Du er her

Handicaprådet - 11-09-2019

Handicaprådet - 11-09-2019

Dato: Onsdag den 11. september 2019 Tid: Kl. 17:30
Udvalg/Råd: Handicaprådet
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    SagsID/Sagsnummer:
    Sagen afgøres i: Handicaprådet

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Godkendt.

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

  • Punkt 2 Opfølgning siden sidst

    SagsID/Sagsnummer: 19/14
    Sagen afgøres i: Handicaprådet

    Beskrivelse af sagen

    Opfølgning og tilbagemelding på de pointer og spørgsmål, som Handicaprådet har rejst fx i høringssvar, jf. beslutning på møde i Handicaprådet den 21. august.

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Der blev orienteret om følgende:

    • Borgerrådgiverens generelle udtalelse om Myndighedsenhedens praksis for optagelse af møder vil blive behandlet i Byrådet. Det er besluttet at alle generelle udtalelser fra borgerrådgiveren skal behandles i Økonomiudvalg og Byråd.

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

  • Punkt 3 Status for vederlag til plejefamilier

    SagsID/Sagsnummer: 19/14
    Sagen afgøres i: Handicaprådet

    Beskrivelse af sagen

    Børnecenterchefen orienterer om status for vederlag til plejefamilier.

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Børnecenterchefen orienterede om følgende:

    • Ringsted Kommune har et højere niveau for vederlag til plejefamilier ift. andre kommuner 
    • Der er igangsat et forløb med genforhandling af kontrakter med plejefamilier, som forventes afsluttet i efteråret 2019
    • Børnecenterchefen påpegede, at kommunen vil gå langt for at undgå, at aftaler mellem plejefamilier og kommunen ophører på grund af nye kontrakter, men at risikoen ikke kan udelukkes. DH-siden af Handicaprådet udtrykte bekymring for denne situation
    • Erfaringer fra andre kommuner viser, at risikoen for aftaleophør mellem plejefamilier og kommunen er lav.

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

  • Punkt 4 Planlægning af temamøde med Børnecenter og Skolecenter

    SagsID/Sagsnummer: 19/14
    Sagen afgøres i: Handicaprådet

    Beskrivelse af sagen

    Handicaprådet besluttede den 15. januar at planlægge tre temamøder med relevante centre og enheder i administrationen i 2019, herunder et fælles temamøde med Børnecenter og Skolecenter. Sekretariatet har sidenhen aftalt, at de to centre deltager på Handicaprådets møde den 12. november.

     

    Som en del af planlægningen kan Handicaprådet udvælge emner og spørgsmål, som temamødet kan tage udgangspunkt i.

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Handicaprådet ønsker fokus på følgende emner og spørgsmål:

    • Samarbejde mellem Børnecenter og Skolecenter med fokus på tværfagligt samarbejde ift. børn med særlige behov
    • KLK’s analyse af unge- og skoleområdet (analyse vedlægges som bilag til dagsorden)
    • Ombygning af Benløsegården, herunder også skolevejen dertil
    • Status på proces med nye kontrakter med plejefamilier
    • Børn i udsatte positioner i dagtilbud

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

  • Punkt 5 Halvårlig orientering om uddeling af tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019

    SagsID/Sagsnummer: 18/20451
    Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget
    bilag_til_orienteringssag_ss18_oversigt_over_ansoegninger_1._halvaar_2019.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

    x

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Kultur- og Fritidsudvalget uddeler hvert år § 18 tilskud til frivilligt socialt arbejde.  Tilskuddet gives i henhold til de indsatsområder, der er udpeget, og tilskuddet kan ansøges løbende. Afgørelse om § 18 tilskud træffes administrativt i Erhverv-, Fritids og Kommunikationscentret med efterfølgende halvårlig orientering til Kultur- og Fritidsudvalget.

    I denne sag orienteres udvalget om hvilke ansøgninger, der er indtil videre er indkommet og afgjort i 2019.

    Beskrivelse af sagen

    Der er indkommet 20 ansøgninger om § 18 tilskud, hvoraf 3 har fået afslag. De øvrige ansøgninger har modtaget helt eller delvist tilskud. Begrundelser for modtagelse af tilskud og for afslag af tilskud fremgår af bilag.

    Opgørelsen er foretaget pr. 12. juni 2018.

     

    Tilskuddene er fordelt på fire ud af fem indsatsområder.  

     

    Ansøgningernes fordeling på indsatsområder:

    Indsatsområde

    Antal ansøgninger

    Ældre og ensomme

    9

    Særligt udsatte grupper

    7

    Handicappede

    1

    Patientforeninger

    2

    Integration på tværs af etniske grupper

    1

    Misbrugsområdet ved Café Dagmar

    Årligt tilskud I alt kr. 400.000

     

    Der er uddelt kr. 147.399 i alt. Herefter resterer kr. 177.601 til uddeling i resten af 2019.

     

    Muligheden for at ansøge om § 18 tilskud bliver løbende formidlet af flere forskellige kanaler.

    Inddragelse og høring

    Efter udvalgets behandling af sagen, sendes den til orientering i Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd og Frivilligråd.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at de uddelte tilskud er omfattet af indsatsområderne for uddeling af § 18 tilskud.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 20-08-2019

    Taget til efterretning

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Orienteringen er taget til efterretning.

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

  • Punkt 6 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

    SagsID/Sagsnummer: 19/10534
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    X

    X

     

     

    X

     

    X

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

     

    Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.

    Beskrivelse af sagen

    På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

     

    Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede bilag, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne.

     

    Administrationen foreslår få ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

     

    Lov om social pension:

    • Ansøgninger om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg efter reglerne i lovens §§ 14 a – 14 c behandles med to ugers frist af Borgerservice. Personligt tillæg efter lovens § 14 behandles af Arbejdsmarkedscenteret med fem ugers frist. Denne arbejdsfordeling har været gældende i flere år. I forbindelse med den seneste godkendelse af sagsbehandlingsfristerne blev det ved en fejl ændret, så det fremgik, at Borgerservice tog sig af alle de nævnte tillæg. Dette foreslås rettet, så den reelle opgavefordeling afspejles.

     

    Lov om social service (serviceloven):

    • Socialpædagogisk støtte efter § 85. Nuværende frist er tre uger, som foreslås sat op til fem uger med følgende begrundelse. Sagsbehandlingen involverer et møde med borgeren, hvilket på grund af den korte frist medfører, at der skal findes en mødedato indenfor kort tid. Erfaringsmæssigt giver dette ofte vanskeligheder, ikke mindst fordi det tit kan være svært at komme i kontakt med borgeren. Derudover er der tale om et komplekst, skriftligt dokumentationsarbejde, som tager tid. I de fleste tilfælde er det derfor ikke muligt at overholde den nuværende frist på tre uger. 
    • Merudgifter efter § 100. Nuværende frist er 16 uger, som foreslås sat op til 20 uger. Myndighedsenheden anslår, at den nuværende frist overskrides i halvdelen af sagerne. Sagsbehandlingen er helt afhængig af indhentelse af dokumentation fra flere aktører, herunder borger og læger ad flere omgange, idet Ankestyrelsens praksis på området stiller store krav til dokumentationsgrundlaget for afgørelsen.
    • Beskæftigelsestilbud samt aktivitets- og samværstilbud efter §§ 103 og 104 henholdsvis, som har en sagsbehandlingsfrist på fire uger. I de fleste sager kan der først træffes en afgørelse, når borgeren har gennemført 14 dages praktik i det pågældende tilbud, og forud for dette skal der indgås en aftale med praktikstedet. Inden der kan træffes afgørelse, skal der desuden afholdes møde med borgeren. Der foreslås en differentieret frist på seks uger, hvor der indgår et praktikforløb i vurderingen, og fire uger i de sager, hvor der ikke indgår praktikforløb.
    • Nødkald efter § 112. Nuværende frist er på to uger, som foreslås sat op til fire uger som tidligere. Den nuværende frist er for kort til, at sagsbehandleren kan indsamle relevante data og træffe afgørelse på et fyldestgørende grundlag. I akutte tilfælde har hjemmesygeplejen mulighed for at sætte et akutkald op hos borgeren, som fungerer på samme måde.
    • Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne efter § 141. For nuværende skelnes der mellem ”mindre sager”, hvor fristen er fire uger, og ”komplekse sager”, hvor fristen er 16 uger. I praksis er det naturligt, at handleplanen udarbejdes i forbindelse med, at Myndighedsenheden træffer afgørelsen i den pågældende sag som et led i vurderingen af den hjælp, borgeren har behov for. Den eneste undtagelse hertil er, hvis borgere bor på et krisecenter eller forsorgshjem, hvor det er forstanderen, som har bevillingskompetencen, mens myndighedsenheden skal udfærdige handleplanen. Det foreslås derfor, at fristen ændres til at følge den gældende frist for den pågældende indsats/sagstype, medmindre der er tale om en borger på krisecenter eller forsorgshjem, hvor fristen på fire uger foreslås fastholdt.

     

    Lov om repatriering

    • Hidtil har fristerne for lovens §§ 7, 8 og 10 været anført under ét uden angivelse af typen af hjælpen. Dette foreslås ændret, så der fremgår en frist for hver af ydelsestyperne. Dette vil gøre det mere forståeligt for borgeren at finde fristen for den pågældende ydelsestype. Fristen er uændret 13 uger.

     

    Endvidere foreslår administrationen følgende nye frist:

     

    Lov om social service (serviceloven) – hjemviste sager:

    I forbindelse med en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) er der indsat en ny § 3 a, hvoraf bl.a. følger, at de frister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, også gælder, når en sag efter serviceloven hjemvises fra Ankestyrelsen. Dette betyder, at hvis udfaldet af en klagesag på servicelovs-området, som er behandlet af Ankestyrelsen, er, at Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet sagsbehandling og afgørelse hos kommunen, skal kommunen behandle sagen igen efter den fastsatte frist på det pågældende sagsområde. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager Ankestyrelsens hjemvisning. Hvis kommunen f.eks. har vedtaget en frist på to uger på det pågældende servicelovs-område, løber der dermed en ny frist på to uger fra modtagelsen af hjemvisningen. Lovgivningen giver mulighed for, at kommunen kan fastsætte kortere sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager.

     

    Administrationen foreslår, at det under fristerne for lov om social service tilføjes, at sager der hjemvises af Ankestyrelsen, afgøres med den samme frist, som gælder for den pågældende sagstype.

     

    Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne

    Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 5. februar 2018 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfristerne for 2019.

     

    Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger:

     

    Borgerservice:

    Sagsbehandlingsfristerne overholdes. Sagsbehandlerne deler opgaveporteføljen således, at de ældste sager altid tages først, og sagsbehandlingstiden holdes derved under den gældende frist. Ved risiko for fristoverskridelse – eksempelvis ved sygdom eller spidsbelastningsperiode – er der opgavedeling med resten af Borgerservice, hvilket der føres ledelsesmæssig kontrol med.  

     

    Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden:

    Overordnet set overholdes sagsbehandlingsfristerne. I det omfang sagsbehandlingsfristerne i konkrete sager ikke kan overholdes, orienteres borgeren om det og om begrundelsen for overskridelsen. Borgeren informeres samtidig om, hvornår sagen er færdigbehandlet.

     

    Børne- og Familierådgivningen:

    Som udgangspunkt overholder Børne- og Familierådgivningen sagsbehandlingsfristerne. Det kan nogle gange være nødvendigt at forlænge fristen, hvilket borgeren vil få besked om.

    Det gælder blandt andet sagsbehandlingsfrister vedrørende:

    • Ansøgning om merudgifter til forsørgelsen af et barn med nedsat funktionsevne jf. Lov om Social Service § 41, hvor der er en sagsbehandlingsfrist på otte uger.
    • Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste jf. Lov om Social Service § 42 med en sagsbehandlingsfrist på otte uger.
    • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser jf. Lov om Social Service med en sagsbehandlingsfrist på fire måneder.

     

    Årsagerne til forlængelse af fristen kan være:

    • Afventning af lægeattest/hospital
    • Afventning af statusudtalelse fra dagtilbud, skole og øvrige relevante samarbejdspartner
    • Afventning af afholdelse af det tværfaglige dialogmøde.

     

    Børne- og Familierådgivningen er opmærksomme på, at enkelte borgere har givet udtryk for manglende tilbagemeldinger fra afdelingen. Ledelsen i Børne- og Familierådgivningen har et skærpet fokus på dette, og der arbejdes målrettet på, at Børne- og Familierådgivningen overholder sagsbehandlingsfristerne og styrker orienteringen til borgerne omkring deres sagsforløb. Arbejdet omkring dette vil blive uddybet i Børne- og Familierådgivningens kvartalsorientering, som vil blive forelagt Børne- og Undervisningsudvalget i oktober 2019.   

     

    Socialpsykiatrien:

    Fristerne overholdes, og det tilstræbes, at der træffes afgørelse i løbet af tre til fem hverdage.

     

    Myndighedsenheden

    Myndighedsenhedens fagsystem er sat op til, at sagsbehandlere registrerer sagsbehandlingstider. Det har dog siden december 2018 ikke været muligt at trække rapporter på disse data i systemet, hvorfor ledelsen ikke har kunnet anvende denne ledelsesinformation i denne afrapportering.

     

    Myndighedsenheden foretager kvalitetssikring fire gange årligt, hvor der gennemgås sager på forskellige områder stikprøvevis. I den forbindelse følges der op på, hvorvidt afgørelserne er truffet indenfor sagsbehandlingsfristerne. Opfølgningen sker derudover i den daglige dialog mellem sagsbehandlere og ledelse.

     

    Det generelle billede er, at sagsbehandlingsfristerne overholdes i Myndighedsenheden. Der kan være særlige omstændigheder i konkrete sager, som gør, at det ikke er muligt at overholde fristen. Det kan eksempelvis skyldes, at det er vanskeligt at få aftaler med borger eller vanskeligt at få nødvendig dokumentation fra borger eller samarbejdspartnere. Dette gælder særligt på de områder, hvor der jf. ovenfor foreslås at forlænge fristerne, og hvor der er problemer med at overholde fristerne. Ligeledes kan ekstraordinært mange sager på et område periodevis betyde pres på sagsbehandlingsfristerne.

     

    I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, informeres borgeren om dette, og borgeren oplyses om begrundelse herfor samt oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdigbehandlet.

     

    Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne

    Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside. Den tidligere omtalte nye § 3 a i retssikkerhedsloven indfører som noget nyt, at fristerne for behandling af sager efter serviceloven skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Således er der ikke på dette område valgfrihed om offentliggørelsesmåden. Dette krav er dog allerede opfyldt, idet alle kommunens sagsbehandlingsfristerne på det sociale område, herunder serviceloven, i forvejen offentliggøres på hjemmesiden. 

    Inddragelse og høring

    Sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet.

    Økonomi

    Der er ingen økonomiske konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der er tale om få ændringer, tilretninger og tilføjelser i forhold til listen med sagsbehandlingsfrister, som blev godkendt i Byrådet den 5. februar 2018.

     

    I forhold til fristen for hjemviste sager fra Ankestyrelsen foreslår administrationen som nævnt at fastsætte fristen til den frist, som gælder/er vedtaget for den pågældende sagstype. Hjemviste sager vil i en del tilfælde kunne behandles hurtigere end denne frist, f.eks. hvis der kun skal foretages få rettelser eller mindre ændringer i vurderingen, fordi den væsentligste del af sagsbehandlingen allerede er udført. I andre tilfælde vil der dog kunne være tale om, at der skal indhentes yderligere materiale fra borgeren eller fra eksterne, hvilket oftest vil gøre det nødvendigt med ny partshøring m.v., og i nogle tilfælde vil der være tale om, at sagsbehandlingen starter helt forfra. Efter administrationens vurdering vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at operere med de samme frister for hjemviste sager.  

     

    Sagsbehandlingen foretages altid hurtigst muligt, og sagsbehandlingsfristerne er derfor ikke et udtryk for, hvor lang tid en sagsbehandling vil komme til at tage, men alene udtryk for den normale maximale sagsbehandlingstid.

     

    Ændringerne inden for lov om social service på Myndighedsenhedens område vurderes at være nødvendige for at afspejle realiteterne, idet det ofte er vanskeligt at overholde de gældende frister på grund af lang sagsbehandlingstid som følge af indhentning af materiale fra borger og eksterne, f.eks. speciallæger og sygehuse, idet planlægning af møder med borgeren i praksis er en udfordring for fristoverholdelsen, og idet ikke mindst Ankestyrelsens praksis på flere områder stiller øgede krav til dokumentationen. For så vidt angår fristen for udarbejdelse af handleplan er det administrationens vurdering, at de nuværende frister ikke afspejler arbejdsgangene i praksis, hvor handleplanen i de fleste tilfælde udarbejdes som et integreret led i sagsbehandlingen afhængigt af den enkelte indsatstype, og at den foreslåede ændring af fristerne stemmer bedre overens med realiterne i den måde, der i praksis på nuværende tidspunkt arbejdes på.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at sagsbehandlingsfristerne med de foreslåede ændringer og tilføjelser godkendes.

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    DH-siden i Handicaprådet har afgivet følgende høringssvar:

     

    ”DH anbefaler, at sagsbehandlingsfristen for § 100-sager fastholdes. Det er ikke lykkedes os at få

    oplyst, hvorfor der er behov for, at sagsbehandlingsfristen forlænges med 4 uger.

     

    DH anbefaler, at såfremt sagsbehandler står i en situation, hvor det grundet en manglende

    lægeudtalelse ikke er muligt at overholde 16 ugers-fristen, så skal ansøger/borgeren oplyses

    herom, inden de 16 uger er gået. Ansøger skal samtidig have oplyst, hvilken lægeudtalelse der

    mangler for, at sagen er tilstrækkelig oplyst. Videre skal det fremgå, at lægeudtalelsen vil blive

    sendt i partshøring til ansøger, hvorefter der vil blive truffet afgørelse i sagen.

     

    DH finder det vigtigt og borgervenligt, at ansøger/borger på den måde er med i processen.”

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

  • Punkt 7 Orientering om hjælpemiddelområdet (genoptaget)

    SagsID/Sagsnummer: 19/5303
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
    bilag_1._input_fra_andre_kommuner_vedr._kvikskranke.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

    X

     

     

     

     

    X

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Sagen indeholder en orientering om hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune efter ønske fra udvalgene.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med budgetdrøftelserne har medlemmer fra Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsket en orientering om hjælpemiddelområdet, herunder hvordan hjælpemidler bevilliges, hvor lang tid der går for at få et hjælpemiddel leveret mm.

     

    Ansøgning

    Det er Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscentret, som bevilliger hjælpemidler til alle borgere i Ringsted Kommune (0-110 år). Bevilling af hjælpemidler sker efter Lov om Social Service §§ 112, 113, 114 og 116. Borgerne kan søge om hjælpemidler via borger.dk eller ved at kontakte Myndighedsenheden, som også kan vejlede og hjælpe borgerne med ansøgningen. Det vil sige, at borgeren kan søge om hjælpemidler ved personligt fremmøde i Myndighedsenheden, telefonisk eller digitalt. De medarbejdere, som kommer i borgerens hjem, fx hjemmeplejen, kan også hjælpe borgeren med at søge om hjælpemidler.

     

    Sagsbehandling og bevilling

    Det er politisk besluttet, hvor lang tid sagsbehandlerne maksimalt må bruge på at behandle en ansøgning om hjælpemidler, og disse fremgår af kommunens hjemmeside under fanen ”Borger”. Sagsbehandlingstiden for de fleste hjælpemidler ligger på mellem 4-12 uger.

     

    De sager, som i ansøgningen indeholder tilstrækkelige oplysninger, behandles administrativt. Det betyder, at sagsbehandlingen går hurtigt, og borgeren kan have hjælpemidlet inden for få dage. Hvis der ikke er tilstrækkelige faglige oplysninger, så vil en sagsbehandlende terapeut fra Myndighedsenheden besøge borgeren, før hjælpemidlet kan bevilliges.

     

    Ansøgning om støtte til bil har svartid på 8 måneder og ansøgning om boligindretning/boligskift kan strække sig over år, da denne type sager indebærer en større analyse og involverer mange aktører. Nogle hjælpemidler kan bevilges akut inden for 0-3 dage, hvis det har afgørende betydning for borgerens helbred, eksempelvis trykaflastende madrasser som forebygger liggesår.

     

    Udlevering/levering
    Ringsted Kommune har kontrakt med Zealand Care om lager, levering og afhentning af mobilitetshjælpemidler (eksempelvis kørestole, rollatorer) og APV-hjælpemidler (hjælpemidler til brug for hensigtsmæssig pleje i hjemmet, fx plejesenge og lifte). Kontrakten indebærer blandt andet, at hjælpemidler som udgangspunkt bliver leveret hos borgeren fra dag til dag på hverdage efter afgørelsen er truffet, afhængig af hvornår borger kan være hjemme til at modtage hjælpemidlet. I weekender, hvor Myndighedsenheden er lukket, kan Zealand Care levere inden for 5 timer, hvis hjemmesygeplejen vurderer, at det er nødvendigt.  Kropsbårne hjælpemidler (eksempelvis støttestrømper og diabetesprodukter) og bleer leveres med post til borgeren efter udredning.

     

    Vedligehold og udskiftning

    Borgeren skal selv sørge for almindelig vedligehold af hjælpemidlerne, fx let rengøring, ligesom borgere med kørestole og rolletarer selv skal sørge for pumpning, lapning og evt. udskiftning af dæk og slanger. Anden reparation af hjælpemidler, som ikke virker ikke hensigten, er Myndighedsenheden behjælpelige med at afhjælpe. I akutte tilfælde kan reparationen ske inden for 5 timer, ellers er der reparation fra dag til dag. Hjælpemidler udskiftes kun, hvis det ikke er økonomisk rentabelt at reparere dem.

     

    Aflevering

    Når mobilitets- og APV-hjælpemidler ikke længere skal bruges, fx ved dødsfald, kan personale i Ringsted Kommune eller pårørende kontakte Myndighedsenheden og lave en aftale om afhentning af hjælpemidler. Hvis der er tale om engangshjælpemidler, fx kropsbårne hjælpemidler, skal disse ikke tilbageleveres.

     

    Forskellige typer af hjælpemidler

    Bleer:

    Bleer er et hjælpemiddel, som kan afhjælpe borgere med inkontinensproblemer. Inkontinens er blandt andet ufrivillig vandladning og afføring. Borgeren skal have gennemgået en lægefaglig udredning og vurdering, før ansøgningen kan behandles. Udredningen kan foregå hos egen læge eller speciellæge eller samarbejde med kommunes inkontinensklinik. Der er som udgangspunkt ingen egenbetaling på bleer, men der kan være en egenbetaling, hvis borgeren benytter en anden leverandør, end den Ringsted Kommune har kontrakt med. 

     

    Boligændringer:

    Boligændringer kan være mindre ændringer som udligning af dørtrin eller større ændringer som for eksempel opsætning af lifte, udvidelse af døre samt ombygning. Boligændringer kan ydes uanset, om der er tale om lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig.

     

    Mobilitets- og APV-hjælpemidler:

    Mobilitetshjælpemidler kan for eksempel være rollator, toiletforhøjer, badebænk eller en kørestol, mens APV-hjælpemidler eksempelvis er plejesenge, lifte, forflytningshjælpemidler.  Disse former for hjælpemidler udlånes gratis til borgeren af Ringsted Kommune.

     

    Kropsbårne hjælpemidler:

    Kropsbårne hjælpemidler kan for eksempel være ortopædisk fodtøj, kompressionsstrømper, proteser, stomi- eller kateterhjælpemidler. Der er som udgangspunkt ingen egenbetaling på kropsbårne hjælpemidler, men der kan være en egenbetaling, hvis borgeren ønsker at benytte en anden leverandør, end den Ringsted Kommune har kontrakt med.

     

    Støtte til bil:

    Borgere kan søge om:

    • Støtte til køb af billigst egnet bil i form af et rentefrit og delvist afdragsfrit lån
    • Tilskud til nødvendig særlig indretning af bil, for eksempel lift eller kørestolsbespænding
    • Støtte til afgiftsfritagelse/-nedsættelse
    • Tilskud til erhvervelse af kørekort

    Støtten bliver givet som et rentefrit lån. Borgerens økonomiske forhold har ikke betydning for, om støtte til køb af en bil kan bevilliges eller for lånets størrelse. Men borgerens økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet, som skal tilbagebetales.

     

    Syns- og hørehjælpemidler:

    Syns- og hørehjælpemidler kan for eksempel være teleslynge, talende ur eller lyslup. Ringsted Kommune har en rammeaftale med CSU-Slagelse (Center for specialundervisning), som indbefatter udredning af borgernes behov, udlevering af og Ringsted Kommunes lager af hjælpemidler på området.

     

    Styring og organisering

    Hjælpemiddelområdet er et stort og kompleks fagområde, som dækker over mange forskellige typer af hjælpemidler. Valg af hjælpemidler styres via indkøbsaftaler, som forhandles i et samarbejde på tværs af kommuner på Sjælland (Fælles Udbud Sjælland - FUS). På den måde sikres gunstige priser i kraft af større efterspørgsel.

     

    Indkøb, levering og afhentning af genbrugshjælpemidler sker i Ringsted Kommune via Zealand Care, som kommunen har kontrakt med. Ligeledes sikrer Zealand Care, at lovpligtige eftersyn af specifikke hjælpemidler finder sted. Der er f. eks. Lovpligtige eftersyn på lifte.

     

    Indkøb er reguleret via aftaler om, hvor mange stk. af konkrete hjælpemidler, der skal være på lager, for at kommunen kan levere indenfor de tidsfrister, som ligger i kontrakten. Andre ofte større kommuner har deres eget lager af genbrugshjælpemidler og står selv for administrationen af hjælpemidler.

    Inddragelse og høring

    Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at bevilling og levering af hjælpemidler er velfungerende i Ringsted Kommune, hvilket bl.a. skyldes kort sagsbehandling og hurtig levering både ved akutte behov og typiske hjælpemidler, såsom rollatorer, plejesenge og badebænke. Administrationen vurderer, at behandling af ansøgninger til boligændringer og støtte til bil er meget omfangsrige og tidskrævende, da de er afhængige af input fra andre instanser og kræver grundig analyse og dialog for at sikre de bedste løsninger for borgerne.

     

    Derudover vurderes det, at det er en god service for borgerne, at hjælpemidlerne leveres i hjemmet og indstilles til borgerens behov. Administrationen vurderer, at dette er vigtigt for at sikre, at borgerne ikke bruger hjælpemidlerne forkert og i værste tilfælde forværrer deres helbredstilstand og funktionsniveau.

     

    Administrationen vurderer, at der på nuværende tidspunkt er en hensigtsmæssig organisering og styring af hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune i forhold til kommunens størrelse og efterspørgsel. Det vurderes, at den nuværende kontrakt med Zealand Care er meget fleksibel, og medvirker til at borgerne effektivt og hurtigt får de mobilitets- og APV-hjælpemidler, de bliver bevilliget.

     

    Hvis hjemtagning af hjælpemidler skal være en mulighed i fremtiden, vurderes det at være nødvendigt f.eks. at indgå i et kommunefællesskab med andre omkringliggende kommuner for at sikre volumen. Der er tale om et relativt komplekst område, hvor behovet for hjælpemidler kan variere meget. Det spænder således over generelle hjælpemidler f.eks. bleer, rollator, senge etc. til højt specialiserede hjælpemidler, som der kun bruges en eller få af med års mellemrum. F.eks. proteser eller specialtilrettede tekniske hjælpemidler. Håndtering af forsyningssikkerhed og organisering må alt andet lige forventes at spille en væsentlig rolle for økonomien på området. 

     

    Hvis hjælpemiddelområdet ønskes belyst yderligere, fx i forhold til eventuelle potentialer for besparelser, vurderer Administrationen således, at det vil kræve en ekstern analyse.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Handicaprådet den 09-04-2019

    Orienteringen blev taget til efterretning.

     

    Ej til stede:

    Mette Ahm-Petersen.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 23-04-2019

    Sagen tages op igen senere.

    Beslutning i Ældrerådet den 25-04-2019

    Taget til efterretning.

    Ej tilstede: Inger Glerup

     

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 30-04-2019

    Sagen udsættes med henblik på uddybning af muligheder for selvvisitering på hjælpemiddelområdet.

    Supplerende sagsfremstilling

    På baggrund af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 23.4.2019 og Ældre- og Genoptræningsudvalgets beslutning den 30.4.2019 genoptages sagen med fokus på uddybning af muligheder for selvvisitering på hjælpemiddelområdet.

     

    På baggrund af udvalgenes ønske har administrationen taget kontakt til andre kommuner, for at høre om deres erfaringer med selvvisitering. Der er ingen af de kommuner, som har vendt tilbage på vores henvendelser, der har erfaringer med selvvisitering på området. Kommunerne har i stedet arbejdet med kvikskranker.

     

    • Selvvisitering er defineret ved, at borgerne selv kan anskaffe sig et hjælpemiddel via kommunen, uden en fagperson vurderer borgerens behov.
    • En kvikskranke er defineret ved, at borgeren kan møde op et givent sted og ansøge om et hjælpemiddel, hvor en fagperson vurderer borgerens behov og udleverer hjælpemiddel på stedet.

     

    I det følgende redegøres kort for kommunernes generelle erfaringer med kvikskranker. De fulde besvarelser er samlet i bilag 1. Hvis Administrationen på et senere tidspunkt bliver bekendt med kommuner med erfaringer inden for selvvisitering af hjælpemidler, vil udvalgene blive orienteret herom. 

     

    Af besvarelserne fremgår det bl.a.:

    • Kvikskrankerne er primært oprettet grundet eksisterende ventelister
    • Derudover er kvikskrankerne oprettet, fordi kommunerne har været presset på opgaver og haft udfordringer med at behandle ansøgningerne inden for sagsbehandlingsfristerne
    • Kvikskrankerne indeholder som oftest følgende hjælpemidler:
    • Rollator
    • Badebænk
    • Toiletforhøjer
    • Gribetænger
    • Albuestokke
    • Åbningstiden i kvikskranken er oftest få timer 1-3 dage om ugen
    • Kvikskranker er en god måde at møde borgerne og sikre inddragelse i deres egne sager
    • Det er meget varierende, hvor mange borgere som benytter sig af kvikskranken
    • En kommune har valgt at nedlægge kvikskranken, fordi der ikke kom nok borgere til, at det kunne svare sig at bibeholde den
    • Kvikskranker kan medføre, at ressourcestærke borgere kommer forrest i køen til et hjælpemiddel
    • Ved en kvikskranke kan det være vanskeligere at foretage en helhedsorienteret faglig vurdering, fx i forhold til om borgeren vil have mere gavn af en rehabiliterende indsats end en rollator
    • Det er vanskeligere for en medarbejder i kvikskranken at orientere sig i borgerens historik, fx i forhold til indlæggelse, andre/tidligere ansøgninger mm.
    • Det kan være svært for medarbejderen i kvikskranken at give afslag til en borger, når de står foran medarbejderen.

     

    På baggrund af tilbagemeldingerne vurderer administrationen:

    • Selvvisitering kan ikke anbefales, da det vurderes, at der er behov for en faglig vurdering af, om borgerne er i målgruppen i forhold til lovgivningen samt sikrer, at borgeren får udlånt det rette hjælpemiddel
    • Det er muligt at oprette en kvikskranke i Ringsted med bemanding fra Myndighedsenheden
    • Hvis der skal oprettes en kvikskranke kræver det et depotrum, som kan rumme hjælpemidlerne
    • Etablering af kvikskranke kan medføre behov for at udvide den nuværende depotbeholdning af hjælpemidler, da hjælpemidlerne både skal være tilgængelige i kvikskranken og til udkørsel fra depot til de borgere, der ikke kan anvende kvikskranken
    • En kvikskranke er en god måde for medarbejderne at møde borgerne, tilbyde vejledning i brug af hjælpemidlerne og inddrage borgerne i egne sager, men samtidig tyder erfaringerne fra andre kommuner på, at der også kan være nogle ulemper for den faglige vurdering
    • Det er svært at vurdere behovet for en kvikskranke, da:
      • Ringsted Kommune ikke har udfordringer med venteliste eller overholdelse af sagsbehandlingsfrister, og der kan derfor ikke forventes samme søgning til en kvikskranke
    • Bevilling og levering af ovenstående hjælpemidler sker i dag inden for få dage efter borgeren har ansøgt
    • Nogle borgere vil formentlig ikke prioritere at anvende kvikskranken, da hjælpemidlet i dag kan leveres på borgerens adresse
    • Nogle borgere vil ikke have mulighed for at transportere sig hen til kvikskranken grundet Ringsted Kommunes store geografiske opland.

     

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Orienteringen er taget til efterretning.

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

  • Punkt 8 Orientering fra formanden

    SagsID/Sagsnummer:
    Sagen afgøres i: Handicaprådet

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    DH orienterede om deltagelse ved Ringsted-Natten, hvor der var godt fremmøde.

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

     

  • Punkt 9 Orientering fra administrationen

    SagsID/Sagsnummer:
    Sagen afgøres i: Handicaprådet

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Social- og Sundhedschefen orienterede om følgende:

    • Café Ingeborg blev ikke tildelt Innovationsprisen

     

    Børnecenterchefen orienterede om følgende:

    • Der har været afholdt stormøde med forældre til børn med handicap. Der var stort fremmøde, og mødet havde fokus på at styrke trygheden i samarbejdet

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen

     

  • Punkt 10 Punkter til kommende møder

    SagsID/Sagsnummer:
    Sagen afgøres i: Handicaprådet

    Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019

    Punkter på kommende møder:

    • Tilgængelighed på Torvet
    • Temamøde med Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter (oktober)
    • Temamøde med Børnecenter og Skolecenter (november)

     

    Ej til stede:

    Jan V. Jakobsen