvidbog med bemærkninger til de indkomne ændringsforslag (bilag 2).

 

I løbet af den offentlige høringsperiode, afholdt Næstved Kommune borgermøde samt 2 møder med ålav i kommunen. Fællesregulativet har, efter høringsperioden, på opfordring af udvalget i Næstved Kommune, været i høring hos Gefion 2 gange. Fællesregulativet er derefter blevet tilrettet. En nærmere beskrivelse af høringsforløbet, kan ses på Næstved Kommunes hjemmeside, hvor der findes Byrådsdagsorden/ -beslutning og link til Hvidbog og andre bilag.

 

Efter høringsfristens udløb 2. oktober 2013, er der august 2014 indkommet yderlige et høringssvar fra ØØL, Østlige Øers Landboforening, hvor ØØL har anmodet Bech-Bruun om at foretage en juridisk vurdering af hvorvidt fællesregulativet er i strid med gældende lovgivning (bilag 8). Dette partsindlæg er ligeledes sendt til Ringsted Kommune og de øvrige nabokommuner. Næstved Kommune har udarbejdet et notat med deres vurdering af notatet fra ØØL (bilag 9). Der skal i den forbindelse henvises til kommentarerne i Hvidbogen. Ringsted Kommunes rolle i denne sag er udelukkende at tage stilling til fællesregulativet i forhold til dele af Susåen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at fællesregulativet med den ændrede bestemmelse om grænsen for oprensningstolerance, generelt vil kræve mere kontrol, hyppigere opmåling og oprensning samt øget sagsbehandling end praksis er i dag. Dette vurderes uhensigtsmæssigt i forhold til både miljøet og økonomien. Udgifterne til opmåling og oprensning forventes at ville stige ligesom den forventede hyppigere oprensning vil have en negativ indflydelse på vandløbenes økologiske tilstand.

 

Administrationen i Ringsted vurderer, at de øvrige bestemmelser i fællesregulativet vil have forholdsvis små konsekvenser. Generelt vurderes et fællesregulativ som helhed til at kunne føre til en mere fleksibel, ensartet og enkel vandløbsadministration til gavn for både administration og lodsejere.

 

• I tilfælde af at fællesregulativet godkendes - forventes udgifterne til vedligeholdelse at stige og naturkvaliteten forringes. 

• I tilfælde af at fællesregulativet ikke godkendes – må Næstved Kommune ændre på fællesregulativet eller udtage Suså af fællesregulativet.    

Direktionen indstiller, at Ringsted Kommune på det foreliggende grundlag, ikke godkender det fremlagte forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune.

Anbefales godkendt

 

Ej til stede: Jan Jakobsen

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard, Torben Lollike og Johnny Dahlgaard

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x			x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Den 25. februar 2015 ansøgte Kværkeby Vandværk om at Ringsted Kommune stiller garanti for et lån på 2.500.000 kr., som de ønsker at optage til en ny boring, renovering og modernisering af vandværket.

 

Der skal i denne sag tages stilling til, hvorvidt Ringsted Kommune ønsker at garantere for et Kværkeby Vandværks lån på 2.500.000 kr.

Den foreliggende ansøgning om garantistillelse er en udløber at en tidligere ansøgning d. 30. november 2014 (Bilag 1), hvor Kværkeby Vandværk ansøgte om garanti for lån på 1,8 mio. kr. I denne ansøgning indgik der ikke en ny boring. Efter en miljøfaglig vurdering samt den gældende vandforsyningsplan havde administrationen stillet sig kritisk overfor, at vandværket ikke havde ansøgt om etablering af ny boring, da deres forsyningssikkerhed er problematisk da der er konstateret BAM under grænseværdien. Disse foreslåede forudsætninger for garantien blev sendt i partshøring (bilag 2) og vandværket har efterfølgende d. 25. februar udvidet ansøgningen til også at omfatte etablering af ny boring (se bilag 3). Det er denne ansøgning, der behandles i denne sag.

 

Kværkeby Vandværk er et andelsejet vandværk som forsyner ca. 277 forbrugere og hvor andelshaverne hæfter solidarisk.

 

Ifølge ansøgningen ønsker vandværket, at opdatere vandværket med en ny boring, lukkede filterbeholdere samt med moderne SRO-anlæg og døgnovervågning. Vandværket har indgået nødforsyningsaftale med Fjellebro Vandværk i ombygningsperioden.

 

Miljøfaglig vurdering

I henhold til Ringsted Kommunes vandforsyningsplan kan Kværkeby vandværk med fornuftige investeringer i perioden frem til 2021 opfylde planens mål med fortsat at levere godt vand til forbrugerne. Kværkeby vandværk leverer drikkevand til deres forbrugere, som overholder de gældende grænseværdier.

 

I forhold til vandforsyningsplanen er vandværket ligeledes forpligtiget til at finde et nyt borested uden for byen, hvor der forhandles ret til at etablere en ny boring og beskytte området. Her skal en ny boring etableres inden for planperioden 2010-2021.

 

En investering i et nyt behandlingsanlæg på Kværkeby vandværk samt en ny boring vil være med til at fremtidssikre brugerne af vandværket. Det eksisterende behandlingsanlæg trænger til en gennemgående opdatering og renovering. Den eksisterende boring er 47 år gammel og beliggende i selve Kværkeby by. I denne boring er der gennem de seneste 10 år konstateret pesticidet BAM – dog under grænseværdien og i seneste prøve, som er udtaget i år er der ligeledes konstateret trichlorethylen under grænseværdien.

 

Økonomisk vurdering

Kværkeby vandværk har medsendt regnskab fra 2013 og 2014 samt budget 2015.

 

Ud fra beskrivelsen antages det, at deres budget for 2015 bygger på et tidligere låneforslag, hvor renten er 4 % p.a. og hvor der er etableringsomkostninger første år til stiftelsesprovision mv. på ca. 35.000 kr. og med en årlig ydelse på 133.000. Resultatet er budgetlagt med et overskud på ca. 25.000 kr. i 2015 og på ca. 60.000 kr. årligt de efterfølgende år.

 

Efterfølgende har Kværkeby Vandværk fremsendt et låneforslag fra KommuneKredit på et lån på 2,5 mio. kr. med en fast rente d.d. på 1,44% p.a. og en årligt ydelse på 72.000 kr og ingen etableringsomkostninger. Såfremt dette lån vælges må der forventes et højere årligt resultat, og især vil 2015 blive forbedret ved, at der ikke skal betales etableringsomkostninger.

 

Kværkeby vandværk har endvidere fremsendt en likviditetsopgørelse, hvoraf det fremgår, at der forventes e bankbeholdning ved udgangen af 2014 på 536.600 kr. Der indgår ikke krav om egenfinansiering i KommuneKredits forslag.

 

Det skal præciseres, at der kun kan optages lån til de faktiske anlægsudgifter og at den kommunale garanti også kun vil dække dette lån.

 

 

Garantiprovision

Statsforvaltningen har i en udtalelse præciseret, at der skal opkræves garantiprovision når en kommune stiller garanti for et forsyningsselskab. På tidligere garantier for Ringsted Forsyning A/S opkræves en garantiprovision på 0,5 % p.a. af restgælden.

 

Ud fra en konkret vurdering af den aktuelle garantistillelse til Kværkeby vandværk anbefales det, at der også opkræves 0,5 % p.a. af restgælden på lånet, svarende til 12.500 kr. i 2015. 

 

Ringsted Kommune har tidligere stillet garanti for Ringsted Forsyning.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Set ud fra en miljøfaglig og økonomisk vinkel er der ikke noget i det oplyste materiale, der giver anledning til forbehold. Med nyt behandlingsanlæg og en ny boring vil vandværket levere en stabil og sikker vandforsyning til borgerne i Kværkeby og med stor sandsynlighed kunne bidrage til den decentrale vandforsyning i Ringsted Kommune mange år frem.

 

Samtidig virker de fremlagte budgetter i balance. Især set i lyset af, at man ved at optage lån i KommuneKredit kan nedbringe den årlige renteudgift i forhold til vandværkets budgetforudsætninger og at man kan undgå etableringsomkostningerne. 

Direktionen indstiller,

 

1.         at der meddeles kommunegaranti til Kværkeby Vandværk til et 20-årigt lån til de udgifter som er beskrevet i sagen, dog maksimalt 2.500.000 kr.,

2.         at garantien stilles under forudsætning af, at KommuneKredit benyttes som långiver,

3.         at der opkræves en årlig garantiprovision hos Kværkeby Vandværk på 0,5% p.a. af lånets restgæld svarende til maksimalt 12.500 kr. i 2015 og

4.         at provenuet fra garantiprovisionen indarbejdes budgetmæssigt i årene 2015 og fremadrettet som en indtægt, der tilføres kassebeholdningen

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Jan Jakobsen

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Godkendt

 

Ej til stede: Rikke Hedegaard, Torben Lollike og Johnny Dahlgaard

Sagsgang

	BY	ØK	ÆGU	PBU	KMU	BUU	KTU	SAMU
Orientering
Indstilling		x			x
Beslutning	x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal der tages stilling til, om man ønsker en trafiksanering af og renovering af fortov i Valdemarsgade og Dagmarsgade i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejder i Valdemarsgade og Dagmarsgade. I sammenhæng skal der tages stilling til godkendelse af anlægsbevilling til projektering og anlægsarbejdet. Administrationen har valgt at søge om godkendelse af anlægsbevilling til både projektering og anlægsarbejdet i samme sag, da projektet har en stram tidsplan.

Ringsted Forsyning skal foretage opgravning i Valdemarsgade og Dagmarsgade i forbindelse med renovering af vand-, spildevands- og fjernvarmenettet. I 2015 drejer det sig om strækningen fra Teglovnsvej i nord til Anlægsvej i syd. Senere skal der ligeledes foretages renovering af ledningsnettet i Sct. Knudsgade og resten af Dagmarsgade.

 

I forbindelse med ledningsarbejderne vil det meste af kørebanearealet og store dele af fortovene bliver gravet op, og det vil være nærliggende, at Ringsted Kommune gennemfører en trafiksanering/renovering af vejprofilerne for Valdemarsgade og Dagmarsgade.  Derudover trænger fortovene til en gennemgående renovering.

 

Der er tidligere i henholdsvis Trafikplan for Ringsted bymidte (december 2008) og Trafiksikkerhedsplan 2010 (maj 2011), lagt op til en sanering af Valdemarsgade og Dagmarsgade.

Der er på Byrådets møde den 10. november 2014 givet en anlægsbevilling til etablering af to fodgængerfelter på strækningen ud for Valdemarskolen og Sct. Joseph Skole. I alt 30.000 kr. Ydermere skal det eksisterende fodgængerfelt ved Sct. Knudsgade nedlægges (”flyttes” til Sct. Joseph Skole).

Området i Valdemarsgade er i henhold til kommunens Klimatilpasningsplan udpeget som indsatsområde i forhold til klimatilpasning.

 

Den nuværende udformning uden cykelsti eller cykelbaner betyder, at cyklisterne og deriblandt skoleelever har ringe vilkår. I dag er der to hævede flader og indsnævring ved henholdsvis Valdemarskolen og Sct. Joseph Skole. Især i spidsbelastningstiden foregår en stor del af trafikafviklingen som ”elastikkørsel” (hovedsagligt på grund af den korte afstand mellem chikanerne), hvilket er uhensigtsmæssigt for både trafiksikkerheden og trafikafviklingen.

 

Administrationen vil gerne reducere fortovsarealerne og kørebanerne på nogle af strækningerne således, at der bliver rum til, at der kan etableres cykelbaner langs vejen, hvilket øger trafiksikkerheden og trygheden for cyklister. Derudover vil administrationen etablere en samlet hævet flade (uden indsnævring) ved de to skoler, hvor der også skal være fodgængerfelter. I forbindelse med kloakrenoveringen og nyt vejprofil skal der indarbejdes elementer i forhold til, at området er udpeget som indsatsområde i kommunens handleplan for klimatilpasning.

Administrationen har udarbejdet et skitseprojekt (vedhæftet som Bilag 1 og 2), som angiver hovedtrækkene i projektet.

Ingen høring. Etablering af fodgængerfelter har været drøftet med repræsentanter for skolerne. Beboere og andre med aktiviteter i gaderne vil blive orienteret om projektet inden arbejdet går i gang.

Det er administrationens vurdering, at den samlede udgift til trafiksanering beløber sig til 3,2 mio. kr. Det afhænger dog af, hvilke løsninger der vælges og de eksisterende forhold. Projektering kan udføres i samarbejde med Ringsted Forsyning. Udgiften til trafiksanering foreslås finansieret af pulje til trafiksikkerhed på 3,0 mio. kr. og rådighedsbeløb på 1,85 mio. kr. afsat i budget 2015 til renovering af fortove. I alt en potentiel ramme på 4,85 mio. kr.

Der søges om frigivelse af midler til projektering og indledende undersøgelser på 0,4 mio. kr. samt midler til anlæg på 3,2 mio. kr. I alt 3,6 mio. kr. Finansieringen foreslås fordelt således:

 

Pulje	Udgift	Tilbageværende beløb
Trafiksikkerhed	1,75 mio. kr.	1,25 mio. kr.
Genopretning af fortove	1,85 mio. kr.	0 kr.