Du er her

Byrådet - 08-06-2020

Byrådet - 08-06-2020

Dato: Mandag den 8. juni 2020 Tid: Kl. 19:00
Udvalg/Råd: Byrådet
Dokument: 82020.pdf
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden for mødet den 8. juni 2020

    SagsID/Sagsnummer: 17/24256
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 2 Udpegning af personlig suppleant til Skatteankenævn 15. Sydsjælland

    SagsID/Sagsnummer: 19/22051
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ringsted Byråd udpegede den 3. februar 2020 Elo Jensen som medlem og Jens Frilund som suppleant til Skatteankenævn 15. Sydsjælland.

     

    Skatteankestyrelsen har ved mail af 6. maj 2020 anmodet om udpegelse af en ny suppleant, fordi Jens Frilund ikke opfyldte betingelserne for at kunne udnævnes.

    Beskrivelse af sagen

    Funktionsperioden for det nye Skatteankenævn begynder den 1. juli 2020 og udløber den 30. juni 2022.

     

    Ministeriet skriver: ”Ved indstillingen skal generelt tilstræbes, at medlemmerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Ved indstillingen af medlemmer skal kommunalbestyrelserne derfor inddrage en alders- og kønsfordeling. Afspejler de indstillede personer ikke i tilstrækkelig grad et repræsentativt udsnit af befolkningen, kan skatteministeren undlade at udnævne de indstillede personer, og anmode om, at der foretages en ny indstilling.”

     

    De indstillede kandidater:

    • Skal være valgbare til Ringsted Byråd
    • Skal opfylde habilitets- og og decorumkrav – det betyder blandt andet, at personen f.eks. ikke må være ansat i Skatteforvaltningen eller være medlem af Skatterådet, ligesom personen skal have afgivet de nødvendige årlige oplysninger til opgørelse af indkomstskat og overholdt afdragsordninger om restancer til det offentlige.
    • Have basale IT-kundskaber – det betyder at man skal kunne være i stand til og indstillet på at anvende digitale løsninger på simpelt brugerniveau.
    • Udnævnelsen er borgerligt ombud

    Inddragelse og høring

    Skatteankestyrelsen fortæller, at de har meddelt Jens Frilund, hvorfor han ikke kan udpeges som suppleant til Skatteankenævn 15. Sydsjælland.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Byrådet udpeger 1 suppleant for Elo Jensen til Skatteankenævn 15. Sydsjælland.,

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Lars Gormsen blev udpeget.

  • Punkt 3 Opfølgning på hensigtserklæring om røgfri arbejdstid (ØK)

    SagsID/Sagsnummer: 19/20911
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bialg_1._rapport_fra_hjerteforeningen_om_roegfri_arbejdstid.pdf bilag_3_kort_over_roegfri_arbejdstid.pdf.pdf bilag_2_-_hmu_referat_roegfri_arbejdsplads.pdf.pdf bilag_4_-_notat_af_telefonsamtale_med_kl_vedr._roegfri_arbejdstid.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    X

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til røgfri arbejdstid i Ringsted Kommune.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med Budget 2020 blev der vedtaget en hensigtserklæring omkring røgfri arbejdstid.

     

    ”Der skal ses på muligheder for, at Ringsted Kommune kan indføre røgfri arbejdstid og konsekvenserne heraf. I 1. kvartal 2020 fremlægges en sag med beskrivelse af muligheder og konsekvenser ved indførelse af røgfri arbejdstid.”

     

    På nuværende tidspunkt følger Ringsted Kommune rygelovens bestemmelser. Rygeloven har til formål at forebygge sundhedsskadelige følger af passiv rygning og forhindre, at andre ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Loven fastsætter, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, institutioner og skoler og i indendørs lokaliteter, hvor der er offentlig adgang. Loven trådte i kraft i 2007 og blev revideret i 2010.

     

    Hvad er det juridiske grundlag for at indføre røgfri arbejdstid.

    Det fremgår af ledelsesretten, at Ringsted Kommune som arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet, herunder at fastsætte regler for medarbejdernes færden og opførsel på arbejdspladsen. Det indebærer bl.a., at Ringsted Kommune kan fastsætte en rygepolitik, som begrænser medarbejdernes adgang til at ryge i arbejdstiden og på arbejdspladsen. Rygepolitikken skal være begrundet i et legitimt hensyn - f.eks. et ønske om at fremstå som en sund og miljøbevidst arbejdsplads, som ikke udsætter medarbejderne for passiv rygning.

     

     

    Status for indførelse af røgfri arbejdstid i kommunerne.

    43 kommuner har ifølge Kræftens Bekæmpelse indført røgfri arbejdstid (med og uden undtagelser) bilag 3. Ganske få kommuner har helt røgfri arbejdstid, mens de fleste har røgfri arbejdstid med undtagelser, såsom muligheden for at ryge i selvbetalte pauser, eller muligheden for at flekse ud med det formål at ryge. Enkelte kommuner har derudover givet dispensation på særlige arbejdspladser til, at der må ryges (eks. Socialpsykiatrien). Indførsel af røgfri arbejdstid uden undtagelser kan gøre det nødvendigt at afskedige i øvrigt dygtige medarbejdere, som ikke kan indfinde sig med en hel arbejdsdag uden rygning.

     

    Kommunerne angiver at have brugt mellem 4 måneder og 2 år på at implementere røgfri arbejdstid (fra beslutningen er truffet til effektueringen). I en omfattende rapport udarbejdet af Hjerteforeningen og Sund by netværket (bilag 1) er det afdækket, hvordan de kommuner der har indført røgfri arbejdstid har arbejdet med implementering af beslutningen, og hvilke udfordringer de er stødt på undervejs.

     

    I rapporten lyder erfaringerne, at ”Implementeringen er en afgørende faktor for, dels om reglerne bliver taget godt imod, og dels om reglerne overholdes.”

    En overordnet udfordring er, at Røgfri arbejdstid grundlæggende set handler om at forbyde rygning i arbejdstiden. Det kan betyde, at det kan være svært at involvere og engagere medarbejdere i processen med at få det implementeret, da rygerne primært vil se det som en begrænsning og ikke en mulighed. Rapporten peger på, at det kan lette implementeringen af røgfri arbejdstid, hvis

    det at være røgfri arbejdsplads generelt er i overensstemmelse med organisationens øvrige værdisæt og initiativer. Hvis store dele af organisationen imidlertid oplever røgfri arbejdstid som en indgriben i den personlige frihed, og det overskygger de sundhedsmæssige gevinster ved indsatsen, så kan det blive en overordentlig vanskelig opgave at indføre. HovedMED-udvalget i Ringsted Kommune behandlede den 23. maj 2017 et forslag til proces for røgfri arbejdstid. Der kunne dog ikke opnås enighed om den videre proces jf. møde i HMU den 23. maj 2017 (bilag 2).

     

    Vurderingen i rapporten fra Hjerteforeningen og Sund By netværket er, at muligheden for at indføre røgfri arbejdstid med undtagelser, hvor medarbejderen kan ryge i selvbetalte pauser eller flexe ud for at ryge, giver den største mulighed for at få succes med implementeringen. Kommunerne giver i rapporten udtryk for, at disse undtagelser har været en måde, hvorpå de har kunnet imødekomme nogle medarbejdere og vise velvillighed og imødekommenhed. Efter telefonisk vejledning fra KL, bilag 4, kan Ringsted Kommune ikke jf. ledelsesretten beslutte, at medarbejderne ikke må ryge i deres selvbetalte pauser. Ringsted Kommune kan dog godt beslutte, at medarbejderne ikke må ryge iklædt kommunens uniform, at der ikke må ryges på matriklen, og at der ikke må flekses ind/ud for at ryge. Det er kun ganske få af kommunens ansatte, der har selvbetalte pauser, hvilket ligeledes vurderes at være baggrunden for, at nogle kommuner kan indføre røgfri arbejdstid uden undtagelser.

     

    Tid har vist sig at være en vigtig og afgørende faktor for en succesfuld implementering. Et af de vigtige formål med at give processen tid fra beslutning til effektuering er, at medarbejderne skal mulighed for vænne sig til tanken om Røgfri arbejdstid. Tiden efter effektuering er af de fleste kommuner primært blevet brugt på at tilbyde rygestopkurser.

     

    Mange af de interviewede kommuner, der indgår i rapporten, italesætter MED-strukturen som helt afgørende og særdeles vigtig for at kunne beslutte og indføre nye tiltag så som Røgfri arbejdstid gennem en god proces.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at en implementering af røgfri arbejdstid uden undtagelser kan give modstand i organisationen. Belært af de øvrige kommuners erfaringer vil en løsning med røgfri arbejdstid med undtagelser formentlig være den løsning, der har størst mulighed for at blive succesfuldt implementeret. Det er vurderingen, at implementeringen af røgfri arbejdstid vil være i god tråd med store dele af de ansattes værdisæt og i god tråd med kommunens Sundhedspolitik, hvor det blandt andet lyder ”at det sunde valg skal være det lette valg”. Om organisationen er parat til røgfri arbejdstid bør imidlertid afprøves gennem involvering af MED organisationen og HovedMEDUdvalget.

     

    Det er administrationens vurdering, at hvis der skal arbejdes videre med røgfri arbejdstid, skal der udarbejdes en detaljeret tids- og procesplan, der redegør for både beslutningsprocessen og implementeringsplanen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at der udarbejdes en tids- og procesplan.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt, idet Hjerteforeningens og Sund By-netværkets anbefalinger indarbejdes.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.

  • Punkt 4 Udskydelse af betaling af ejendomsskat (ØK)

    SagsID/Sagsnummer: 20/7331
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Coronakrisen har stor indvirkning på erhvervslivet og mange virksomheder kæmper for deres overlevelse. I den forbindelse bedes Byrådet tage stilling til hvorvidt man vil give mulighed for at virksomhederne kan udskyde deres betaling af ejendomsskat til kommunen.

    Beskrivelse af sagen

    Der er følgende muligheder for at udskyde betalingen af ejendomskatter for virksomheder med henblik på at hjælpe virksomheder med økonomiske problemer:

     

    1. Opkrævningen af ejendomskat udskydes for alle
    2. Der gives henstand til de virksomheder, som ønsker at udskyde betalingen af ejendomskat

     

    For begge modellerne gælder at kommunen ikke løber en risiko for tab. Det skyldes at kommunen i 2 år fra betalingsfristen har fortrinsret og dermed kan gøre udlæg i ejendommen. Fortrinsretten betyder at kommunens krav kommer før alle andre kreditorer med pant i ejendommen. Kommunens risiko for tab vil derfor være nul, da ejendomsskatten altid kun vil udgøre en brøkdel af den samlede ejendomsværdi. Kommunens henstand påfører derimod de øvrige kreditorer en øget risiko, da kommunen udhuler deres pant i ejendommen.

     

    Model 1: Opkrævningen af ejendomsskat udskydes for alle

     

    Opkrævningen af ejendomsskat udskydes for alle. Imidlertid er der det praktiske problem at kørslerne for både 1. og 2. rate af ejendomsskatten er foretaget i december. Det er ikke muligt rent system-teknisk kun at ændre betalingsfristen for erhvervsejendomme uden at det kommer til at gælde alle ejendomme. Dvs. at udskydelsen også gælder almindelige boligejere. Hvis betalingsfristen for alle ejendomme ændres, så koster det et likviditetstræk på 87 mio. kr.

     

    Opkrævningen af ejendomskatten kan udskydes til senest 31.12.2020, da opkrævningen skal foregå i regnskabsåret 2020.

     

    Kommunens likviditetsforecast ultimo 2020 viser, at vi forventer en kassebeholdning på ca. 125 mio. kr. ultimo året, såfremt vi udnytter vores kassekredit på 200 mio. kr. fuldt ud. Likviditeten på 125 mio. kr. er under forudsætning af at fremrykkelse af betalinger ophører 31.10.2020. Der er pt. fremrykket betalinger for 45-60 mio. kr. Såfremt ejendomsskatterne udskydes til 31.12.2020, så vil der kun være 38 mio. kr. i likviditet ultimo året. Likviditetstræk kan være svingende og det kan derfor muligvis blive nødvendigt at udvide kassekreditten. Kassekreditten kan udvides med mere end 100 mio. kr., hvis der er behov det og renten er nul. Såfremt der skulle blive behov for at udvide kassekreditten vil det højest blive i nogle dage. Det skyldes at lønninger udbetales sidst i måneden og skatteindtægter kommer først på måneden.

     

    Alternativt kan forfaldsdatoen for betaling af ejendomsskat sættes til den 21.12.2020, så når kommunen at modtage skattebetalingen inden lønningerne udbetales.

     

    Men hvis ejendomsskatternes betaling udskydes, så påvirker det kommunens gennemsnitslikviditet for året negativt og det kan derfor blive svært at leve op til den økonomiske politiks målsætning om at kommunen skal have en gennemsnitlig kassebeholdning på 1.500 kr. pr. borger svarende til ca. 52 mio. kr. plus likviditetsvirkningen af udskudte anlægsprojekter. De udskudte anlægsprojekter til 2021 forventes at have en likviditetsvirkning på 88 mio. kr. Dvs. kommunen gennemsnitlig skal have likviditet ultimoåret på 140 mio. kr. Da kommunen i forvejen ligger under det gennemsnitlige likviditetskrav i den sidste halvdel af året vurderes det at kommunen ikke kan gennemføre en udskydelse af ejendomsskatterne uden at bryde den økonomiske politik.

     

    Fordelen ved denne løsning er at alle virksomheder uanset om de er registreret på CVR-nummer eller CPR-nummer kan tilgodeses. Ulempen er at det skaber et stort likviditetstræk og at den økonomiske politik ikke kan overholdes samt at fremrykning af betalinger til virksomheder skal ophøre senest 31.10.2020.

     

    Model 2: Henstand til de virksomheder som ønsker det

     

    Som et alternativ til at udskyde opkrævningen af ejendomsskat til alle, så kan hjælpen i stedet målrettes de virksomheder som har behov for det ved at give henstand. I dag gives ikke henstand i forbindelse med ejendomsskatter, men kommunen kan vælge at benytte sig af dette. Ved henstand, så vil opkrævningen vil foregå som normalt, men de virksomheder som ønsker det kan få henstand fra kommunen. At få henstand betyder at kommunen ikke udsender rykkere for betaling og dermed heller ikke rykkergebyrer, men der skal til gengæld betales en rente svarende til 0,4 pct. pr. måned frem til betalingen falder. Det svarer til at der ydes et lån til virksomhederne. Der er mulighed for at kommunen kan sætte rentespærre på de enkelte sager og dermed ikke opkræve renter.

     

    Da henstand gives gennem individuel sagsbehandling er det muligt at definere målgruppen anderledes end i model 1, hvor det var system-tekniske begrænsninger som gjorde at alle ejendomme fik udskudt ejendomsskatten. 

     

    I forbindelse med henstand kan målgruppen defineres som alle betalere af ejendomsskat, som i model 1, men der er også mulighed for at afgrænse den til virksomheder som betaler ejendomskat via et CVR-nummer. Det kan så udelukke virksomheder som drives via CPR-nummer. Det er ikke muligt at skelne mellem virksomheder og borgere, når der betales ejendomsskat via CPR-nummer, så hvis henstanden også skal gælde virksomheder på CPR-nummer, så skal ordningen udbredes til alle CPR-numre dvs. også almindelige borgere som ikke driver virksomhed.

     

    Det foreslås at der gives henstand til 31.12.2020, men det vil være muligt at give yderligere henstand. Det er dog vigtigt at henstanden ikke overstiger den 2-årige fortrinsret samt at der tages højde for at kommunens administration også skal have tid til at gøre udlæg inden fortrinsretten udløber. Der vil uden problemer kunne gives henstand optil 1½ år uden at kommunen løber en risiko, såfremt byrådet ønsker det. Henstand kunne fx gives til 31.12.2021 i stedet for.

     

    Henstanden påvirker kun likviditeten og ikke regnskabet. Det skyldes at det er forfaldsdatoen på opkrævningen, som er afgørende for bogføringen i regnskabet og ikke selve betalingsdatoen. Det betyder at selvom regningen først bliver betalt i 2021, så bliver den bogført som en indtægt i 2020-regnskabet.

     

    Fordelen ved at give henstand er et væsentligt mindre likviditetstræk for kommunen, da det kun er de virksomheder som har behov for det, som vil ønske at udsætte deres betaling af ejendomsskat. Desuden giver model 2 mulighed for at udskyde betalingen til kommunen i længere tid end model 1. Ulempen ved henstanden er at virksomhederne som udgangspunkt skal betale renter til kommunen. Men kommunen har mulighed for spærre og dette og dermed undlade at opkræve renter.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Forslagene har ingen budget og regnskabsmæssig betydning for kommunen. Der er alene tale om en likviditetsmæssig forskydning.

    Vurdering

    Administrationen vurderer at model 1 og 2 har samme effekt i forhold til at hjælpe økonomiske trængte virksomheder, men da model 2 har et lavere likviditetstræk som følge af, at den målrettet de virksomheder som ønsker henstand, anbefales model 2.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at der gives mulighed for at virksomheder med CVR-nummer kan få henstand med betalingen af ejendomsskattens 2. rate i 2020 frem til 31.12.2020 og at der spærres for rentebetaling i denne periode.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 5 Økonomi i relation til ny ferielov fra 1. september 2020 (ØK)

    SagsID/Sagsnummer: 20/7563
    Sagen afgøres i: Byrådet
    ny_ferielov_regler.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal Byrådet tage stilling til model for afregning af indefrosne feriepenge i forbindelse med overgang til ny ferielov, samt finansiering heraf, med henblik på at beslutningen indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2021.

    Beskrivelse af sagen

    Ferieloven ændres med virkning fra den 1. september 2020. Ændringen betyder, at alle medarbejdere fremover afholder ferie med løn samtidig med, at ferien opspares – også kaldet ”samtidighedsferie”. Der vedhæftes bilag, der viser virkningen af de nye ferieregler for medarbejderne.

     

    Værdien af ferie optjent i perioden fra 1.september 2019 til 31. august 2020 indefryses og udbetales først til den ansatte når denne opnår folkepensionsalderen eller på anden måde forlader arbejdsmarkedet. De indefrosne feriemidler skal afregnes til en nyoprettet fond, benævnt ”Lønmodtagernes Feriemidler”, der administreres af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

     

    Selv om den samlede ferieafvikling set over et helt arbejdsliv vil være uændret, har den nye ferielov alligevel økonomiske konsekvenser for kommunens samlede budget og for de enkelte institutioner.

     

    Kommunens samlede budget

    Nuværende medarbejdere har efter den gamle ferielov skubbet en ferieopsparing foran sig, og kommunen har skubbet udgiften til den samlede opsparede ferie foran sig ”i al fremtid”. Efter den nye ferielov skal den opsparede ferie pr. 31. august 2020 udbetales til lønmodtagerne i takt med at de opnå pensionsalderen eller på anden måde forlader arbejdsmarkedet, det vil sige over de næste ca. 50 år.

     

    Den samlede forpligtelse kan først opgøres eksakt efter den 31. august 2020, men det anslås, at den vil være omkring 110 mio. kr.

     

    Afregning af opsparede feriemidler pr. 31. august 2020 til Lønmodtagernes Feriemidler kan foretages efter følgende modeller:

     

    1. Hele beløbet kan afregnes i 2021.
    2. Afregning sker kan foretages løbende i takt med, at de medarbejdere der var ansat i overgangsperioden opnår folkepensionsalderen eller på anden måde forlader arbejdsmarkedet. Over de næste 30 år vil antallet at medarbejdere der opnår folkepensionsalderen være nogenlunde konstant, og den årlige afregning forventes i gennemsnit at ville udgøre ca. 2,5 mio. kr. årligt. Herefter vil afregningsbeløbene være faldende indtil der vil være endeligt afregnet omkring år 2070.
    3. Et fast årligt beløb, dog minimum beløbet jfr. model 2.

     

    Såfremt model 2 eller 3 vælges, vil det skyldige beløb til Lønmodtagernes Feriemidler blive indekseret med en sats der afspejler den generelle lønudvikling ifølge DA’s strukturstatistik. De seneste tre år har lønudviklingen udgjort mellem 2,1 % og 2,6 %.

     

    Indekseringen af de indefrosne feriemidler betyder, at kommunen reelt får en renteudgift, der ikke tidligere har været der. Udgiften skal dog først afregnes til Lønmodtagernes Feriemidler samtidig med, at der også afregnes for den pågældende medarbejder, der har nået folkepensionsalderen eller på anden vis har forladt arbejdsmarkedet.

     

    Det vurderes dog, at det med den nuværende situation på de finansielle markeder, vil være vanskeligt at sikre et afkast der er højere end indekseringen i betragtning af de bindinger, der er for kommunernes placeringen af midler.

     

    Kommunen har derfor et økonomisk incitament til at afregne feriemidlerne så hurtigt som likviditeten tillader det. Det skal anføres, at Ringsted Kommune ikke har likviditet til at afregne 110 mio. kr. i 2021, såfremt de vedtagne anlægsprojekter gennemføres som forudsat.

     

    Uanset hvilken afregningsform der vælges, vil afregningen ikke påvirke kommunens serviceudgifter, idet afregningerne skal foretages fra en nyoprettet central konto, der ikke indgår i servicerammen.

     

    I nedenstående tabel er vist de økonomiske konsekvenser at de tre afregningsmodeller, herunder tre scenarier for model 3 med afregningsperioder på henholdsvis 53 år, 30 år og 10 år. Der er forudsat en indeksering på 2,5 % årligt.

     

    *) Beløbene er estimeret ud fra de medarbejdere, der opnår folkepensionsalderen inden afregning. Den endelige afregning vil kunne afvige herfra.

     

    Det foreslås, at model 3a vælges, og at der fra 2021 budgetteres med 2,5 mio. kr. årligt, og at der, i det omfang de forfaldne feriepenge udgør mindre end budgettet, foretages frivillig indbetaling op til det afsatte budgetbeløb. Beløbet afsættes på en ny udvalgsbevilling under Økonomiudvalget. Valget kan senere ændres, såfremt det måtte ønskes.

     

    Institutionernes budgetter

    For kommunens institutioner vil ændringerne i ferieloven også have økonomisk betydning.

     

    Tidligere har udgiften til afregning af opsparet ferie efter den gamle ferielov været afholdt af den enkelte institution, hvor den pågældende medarbejder er ansat, når han/hun forlod institutionen.

     

    Der vil fremover være en mindreudgift til afregning af opsparet ferie, dels fordi man overgår til samtidighedsferie, så medarbejderne vil have mindre opsparet ferie til udbetaling, når de forlader institutionen, og dels fordi afregningen af den opsparede ferie efter den gamle ferielov, der indefryses i overgangsperioden afregnes fra en central konto. Til gengæld må det formodes, at nye på arbejdsmarkedet vil holde ferie med løn tidligere, hvilket kan medføre forøgede udgifter til vikarer.

     

    Den luft, der skabes i de decentrale lønbudgetter kan ikke generelt forudses, da det forudsætter kendskab til fremtidig personaleomsætning. Såfremt decentrale budgetter reduceres generelt, vil det på kort sigt medføre serviceforringelser i enkelte institutioner.

     

    Det foreslås derfor, at institutionerne ikke finansierer afregningerne til fonden som en generel reduktion af lønbudgetterne, men at afregningsbeløbet afsættes i det tekniske budgetforslag for 2021, finansieret af det økonomiske råderum.

    Økonomi

    Det foreslås, at der i det tekniske budget for 2021 afsættes 2,5 mio. kr. årligt finansieret af det økonomiske råderum.

    Vurdering

    Fordele og ulemper ved ovenstående afregningsmodeller:

     

    Model

    Fordele

    Ulemper

    1

    (Total afregning i 2021)

    Kommunen sparer indekseringsbeløb fra 2022, idet der kun foretages indeksering frem til afregning.

    Kommunens likviditet vil blive udfordret, såfremt vedtagne anlægsprojekter gennemføres som planlagt. 

    2 (Afregning i takt med forfald.)

    Det mindste beløb der kan afregnes.

    Beløbet vil variere fra år til år afhængigt af hvor mange af de medarbejdere, der har fået indefrosset feriemidler, der opnår folkepensionsalderen eller på anden måde forlader arbejdsmarkedet.

    3

    (Afregning med fast årligt beløb)

    Der afsættes et fast budget hvert år. Kommunen sparer indekseringsbeløb for de afregninger der foretages før forfald.

    Vil belaste de økonomiske råderum i det omfang der afregnes udover forfaldne beløb.

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at der i det tekniske budgetforslag for 2021 afsættes 2,5 mio. kr. årligt fra 2021 jfr. model 3 på en ny udvalgsbevilling under Økonomiudvalget finansieret af det økonomiske råderum.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 6 Budgetrapport 1 - pr. 31. marts 2020 (ALLE)

    SagsID/Sagsnummer: 20/7035
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_budgetrapport_1._kvt._2020.pdf.pdf bilag_2_-_skattefinansieret_drift.pdf.pdf bilag_3_-_foreslaaede_budgetaendringer_1._kvt._2020.pdf.pdf bilag_4_-_byudvikling_marts_20.pdf.pdf bilag_5_-_detaljeret_anlaegsoversigt_marts_2020.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

    x

    x

    x

    x

    x

    x

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Hermed forelægges kommunens budgetrapport for 1. kvartal 2020. Rapporten dækker perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020.

    Beskrivelse af sagen

    Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 3 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2020 inkl. overførsler fra 2019. Overførslerne er medtaget som de er indstillet til Byrådet med forbehold for endelig godkendelse den 11. maj 2020.

     

    Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

     

    Selve afrapporteringen på tabelform fremgår på laveste bevillingsniveau delt i indtægter og udgifter i bilag 2. I bilag 3 fremgår detaljerne vedr. de tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og som søges godkendt i forbindelse med sagen. Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden fremgår af bilag 4. Den specificerede anlægsoversigt fremgår af bilag 5.

     

    COVID-19

    Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. KL og kommunerne er ved at skabe klarhed over hvilke udgifter er bliver påvirket heraf i både opadgående og nedadgående retning, og der vil i den kommende tid være en tæt dialog mellem KL og kommunerne om omfanget af de merudgifter COVID-19 medfører. Regeringen har tilkendegivet at merudgifterne vil blive undtaget fra servicerammen i 2020 og at den ønsker at kompensere for finansiering af merudgifterne, således at serviceniveauet på de borgernære velfærdsområder ikke bliver påvirket.

    Budgetrapporten er baseret på nedenstående ”Corona-forudsætninger”:

     

    • De resterende skolebørn kommer tilbage i skole efter sommerferien 2020
    • Store forsamlinger tillades først efter 1. september 2020
    • Svømmehal åbnes først efter 1. september 2020
    • Værnemidler bruges i samme omfang som nu resten af 2020
    • Ældreplejen køre på samme måde som nu resten af 2020
    • Merudgifter til rengøring er på samme niveau som nu resten af 2020.

     

    Resultat af ordinær drift

    Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 47,5 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2019 og andre reguleringer.

    Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 33,2 mio. kr. hvilket er 14,3 mio. kr. lavere end budgetteret.

     

    Det forventede driftsoverskud på 33,2 mio. kr. inkludere:

     

    • Et forventet mindreforbrug på tekniske serviceudgiftspulje på 15,5 mio. kr.
    • Et forventet mindreforbrug på den sociale inveseringsfond 6,6 mio. kr.
    • Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 11,6 mio. kr.

     

    Til sammen giver disse tre områder et forventet mindreforbrug på 33,7 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Hvis man korrigere for mindreforbruget på de tre ovenstående områder vil det forventede resultat af den ordinære drift være -0,5 mio. kr. og det forventede resultat af den ordinære drift vil være 48,0 mio. kr. lavere end budgetteret.

     

    Det forventes, at kommunen bliver helt eller delvist kompenseret for merudgifter til beskæftigelse, ligesom der forventes kompensation for de merudgifter der relaterer sig til COVID-19.

     

     

    Serviceudgifter

    Der forventes serviceudgifter i 2020 på 1.645,1 mio. kr., hvilket er 17,1 mio. kr. over servicerammen, der udgør 1.628,0 mio. kr.

     

    Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

     

    Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

     

    Det bemærkes at Regeringen har tilkendegivet at merudgifterne vedrørende COVID-19 vil blive undtaget fra servicerammen i 2020 og at den ønsker at kompensere for finansiering af merudgifterne, således at serviceniveauet på de borgernære velfærdsområder ikke bliver påvirket.

     

    Finansiering

    Kommunens finansieringsindtægt forventes samlet set at blive 2.326,8 mio. kr. i 2020, hvilket er 0,5 mio. kr. mindre end budgetteret.

     

     

    Skattefinansieret drift

    For den skattefinansierede drift er det samlede korrigerede budget 2.277,1 mio. kr., og der forventes et samlet merforbrug på 12,7 mio. kr.

     

    Det forventede merforbrug på den skattefinansierede drift inkludere:

     

    • Et forventet mindreforbrug på tekniske serviceudgiftspulje på 15,5 mio. kr.
    • Et forventet mindreforbrug på den sociale inveseringsfond 6,6 mio. kr.
    • Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 11,6 mio. kr.

     

    Til sammen giver disse tre områder et forventet mindreforbrug på 33,7 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Hvis man korrigere for mindreforbruget på de tre ovenstående områder vil det forventede merforbrug på den skattefinansierede drift være 46,4 mio. kr.

     

    Det forventes, at kommunen bliver helt eller delvist kompenseret for merudgifter til beskæftigelse, ligesom der forventes kompensation for de merudgifter der relaterer sig til COVID-19

     

    Økonomiudvalget

    På økonomiudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 18,3 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til den tekniske serviceudgiftspulje med et forventet mindreforbrug på 15,5 mio. kr. og den sociale inveseringesfond med et forventet mindreforbrug på 6,6 mio. kr.

     

    I henhold til den økonomiske politik er der i det korrigerede budget 2020 en teknisk serviceudgiftspulje med henblik på at reservere serviceramme til at håndtere overførsel af uforbrugte budgetbeløb mellem budgetår. Puljen udgør i 2020 15,5 mio. kr. og kan ikke benyttes til at finansiere andre formål.

     

    I de foreslåede budgetændringer der fremgår af bilag 3 foreslås det, at puljen tilbageføres til likvide aktiver, idet den nu har optjent sit formål.

     

    Der forventes et merforbrug på Ledelse og Personale på 4,0 mio. kr.

     

    Klima- og Miljøudvalget

    På Klima- og Miljøudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til et forventet mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på Glatførebekæmpelse.

     

    Plan- og Boligudvalget

    På Plan- og Boligudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 15,0 mio. kr. Merforbruget kan henføres til Ejendomsstaben.

     

    7 mio. kr.af det forventede merforbrug skyldes den politiske beslutning om at samle udgifter til rengøring og indvendig vedligehold i Ejendomsstaben. Udgifterne er således medregnet, mens indtægterne først tilgår området med de foreslåede budgetændringer i denne sag. Hvis de foreslåede budgetændringer vedtages, forventes der et merforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbrug til ekstrarengøring som konsekvens af COVID-19 forventes at blive 7 mio. kr.

     

    Børne- og Undervisningsudvalget

    På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes der et samlet mindreforbrug på 2,9 mio. kr. På området Skoler forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr., på området Dagtilbud til børn forventes der et samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr. På Børn og unge forventes der et merforbrug på 1,1 mio. kr.

     

    Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et merforbrug på 7,9 mio. kr.

     

     

    Det forventede mindreforbrug på Sundhed kan henføres til et forventede mindreforbrug på 11,6 mio. kr. vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering i 2020 som først betales i 2021.

     

    På Handicap, social og psykiatri området forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr.

     

    På området Unge – social under 25 år (under/over 18) forventes et samlet merforbrug på 5,6 mio. kr., hvoraf de 3,5 mio. kr. kan henføres til en ny dyr handicapsag.

     

    På beskæftigelsesområdet forventes et samlet merforbrug på 15,5 mio. kr. som primært er en konsekvens af Corona-krisen.

     

    Ældre- og Genoptræningsudvalget

    På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes et merforbrug på 7,9 mio. kr., hvoraf de 5,1 mio. kr. kan henføres til det forventet merforbrug i hjemmeplejen.

     

    Kultur og Fritidsudvalget

    På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 5,3 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til et forventet merforbrug på 3,1 mio. kr. i Ringsted Sportscenter som har været lukket pga. restriktioner om forsamlingsforbud og store forsamlinger samt et forventet merforbrug på  1,5 mio. kr. i Ringsted Kongrescenter, hvor alle kulturarrangementer i perioden 7. marts til 1. september er flyttet eller aflyst pga. COVID-19.

     

    Skattefinansierede anlæg

    Forbruget på de skattefinansierede anlæg pr. 31. marts er 27,5 mio. kr. ud af budgettet på 347,5 mio. kr. svarende til en forbrugs-% på 8 %. Der forventes et forbrug på 266 mio. kr. i 2020, hvilket udgør et forventet mindreforbrug på 80,9 mio. kr.

     

    Likviditet

    Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage er pr. 31. marts 293,9 mio. kr. På samme tidspunkt sidste år var den gennemsnitlige likviditet 308,1 mio. kr.

     

    Finansiel strategi

    Kommunen har p.t. lån for i alt 440,4 mio. kr. Heraf udgør ustøttede lån til ældreboliger 92,4 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 36,3 mio. kr.

    Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 61 %. Det er en overholdelse af den

    finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen

    af gæld i CHF udgør p.t. ca. 32 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der

    fastsætter maksimum til 50 %.

     

    Investering

    Kommunen har pr. 31. marts investeret 345,8 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -1,08 % på årets 3 første måneder. Det negative afkast skyldes at prisfastsættelsen på kommunens obligationsbeholdning er påvirket negativt pga. Corona-krisen. Der er administrationens forventning at renter og kurser vil normalisere sig henover resten af året.

     

    Kommunens tilgodehavender

    Pr. 31. marts 2020 udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 47,1 mio. kr. De

    samlede restancer udegjorde pr. 31. december 2019 60,7 mio. kr. inklusiv en deponering på 15,1 mio. kr. vedr. salget af storparcellen Arsenalet. Kommunens samlede tilgodehavender er faldet med ca. 13,6 mio. kr. i 2020, inklusiv deponeringen på 15,1 mio. kr. der er blevet frigivet. Korrigeret for deponeringen er kommunens samlede tilgodehavende steget med 1,5 mio. kr. i 2020.

     

    Foreslåede budgetændringer

    Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere

    beskrevet i bilag 3

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

    Vurdering

    I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er det administrationens vurdering at det overholdes.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
    2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 19-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-05-2020

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Henrik Kjær

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 7 Anlægsoversigt 2020 (ALLE)

    SagsID/Sagsnummer: 20/912
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_anlaegsoversigten_marts_2020_total.pdf bilag_2_-_pbu_-_anlaegsoversigten_marts_2020.pdf bilag_3_-_kmu_-_anlaegsoversigten_marts_2020.pdf bilag_4_-_buu_-_anlaegsoversigten_marts_2020.pdf bilag_5_-_kfu_-_anlaegsoversigten_marts_2020.pdf bilag_6_-_samu_-_anlaegsoversigten_marts_2020.pdf bilag_7_-_oek-by_-_anlaegsoversigten_marts_2020.pdf bilag_8_-_aegu_-_anlaegsoversigten_marts_2020.pdf

    Indledning

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til en anlægsoversigt for 2020 over alle nye og tidligere vedtagne projekter.

    Beskrivelse af sagen

    Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

     

    Det fremgår af anlægsoversigten, hvilke anlægssager, der arbejdes på i 2020, se bilag 1 – Anlægsoversigten marts 2020 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

     

    • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
    • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
    • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
    • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
    • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
    • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
    • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

     

    Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2020, men som der stadig arbejdes på i 2020. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager, som starter op i 2020 og færdiggøres i 2020 eller fortsætter efter år 2020.

     

    I anlægsoversigten er der markeret med krydser, i hvilke kvartaler i 2020 der arbejdes på anlægssagerne.

     

    Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

     

    Anlæg der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler) oprettes med særskilt anlægsnummer, når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over, hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

     

    Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger, som følge af politiske eller administrative ønsker.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik over, hvilke anlægssager der er forventes at starte op i 2020, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2020 og hvilke anlægssager der fortsætter efter år 2020, samt hvad status er. 

     

    Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2020 godkendes.

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 19-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-05-2020

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Henrik Kjær

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 8 Status, videre proces og indhold i eventuel ny organisering af Ringsted Kongrescenter (genoptaget) (KFU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/6648
    Sagen afgøres i: Byrådet
    notat_vedr._kongressen_i_erhvervsdrivende_fond.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

    x

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Med denne sag gives der en status på arbejdet med eventuel ny organisering af Ringsted Kongrescenter. Der fremlægges endvidere en proces- og tidsplan for det videre arbejde.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Kongrescenters hovedopgaver er i dag todelte; 1) drift og udvikling af kongrescentret, og 2) turisme- og eventsekretariatsfunktion for Ringsted Kommune. Byrådet besluttede i juni 2019, at der skulle arbejdes videre med oplæg til organisering af Ringsted Kongrescenter i en model, hvor der kan indgås en driftsaftale kommunen og en erhvervsdrivende fond.

     

    På baggrund af Byrådets beslutning har administrationen indhentet erfaringer fra andre kommuner om processen ved og indholdet af lignende organiseringsmodeller for musik/kulturhuse. Administrationen har derudover også gennemført indledende drøftelser med mulige aktører bag en eventuelt lokalt forankret fond ift. vilje til at etablere erhvervsdrivende fond, der vil indgå en driftsaftale omkring Ringsted Kongrescenter.

     

    Med denne sag er der udarbejdet et notat (bilag 1). Notatet gennemgår kortfattet, hvilke forhold der politisk vil skulle tages stilling til i forbindelse med, at driften af Ringsted Kongrescenter eventuelt skal overgå til en erhvervsdrivende fond. Notatet består af 7 dele:

     

    1)      Oplæg/rammer for leje- og driftsaftale vedr. bygning med erhvervsdrivende fond

    2)      Overblik over udestående anlægs- og genopretningsopgaver i de nærmeste år

    3)      Oplæg/rammer for driftsaftale ift. kultur

    4)      Oplæg/rammer for driftsaftale ift. event og turisme

    5)      Oplæg/rammer for vedtægter for en erhvervsdrivende fond

    6)      Budgetestimat for Ringsted Kongrescenter i erhvervsdrivende fond

    7)      Vilkår for medarbejdere og ledere ved overgang fra kommune til fond

     

    Notatet indeholder ikke udtømmende redegørelser for ovenstående eller færdige oplæg til dokumenter, men skitserer på overordnet plan fx via overblik, hovedtal eller en fortegnelse over hovedpunkter, hvilke forhold og beslutninger, der vil skulle indgå i og træffes beslutning om, såfremt driften af Ringsted Kongrescenter skal overgå til en erhvervsdrivende fond.

    Notatets indhold og overblik skal desuden anvendes i den videre dialog med en erhvervsdrivende fond, idet endeligt indhold i driftsaftale og lejeaftale vil blive fastlagt efter dialog/forhandling med den erhvervsdrivende fond.

     

    Administrationen gør særligt opmærksom på fire forhold:

     

    1. At overblikket over de udestående genopretningsopgaver i de kommende år samlet set vurderes at udgøre kr. 3.980.000, som der ikke er afsat budget til. Genopretningsopgaverne prioriteres i øjeblikket af Byrådet i den samlede pulje af genopretningsopgaver i kommunen, men i forbindelse med en eventuel drifts- og lejeaftale med en erhvervsdrivende fond vurderer administrationen, at fonden vil ønske en aftale om udbedring af genopretningsopgaver fx over en 3-5 årig periode

     

    1. At der er planlagt anlægsopgaver (zinktag) til kr. 2,1 mio. kr., hvor der er afsat budget til 2021.

     

    1. At der er gennemført besigtigelse og vurdering af årligt huslejeniveau ved to uafhængige mæglere i oktober 2019. Mæglerne vurderer, at markedsprisen for det årlige huslejeniveau for udleje af Ringsted Kongrescenter er:

     

    Mægler 1: 2.175.000

    Mægler 2: 3.250.000

     

    Markedsvurderingen for udleje ligger dermed i spændet kr. 2.175.000-3.250.000. Udlejen vil endeligt blive fastlagt efter forhandling med eventuel erhvervsdrivende fond, og udlejeniveauet vil blive fastlagt efter rammerne for en konkret lejeaftale er kendt. Administrationen gør opmærksom på, at budgettet til drift af Ringsted Kongrescenter i dag i regi af Ringsted Kommune ikke indeholder de samlede udgifter til husleje. Det må derfor forventes, at en fremadrettet driftsaftale med en erhvervsdrivende fond vil skulle indeholde et beløb, der kan dække huslejebetaling.

     

    1. At Ringsted Kongrescenter har beregnet, at der er et indtægtspotentiale for Ringsted Kongrescenter i en erhvervsdrivende fond omkring kultur-og kongresarrangementerne fra år 2021 og frem på kr. 1.347.000. Vurderingen er dermed, at der er et indtægtspotentiale, som Ringsted Kommune og fonden vil skulle forhandle om ift. at merindtægterne fx kan anvendes til at reducere et kommunalt driftstilskud til en fond bag Ringsted Kongrescenter ift. det nuværende budget for Ringsted Kongrescenter eller at merindtægterne kan anvendes til at højne aktivitetsniveau eller kvalitet i Ringsted Kongrescenter.

     

    I forhold til, at Ringsted Kongrescenter kan overgå til drift i en erhvervsdrivende fond fra 1. januar 2021 vil proces- og tidsplanen for det videre arbejde være:

     

    1. kvartal 2020

    Videre dialog med aktører bag eventuel fond om indhold/rammer for driftsaftale

     

    Dannelse af fond (vedtægter) inkl. rejsning af fondskapital (ikke kommunalt)

     

    Udarbejdelse af oplæg til:

     

    1)      Leje- og driftsaftale for erhvervsdrivende fond vedr. bygning, Nørretorv 55

    2)      Igangsættelse/prioritering af anlægs- og genopretningsopgaver i de nærmeste år for Ringsted Kongrescenter

    3)      Driftsaftale ift. kultur ml. kommune og erhvervsdrivende fond

    4)      Driftsaftale ift. event og turisme ml. kommune og erhvervsdrivende fond

     

    1. kvartal 2020

    Politisk beslutning vedr. ovenstående samt endelig beslutning om Ringsted Kongrescenter i fond eller ej

     

    Hvis ja til fond:

    Planlægning af overgang fra kommune til fond

     

    Varsling af medarbejdere ift. virksomhedsoverdragelse fra Ringsted Kommune/Ringsted Kongrescenter til ansættelse hos fond

     

    Hvis nej til fond:

    Ringsted Kongrescenter fortsætter i eksisterende kommunal organisering

     

    1. og 4. kvartal 2020

    Hvis ja til fond:

     

    Forberedelse og endelig klargøring af overgang fra kommune til fond, herunder:

    -          Udskillelse/overtagelse af administrative systemer

    -          Overtagelse af forpligtigelser mv.

    -          Detailplanlægning af samarbejde ml. kommune og fond om drift, aktiviteter mv.

    -          Osv.

     

     

    Inddragelse og høring

    Ingen. Ringsted Kongrescenters LMU er orienteret om status på processen, ligesom kongrescentrets LMU vil blive hørt i forbindelse med, at der foreligger konkret oplæg til organisering af Ringsted Kongrescenter i regi af erhvervsdrivende fond, såfremt der skal arbejdes videre med dette.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    I forhold til aktuelt status samt fremadrettet indhold i eventuelle aftaler med en erhvervsdrivende fond vurderer administrationen, at det med det foreliggende notat og de indledende sonderinger fortsat er muligt at arbejde i retning af drift af Ringsted Kongrescenter i regi af en erhvervsdrivende fond. Det er administrationens vurdering, at der lokalt er interesse for etablering af en erhvervsdrivende fond til formålet. Og det er administrationens vurdering, at hovedpunkterne i den fremadrettede dialog og forhandling med en eventuel erhvervsdrivende fond er identificeret. Som det fremgår af sagen, er det også administrationens vurdering, at

     

    • en erhvervsdrivende fond vil ønske en aftale om udbedring af genopretningsopgaver fx over en 3-5 årig periode
    • budgettet til driftsaftalen med en erhvervsdrivende fond skal indeholde et beløb til huslejebetaling
    • der er et indtægtspotentiale for en erhvervsdrivende fond, som kan bruges til reduktion af driftstilskuddet fra kommunen eller flere aktiviteter/højere kvalitet i Ringsted Kongrescenter

     

    Men administrationen vurderer også, at disse punkter vil skulle forhandles med den erhvervsdrivende fond.

     

    Administrationen vurderer også i forlængelse af proces- og tidsplanen, at arbejdet og drøftelserne med en eventuel erhvervsdrivende fond nu går ind i en fase, hvor en fond vil skulle anvende tid og økonomi til dannelsen af en erhvervsdrivende fond. Dermed vil fonden have en forventning om, at Byrådets intention er at arbejde for indgåelsen af en driftsaftale for Ringsted Kongrescenter fremadrettet – om end indgåelsen formelt først vil ske, når der foreligger et endeligt aftalegrundlag, som Byrådet kan tage stilling til.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at

     

    1. Orientering om status tages til efterretning

    2. Proces- og tidsplan godkendes

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 10-12-2019

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

    Beslutning i Økonomiudvalget den 07-01-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 13-01-2020

    Godkendt

     

    Ej til stede: Mette Ahm-Petersen

    Supplerende sagsfremstilling

    Administrationen har arbejdet efter den tidsplan, som Byrådet vedtog i januar 2020 for det videre arbejde med muligheden for driften af Ringsted Kongrescenter i en erhvervsdrivende fond, herunder løbende dialog med aktører bag eventuel fond.

     

    Arbejdet har været sat i bero af den aktuelle corona/Covid-19-situation og bl.a. har den aktørgruppe, som arbejder på at etablere en erhvervsrivende fond, aflyst et planlagt informationsmøde for virksomheder og interesserede medio april 2020 pga. forsamlingsforbuddet.

     

    Ringsted Kongrescenter har været lukket ned for aktiviteter siden corona/Covid-19-situationens begyndelse i marts 2020. Den 7. og 8. maj 2020 fremlagde Folketingets partier de aktuelle planer for den trinvise genåbning af Danmark i de såkaldte faser 2 og 3. Disse betyder, at Ringsted Kongrescenter fortsat ikke er i drift, og at det aktuelt ikke er muligt at få en konkret vurdering af, hvornår der igen må gennemføres hverken større eller mindre kulturarrangementer i Ringsted Kongrescenter. Forventeligt vil forsamlingsforbuddet blive fastholdt på niveauet 30-50 personer fra den 8. juni og frem til og med august 2020.

     

    På den baggrund har Ringsted Kongrescenter aflyst og flyttet en lang række aktiviteter fra foråret og forsommeren 2020 til efterår 2020 samt vinter og forår 2021, men det er fortsat uklart, om og hvordan mulighederne bliver for gennemførelse af koncerter, konferencer, stand up mv. resten af 2020 samt ind i 2021.

     

    Ringsted Kongrescenter er bl.a. derfor også kommet med i de statslige kompensationsordninger vedr. løn, som administrationen pt. arbejder på at afklare den præcise afdækning af for Ringsted Kongrescenters vedkommende via den fælles organisation for de største danske kultur- og kongreshuse, DKK. I alt er vurderingen pt. (primo maj 2020), at de økonomiske konsekvenser for Ringsted Kongrescenter for 2020 bliver et tab på kr. 1,5 mio. kr. i 2020, såfremt en fuld genåbning er mulig fra 1. september 2020. Hvis dette ikke bliver tilfældet vil det økonomiske tab blive større.

     

    Vurderingen fra administrationen er således, at den aktuelle og fremadrettede driftssituation for Ringsted Kongrescenter i øjeblikket gør det vanskeligt at sikre både et klart overblik over aktivitetsmuligheder samt økonomi i driften af Ringsted Kongrescenter i 2020 og fremadrettet, der kan danne et sikkert grundlag for både en erhvervsdrivende fonds igangsættelse og Byrådets beslutning om vilkår for en driftsaftale mellem Ringsted Kommune og en erhvervsdrivende fond. Administrationen har ligeledes været i dialog med aktørgruppen, som har arbejdet på at forberede en erhvervsdrivende fond, og de angiver, at de ikke mener, at det er tiden lige nu til at danne en erhvervsdrivende fond til drift af kongrescentret. Gruppen anbefaler således en ”time out” i arbejdet. Administrationen tilslutter sig denne vurdering og anbefaler, at sagen genoptages, når der er klarhed omkring de fremadrettede driftsforhold for Ringsted Kongrescenter. Administrationens vurdering er således, at det ikke er realistisk at have en målsætning om etablering af fond samt indgåelse af driftsaftale mellem Ringsted Kommune og en erhvervsdrivende fond omkring driften af Ringsted Kongrescenter fra årsskiftet 2020/2021.

     

    Direktionen indstiller, at sagen genoptages, når der er klarhed omkring de fremadrettede driftsforhold for Ringsted Kongrescenter.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 19-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 9 Forlængelse af driftsaftale med Landsbyhuset Gyrstinge (KFU, BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 20/4348
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_underskrevet_driftsaftale_1.1.2011-31.12.2020.pdf.pdf bilag_-_udkast_til_ny_driftsaftale_landsbyhuset_gyrstinge_1.1.2021-31.12.2030.pdf bilag_samling_af_de_to_svar_fra_kildeskolen_og_gyrstinge_if.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    X

     

     

     

    X

    X

     

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal Byrådet beslutte om man ønsker at indgå en ny 10-årig driftsaftale med Landsbyhuset Gyrstinge.

    Beskrivelse af sagen

    Landsbyhuset i Gyrstinge er etableret som en selvejende institution, og drives af en fondsbestyrelse. Den nuværende driftsaftale udløber den 31. december 2020, og har virket i 10 år.

     

    Jf. kommunalfuldmagten, så kan kommunen stille lokaler til rådighed for borgere til kultur- og fritidsaktiviteter, så længe timerne der købes kun går til kommunale formål (i dette tilfælde til undervisning af Kildeskolens elever og til foreningslivet).

     

    I 2009 besluttede det daværende Kultur- og Fritidsudvalg at sikre en minimumsramme for driften af huset i forhold til fritidsdelen. De 600 timer som der ifølge driftsaftalen er købt til fritidsdelen benyttes i dag af Gyrstinge IF. Alle idrætsforeninger har dog mulighed for at søge om timer i hallen i forbindelse med sæsonfordelingen.

     

    I 2011 da byggeriet af Landsbyhuset stod færdigt, indgik det daværende Børne- og Undervisningsudvalg en lignende aftale i forbindelse med betaling for brug af Landsbyhuset til idrætsundervisning og SFO-aktiviteter.

     

    Administrationen har bedt skolelederen på Kildeskolen og formanden for Gyrstinge IF om en kort evaluering af benyttelsen af Landsbyhuset. Svarene vedlægges som bilag.

     

    Skolelederen oplyser, at undervisningen er højnet, da både skole og SFO benytter sig af idrætsfaciliteterne i Landsbyhuset – ligesom fordelen ved at eleverne kan gå direkte fra skolen til hallen undervisningstid frem for at skulle fragte sig til en af de øvrige skolehaller fremhæves. Kildeskolens daværende gymnastiksal kan ikke længere benyttes, da den bruges til depot, og omklædningsfaciliteterne er nedlagt.

     

    Skolelederen oplyser endvidere, at brugen af Landsbyhuset har fremmet åben skole-samarbejdet mellem skole, foreningsliv og lokalmiljøet.

     

    Formanden for Gyrstinge IF vurderer, at Landsbyhusets gode faciliteter har højnet undervisningen af foreningens medlemmer. Afstanden for medlemmerne til Landsbyhuset vægtes også her som en stor fordel, og endelig fremhæver formanden det gode samarbejde der er mellem foreningen og Landsbyhusets bestyrelse.

     

    Økonomien i aftalerne mellem Ringsted Kommune og Landsbyhuset finansieres af to bevillinger, der administreres af Skolecenteret og Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenteret. Skolecenterets andel i 2020 er på 363.611 kroner, og Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenterets andel er på 203.778 kroner i 2020. Beløbene prisfremskrives årligt.

     

    Administrationen har været i dialog med Landsbyhuset Gyrstinge. Landsbyhuset Gyrstinge ønsker en genforhandling på samme vilkår som den nuværende aftale. Den nuværende aftale samt udkast til ny aftale vedlægges som bilag.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det er vurderingen, at aftalen er med til at understøtte livet i lokalesamfundet både hvad angår skoledelen og fritidsdelen. Skoledelen i forhold til at stille faciliteter til rådighed for Kildeskolens undervisning og for fritidsdelen i forhold til at tilbyde gode og moderne faciliteter til rådighed for foreningslivet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at administrationen at der indgås en ny 10-årig driftsaftale jf. bilaget.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 19-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 10 Måltal for søgning til erhvervsuddannelser (genoptaget) (BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 20/4058
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_kl_-_kommunalt_ansvar_for_ofoelgning_i_eud-aftalen_herunder_maaltal_for_soegning_til_erhvervsuddannelser.pdf.pdf bilag_2_-_alle_tilmeldinger_til_ungdomsuddannelserne_med_skolenavn_2020.xlsx.xlsx bilag_3_-_alle_ringsted_skoler._statistik_fra_optagelse_fordelt_paa_udd.type_2020.xlsx.xlsx bilag_4_-_byskovskolen_afd_benloese._statistik_fra_optagelse_fordelt_pr_udd.typer_2020.xlsx.xlsx bilag_5_-_campusskolen_statistik_fra_optagelse_samlet_pr._udd.type_2020.xlsx.xlsx bilag_6_-_vigersted_skole_statistik_fra_optagelse_fordelt_paa_udd.type_2020.xlsx.xlsx maaltal_for_soegning_til_erhvervsuddannelser.docx

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

    x

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag er genoptaget fra BUU-møde 20. april. Den supplerende sag indeholder ønskede præciseringer. Der skal træffes beslutning om måltal for unge, der søger erhvervsuddannelser for det kommende år.

    Beskrivelse af sagen

    I 2018 indgik regeringen og forligspartier EUD-aftalen, ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”, for at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne. Aftalen adresserer behovet for flere faglærte i fremtiden. Som opfølgning på EUD-aftalen fra 2018 har KL indgået ny aftale, som indebærer, at kommunerne hvert år udarbejder måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne og præsenterer disse på kommunens hjemmeside. Dette træder i kraft fra 2020 (bilag 1).

     

    Børne- og Undervisningsudvalget skal derfor en gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse. Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

     

    • Erhvervsuddannelserne, både EUD og EUX
    • Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
    • Øvrige (FGU & STU samt ungdomshøjskoler, udlandsophold, arbejde eller andet)

     

    Endvidere fremgår det af lovkravet, at kommunen skal udarbejde en handlingsplan, hvis søgetallet til erhvervsuddannelserne er under 10 %. Handlingsplanen skal beskrive, hvilke initiativer der iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Dette vurderes dog ikke at være relevant for Ringsted Kommune, da søgningen til erhvervsuddannelserne overstiger de 10 %.

     

    I EUD-aftalen er fokus hovedsagelig på mere praksisfaglighed i folkeskolen via samarbejde mellem kommuner og erhvervsskoler. Dette samarbejde er etableret i Ringsted Kommune.

    Derudover er der i Ringsted Kommune en Ungeenheden, som blev etableret i 2012 og som har fokus på tværgående indsatser ift. overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelser.

     

    Hvordan er status for fordelingen i Ringsted Kommune?

     

    Ifølge tal fra Undervisningsministeriets Databank ser fordelingen af 9. og 10. klasseelevers søgning til ungdomsuddannelserne ud som vist i to nedenstående søjlediagrammer over en treårig periode:

     

    Fig. 1: Valg af ungdomsuddannelse for 9. kl i % fordelt på gym., EUD og øvrige uddannelser.

     

     

    Øvrige uddannelser dækker over FGU, STU, ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde eller andet.

     

    Fig. 2. Valg af ungdomsuddannelse for 10. kl. i % fordelt på gym., EUD samt FGU, STU & Øvrige

     

    Kilde: www.uddannelsesstatestik.dk

     

    Af ovenstående søjlediagram ses for begge årgange samlet set over de sidste tre år et fald i søgningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser på over 24,1 %. Samtidig ses en stigning for unge 9. klasser, der søger en erhvervsuddannelse over samme periode med 6,7 %.

     

    Af ovenstående søjlediagram ses desuden, at en relativt stor procentdel af de unge har søgt erhvervsuddannelser i Ringsted Kommune i 2020. På landsplan har 16,8 % af 9. klasserne søgt erhvervsuddannelser mod Ringsted Kommunes 24,8 %. Til sammenligning søgte 23,1 % af 10. klasses elever på landsplan i 2020 ind på erhvervsuddannelser mod 35,1 % i Ringsted Kommune.

     

    Søgningen til ungdomsuddannelserne i 2020

    De aktuelle samlede tal for ansøgninger til ungdomsuddannelserne, som er indgivet 1. marts 2020 ser derfor ud som følger:

     

     Fig. 2: Ringsted Kommune. Samlet søgning til ungdomsuddannelser 1. marts 2020 (9. & 10.)

     

    EUD

    Gymnasiale udd.

    FGU & STU

    Øvrige

    30,5 %

    53,3 %

    3,6 %

    12,6 %

    Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

     

    Sammenlignet med 2019-tal er der sket følgende ændringer:

     

    9. klasse:

    Gymn.udd.:  62,2 % i 2029 – 61 % i 2020 – et fald på 1,2 %

    EUD:  18,1 % i 2019 – 24,4 % i 2020 – en stigning på 6,3 %

    Øvrige: 17,2 % i 2019 – 14,2 % i 2020 – et fald på 3 %

     

    10. klasse:

    Gymn.udd.: 46,8 % i 2019 – 46,3 % i 2020 – et fald på 0,3 %

    EUD: 37,2 % i 2019 – 35,1 % i 2020 – et fald på 2,1 %

    FGU & STU: 8,9 % i 2019 – 6,2 % i 2020 – et fald på 3,7 %

    Øvrige: 6,3 % i 2019 – 11, 2 % i 2020 – en stigning på 4,9 %

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Der er med Økonomiaftalen for 2020 ikke afsat yderligere midler til implementering af lovgivningen, dvs. at opgaven skal løftes inden for gældende ramme.

    Vurdering

    Direktionen vurderer, at den individuelle vejledning til alle elever (også de uddannelsesparate) samt styrkelse af den kollektive vejledning af forældre og af lærerne vil føre til at flere elever vil vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse eller øvrige tilbud.

     

    På baggrund af UU Ringsteds samlede vurdering foreslås derfor følgende måltal vedtaget for det kommende år:

     

    Måltal, elever efter 9. klasse:

          En reduktion ift. ansøgninger til gymnasiale uddannelser på 2 %

          En stigning ift. ansøgninger til erhvervsuddannelserne på 4 %

          En reduktion ift. unge der vælger øvrige tilbud på 2 %

     

    Elever efter 10. klasse

          Status quo ift. ansøgninger til gymnasiale uddannelser

          En stigning af ansøgninger til erhvervsuddannelserne på 3 %

          En reduktion ift. unge, der vælger øvrige tilbud på 3 %

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at ovenstående måltal fastsættes for det kommende år, og at disse præsenteres på Ringsted Kommunes hjemmeside

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-04-2020

    Sagen udsættes, der ønskes en præcisering af tallene i sagsfremstillingen.

    Supplerende sagsfremstilling

    Denne sag er genoptager fra Børne- og Undervisningsudvalgs møde 20. april, da man ønskede yderligere præcisering. Herunder rettelse af fejl i beregninger og præcisering af gruppen øvrige. Disse rettelser er foretaget i nedenstående tekst. Identisk tekst i ovenstående sagsfremstilling er udeladt.

     

    Hvordan er status for fordelingen i Ringsted Kommune?

     

    Ifølge tal fra Undervisningsministeriets Databank ser fordelingen af 9. og 10. klasseelevers søgning til ungdomsuddannelserne ud som vist i to nedenstående søjlediagrammer over en treårig periode:

     

    Fig. 1: Valg af ungdomsuddannelse for 9. kl i % fordelt på gym., EUD, FGU & STU samt Øvrige

     

    Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

     

    Kategorien ”Øvrige” i søjlediagrammet dækker over ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde eller andet og altså ikke efterskoler eller anden 10. kl. Elever, der efter 9. kl. vælger at tage 10. kl. på en efterskole eller et andet 10. kl. tilbud, figurerer derfor ikke i ovenstående statistik.

     

    I 2020 er der således 24,8 % af eleverne fra 9. årgang i Ringsted Kommune, som vælger en erhvervsuddannelse. En stigning på 6,7 % over de sidste tre år. Til gengæld ses et fald på søgningen til gymnasiale uddannelser på 8,5 % over samme tidsperiode.

     

    Fordelingen for 10. klasserne ser ud som følger:

     

    Fig. 2. Valg af ungdomsuddannelse for 10. kl. i % fordelt på gym., EUD samt FGU & STU samt Øvrige, som dækker over ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde eller andet.

     

    Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

     

    For 10. klassernes vedkommende ses et fald over en treårig periode i begge kategorier. Der er 2,5 % færre, der vælger EUD i 2020 end i 2018, og 4,4 % færre, der vælger en gymnasial uddannelse i 2020 sammenlignet med 2018. Til gengæld ses en stigning på 5,3 % i andelen af 10. klasser i Ringsted Kommune, som efter endt grunduddannelse vælger en ungdomshøjskole, et udlandsophold, arbejde eller andet, som dækkes af kategorien ”Øvrige”.

     

    Søgningen til ungdomsuddannelserne i 2020

     

    Fig. 3: 9. kl. uddannelsesvalg på landsplan sammenlignet med 9. kl. i Ringsted Kommune i 2020

    Klassetrin

    Gymnasiale udd.

    EUD

    FGU & STU

    Øvrige

    9. kl. landstal

    75,1 %

    16,8 %

    0 %

    6,0 %

    9. kl. RK

    61,0 %

    24,8 %

    0 %

    14,2 %

    Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

     

    Fig. 4: 10. kl. uddannelsesvalg på landsplan sammenlignet med 10. kl. i Ringsted Kommune

    Klassetrin

    Gymnasiale udd.

    EUD

    FGU & STU

    Øvrige

    10. kl. landstal

    68,8 %

    23,1 %

    4,1 %

    3,9 %

    10. kl. RK

    46,3 %

    35,1 %

    6,6 %

    11,2 %

    Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

     

    Af ovenstående to diagrammer ses, at der på begge årgange er en betydelig større andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse i Ringsted Kommune sammenlignet med tallene på landsplan. Tilsvarende er der betydeligt færre på begge årgange, der vælger en gymnasial uddannelse i Ringsted Kommune, end det gør sig gældende på landsplan. Til gengæld er der procentuelt flere unge i Ringsted Kommune, som benytter sig af andre uddannelsestilbud som FGU & STU efter 10. klasse samt de tilbud, der dækkes af kategorien Øvrige på begge årgange. De 14,2 % i kategorien Øvrige på 9. årgang i Ringsted Kommune i fig. 3 indbefatter dog ikke den andel elever, der har søgt optagelse på en efterskole i 10. klasse eller et andet 10. klasses tilbud.

     

     

     

    Sammenlignet med 2019-tal er der sket følgende bevægelser det seneste år:

     

    9. klasse:

    Gymn.udd.:  64,2 % i 2019 – 61 % i 2020 – et fald på 3,2 %

    EUD:  18,1 % i 2019 – 24,8 % i 2020 – en stigning på 6,7 %

    Øvrige: 17,7 % i 2019 – 14,2 % i 2020 – et fald på 3,5 %

     

    10. klasse:

    Gymn.udd.: 46,8 % i 2019 – 46,3 % i 2020 – et fald på 0,5 %

    EUD: 37,2 % i 2019 – 35,1 % i 2020 – et fald på 2,1 %

    FGU & STU: 8,9 % i 2019 – 6,6 % i 2020 – et fald på 2,3 %

    Øvrige: 6,3 % i 2019 – 11, 2 % i 2020 – en stigning på 4,9 %

     

    (Se fig. 1 & 2)

     

    Afslutningsvis ses i søjlediagrammet neden for andelen af 9. & 10. klasser samlet, som har søgt gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser på landsplan og i Ringsted Kommune i 2020.

     

    Fig. 5: 9. & 10. kl. søgning på gymnasiale udd. Og EUD i Ringsted Kommune sammenlignet med fordelingen på de to uddannelser på landsplan

    Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

     

    Af ovenstående ses, at den samlede søgning til erhvervsuddannelser i Ringsted Kommune i 2020 ligger 10,6 % over landsgennemsnittet.

     

    Vedhæftet sagen er desuden UU Ringsteds opgørelser over antal og andel af elever, der har søgt ind på ungdomsuddannelserne (bilag 2, 3, 4, 5 & 6). Der skal gøres opmærksom på, at tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes med ovenstående data fra uddannelsesstatistik.dk, da UU Ringsteds opgørelser netop også indbefatter de unge, der efter 9. kl. vælger at tage 10. kl. på en efterskole eller et andet 10. klasses tilbud.

     

    Inddragelse og høring

    Ingen

     

    Økonomi

    Der er med Økonomiaftalen for 2020 ikke afsat yderligere midler til implementering af lovgivningen, dvs. at opgaven skal løftes inden for gældende ramme.

     

    Vurdering

    Direktionen vurderer, at den individuelle vejledning til alle elever (også de uddannelsesparate) samt styrkelse af den kollektive vejledning af forældre og af lærerne vil føre til, at flere elever vil vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse eller øvrige tilbud.

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at følgende måltal fastsættes for det kommende år, og at disse præsenteres på Ringsted Kommunes hjemmeside:

     

    Måltal, elever efter 9. klasse:

    • En reduktion ift. ansøgninger til gymnasiale uddannelser på 1 %
    • En stigning ift. ansøgninger til erhvervsuddannelserne på 6 %
    • En reduktion ift. unge der vælger øvrige tilbud på 5 %

     

    Elever efter 10. klasse

    • Status quo ift. ansøgninger til gymnasiale uddannelser
    • En stigning af ansøgninger til erhvervsuddannelserne på 3 %
    • En reduktion ift. unge, der vælger øvrige tilbud på 3 %

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at der ikke sker reduktion i målet for søgning til gymnasier efter 9. klasse. Som konsekvens heraf, reduceres mål for søgning til erhvervsuddannelser efter 9. klasse til 5 %.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.

  • Punkt 11 Udmøntning af 2 mio. kr. budgetreduktion på vidtgående specialundervisning (BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 20/5812
    Sagen afgøres i: Byrådet
    hoeringssvar_-_vigersted_lmu_vedr._reduktion_paa_kr._500.000_i_a-huset.doc.pdf hoeringssvar_vedroerende_ny_organisering_af_modtageklasser_-_byskovskolen_-_hoeringsvar_vedr_modtageklasser_i_ringsted_kommune.docx.pdf hoeringssvar_500.000_kr._reducering_-_skb.a-_hus_docx.doc.pdf udtalelse_fra_lmu_dagmarskolen_vedr._flytning_af_modtageklasse_-_udtalelse_vedr._modtageklassernes_flytning.docx.pdf hoeringssvar_fra_campusskolen_-_campusskolens_bestyrelse_hoeringssvar_vedr._ny_organisering_af_modtageklasserne.docx.pdf hoeringssvar_fra_campusskolen_-_hoeringssvar_vedr._modtagerklasse_lmu.docx.pdf hoeringssvar_tilpasning_af_a-husets_budget_-_hoeringssvar_budgetreduktion_padeg_vidtgadegende_specialundervisning.pdf.pdf

    Indledning

     Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

    x

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I forbindelse med budget 2020 er budgettet til vidtgående specialundervisning reduceret med 2 mio. kr.

    I denne sag skal der tages beslutning om udmøntning af budgetreduktionen på vidtgående specialundervisning.

    Beskrivelse af sagen

    I budget 2020 og fremtidige år er den centrale bevilling til betaling for vidtgående specialundervisning for skoleelever reduceret med 2 mio. kr.

    Reduktion af udgifterne til specialundervisning sker på baggrund af, at kommunen har høje udgifter til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og undervisning i skoledagbehandlingstilbud. Det er i forbindelse med budget 2020 således besluttet, at udgifterne skal nedbringes ved en bedre og større udnyttelse af egne specialundervisningstilbud og ved at sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet i eksterne tilbud.

    I denne sag beskrives tre forslag til udmøntningen af besparelsen:

    • Bedre udnyttelse af egen specialtilbud ved at budget og visitation til specialtilbud samles i Skolecenteret. Forslaget indebærer, at budget til tilbud til hjemmeboende elever i skoledagbehandling flyttes fra Børne- og Familierådgivningens foranstaltninger til Skolecenteret.
    • Bedre udnyttelse at egne tilbud og sammenhæng mellem pris og kvalitet ved at Modtageklasser organiseres mere effektivt.
    • Bedre udnyttelse af egne specialundervisningstilbud og sammenhæng mellem pris og kvalitet, ved at budgetrammen til A-huset tilpasses til det faktisk behov.

    De enkelte forslag gennemgås i det følgende.

     

    Bedre udnyttelse af egne specialtilbud ved at budget og visitation til specialtilbud samles i Skolecenteret.

     

    For elever i skoledagbehandlingstilbud foregår betalingen i dag således, at det specialiserede børneområde (Børne- og Familierådgivningen) betaler behandlingsdelen og 50 % af undervisningsdelen. Distriktsskolen betaler de resterende 50 % af undervisningsdelen. For anbragte børn betaler BFR hele udgiften.

     

    I denne sag foreslås, at Børne- og familierådgivningens andel af betalingen flyttes til Skolecenteret for så vidt angår tilbud til hjemmeboende børn. Herved opnås, at skoletilbud samles på skoleområdet og økonomi, visitation og styring kan ske på et fælles grundlag. Potentialet ved at alle skoletilbud visiteres og finansieres et sted vurderes at være væsentlige, idet det i højere grad vil være muligt at tilpasse kommunens egne tilbud til målgruppen, hvilket vil være til gavn for den enkelte elev, men også være mindre udgiftstungt for kommunen. Det vil således betyde en bedre og større udnyttelse af kommunens egne specialtilbud.

     

    BFR har i årene 2017 til 2019 i gennemsnit haft udgifter til elever i skoledagbehandlingstilbud på 8,8 mio. kr. Det er dette beløb der foreslås omplaceres fra Børne- og Familierådgivningen til Skolecenteret, Vidtgående specialundervisning. Denne løsning indebærer også, at der skal etableres et tværgående Visitationsudvalg mellem Børnecenter og Skolecenter, da et skoledagbehandlingstilbud både består af et undervisningstilbud og et behandlingstilbud efter serviceloven.

     

    Når visitation til specialskoletilbud samles i Skolecenteret, vil der desuden blive skabt et samlet overblik og indsigt i køb af skoletilbud i eksterne tilbud, hvilket vil danne grundlag for sikring af sammenhæng mellem pris og kvalitet i eksterne tilbud.

     

    Bedre udnyttelse at egne tilbud og sammenhæng mellem pris og kvalitet ved at Modtageklasser organiseres mere effektivt

     

    Til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Dette er fastlagt i ’Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog’, BEK nr. 690 af 20. juni 2014. Basisundervisning i dansk som andetsprog er organiseret i Modtageklasser.

    Elevtallet i en Modtageklasse må ikke overstige 12 elever ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende en klassestørrelse på op til 18 elever, hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

     

    En Modtageklasse må som udgangspunkt højest spænde over 3 klassetrin, men hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan en Modtageklasse dog spænde over højest 5 klassetrin.

     

    I Ringsted Kommune er Modtageklasserne placeret på dels Dagmarskolen og dels Campusskolen. Det samlede budget til varetagelse af opgaven med Modtageklasser er på 2,4 mio. kr., som er fordelt med 2/3 til Dagmarskolen og 1/3 til Campusskolen. Denne fordeling af budgettet beror på, at Dagmarskolen har 2 modtageklasser og Campusskolen tilsvarende 1 modtageklasse.

    I dette skoleår har Dagmarskolen 5 elever i Modtageklasser og Campusskolen har 3 elever. Disse 8 elever i modtageklasserne fordeler sig på nuværende tidspunkt på 6 klassetrin. Med dette elevtal i modtageklasser er den gennemsnitlige udgift pr. elev ca. 300.000 kr. årligt. Antallet af elever og alderen på eleverne kan svinge over tid, men antallet af elever i modtageklasser har været faldende i de sidste par år.

     

    For at øge fleksibiliteten i hvordan modtageklasserne dannes med hensyn til antallet af elever pr. klasse, alderssammensætningen og elevernes sproglige forudsætninger, kan opgaven i stedet placeres på Byskovskolen. Byskovskolen har til forskel fra Dagmarskolen og Campusskolen hele klasserækken fra 0. til 9. klasse. Det er en vigtig del af undervisningen i modtageklasser, at eleverne fleksibelt kan deltage i de almindelige klasser på et relevant klassetrin, efterhånden som elevernes sproglige færdigheder muliggør dette.

    Den øgede fleksibilitet i klassedannelsen i modtageklasserne muliggør samtidig, at budgettet til modtageklasser kan reduceres med 1/3 – svarende til 0,8 mio. kr. Når modtageklasserne i stedet organiseres samlet på en skole, vil opgaven kunne løses ved kun at oprette 2 modtageklasser.

    En samling af kommunens modtageklasser på en skole sikrer således, en bedre udnyttelse at egne tilbud og at der er en bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet.

     

    Den nye placering af modtageklasserne på Byskovskolen, kan implementeres ved næste skoleårs start – altså august 2020.

     

    I 2020 kan der således omplaceres 5/12 af budgettet på 783.764 kr. – svarende til 326.568 kr.

    I 2021 og frem er budgettet der kan omplaceres 783.764 kr.

    Bedre udnyttelse af egne specialundervisningstilbud og sammenhæng mellem pris og kvalitet, ved at budgetrammen til A-huset tilpasses til det faktisk behov

     

    A-huset er et af kommunens egne specialskoletilbud med et samlet budget på ca. 13 mio. kr.

    A-huset havde i 2018 et mindreforbrug på 603.812 kr., og i 2019 var der ligeledes et mindreforbrug, svarende til 590.533 kr. På trods af de realiserede mindreforbrug har A-huset i perioden leveret et godt og konstant serviceniveau.

     

    Når A-huset over flere år således har et mindreforbrug, er det et udtryk for, at sammenhængen mellem pris og kvalitet ikke er optimal. Prisen kommunen betaler for en elev i specialundervisningstilbud i A-huset afspejler budgetrammen til A-huset. Sagt med andre ord, har prisen for tilbuddet været for høj i forhold til den leverede ydelse, idet A-huset jo ikke har haft behov for at bruge hele budgetrammen for at levere det fastsatte serviceniveau.

     

    Det vurderes, at A-huset med en reduktion af budgettet på 500.000 kr. fortsat kan tilbyde det samme serviceniveau, og budgetreduktionen vil afspejle sig i prisen for en elev i A-huset.

    Ved at tilpasse budgetrammen til A-huset til det faktiske behov opnås, at et af kommunens egne specialundervisningstilbud udnyttes bedre og samtidig sikres sammenhængen mellem pris og kvalitet.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Forslagene indebærer følgende plan for udmøntning af besparelsen på 2 mio. kr. på Vidtgående specialundervisning:

     

    Udmøntningen er ikke ens i 2020 og efterfølgende år, da to af tiltagene - Modtageklasser og Tilpasning af budget i A-huset - først kan implementeres fra august 2020. Dette skyldes, at budgetterne for disse tilbud fastlægges for et skoleår ad gangen. I budget 2020 er den samlede udmøntning derfor 1,5 mio. kr. hvor udmøntningen i 2021 og frem er 2,3 mio. kr.

    Forslagene om bedre udnyttelse af egen specialtilbud og egne tilbud samt tilpasning af budget i A-huset indebærer følgende budgetomplaceringer:

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at ændret organisering af tilbud til elever i skoledagbehandling, hvor skoletilbud samles i Skolecenteret, kan bidrage til, at kommunens egne tilbud i højere grad kan imødekomme elevernes behov, og ved at flere elever er i kommunens egne tilbud kan udgifterne samtidig reduceres. Det er således muligt at udnytte kommunens egne specialtilbud i højere grad. Samtidig vil en samlet visitation til specialskoletilbud i Skolecenteret, betyde at der bliver skabt et samlet overblik og indsigt i køb af skoletilbud i eksterne tilbud, hvilket vil danne grundlag for sikring af sammenhæng mellem pris og kvalitet i eksterne tilbud.

     

    Det er endvidere administrationens vurdering, at samling af modtageklasserne på én skole øger fleksibiliteten i dannelsen af antallet af modtageklasser, hvor der samtidig er taget højde for de tosprogede elevers sproglige forudsætninger og alder. Det er derfor administrationens vurdering, at der med denne mere fleksible organisering kan reduceres i antallet af modtageklasser fra 3 til 2 klasser. En samling af kommunens modtageklasser på en skole, sikrer således en bedre udnyttelse at egne tilbud og en bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet.

     

    Det er endelig administrationens vurdering, at der kan ske en bedre udnyttelse af egne specialundervisningstilbud og en mere entydig sammenhæng mellem pris og kvalitet, ved at budgetrammen til A-huset tilpasses til det faktisk behov.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at budget på 8,8 mio. kr. til skoledagbehandlingstilbud for hjemmeboende børn, omplaceres fra Børne- og Familierådgivningen til Skolecenteret, Vidtgående specialundervisning.
    2. at kommunens modtageklasser organiseres på Byskovskolen fra skoleåret 2020/2021
    3. at budgetterne på Campusskolen, Dagmarskolen og Byskovskolen omplaceres som beskrevet i sagen og den sparede udgift til oprettelse af en modtageklasses, omplaceres til Vidtgående specialundervisning
    4. at A-husets budget reduceres med 0,5 mio. kr. med effekt fra august 2020. 

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-04-2020

    Forslag sendes i høring i LMUèr, Handicapråd og Integrationsråd. Sagen genoptages i maj 2020.

    Supplerende sagsfremstilling

    Sagen har nu været i høring i de berørte skolers bestyrelser og LMUer, Handicapråd og Integrationsråd.

     

    Der er modtaget høringssvar fra Campusskolen, Vigersted skole, Byskovskolen, Dagmarskolen og Handicapråd. Høringssvar er vedlagt som bilag.

     

    Byskovskolen, Campusskolen og Dagmarskolen har afgivet høringssvar vedrørende ny organisering af Modtageklasserne, hvor Modtageklasserne samles på Byskovskolen. Byskovskolen er positiv over forslaget om at skulle overtage opgaven med kommunens Modtageklasser fra Dagmarskolen og Campusskolen. Campusskolens LMU og bestyrelse er grundlæggende enige med forslaget om at organisere Modtageklasserne på Byskovskolen. Der gøres dog opmærksom på, at udslusning af eleverne fra Modtageklasserne til distriktsskolen skal prioriteres.  Dagmarskolens LMU ser det som positivt, at Modtageklasserne samles på en skole med klassetrin fra 0. til 9. klasse, da der øger fleksibiliteten og medfører en bedre udnyttelse af ressourcerne.

     

    Vigersted skoles LMU og bestyrelse og Handicaprådet har afgivet høringssvar om budgetreduktion af A-huset.

    Vigersted skoles bestyrelse anerkender baggrunden for budgetreduktionen, men udtrykker samtidig bekymring for serviceniveauet fremadrettet. Vigersted skoles LMU anderkender ligeledes baggrunden for budgetreduktionen.

    Handicaprådet udtrykker, at det er svært at udtale sig inden for den korte tidsfrist og på det foreliggende grundlag. Rådet udtrykker dog umiddelbart anderkendelse af budgetreduktionen, men udtrykker samtidig bekymring for serviceniveauet for eleverne i A-huset.

     

    På baggrund af de indkomne høringssvar, vurderer administrationen fortsat, at forslagene til udmøntning af den vedtagne budgetreduktion, bør gennemføres.

     

    Direktionen indstiller,

    1. at budget på 8,8 mio. kr. til skoledagbehandlingstilbud for hjemmeboende børn, omplaceres fra Børne- og Familierådgivningen til Skolecenteret, Vidtgående specialundervisning.
    2. at kommunens modtageklasser organiseres på Byskovskolen fra skoleåret 2020/2021
    3. at budgetterne på Campusskolen, Dagmarskolen og Byskovskolen omplaceres som beskrevet i sagen og den sparede udgift til oprettelse af en modtageklasses, omplaceres til Vidtgående specialundervisning
    4. at A-husets budget reduceres med 0,5 mio. kr. med effekt fra august 2020.

     

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 12 Tilbageføring af 2 mio. kr. fra specialområdet til almenområdet (BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 20/5679
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_aendringsforslag_til_budget_2020-23_ringsted_kommune.pdf.pdf bilag_2_budgetaftale_2020.pdf.pdf bilag_3_pressemeddelelse_-_budget_2020.pdf bilag_4_budget_2020._ringsted_kommune.pdf.pdf bilag_5_klk_2019._rapport_-_uddannelse_til_alle_unge_-_ringsted_kommune.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

    x

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Denne sag handler om tilbageførsel af 2 mill. kr. fra specialområdet til almenområdet, som er en del af budgetaftalen 2020, der blev indgået 5. november 2019. Med denne sag skal BUU tage stilling hvordan midlerne fra specialområdet skal anvendes.

    Beskrivelse af sagen

    I budget for 2020 (bilag 2 & 3), blev det vedtaget, dels at udgifterne på specialområdet skal nedbringes med 2 mio. Derudover at der afsættes en pulje til styrkelse af folkeskolen (bilag 2, s.4), som tilføres folkeskolens budgetramme i en størrelsesorden af 2 mio. kr.

    Denne pulje tilført folkeskolen udmøntes på baggrund af tilsvarende reduktion i udgifterne til specialundervisningen.

    I denne sagsfremstilling foreslås omfordelingen af midler fra specialområdet til anvendelse i almenområdet.

     

    Nedenfor beskrives tre forslag der øger muligheden for fastholdelse og understøttelse af elever i almenområdet og adresserer områder som efterspørges af skolerne:

     

    1) Et Pædagogisk Task Force (PTF)

    2) En central pulje til oprettelse af lokale Mellemløsninger.

    3) Øge muligheden for flere indsatser under puljen ”2 mio. kr. til styrkelse af den faglige udvikling i folkeskolerne ”

     

    1)      Pædagogisk Task Force (PTF) – organisering, indsatser og samarbejdsflader

     

    PTF bygger videre på de erfaringer, der tidligere er gjort med Inklusions Task Force, samtidigt er PTF en realisering af KLKs anbefaling i Ungeanalysen (bilag 5) om at bringe specialpædagogiske kompetencer i spil på almenområdet.

     

    Organisering

    PTF organiseres som en del af Vestervejs Skole, og personalet hentes blandt skolens faste personale.

     

    Indsatser

    PTF kan tilbyde hurtig, pragmatisk og praksisnær hjælp til skoler, der oplever behov for støtte i komplicerede situationer.

    Hjælpen retter sig mod situationer, hvor enkeltelevers og eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i eller omkring grupper af elever, eller hvor arbejdsmiljøet er truet.

    Formålet med PTF er at sikre trivsel og udvikling i lokale fællesskaber på folkeskoler.

    PTF kan tilbyde ”varme hænder” og alternative undervisningsmiljøer til udfordrede elever, for at give ro og plads til at arbejde med den lokale udvikling og afklaring af fremtidige muligheder.

    PTF vil altid arbejde med:

    • Lokal kapacitetsopbygning og transfer
    • De kommunale Pejlemærker for god undervisning
    • Tidsafgrænsede indsatser med opfølgning efter afsluttet indsats

    PTF arbejder med indsatser på fire niveauer:

     

    Ledelsesniveau - Altid

    Fælles planlægning af PTF-indsats og støtte til den lokale ledelse igennem og efter processen

    Teamniveau - Ofte

    Støtte til professionelle læringsfællesskaber i samarbejde med den lokale ledelse, hovedsageligt via aktionslæring og co-teaching

    Medarbejderniveau - Sjældent

    Støtte til individuel kompetenceudvikling i samarbejde med den lokale ledelse.

    Elevniveau

    Ressourcer til det lokale læringsmiljø i samarbejde med den lokale ledelse

     

    Samarbejdsflader

    PTF skal samarbejde tæt med den enkelte folkeskole, Kompetenceenheden og skolecenterets konsulentenhed. Det tætte samarbejde med folkeskolerne varetages i hverdagen af en fast tilknyttet koordinerende medarbejder, således at kendskabet til den lokale kontekst sikres. Det strategiske samarbejde med de lokale skoleledelser varetages af Vestevejs Skoles ledelse.

     

    2)      Central pulje til Lokale Mellemløsninger

     

    Midlerne i den centrale pulje til Lokale Mellemløsninger kan søges af folkeskoler, der oplever udfordringer, som kræver ekstra ressourcer i en tidsafgrænset periode. Puljen retter sig mod situationer, hvor enkeltelevers og eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i eller omkring grupper af elever

    Midlerne kan søges til elevrettede indsatser, eksempelvis:

     

    • Oprettelse af familieklasser
    • Tolærerordninger
    • Udvidet skole/hjemsamarbejde
    • Opsøgende aktiviteter uden for skoletid
    • Udvikling af lokale inkluderende læringsmiljøer

    Det foreslås at den centrale pulje administreres af skolecenteret

     

    3)      Styrkelse af muligheden for at lave to-lærerordninger (co-teaching) og andre specifikke indsatser

     

    Der har været en stor søgning på mere end det dobbelte af rammen på 1 mio. kr. på indsatsområde 4 i ”styrkelse af den faglige udvikling i folkeskolerne ”. En øget tilførsel af midler til to-lærerordninger giver skolerne en mulighed for at lave flere konkrete indsatser, hvor der er særligt behov for det. Co-teaching er en metode som har dokumenteret effekt på elevernes læring. Udmøntningen kan eventuelt målrettes indskolingen.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Ordningen finansieres gennem omfordeling af 2 mio. kr. fra specialundervisningen til almenområdet.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering at en fordeling af puljen på 2 mio kr. til 1) ”Pædagogisk Task Force” og 2) ”En central pulje til understøttelse af oprettelse af lokale mellemløsninger” bedst giver skolerne mulighed for at lave hurtige og smidige indsatser efter lokalt behov, når elever er i fare for at blive ekskluderet og klassefællesskaber er truet. Det er ligeledes administrationens vurdering at skoler med lokale udfordringer kan tilgodeses ved hjælp til etablering af mellemløsninger herunder to-lærerordninger.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at puljen på 2 mio. kr. anvendes til

     

    1. Oprettelse at et pædagogisk taskforce som understøtter folkeskolerne med 1 mio. kr.
    2. Medfinansiering af lokale mellemløsninger 1 mio. kr.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-04-2020

    Sagen udsat til maj 2020.

    Supplerende sagsfremstilling

    Denne sag blev udsat på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april 2020, da den hænger sammen med sagen ”Udmøntning af 2 mio kr. budgetreduktion på vidtgående specialundervisning”, som udvalget besluttede at sende i høring, og som genoptages på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i maj.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt med en bemærkning om, at der i 2022 tages konkret stilling til merbesparelsen på kr. 283.764.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.

  • Punkt 13 Til-/Framelding til statslig pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner (BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 20/4048
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_beslutning_i_direktionen_den_01-04-2020.pdf bilag_2_-_ringsted_kommune_tilmelding.pdf bilag_3_-_liste_over_foreloebig_fordeling_af_tilskud.pdf bilag_4_-_foelgebrev_pulje_til_normeringer.pdf bilag_5_-_aktstykke.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

    x

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal endelig godkende Direktionens beslutning fra 01-04-2020 om tilmelding til den statslige pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner.

    Beskrivelse af sagen

    Børne- og Undervisningsministeriet har i sit brev af 24. marts 2020 (Bilag 4) anmodet kommunen om senest den 15. april 2020 at give tilbagemelding på, om den ønsker at tilmelde sig den statslige pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner. Tilbagemeldingen skulle ske ved udfyldelse af til-/frameldingsblanket (Bilag 2).

     

    Ringsted Kommune har den 3. april 2020 meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at kommunen tilmelder sig den statslige pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner (Bilag 2). Dette med forbehold for byrådets godkendelse i maj måned, idet det samtidig konstateres at BUU ikke kunne nå, at behandle sagen på sit møde den 20. april 2020 inden for den givne tidsfrist. Direktionens beslutning herom er vedlagt som bilag 1.

     

    Byrådet skal derfor beslutte, om den ønsker at godkende Direktionens beslutning og modtage de ca. 3 mio. kr. fra den statslige pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner.

     

    Formål
    Tildelingspuljens formål er at påbegynde arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer.

     

    Tilskuddets anvendelse:

    Tilskuddet skal anvendes ud over kommunens vedtagne budgetter for 2020 på dagtilbudsområdet, og en eventuel budgetmæssig omprioritering på området må ikke skyldes det tildelte tilskud.

     

    Tilskuddet skal anvendes til pædagogisk personale i følgende typer af daginstitutioner:

    • Kommunale daginstitutioner (§ 19, stk. 2)
    • Selvejende daginstitutioner (§ 19, stk. 3)
    • Udliciterede daginstitutioner (§ 19, stk. 4)
    • Puljeordninger (Etableret efter tidligere regler for dagtilbud, jf. § 101 og § 102)

     

    Tilskuddet skal anvendes til:

    • Løn- og pensionsudgifter til pædagogisk personale, som varetager en funktion i direkte tilknytning til børnene, i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitutioner. Lønudgiften skal svare til de faktisk afholdte lønudgifter, der kan henføres til medarbejdere, og som vil kunne dokumenteres via lønsedler og eventuel tidsregistrering.

     

    Tilskuddet kan endvidere anvendes til:

    • Relaterede udgifter i direkte tilknytning til det pædagogiske personale i form af overhead så som husleje, it, kompetenceudvikling mv., dog maksimalt svarende til 20% af løn- og pensionsudgifterne.
    • Udgifter til revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse.

     

    Kommunerne skal afslutningsvis aflægge regnskab og redegøre for at midlerne er anvendt inden for de fastlagte formål. Eventuelle uforbrugte midler tilbagebetales. For en nærmere gennemgang henvises til Bilag 4.

    Der forhandles fortsat om midlerne til normeringer i år 2021 og frem, herunder om en model for lovbundne minimumsnormeringer.

    Inddragelse og høring

    Ingen høring.

    Økonomi

    Kommunen modtager 3.006.000 kr. fra puljen.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at børnene vil profitere af den højere normering.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Ringsted Kommune tilmelder sig den statslige pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Godkendt.

  • Punkt 14 Orientering om Pilotnaturpark Ringsted (KMU, PBU, KFU)

    SagsID/Sagsnummer: 17/18639
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1._ansoegningsskema_til_danske_naturparker_pilotnaturpark_ringsted_4.0.pdf.pdf bilag_2._bilag_1_projektbeskrivelse_og_udviklingsstrategi_pilotnaturpark_ringsted.pdf.pdf bilag_3._bilag_3_budget_og_finansieringsplan_for_pilotnaturpark_ringsted.pdf.pdf bilag_4_tidsplan_for_pilotnaturpark_natur.pdf.pdf bilag_5_tidsplan_for_pilotnaturpark_friluftsliv.pdf.pdf bilag_6_tidsplan_for_pilotnaturpark_formidling.pdf.pdf bilag_7_tidsplan_for_pilotnaturpark_kultur_erhv_turisme.pdf.pdf bilag_8._bilag_11_kort_over_pilotnaturpark_ringsted.pdf.pdf bilag_9._bilag_8_vedtaget_kommissorium_for_brugerraad_for_haraldsted_soe.pdf.pdf bilag_10._bilag_9_helhedsplan_for_haraldsted_soe_og_gyrstinge_soe.pdf.pdf bilag_11._bilag_9a_naturplan_for_gyrstinge_soe.pdf.pdf bilag_12_bilag_10_helhedsplan_for_ringsted_aadal.pdf.pdf bilag_13._bilag_12_kort_over_beskyttet_natur_og_natura_2000.pdf.pdf bilag_14._bilag_13_kort_med_de_stoerste_vandloeb.pdf.pdf bilag_15_bilag_14_kort_over_fredninger.pdf.pdf bilag_16._bilag_2_areal-analyse_pilotnaturpark_ringsted.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

    x

    x

     

    x

    x

     

    x

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag orienteres der om oprettelsen af Pilotnaturpark Ringsted. Klima- og Miljøudvalget blev på udvalgsmødet den 20. juni 2019 præsenteret for mulighederne, for at oprette en naturpark/pilotnaturpark efter Friluftsrådets koncept Danske Naturparker. Sagen overgik efterfølgende til budgetforhandlingerne og der blev i budget 2020 afsat 175.000 kr. årligt til arbejdet med at oprette en naturpark via et pilotprojekt. 

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Kommune ansøgte pr. 1. marts 2020 Friluftsrådet om at oprette en pilotnaturpark og den 18. marts 2020 godkendte Friluftsrådet kommunens ansøgning. Pilotnaturpark Ringsted er dermed  godkendt og oprettet. 

     

    Ansøgningsmaterialet bestod af et ansøgningsskema (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2-16). De vigtigste bilag er projektbeskrivelsen (bilag 2), budget- og finansieringsplanen (bilag 3) og tidsplanerne (bilag 4-7). Disse bilag indeholder en oversigt over nuværende og fremtidige opgaver og projekter inden for temaerne natur, formidling, friluftsliv, turisme, erhverv og kulturarv.

     

    De væsentligste opgaver i pilotperioden er:

    1. at fastlægge den geografiske afgrænsning af naturparken. Pilotnaturparken er oprettet uden en fast afgrænsning. Der er ansøgt på baggrund af et udpeget potentiel naturparkområde (bilag 8), og det område vil være udgangspunktet for afgrænsningen. Men den endelige afgrænsning kan blive anderledes og vil være helt afhængig af lodsejernes interesse og velvilje. Afgrænsningen skal indarbejdes i kommuneplanen og skal fastlæggelse på baggrund af lodsejerinddragelse.

     

    1. at udarbejde en naturparkplan, der beskriver udviklingsplanerne inden for natur, formidling, friluftsliv, turisme, erhverv og kulturarv i naturparken. Planen skal udarbejdes i samarbejde med lodsejere, borgere og brugere af naturparken. Naturparkplanen skal politisk godkendes før den kan vedlægges en ansøgning om oprettelse af en certificeret naturpark.

     

    1. at nedsætte et naturparkråd. Naturparkrådet skal nedsættes af Byrådet og bestå af lodsejere og relevante interessenter. Friluftsrådet anbefaler, at formandsposten varetages af en politiker. Naturparkrådet skal være nedsat, før der kan ansøges om oprettelse af en certificeret naturpark. Rådet skal inddrages i naturparkplanen, være rådgivende og inspirere til nye projekter og udvikling af naturparken.

     

    1. at oprette en hjemmeside og tilhørende app med markedsføring og formidling om naturparken og de muligheder, der er for natur-, kultur- og friluftsoplevelser. Der vil blive sat fokus på fortællinger, der kan skabe lokal idensitet samt udarbejdelse af kortmateriale og visning af flotte fotos. 

     

    1. at indhente fondsmidler. Der skal i første omgang skabes overblik over mulighederne for fondsansøgninger. I forbindelse med fondsansøgninger og evt. tildeling af fondsmidler kan der blive stillet forslag om, at kommunen understøtter fondsmidler med egenfinansiering til for eksempel nye anlæg.

     

    1. at gennemføre lodsejer- og borgerinddragelse.

    Inddragelse og høring

    Kommunen har orienteret de 9 største lodsejere inden for det potentielle naturparkområde, om oprettelsen af pilotnaturparken. Det samme gælder for Grønt råd, Brugerrådene for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, Øvre Suså vandløbslaug, Landsbyklyngen Søskovlandet, Landbyforum og lokalrådene. Disse interessenter vil sammen med pilotnaturparkens øvrige lodsejere, brugere og foreninger mv. blive en del af pilotprojektets borgerinddragelsesproces.

     

    Friluftsrådet og Ringsted Kommune udsendte i forbindelse med godkendelsen af pilotnaturparken pressemeddelelser. Friluftsrådet varetager en del af markedsføringen af pilotnaturparken.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at det første og vigtigste i pilotprojektet er at få involveret pilotnaturparkens lodsejere og få den geografiske afgrænsning på plads. Store dele af det potentielle naturparkområde består af private arealer og lodsejernes rettigheder og interesser skal respekteres. Flere lodsejere er bekymrede for, at en naturpark vil føre til øget færdsel og dermed forstyrrelse af dyrelivet i deres skove og naturarealer. Administrationen vurderer derfor, at det er vigtigt, at der ikke kun er fokus på benyttelse af pilotnaturparken, men også og ikke mindst på beskyttelse af naturen.

     

    I starten af pilotprojektet vil der endvidere være fokus på formidling og på etablering af samarbejde mellem kommunen og pilotnaturparkens interessenter om pilotnaturparkens udviklingsplaner.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen om oprettelsen af Pilotnaturpark Ringsted tages til efterretning.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 19-05-2020

    Taget til efterretning.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-05-2020

    Taget til efterretning.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2020

    Taget til efterretning.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-06-2020

    Taget til efterretning.

     

    Klima- og Miljøudvalget skal forelægges sag vedrørende en tydelig politisk inddragelse og inddragelse af relevante interessenter i processen.

    Beslutning i Byrådet den 08-06-2020

    Taget til efterretning med Økonomiudvalgets bemærkning.

  • Punkt 15 Anlægsbevilling til optimering af trafikafvikling Nordre Ringvej (Genoptaget) (KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/20612
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_oekonomiafsnit_anlaeg_354_version_2.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

    x

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling for anlæg af optimering af trafikafvikling på Nordre Ringevej

    Beskrivelse af sagen

    Ved Byrådets vedtagelse af budget 2019 den. 5. november 2019, pkt. 2 blev der givet et rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. til projekt ”Optimering af trafikafvikling Nordre Ringvej”.

     

    Der er ofte opstuvning i eftermiddagsmyldertrafikken mellem motorvejen og rundkørslen ved Ringstedet, hvilket medfører at trafikafviklingen i rundkørslen ophører med at fungere. For at skabe mere kapacitet til trafikken skal busstoppestedet i retning mod Benløse sideflyttes ud i en buslomme, så der kan frigøres to spor i retning mod motorvejen. Ud over at flytte busstoppestedet skal vejmarkering og skiltning tilpasses.

    Ud for busstoppestedet er der i dag mange fodgængere der krydser Nordre Ringvej, hvilket kan være farligt. Der er endnu ikke sket ulykker, men for at forhindre at det sker, opsættes et hegn i midterrabatten.

     

    I anlægsperioden vil bustoppestedet blive midlertidigt nedlagt, da det ikke vil være muligt for busserne at stoppe ved busstoppestedet.

     

    Tidsplan

    Nedenstående figur viser den forventede tidsplan for projektet.

    Økonomi

    Oversigt over forventet forbrug (hele 1.000kr.)

    Rådgiver

    250

    Entreprenør

    2.250

    Uforudset

    500

    Intern

    100

     

     

    I alt

    3.100