Du er her

Integrationsrådet - 07-06-2018

Integrationsrådet - 07-06-2018

Dato: Torsdag den 7. juni 2018 Tid: Kl. 17:00
Udvalg/Råd: Integrationsrådet
Dokument: 22018.docx
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    SagsID/Sagsnummer: 18/2732
    Sagen afgøres i: Integrationsrådet

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at Dagordenen godkendes.

    Beslutning i Integrationsrådet den 07-06-2018

    Godkendt.

    Ej til stede:

    Carli Hækkerup, Hakima Lasham Lakhrissi, Millard Barakzai, Monica S. Nielsen.

  • Punkt 2 Orientering om status på integrationsområdet

    SagsID/Sagsnummer: 18/2732
    Sagen afgøres i: Integrationsrådet
    oplaeg_kommunens_rolle_07062018.pdf

    Indledning

    Souschefen for Arbejdsmarkedet giver en kort status på den aktuelle integrationsindsats, og herunder en orientering om organiseringen af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet for borgere under integration sperioden, jf. beslutning på mødet den 28. februar 2018.

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Integrationsrådet den 07-06-2018

    Taget til efterretning.

    Ej til stede:

    Carli Hækkerup, Hakima Lasham Lakhrissi, Millard Barakzai, Monica S. Nielsen.

  • Punkt 3 Aktiviteter under budget 2018

    SagsID/Sagsnummer: 18/2732
    Sagen afgøres i: Integrationsrådet

    Indledning

    I henhold til beslutning på mødet den 28. februar 2018 skal der udarbejdes en strategi for en 4-årig periode og herunder fastsættes aktiviteter under Budget 2018.

    Beskrivelse af sagen

    Der er i alt 27.000 kr. på Integrationsrådets budget for 2018. Heraf skal der afsættes ca. 15.000 kr. til mødediæter, og ca. 3.000 kr. til forplejning for årets 4 ordinære møder.

     

    Inden for rådighedssummen på i alt ca. 9.000 kr. kan Rådet tage beslutning om at gennemføre et antal arrangementer i 2018, inden for de områder, der kan rummes inden for Rådets forretningsorden og indsats, herunder f.eks.:

     

    Aktivitetsmuligheder inden for rådets råderum:

    •           Afholde temamøder og inddrage fagpersoner og konsulenter med relevant viden

    •           Nedsætte arbejdsgrupper til udførelse af særlige opgaver

    •           Afholde offentlige møder og arrangementer

    •           Studieture

    •           Besøg hos andre Integrationsråd eller relevante instanser

    •           Invitere oplægsholdere eller debattører til rådets egne møder

     

    Mindre aktiviteter som f.eks. at udarbejde udtalelser, høringssvar og pressemeddelelser eller mindre udgiftskrævende aktiviteter kan fortsat besluttes og gennemføres løbende gennem året.

     

    På mødet den 28. februar blev det besluttet, at Rådets medlemmer skulle bidrage med input til strategien som forberedelse til udarbejdelse af strategien. Der er modtaget følgende  ideer til aktiviteter fordelt på årstal i valgperioden:

     

    År

    Aktivitet

    2018

    · Besøg hos et velfungerende og aktivt integrationsråd, indhente viden og inspiration

    · Opsøge de "gamle" indvandrere/gæstearbejdere, ideer til god integration

    · Genoptrykke folder om Integrationsrådet på forskellige sprog

    · Kvantificering og kvalificering af hvem er udlændinge i Ringsted og hvad er deres behov. Formålet er at få nogle fakta på, som kan gøre, at vi bedre kan prioritere og sætte grupper i proportionalitet

    · Virksomhedsbesøg (en mindre og en stor f.eks. Danish Crown). Formålet er at høre, hvad de synes fungerer og hvad de synes er problematisk

    · Oplæg af modersmålslærere og 2-sprogskonsulent på Integrationsrådsmøde

    · Udarbejdelse af materiale eller oplæg for ældre indvandrere om rettigheder ift. plejebehov m.v.

    · Orientering om indvandrerforeninger fra frivillighedskonsulent

    2019

    · Fokus på den sociale integration, få fx asylansøgere til at falde bedre til i vores by/landområder

    · Børnehave og skole fokus (f.eks. Avnstrup eller en i Ringsted). Formålet er at se på, hvor mange børn, går de eller ej i institution, hvordan klarer børnene sig?

    ·  

    2020

    · Fritidsaktiviteter – hvad går folk til, hvordan og hvorledes. Formålet er at se, hvad fungerer og hvad har folk brug for (både foreninger og udlændingen)

    ·  

    2021

    · Ældre udlændinge, hvem er de, hvor bor de og hvilke udfordringer har de. Formålet er at se, om der er nogle behov, som vi ikke har set før.

    ·  

     

     

    Til inspiration for Rådets drøftelse vises en lille film om en aktivitet i Varde Kommune:

    https://www.dfs.dk/nyheder/2018/video-5-at-moede-det-hele-menneske/

     

    Det foreslås, at der prioriteres e plan for de 2 kommende møder i 2019, samt en tilkendegivelse af interessen for aktiviteter i de kommende år.

    Inddragelse og høring

    Evt. frivillige foreninger og foreninger for herboende med anden etni sk baggrund end dansk.

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at der fastsættes en 4-årig strategi og herunder aktiviteter for 2018.

    Beslutning i Integrationsrådet den 07-06-2018

    Foreløbigt besluttede emner til kommende møder:

     

    • Fokus på 2-sprogede børn-invitation om oplæg fra 2-sprogskonsulent på næstkommende møde
    • Oplæg fra frivilligkonsulent omkring foreninger for indvandrere
    • Opfordre Byrådet til at tage diskussion op om integration bredt for at udarbejde en vision for integration som led i den samlede vision
    • Virksomhedsbesøg
    • Kontakt til andre integrationsråd
    • Punktet genoptages som fast punkt på hvert møde.

     

    Ej til stede:

    Carli Hækkerup, Hakima Lasham Lakhrissi, Millard Barakzai, Monica S. Nielsen.

  • Punkt 4 Repatriering

    SagsID/Sagsnummer: 18/2732
    Sagen afgøres i: Integrationsrådet
    sender_at-vende-hjem_arabisk.pdf_-_at-vende-hjem_arabisk.pdf.pdf sender_at-vende-hjem_dasnk.pdf_-_at-vende-hjem_dansk.pdf.pdf

    Indledning

    I henhold til lov kan kommunen yde tilskud til repatriering. Under budget 2018 har aftalepartierne i Ringsted ønsket, at der sættes et særligt fokus på kommunens råd og vejledning om dette tilbud.

    Der orienteres hermed om sagen som oplæg til en drøftelse af hvordan Integrationsrådet kan bidrage til denne med råd og vejledning.

    Beskrivelse af sagen

    I henhold til loven om repatriering kan der gives tilskud til en lang række forhold vedr. rejsen til – og ophold i hjemlandet.

     

    Flygtninge, der ikke kan forsørge sig selv, har endvidere mulighed for at søge om løbende månedlig bistand. Støtten kan enten søges for 5 år eller som en livslang månedlig ydelse. En række betingelser skal dog opfyldes for at man kan modtage reintegrationsbistand:

    • man skal enten være fyldt 55 år, eller; være berettiget til at få førtidspension, eller; være fyldt 50 år og på grund af sin helbredstilstand være ude af stand til at forsørge sig selv
    • man skal have haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år
    • Reintegrationsbistandens størrelse er også afhængig af, om man er gift med en person, som kan få sin pension udbetalt i hjemlandet. Hvis ansøgeren har fået opholdstilladelse inden 1. juli 2002, kan der bevilges en særlig ekstra ydelse.

     

    Satserne for støtten reguleres årligt og er blandt andet afhængigt af hjemland. F.eks. er satsen for nogle personer fra Afghanistan, Irak, Somalia Bosnien-Hercegovina, Libanon og Tyrkiet i alt månedligt 3.500 kr. i 5 år eller 2.800 kr. i livslang støtte. Mens f.eks. personer fra Israel, Japan og USA modtager i alt 4.500 kr. i 5 år eller 3.600 kr. i livslang støtte.

     

    Herudover kan udlændinge, der er berettigede til reintegrationsbistand, og som har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli 2002, få en supplerende reintegrationsbistand på 1000 kr. om måneden i 5 år eller 800 kr. om måneden i livslang ydelse.

     

    Der findes udførlige regler, som kan findes på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.

     

    Flygtninge og indvandrere, der er interesserede i at høre om mulighederne vejledes til at kontakte Dansk Flygtningehjælp, som oplyser også om de konkrete støttemuligheder i hver enkelt sag, efter en individuel rådgivningssamtale. Desuden sendes en anmodning om behandling af en repatrieringssag videre til den relevante sagsbehandler i bopælskommunen.

     

    Når Ringsted Kommune har modtaget brevet fra Dansk Flygtningehjælp, bliver personen indkaldt til et personligt møde. Kommunen træffer derefter endelig afgørelse om man er berettiget til repatrieringsstøtte.

     

    Det kan tage 3 måneder at få behandlet en ansøgning om repatriering.

     

    I Ringsted Kommune er der i 2018 p.t. ingen borgere repatrieret. I 2017 er 3 personer repatrieret, alle tre til Tyrkiet.

    Vurdering

    Integrationsrådet inviteres til at bidrage med forslag til hvordan Rådet kan bidrage med en god implementering af hensigtserklæringen. Se Dansk Flygtningehjælps informationsmateriale i bilag.

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at der drøftes ideer til aktiviteter ift. repatriering .

    Beslutning i Integrationsrådet den 07-06-2018

    •           Hvis medarbejderne kender til ’den gode historie’ om repatrierede, kan de udbrede den

    •           Tydelig vejledning og struktur på processen for den der repatrieres

    •           Kontakt til indvandrerforeninger med information om repatriering.

     

    Ej til stede:

    Carli Hækkerup, Hakima Lasham Lakhrissi, Millard Barakzai, Monica S. Nielsen.

  • Punkt 5 Orientering fra øvrige Råd

    SagsID/Sagsnummer: 18/2732
    Sagen afgøres i: Integrationsrådet

    Indledning

    Repræsentanter i kommunalt nedsatte Råd og Udvalg giver en orientering om arbejdet siden sidste møde.

    Beskrivelse af sagen

    Frivilligrådet

    Ingen punkter

    Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

    Orientering om FGU, Grunduddannelse for unge til erstatning for tidligere tilbud til unge i overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der etableres en ny skole på Campusområdet.

    Ungdomsforum

    Ingen punkter.

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Integrationsrådet den 07-06-2018

    Taget til efterretning.

    Ej til stede:

    Carli Hækkerup, Hakima Lasham Lakhrissi, Millard Barakzai, Monica S. Nielsen.

  • Punkt 6 Orientering fra Formand og Administration

    SagsID/Sagsnummer: 18/2732
    Sagen afgøres i: Integrationsrådet
    raadet_for_etniske_minoriteters_publikationer_-_visions_kataloget.pdf.pdf raadet_for_etniske_minoriteters_publikationer_-_aab_17_web.pdf.pdf raadet_for_etniske_minoriteters_publikationer_-_rem-brev.pdf.pdf guide_til_flygtningeforaeldre_fra_roede_kors.pdf

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Integrationsrådet den 07-06-2018

    Taget til efterretning.   

    Ej til stede:

    Carli Hækkerup, Hakima Lasham Lakhrissi, Millard Barakzai, Monica S. Nielsen.

  • Punkt 7 Eventuelt 2/2018

    SagsID/Sagsnummer: 18/2732
    Sagen afgøres i: Integrationsrådet

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Integrationsrådet den 07-06-2018

    Der udleveres en kommentar til medborgerskabsrapporten.

    Statsborgerprøven er offentliggjort og kan tages på nettet af alle interesserede.

                         

    Ej til stede:

    Carli Hækkerup, Hakima Lasham Lakhrissi, Millard Barakzai, Monica S. Nielsen.