Du er her

Økonomiudvalget - 01-02-2016

Økonomiudvalget - 01-02-2016

Dato: Mandag den 1. februar 2016 Tid: Kl. 17:00
Udvalg/Råd: Økonomiudvalget
Dokument: 22016.docx
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden for mødet den 1. februar 2016

    SagsID/Sagsnummer: 14/330
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 2 Antal kontorelever fremover

    SagsID/Sagsnummer: 15/25791
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Der skal tages stilling til om det nuværende antal kontorelever skal fastholdes eller nedjusteres i årene fremover, da budgettet til eleverne ikke er tilstrækkeligt til at dække omkostningerne til det tidligere besluttede antal elever.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Kommune har siden år 2001 ansat 3 kontorelever årligt. Uddannelsen er 2-årig, og der har derfor løbende været ansat tre 1. årselever og tre 2. årselever, altså 6 kontorelever i alt. Der er og har hele tiden været stor søgning til uddannelsen.

     

    Lønudgifter til eleverne er tidligere blevet delvis dækket via præmierings- og bonusordning af Arbejdsgivernes Eleverefusion (AER) nu Arbejdsgivernes Uddannelsesrefusion (AUB).  Denne præmierings- og bonusordning er nu helt væk og der udbetales kun refusion for skoleophold.

     

    Det nuværende budget på knapt 800.000 kr. til kontorelever er ikke tilstrækkeligt til at dække udgifterne til fortsat at ansætte 3 elever om året. D er vil mangle ca. 210.000 kr. og derfor er der nu behov for enten at tilpasse antallet af elever til det nuværende budget eller alternativt øge budgettet.

     

    På konto 06 er der et mindre forbrug på kontoen vedrørende post og scanning, som vil kunne finansiere de 210.000 kr. i 2016 og årerne fremover, så der fortsat vil kunne ansættes 3 elever årligt.

     

    Der er i sagen udarbejdet 3 modeller i forhold til ansættelse af kontorelever.

    Høring

    Ingen

    Økonomi

    Her ses det økonomiske estimat for udgiften for såvel nuværende antal kontorelever i årene fremover samt for henholdsvis reduktion med en elev hvert andet år og en elev hvert år:

     

    Økonomi kontorelever

    Udgifter 2016

    Udgifter 2017

    Udgifter 2018

    Model A

    Lønudgift (tre 1. års elever og tre 2. års elever)

     

    1.156.175

     

    1.156.175

     

    1.156.175

    Nuværende budget

        805.536

        805.536

        805.536

    AUB (arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) Forventet indtægt

     

     

        140.486

     

     

       140.486

     

     

       140.486

    Merudgift

         210.153

       210.153

        210.153

    Model B

    Lønudgift (to elever i lige år og tre elever i ulige år)

     

    1.091.943

     

        963.479

     

        963.479

    Nuværende budget

       805.536

        805.536

        805.536

    AUB (arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) Forventet indtægt

     

     

         140.486

     

     

        117.072

     

     

        117.072

    Merudgift

         145.921

         40.871

          40.871

    Model C

    Lønudgift (to elever i lige år og to elever i ulige år)

     

    1.091.943

     

        899.247

     

        770.883

    Nuværende budget

        805.536

        805.536

        805.536

    AUB (arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) Forventet indtægt

     

     

        140.486

     

     

        117.072

     

     

          93.658

    Merudgift

        145.921

        - 23.361

       - 128.311

     

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at vælge model A og forsat at ansætte 3 elever årligt. Dels er der stor søgning til uddannelsen, dels har kommunen et socialt ansvar for uddannelse af de unge og ofte rekrutterer kommunen selv efterfølgende elever, der er uddannet i kommunen. I model B og C begrænses antallet af elever og færre vil kunne komme på uddannelsen som kontorelev i kommunen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    1. at der fortsat ansættes 3 kontorelever årligt
    2. at merforbruget på 210.000 finansieres af kontoen vedrørende post og scanning i 2016 og årerne fremover.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 3 Borgerinddragelse i budgetprocessen for Budget 2017 - 2020

    SagsID/Sagsnummer: 15/29830
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    tidsplan_inkl._aktiviteter_vedr._borgerinddragelse.docx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    På baggrund af sag vedr. budgetproces for Budget 2017 – 2020 behandlet den 4. januar 2016 i Økonomiudvalget forelægges udvalget her forslag til yderligere initiativer i relation til borgerinddragelsen i budgetprocessen.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med evalueringen af budgetprocessen i 2015 blev der tilkendegivet utilfredshed fra en del af respondenterne vedr. involveringen af borgere og interessenter i forbindelse med høring samt dialog- og borgermøder. På baggrund heraf har administrationen udarbejdet yderligere forslag til initiativer i relation til borgerinddragelsen i processen for Budget 2017 - 2020.


    Det er ifølge Styrelsesloven Byrådets rolle og opgave at vedtage et budget for kommunen. Formålet med borgerinddragelsen i budgetprocessen er grundlæggende at kvalificere Byrådets arbejde og dermed at sikre, at Byrådet får det bedst mulige beslutningsgrundlag for vedtagelsen af budgettet.

     

    For at det kan ske, er det vigtigt at borgere og interessenter med borgerinddragelsen sikres adgang til beslutningsprocessen omkring budgettet i form af blandt andet information, dialog og høring om budgetprocessen og at de får mulighed for komme med input og idéer i processen.

     

    Set i relation til medbestemmelsestrappen (figur 1), som anvendes i forbindelse med kommunens strategi for borgerinddragelse, bevæger den foreslåede borgerinddragelse i budgetprocessen sig på niveauerne 1 – 4 (det vil sige niveauerne fra ”høring” til ”indflydelse”). Der foreslås ikke aktiviteter på det højeste niveau af inddragelse, ”medbestemmelse”, da borgere og interessenter ikke foreslås at få direkte mandat i budgetprocessen (fx ved at en gruppe borgere eller forening får direkte bestemmelse over dele af budgettet, udover de budgetter de selv er tildelt af Byrådet).    

    Figur 1: Medbestemmelsestrappen


    I budgetprocessen arbejdes med en bred målgruppe for borgerinddragelsen og målgruppen er således både borgere i al almindelighed, foreninger, erhvervsliv, interesseorganisationer, bestyrelser, MED-organisation og formelle råd og nævn.


    For at involvere flest muligt forskellige borgere kræver det forskellige metoder til inddragelse og involvering. Derfor indeholder forslaget til inddragelse også flere initiativer i borgerinddragelsen. Nedenfor sættes den foreslåede borgerinddragelse i budgetprocessen, og de aktiviteter, der knytter sig hertil, i relation til trinene på medbestemmelsestrappen.


    Information (niveau 1 på medbestemmelsestrappen)


    Med forslaget lægges op til løbende information om budgetprocessen via hjemmeside, Midtpunktet (intranet), Facebook og presse. Herunder advisering af borgerinddragelses-aktiviteter som indkaldelse af idéer og forslag, høringer, dialog med MED-organisation og borgermøde, men også formidling af materiale i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag mv.


    Høringer (niveau 2 på medbestemmelsestrappen)


    Borgerne og interessenter får mulighed for at give udtryk for holdninger, synspunkter og idéer til budgetprocessen gennem formelle høringssvar. Der gennemføres to borgerhøringer, hhv. i maj-juni og i september.

     

    Dialog (niveau 3 på medbestemmelsestrappen)


    Borgere og interessenter får i processen mulighed for tovejskommunikation og dialog. Med dette forslag kommer dialogen til at ske på flere platforme.

     

    Lørdag den 28. maj kl. 10 (alternativt onsdag den 1. juni kl. 17) afholdes offentligt borgermøde.

     

    Som grundlag for dialogen på borgermødet gennemføres forinden en undersøgelse i kommunens borgerpanel, hvor der spørges ind til en række aktuelle dilemmaer i relation til de politiske prioriteringer, der skal foretages budgetprocessen. Formålet er at kvalificere dialogen på borgermødet. Det kan eksempelvis være spørgsmål om prioritering mellem forebyggelse og indgribende foranstaltninger på det specialiserede børne- og ungeområde. Borgerpanelet er et elektronisk borgerpanel, der kan anvendes til en lang række analyse- og dialogformål. Her har kommunen direkte adgang til ca. 1.500 borgere. Respondenterne inviteres personligt til at deltage i borgermødet.

     

    Dilemmaerne bevæger sig indenfor temaerne:

    • Børn og unge
    • Beskæftigelse og erhverv
    • Social omsorg og sundhedsfremme
    • Kultur og fællesskab
    • Land- og byudvikling


    Forslag til dilemmaer præsenteres og drøftes på fagudvalgenes møder i marts måned. Økonomiudvalget samler op på behandling i fagudvalgene og beslutter dilemmaerne i begyndelsen af april. 

     

    Borgermødet afholdes som del af høring i maj-juni og forventes at have en varighed på 3–4 timer. For at målrette dialogen på borgermødet gennemføres temabaserede workshops, således at deltagerne kan engagere sig i de dialoger, der har relevans for dem. Dialogen på workshops foreslås struktureret over temaområder understøttet af eksterne konsulenter for at sikre en professionel, målrettet og styret proces.

    Udover borgerpanelundersøgen vil høringsmaterialet også indgå som grundlag for dialogen på mødet.


    I høringsperioden i maj-juni gennemføres ligeledes en aften med åben online-debat på Facebook, hvor borgerne får mulighed for at deltage i dialog med medlemmer af Byrådet og andre borgere.


    MED-organisation inviteres særskilt til dialog med Byrådet i flere omgange.

    HMU deltager på første del af Byrådsseminar den 27. april, hvor Byrådet drøfter forslag fra fagudvalgene samt strategi for tilpasning af aktivitetsniveauet i relation til Folketingets omprioriteringsbidrag.


    I tilknytning til fagudvalgenes møder i maj måned drøftes budgetforslag udarbejdet i fagudvalgene med de relevante CMU´er.


    HMU har dialogmøde med Byrådet om budget 2017 – 2020 den 22. juni og med Økonomiudvalget den 15. september. Mødet den 22. juni struktureres omkring føromtalte temaer og dilemmaer. Som grundlag for drøftelse af retning og prioritering i de budgetmæssige dispositioner forholder HMU sig på forhånd til samme dilemmaer som borgerpanelet ved besvarelse af spørgeskema. Mødet den 15. september afholdes som et dialogmøde på samme måde som tidligere år.


    Indflydelse (niveau 4 på medbestemmelsestrappen)

    I budgetprocessen vil der for kommunens interessenter tidligt i processen være mulighed for at udøve indflydelse på udarbejdelsen af budgetforslag i fagudvalgene, idet kommunens interessenter, ligesom tidligere år, inviteres til at fremsende idéer og forslag til budgettet. Det sker i januar-februar måned. Alle idéer og forslag kommer til at indgå som input til udarbejdelse af budgetforslag i fagudvalgene. Herudover vil der igennem processen, som tidligere år, være en åbenhed i forhold til at undersøge og bringe forslag fra interessenter og borgere ind i processen i det omfang det er muligt.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der med dette forslag til yderligere initiativer i relation til borgerinddragelsen i budgetprocessen er et godt grundlag for at skabe interesse og lyst hos borgere og interessenter til at deltage aktivt i beslutningsprocessen.

    Der er tale om en yderligere prioritering af borgerinddragelsen sammenlignet med tidligere år både hvad angår økonomi, medarbejderressourcer og den tid Byrådet prioriterer i borgerinddragelsen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at forslag til initiativer i relation til borgerinddragelsen i budgetprocessen for Budget 2017-2020 godkendes.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 4 Retssagen Adamshøjbroen(Lukket)

    SagsID/Sagsnummer: 14/14420
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
  • Punkt 5 Integrationspris 2016(Lukket)

    SagsID/Sagsnummer: 15/26050
    Sagen afgøres i: Byrådet
  • Punkt 6 Beredskabsplan vedrørende viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge (BUU, SAMU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/29753
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_beredskab_udkast.docx.docx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal med denne sag tage stilling til Beredskabsplan og handlevejledninger ved mistanke om overgreb mod børn og unge (udkast vedlagt som bilag 1).

    Beskrivelse af sagen

    Det fremgår af Servicelovens § 19, stk. 5, at alle kommuner skal have et skriftligt beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal vedtages af Byrådet, der samtidig er forpligtet til at revidere det løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Endvidere er kommunen forpligtet til at offentliggøre beredskabet, således at fagpersoner i kommunen løbende har mulighed for at rekvirere det og eksterne samarbejdspartnere kan gøres bekendt med beredskabets indhold.

     

    Hvis Byrådet vedtager udkastet til Beredskabsplan og handlevejledninger ved mistanke om overgreb mod børn og unge opfylder Ringsted Kommune endvidere af en af anbefalingerne i Analyserapport fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsens Task Force (2014).

     

    Udkast til Beredskabsplan og handlevejledninger ved mistanke om overgreb mod børn og unge (bilag 1) bygger på Socialstyrelsens ”Kommunalt Beredskab. Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge” (2014), inspiration fra andre kommuners beredskabsplaner samt Børne- og Familierådgivningen og Ungeenhedens interne arbejdsgangsbeskrivelse.

     

    Målgruppen for Beredskabet er alle de medarbejdere, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. De personer har en skærpet underretningspligt. Det betyder, at hvis de under udførelse af deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb, skal de lave en underretning.

     

    Underretningspligten er personlig, jf. Servicelovens § 153. Underretningspligten gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordning 1 og 2 (SFO), sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk psykologisk rådgivning, behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogisk opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år.

     

    I Ringsted Kommune modtages alle underretninger om børn og unge i én fælles elektronisk underretningspostkasse. Et særligt visitationsteam skiftes til at have underretningsvagten, der tjekker postkassen to gange dagligt og vurderer indkomne underretninger ud fra deres bekymringsgrad. Underretningsvagten skal sikre, at der handles på alle akutte sager og fordeler de andre underretninger til visitationsteamets medlemmer. Alle underretningerne registreres i Ringsted Kommunes it-system for børn og unge (DUBU). Procedurer for modtagelse, behandling samt vurdering af underretninger i Visitationsteamet er beskrevet i en arbejdsgang for Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden, der trådte i kraft 1. november 2015. Det forventes, at DUBU vil kunne levere valide data til den kommende revision af Beredskabet, som senest skal finde sted i 2020.

     

    I august 2015 søsatte Børne- og Skolecentrerne Den samlede Udviklingsmodel på 0-16 årsområdet. Tidlig opsporing og tidlig helhedsorienteret indsats er væsentlige elementer i Udviklingsmodellen. Med modellen forpligtes den enkelte medarbejder til både løbende at følge det enkelte barn – den enkelte unges trivsel, udvikling m.m. og til at samarbejde med forældre, kolleger med andre fagligheder og fra andre organisatoriske enheder. Udviklingsmodellens samarbejdsrammer understøtter således udbredelse af kendskabet til og forståelse for implementeringen af Beredskabsplanen blandt frontpersonalet på skole-, og dagtilbudsområderne.

     

    Udbredelse af kendskabet til Beredskabsplanen vil foregå i de opbyggede kanaler som er beskrevet i Udviklingsmodellen. Endvidere udgives en borgerrettet udgave af beredskabsplanen. Denne udgave tager udgangspunkt i den almindelige underretningspligt som alle borgere, der får kendskab til, at et barn – ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, jf. Servicelovens § 154 og skal kort beskrive, hvordan man underretter og hvordan Ringsted Kommune håndterer modtagne underretninger.

    Inddragelse og høring

    Udkastet er drøftet i de relevante personalegrupper og med faglige konsulenter mv.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer at Beredskabsplan og de tilknyttede handlevejledninger ved mistanke om overgreb mod børn og unge, vil være et vigtigt arbejdsredskab for de medarbejdere der arbejder med børn og unge. Med vedtagelsen implementerer Ringsted Kommune desuden lovgivningen til beskyttelse af børn mod overgreb fra oktober 2013.

     

    For at understøtte den fortsatte implementering vurderer administrationen, at der bør sættes ind på følgende områder:

    • Beredskabsplanen publiceres på såvel hjemmesiden som i papirformat
    • Der udarbejdes og distribueres en folkeudgave af Beredskabsplanen
    • Der gennemføres en evaluering af Beredskabsplanen virke og de understøttende interne arbejdsgange m.m. i 2017.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at beredskab og handlevejledninger ved mistanke om overgreb mod børn og unge vedtages

    2. at der udarbejdes en borgerettet udgave af beredskabet.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2016

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Rikke Hedegaard og Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-01-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave og Rikke Hedegaard

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 7 Justering af tildeling efter socioøkonomiske faktorer i ressource-tildelingsmodel på skoleområdet (BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/30624
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_justering_tildelingsmodel.docx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    I denne sag skal Byrådet tage stilling om der skal justeres i ressourcetildelingsmodel på skoleområdet.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med etablering af ny skolestruktur i august 2012 besluttede Byrådet d. 9. januar 2012 en ressourcetildelingsmodel med følgende principper;

    • 80 % af de økonomiske ressourcer til skolerne tildeles ud fra antallet af klasser og antallet af elever. Heraf fordeles 40 % efter antallet af klasser, og 60 % fordeles efter antallet af elever. Der oprettes klasser, således at der ved skoleårets begyndelse højst er 28 elever i hver klasse.

     

    • 20 % af de økonomiske ressourcer til skolerne tildeles ud fra følgende socioøkonomiske faktorer;

     

    · Antallet af forældre med grundskole i forhold til et uddannelsesniveau op til lang videregående uddannelse. Vægter med 1.  

    · Antallet af forældre uden arbejde i forhold til antallet i arbejde. Vægter med 1.

    · Antallet af familier med en husstandsindkomst under 300.000 kr. pr. år i forhold til et indkomstniveau over 300.000 kr. pr. år. Vægter med 0,5  

    Det kan vælges at lade de socioøkonomiske faktorer fylde mindre end 20 % af den samlede tildeling til undervisning. Begrundelsen for at lade faktorerne fylde mindre er baseret på en vurdering af, at der ikke er så stor forskel på elevernes ressourcer i de forskellige distrikter i Ringsted Kommune. Det er også en mulighed, slet ikke at anvende socioøkonomiske faktorer. 

     

    Når antallet af forældre/familier opgøres, sker det ud fra en oversigt over de børn der går på skolen, og ikke de børn der bor i skoledistriktet. Dermed tages der i ressourcetildelingen højde for, at nogle vælger andre folkeskoler end deres distriktsskole, samt at nogen vælger privatskole.

    I denne sag skal tildeling efter de socioøkonomiske faktorer drøftes – helt konkret hvilken procentsats budgettet skal udgøre ud af den samlede tildeling.

     

    I nedenstående tabel 1 ses skolerens samlede budgetter, henholdsvis når 20 % af undervisningsbudgettet fordeles efter socioøkonomiske faktorer og når 14 %, 7 % og 0 % fordeles efter socioøkonomiske faktorer.

     

    Tabel 1:

    Skoler

    Basisudgifter

    Budget i alt når budget er fordelt efter socioøkonomisk faktor, med:

    Undervisning

    Ledelse og administration

    0 %

    7 %

    14 %

    20 %

    Kildeskolen

                 3.933.015

                     848.128

           5.355.700

             5.155.817

            4.955.933

           4.784.605

    Søholm-skolen

                 4.473.224

                     902.686

           7.802.213

             7.678.754

            7.555.294

           7.449.472

    Byskov-skolen

               17.523.794

                 2.984.866

         31.111.809

          30.739.431

          30.367.053

         30.047.871

    Vigersted Skole

                 8.987.235

                 1.333.087

         14.718.916

          14.340.751

          13.962.587

         13.638.446

    Nordbakke-skolen

                 6.121.707

                 1.066.360

         10.063.534

             9.922.026

            9.780.518

           9.659.225

    Valdemar-skolen

               15.732.060

                 2.403.029

         28.078.154

          28.537.860

          28.997.566

         29.391.600

    Dagmar-skolen

               11.194.434

                 1.869.574

         23.405.802

          23.931.887

          24.457.971

         24.908.901

    Campus-skolen

               19.706.684

                 2.354.533

         38.032.134

          38.261.737

          38.491.340

         38.688.142

     

    Som det ses af tabel 1, indebærer den nuværende model, hvor 20 % af undervisningsbudgettet fordeles efter skolernes socioøkonomiske faktorer, en væsentlig omfordeling af budgetterne skolerne imellem. Valdemarskolen og Dagmarskolen - og i mindre grad Campusskolen - tildeles højere budgetter og de øvrige skoler mindre budgetter. I bilag 1 ses forskellen i budget i forhold til i dag, hvis procentsatsen ændres.

     

    I tabellen er ligeledes vist skolernes beregnede basisudgifter til undervisning baseret på antallet af klasser og lovpligtige undervisningstimer og skolernes tildeling til ledelse og administration. For de mindre skoler udgør disse basisudgifter en større andel af det samlede budget end for de større skoler. Dels på baggrund af den grundlæggende tildelingsmodel, hvor 60 % af budgettet tildeles efter antallet af klasser og 40 % tildeles efter antallet af elever, men også på baggrund af tildelingen efter socioøkonomiske faktorer.

     

    Dette er yderligere illustreret i nedenstående tabel 2, hvor basisudgifternes andel af samlet budget er vist, når budget fordelt efter socioøkonomiske faktorer udgør henholdsvis 0 %, 7 %, 14 % og 20 % som i dag.

     

    Tabel 2

    Skoler

    Skolens elevtal og klassekvotient

    Basisudgifters andel af samlet budget, når budget er fordelt efter socioøkonomisk faktor, med:

    Elevtal

    Gns. klassekvotient

     0 %

     7 %

     14 %

     20 %

    Kildeskolen

    88

    12,6

    89%

    93%

    96%

    100%

    Søholmskolen

    167

    21,0

    69%

    70%

    71%

    72%

    Byskovskolen

    664

    22,1

    66%

    67%

    68%

    68%

    Vigersted Skole

    307

    21,0

    70%

    72%

    74%

    76%

    Nordbakke-skolen

    219

    21,4

    71%

    72%

    73%

    74%

    Valdemar-skolen

    639

    22,8

    65%

    64%

    63%

    62%

    Dagmarskolen

    463

    23,2

    56%

    55%

    53%

    52%

    Campusskolen

    741

    23,6

    58%

    58%

    57%

    57%

     

    Tabellen viser at jo større andel af budgettet, der fordeles efter socioøkonomiske faktorer, desto større bliver forskellen skolerne imellem i forhold til hvor stor en andel af budgettet, der anvendes til basisudgifter. Ved 20 % udgør Kildeskolens beregnede basisudgifter således 100 % af budgettet, hvorimod Dagmarskolens tilsvarende basisudgifter blot udgør 52 %. Omvendt ved 0 %, hvor Kildeskolens basisudgifter udgør 89 % af budgettet og Dagmarskolens 56 %.

     

    Når en mindre andel af budgettet fordeles efter socioøkonomiske faktorer, stilles skolerne som udgangspunkt mere lige økonomisk set i forhold til dækning af basisudgifter. Omvendt har skolerne forskellige socioøkonomiske afsæt, som til en vis grad kan påvirke skolernes serviceniveau i forhold til undervisning. Økonomisk udligning kan give skoler med forskelligt socioøkonomisk baggrund, mulighed for at tilbyde et mere ensartet serviceniveau.

     

    Alt efter valg af model kan det overvejes at vælge forskellige implementeringsmodeller. Hvis det vælges, at de socioøkonomiske faktorer skal udgøre 14 %, er ændringen relativ begrænset og modellen kan fuldt implementeres i skoleåret 2016/17. Hvis det vælges, at faktorerne skal udgøre 7 %, kan det overvejes at implementere over 2 skoleår og endelig kan det overvejes at implementere over 3 skoleår, hvis faktorerne helt fjernes.

    rerne helt fjernes.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser udover en omfordeling mellem skolerne med effekt fra skoleåret 2016/2017.

    Vurdering

    Administrationen vurderer at den nuværende model, hvor 20 % af ressourcen fordeles efter socioøkonomiske faktorer, skaber for store økonomiske forskelle mellem skolerne, og dermed for store forskelle i forhold til muligheden for at tilbyde en god undervisning.

    Men administrationen vurderer også, at de socioøkonomiske faktorer bør tillægges en betydning i forhold til ressourcetildeling, idet alle elever uanset skole og socioøkonomisk baggrund skal have mulighed for at udfolde deres potentialer og blive så dygtige de kan.

     

    På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at de socioøkonomiske faktorer fremover bør udgøre 7 %, og at dette bør implementeres over to skoleår. Således at de socioøkonomiske faktorer udgør 14 % i skoleåret 2016/1017 og 7 % i skoleåret 2017/2018.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at de socioøkonomiske faktorer i skoleåret 2016/17 udgør 14 % af den samlede tildeling til undervisning i skolerne
    2. at de socioøkonomiske faktorer i skoleåret 2017/2018 og frem udgør 7 % af den samlede tildeling til undervisning i skolerne

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2016

    Ad 1. Anbefales godkendt med bemærkning om at udvalget orienteres om ordningen i december 2016.

     

    Ad 2. Anbefales ikke godkendt.

     

    Ej til stede: Rikke Hedegaard og Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt med bemærkningen om, at skolebestyrelserne involveres i evalueringen der forelægges Børne- og Undervisningsudvalget i december 2016.

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 8 Boliger til flygtninge (SAMU, BUU, KTU, PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/12571
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    bilag_1_-_boligspor.docx bilag_2_-_oekonomi_paa_integrationsomraadet_fsva_boliger.xlsx bilag_3_-_oversigt_over_forslag_til_boligspor.xlsx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Denne sag giver en status på kommunens aktuelle muligheder og rammer for at anvise boliger til flygtningene i overensstemmelse med integrationslovens krav.

     

    Sagen indeholder forslag til en strategi, for tilvejebringelsen af et tilstrækkeligt antal boliger til flygtninge fremover. Formålet med denne sag er således at give administrationen nogle politiske pejlemærker for det videre arbejde. Efterfølgende vil der blive udarbejdet konkrete sager til politisk behandling for de udvalgte boligspor.

    Beskrivelse af sagen

    Beskrivelse af sagen

    Resumé af regler for boliganvisning

    I henhold til Integrationsloven skal kommunen anvise flygtninge en permanent bolig snarest muligt efter ankomst til kommunen fra asylcentret.

    Indtil der kan anvises en permanent bolig, skal der stilles et midlertidigt opholdssted til rådighed. Pligten til at anvise en permanent bolig gælder også udover den 3-årige integrationsperiode. Kommunen har desuden pligt til at afholde udgifterne til den midlertidige boligplacering og har kun ret til at opkræve et vist beløb til dækning af omkostningerne: pr. januar 2016 er det f.eks. i alt 2.120 kr./mdl. pr. enlig.

    Anvisningspligten gælder således kun én gang. Når der er anvist en permanent bolig, sidestilles flygtningen med øvrige borgere og skal egenhændigt afholde alle udgifter samt varetage opgaver og pligter, som er forbundet med boligen.

    Flygtninge er omfattet af reglerne i integrationsloven de første 3 år efter ankomsten til kommunen. Efter integrationsperioden er flygtninge omfattet af de samme rettigheder og pligter som alle andre borgere, og kan f.eks. vælge at bosætte sig uden for kommunen. Det må imidlertid forventes, at en del vil være bofaste i Ringsted, og boligmassen skal derfor tilpasses det forventede fremtidige behov.

    Flygtninge, der får familiesammenføring, er efter reglerne selv forpligtet til at skaffe en egnet bolig til familien, men i praksis er dette sjældent muligt. Kommunen er derfor typisk også involveret i denne proces.

    Kvoten for flygtninge i 2015 og 2016 og boligbehov

    Ringsted kommune fik i 2015 en kvote på i alt 61 flygtninge, og i 2016 er kvoten foreløbig sat til 87 flygtninge. Den årlige kvote vedrører de flygtninge, som ankommer fra 1. marts til 28. februar. De sidste flygtninge, der ankommer til Ringsted i henhold til kvoten for 2015 er nu udmeldt fra udlændingestyrelsen, og antallet af flygtninge der modtages på kvoten for 2015 bliver i alt 54 personer, heraf 4 børn.

    Hvis flygtningene har familier, så søger de familiesammenføring, men de har ikke pligt til at oplyse dette til kommunen, så vi er ikke altid orienteret om det. Det betyder imidlertid, at kommunen skal kunne modtage ægtefæller og børn sideløbende med indsatsen for de egentlige flygtninge.

    Der er i 2015 i alt ankommet 8 familiesammenførte ægtefæller og 19 børn. Heraf er 2 voksne og 6 børn familiesammenførte til kvoten for 2015, de øvrige hører til kvoten for 2014.

    For flygtninge, som er karakteriseret som krigsflygtninge, er lovgivningen ændret, således at familiesammenføring først kan finde sted efter 3 år. Der er dog kun ca. 3 pct. at flygtningene, som er krigsflygtninge, og Ringsted har kun modtaget 1 krigsflygtning. 

    Antallet af asylansøgere og godkendelser på landsplan i 2016 er uvist, og kommunens kvote kan løbende blive ændret i forhold til den aktuelle flygtningesituation, som p.t. er behæftet med særdeles stor usikkerhed. Der er således taget en række nationale og europæiske initiativer med henblik på at begrænse antallet af asylansøgere i Danmark og Europa. Muligheden for evt. etablering af flygtningelandsbyer i statslig regi har f.eks. været drøftet politisk. Der er dog ikke truffet en politisk beslutning om en sådan etablering.

    Denne usikkerhed skal indgå i overvejelserne omkring løsningen af boligsituationen, og herunder skal der tages højde for, at kommunen ikke er kendt med flygtningenes profil eller hvornår præcis på året, de ankommer.

    Det er således uvist, om kommunen fortrinsvist vil modtage enlige unge mænd, enlige kvinder, handicappede, familier, uledsagede børn, veluddannede eller analfabeter, og behovet for særlige hensyn og indsatser kan derfor først blive vurderet omkring de enkelte flygtninges ankomst til kommunen.

    I 2015 har kommunen modtaget en del flygtninge med behov for særlige foranstaltninger; f.eks. et ungt konverteret ægtepar, en uledsaget mindreårig, en socialt og helbredsmæssigt traumatiseret flygtning, samt flere flygtninge med smitsomme sygdomme. Alle disse situationer stiller særlige krav til en særlig indsats på tværs af de kommunale centre og til flygtningenes boligforhold.

    Økonomien på flygtningeområdet i relation til boliger

    Økonomien i forhold til boliger til flygtninge er i et vist omfang fastsat via lovgivning. Der er naturligvis også en sammenhæng med forsørgelsesgrundlaget for de enkelte flygtninge, som varierer en del i forhold til om der er tale om enlige eller familier med børn.

    I relation til midlertidige opholdssteder må kommunen opkræve husleje fra flygtninge jf. nedenstående tabel:

    Tabel 2: Huslejeindtægtssatser ifm. midl. Boligplacering

    Familietype

    Beløb

    Frekvens

      Enlige med og uden børn

    2.122

    pr. måned

       Par uden børn

    3.885

    pr. måned

       Par med 1-3 børn

    4.239

    pr. måned

       Par med 4+ børn

    4.592

    pr. måned

    Mht. indtægter fra bloktilskuddet er det ikke muligt selvstændigt at opgøre, hvordan flygtninge sidestilles med andre borgere i relation til permanente boliger, og der er ikke nogen lovgivningsmæssig grænse for huslejens størrelse. Der er dog en sammenhæng mellem flygtningens forsørgelsesgrundlag, dvs. hvilken husleje man har råd til, når alle faste udgifter, mad mv. også skal finansieres. Det er kommunen nødt til at forholde sig til, når der anvises en permanent bolig. Der er således grænser for, hvor dyr en permanent bolig der kan tilbydes.

    I bilag 2 uddybes det lovbestemte økonomiske grundlag for flygtninge, herunder deres forsørgelsesgrundlag. 

    Kommunen har for nuværende nettoudgifter på godt en halv million kr. om året i forhold til de nuværende lejede midlertidige boliger. Jf. bilag 2. Disse merudgifter vil stige i det kommende år i takt med at der kommer flere flygtninge og at der skal lejes yderligere midlertidige boliger. Omfanget af kommunens meromkostninger vil dog afhænge af, hvilke midlertidige opholdssteder der anskaffes på sigt.

    Kommunerne har hidtil dækket merudgifterne ved hjælp af de faste og ekstraordinære flygtningetilskud, som kommunen modtager fra staten. Disse midler skal dog også dække alle øvrige integrationsudgifter forbundet med flygtninge, dvs. sprogskoler, lægeundersøgelser, sundhedsudgifter mv., samt lønudgifter til det nyoprettede integrationsteam, der bl.a. varetager den konkrete sagsbehandling og integrationsindsats, samarbejde med frivillige etc. Der kan således på sigt blive behov for ekstrabevillinger i forhold til at håndtere kommunens meromkostninger forbundet med boliger til flygtninge.

    Rammer for planlægning og lokalplaner

    Planlovgivningen spiller en stor rolle for de muligheder, som kommunen har for at arbejde med tilvejebringelsen af boliger til flygtninge. Der er både konkrete forhold, dvs. hvad kan lade sig gøre, og en tidsmæssig dimension for realiseringen af givne projekter. Planlovgivningen er samtidig et instrument, som kommunen kan benytte i et vist omfang med henblik på indgåelse af eventuelle aftaler med private investorer. 

    Ved planlægning af større byggerier, hvor der ikke i forvejen er det nødvendige plangrundlag, skal der i henhold til Planloven udarbejdes en lokalplan. Lokalplaner udarbejdes altid efter en dialog med bygherren, såfremt der er tale om et ønske om en lokalplan for en bygning eller et område. Det er kommunen, der er ansvarlig for udarbejdelsen, men kommunen kan få hjælp af bygherren til den tekniske udførelse af planen. Planen indeholder blandt andet bestemmelser for områdets anvendelse og kan opsætte bestemmelser for eksempelvis størrelse og antal af boliger i området.

    En lokalplan kan ikke regulere ejerforhold i et område – altså kan den ikke regulere, om byggeriet skal bestå af ejer-, lejer- eller andelsboliger.

    Kommunen kan derudover indgå i et samarbejde med en bygherre om muligheden for almennyttige boliger. På denne måde kan kommunen få anvisningsret til boliger i området efter gældende regler. Det vil i givet fald have økonomiske konsekvenser, idet kommunen skal indbetale 10 % af byggesummen til Landsbyggefonden.

    I relation til tilvejebringelse af midlertidige boliger til flygtninge har Folketinget givet kommunerne mulighed for at fravige Planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af lokalplaner m.v. ved bygge- eller anlægsarbejder eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse. Med bestemmelserne er der tale om en særlig hjemmel ved siden af Planlovens almindelige regler, idet kommunerne har mulighed for at fravige Planlovens tilvejebringelses- og procedureregler om lokalplaner m.v. Der forudsættes som minimum en 14 dages nabohøring, før der kan træffes beslutning om dispensationer til etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge. 

    Den aktuelle boligsituation

    I forhold til det aktuelle behov samt den udmeldte kvote for 2016 forventes behovet for midlertidig indkvartering at være dækket frem til september 2016, dette er dog afhængigt af med hvilken takt flygtningene vil ankomme til kommunen. De nuværende aftaler om lejemål vedrører familieboliger blandt andet Kaserne Parkvej og Kaserne Allé, samt boliger for enlige på Ærtekildevej 16, aktuelt med 24 værelser. Der er givet dispensation til anvendelse af Ærtekildevej til midlertidigt opholdssted for 5 år, og lejemålet gælder frem til udgangen af 2016. Det er aftalt med ejer, at lejemålet efter behov kan udvides til at omfatte i alt 48 værelser.

    I 1. halvår af 2016 er 10 unge enlige mænd sendt på højskole i 26 uger, hvor de modtager danskuddannelse, undervisning i kultur og almene kompetencer. Kommunen forventer fortsat, at lave aftaler med højskoler i det omfang kommunen har relevante unge flygtninge, som vil have integrationsmæssig gavn af et sådant ophold.

    Det skal understreges, at boligbehovet kan ændre sig løbende, hvis antallet af flygtninge falder/stiger, hvis de ankommer i en anden takt end hidtil, eller hvis lejekontrakter opsiges, hvis det lykkes at anskaffe flere permanente boliger hurtigere end forventet, etc. 

    På baggrund af den nuværende boligsituation samt kvoteudmelding mv. må det forventes, at der vil mangle midlertidige boliger som nævnt fra det tidlige efterår 2016. Senest fra 1. januar 2017 vil kommunen yderligere skulle finde boliger til de forventeligt 48 unge flygtninge, der på det tidspunkt er bosiddende på Ærtekildevej.

    Kommunen får således betydelige boligudfordringer fra efteråret 2016 og frem.   

    Løsningsmuligheder

    Administrationen har løbende undersøgt forskellige muligheder for at fremskaffe egnede midlertidige og permanente boliger til både enlige og familier.

    De skitserede løsningsspor er som følger:   

    1. Spor 1: Permanente og midlertidige almennyttige lejeboliger
    2. Spor 2: Ejendomme til salg og leje (permanente boliger)
    3. Spor 3: Barakker (midlertidige boliger med et langvarigt perspektiv)
    4. Spor 4: Kommunale ejendomme (permanente eller midlertidige med langvarigt perspektiv)
    5. Spor 5: Værelser til leje hos private udlejere (permanente). 

    Hvert forslag er detaljeret beskrevet i vedlagte bilag 1. I bilag 2 fremgår en oversigt over de økonomiske vilkår for flygtninge. I bilag 3 ses en oversigt over de forskellige forslag, der er undersøgt nærmere.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det er meget usikkert hvorledes situationen vedrørende antallet af flygtninge der skal bosættes i Ringsted Kommune vil udvikle sig fremover. Situationen kan ændre sig meget hurtig. Hertil kommer at der er en tidsmæssig dimension der skal tages hensyn til. Det tager tid at etablere/realisere de forskellige boligspor. Specielt etableringen af nye permanente boliger kan forventes at tage lang tid. Sandsynligvis mellem 2-3 år idet både planforhold og det konkrete byggeri skal være på plads.    

    På baggrund af de foreliggende oplysninger anbefales det, at der for nuværende planlægges i forhold til den kvote der er udmeldt for 2016. Det vil sige, at der planlægges forsigtigt og trinvis med fleksible løsninger, hvor det er muligt at op- eller nedskalere tiltagene. I modsat fald vil kommunen løbe betydelige økonomiske risici for at foretage overinvesteringer. Under alle omstændigheder vil kommunen løbe en økonomisk risiko, uanset hvilke bolig spor man vælger af forfølge, men det handler om at minimere disse risici mest muligt.  

    Med de aftaler der forligger pt. vil kommunen fra efteråret 2016 med stor sandsynlighed mangle midlertidige boliger såvel som permanente boliger. Problemet bliver meget stort ved udgangen af året. Det er således nødvendigt, at arbejde for at fremskaffe både flere midlertidige boliger samt permanente boliger. Det vil være nødvendigt, at der er etableret flere midlertidige boliger

    Senest i løbet af efteråret 2016. Det forventes på nuværende tidspunkt, at der skal etableres ca. 50-70 midlertidige boliger, hvor kommunen har sikkerhed for, at have rådighed over boligerne over en længere periode.

    Det anbefales at spor 3 og 4 kvalificeres og undersøges yderligere med henblik på fremlæggelse af et konkret beslutningsforslag for etablering af yderligere midlertidige boliger. Det er vurderingen, at det er nødvendigt at forfølge begge spor med henblik på den størst mulige fleksibilitet samt med henblik på i et vist omfang at sprede bosætningen af flygtninge i kommunen. Det vil formentlig ikke være muligt og/eller økonomisk rentabelt, at realisere alle forslagene vedrørende kommunale bygninger. Det vil dog være nødvendigt med en mere detaljeret kvalificering, før det kan afgøres. 

    Muligheden for at langtidsleje en større bygning der kan benyttes til midlertidig boliger holdes åbne. Indtil videre foreligger der ikke sådanne muligheder, og det er samtidig meget usikkert, om det ville være økonomisk rentabelt for kommunen.

    Investeringer forbundet med etablering af midlertidige boliger forudsættes mellemfinansieret via kassen. Økonomien inddrages endvidere i forbindelse med budgetlægningen for 2017. Der forventes en delvis kassemæssig genopbygning i forhold til investeringerne i de efterfølgende år via huslejebetalingerne.

    I forhold til permanente boliger vil den bedste løsning ud fra et praktisk, tidsmæssigt og økonomisk perspektiv være, at der etableres flere boliger til flygtninge i eksisterende almene boliger. Herunder at de lovgivningsmæssige muligheder for bolig samlokalisering udnyttes. Dialogen med relevante myndigheder mv. samt boligselskaberne fortsættes med henblik på fremme af dette boligspor.       

    I relation til boligmangelen for enlige flygtninge vil en langsigtet investering i spor 1, hvor kommunen evt. i samarbejde med en investor eller et boligselskab, får bygget en ejendom med et større antal mindre boliger. Der lægges op til etablering af ca. 30 mindre lejligheder på 19-22 m2. Det er helt afgørende at den fremtidige husleje bliver økonomisk overkommelig for unge flygtninge. Ejendommen skal være placeret stationsnært og er tillige tiltænkt andre unge i kommunen.

    Det anbefales, at administrationen bemyndiges indleder realitetsdrøftelser med alle interesserede investorer og/eller boligselskaber med henblik på at afdække muligheder, tidsperspektiver og økonomi. I det omfang der er interesserede investorer vil det projekt, der giver bedst mening for kommunen ud fra en samlet betragtning, blive anbefalet.

    Eventuelle kommunale investeringer forudsættes finansieret via kassen.   

    Spor

    Boligtype

    Tidshorisont

    Volumen

    1

    1.A Mere fleksibel udnyttelse af eksisterende almene boliger via anvisningsretten.

    1.B Perma nente lejeboliger via samarbejde med boligselskab eller investor

    Kort sigt

    Langt sigt

    Ca. 30 mindre boliger

    3

    Midlertidige barakker

    Kort sigt

    Ca. 40-50 boliger

    4

    Kommunale ejendomme

    Kort sigt

    Ca. 10-20 pers.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at der arbejdes videre med boligspor 1, 3, 4 med henblik på forelæggelse af konkrete beslutningsoplæg.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2016

    Spor 1. Anbefales godkendt efter afstemning

     

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    V
    Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V


    Rikke Hedegaard (rho) V


    Per Flor (pefl) A

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F


    Kisser Franciska Lehnert (hjkile)

    For

     X

    Ej til stede

     X

     X

    Ej til stede

    Imod

    Undlod

     

    Spor 3 og 4. Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Rikke Hedegaard og Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 19-01-2016

    Spor 1: Blev ikke anbefalet godkendt efter afstemning

     

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    B
    Torben Lollike (tlo) B


    Line Lynnerup (lily) V

    V
    Per Roos (hjpero) V

    A
    Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A


    Pia Fussing (piaf) O

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

     x

    Ej til stede

    Ej til stede

    Imod

     x

    Undlod

     

    Spor 3 og 4: Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Per Roos og Mette Ahm-Petersen

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-01-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave og Rikke Hedegaard

    Supplerende sagsfremstilling

    Denne supplerende tekst er først oplyst til Plan- og Boligudvalgets møde den 25. januar 2016:

     

    Lejemål på Ærtekildevej
    Situationen på Ærtekildevej er ændret, da det er konstateret, at ejendommens 2. sal anvendes til boliger. Det planlægges at foretage en midlertidig retslig lovliggørelse af forholdet. Lovliggørelsen er begrundet i, at det for nuværende ikke er lovligt at anvende ejendommen til almindelige boliger.

     

    Evang Ejendomme ApS har ansøgt om at få udarbejdet ny lokalplan for ejendommen, der bl.a. skal muliggøre anvendelse af denne til boligformål. Anmodningen er begrundet i ønsket om at anvende ejendommen til institution med bosteder. Plan- og Boligudvalget har i møde den 23. november 2015 truffet beslutning om, at der skal udarbejdes lokalplan for ejendommen, der muliggør anvendelse til boliger.

     

    Igangsættelse af arbejdet med lokalplanforslaget er planlagt til at begynde indenfor den nærmeste fremtid, og det forventes, at lokalplanforslaget er klar i løbet af 2016. På den baggrund vurderes det mest rimeligt at lovliggøre boliganvendelse i overgangsperioden, indtil lokalplanen er på plads.

     

    En retslig lovliggørelse er en større fravigelse fra den vedtagne lokalplan. Det betyder, at Plan- og Boligudvalget i en senere og selvstændig sag skal tage stilling til en lovliggørelse af forholdet, frem til der er vedtaget en ny lokalplan for ejendommen.

     

    Med den retslige lovliggørelse kan de værelser, der på nuværende tidspunkt udlejes, således lovligt fortsat anvendes til boliger. Dette indebærer, at kommunen mister muligheden for at udvide antallet af midlertidige opholdssteder på Ærtekildevej, udover de nuværende 24 værelser.

     

    Folketingsbeslutning om forslag om statslig etablering af flygtningelandsbyer

    Folketinget har netop vedtaget et forslag fra Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Konservative om, at regeringen pålægges inden 1. marts 2016 at fremlægge konkret beslutningsforslag for etableringen af statslige flygtningelandsbyer til aflastning for kommunerne. En statslig etablering af flygtningelandsbyer vil afgørende ændre på forudsætningerne for behovet for opholdssteder og flygtningeboliger i kommunerne, og bør derfor medtænkes i beslutningen af dette punkt.

     

    Udviklingen de seneste dage medfører ikke en ændring i indstillingerne, men det er nødvendigt at ændre i rækkefølgen af tiltagene. Det vil ikke give mening at træffe beslutning om eventuel etablering af pavilloner/barakker, før der er en afklaring vedrørende eventuelle statslige flygtningelandsbyer. Det forhindrer dog ikke, at forarbejdet vedrørende eventuel etablering af pavilloner/barakker fortsættes (indhentning af yderligere tilbud etc.).

     

    Der vil være afledte konsekvenser af, at det ikke bliver muligt at leje yderligere 24 boliger på Ærtekildevej. Kommunen må således forvente med det nuværende antal boliger til rådighed, at der vil mangle midlertidige boliger til flygtninge fra juni/juli måned 2016. Det gør det tvingende nødvendigt, at der senest om en måned påbegyndes istandsættelsesarbejder af kommunale bygninger med henblik på etablering af midlertidige boliger jf. sagsfremstillingen. Administrationen vil således detailprojektere herunder indhente tilbud etc. den kommende måned med henblik på forelæggelse af en konkret politisk sag til de næste fagudvalgsmøder.    

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-01-2016

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at der i forhold til Spor 3 også skal ses på muligheder for etablering af mindre decentrale enheder.

     

    Ej til stede: Per Roos og Per Flor

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Der var enighed om, at der arbejdes videre med spor 3 og 4 med Plan- og Boligudvalgets bemærkning.

     

    Efter afstemning blev det godkendt at der arbejdes videre med spor 1.

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    Ej til stede

     x

     x

     x

    Imod

     x

     x

    Undlod

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 9 Bevilling af midler til projekt "JobFirst" (SAMU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/27729
    Sagen afgøres i: Byrådet
    vs_tilbagemelding_paa_ansoegning_til_jobfirst_-_tilsagn_soroe-ringsted.pdf.pdf ansoegning_jobfirst_med_underskrift.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Arbejdsmarkedscentret har i samarbejde med Sorø Jobcenter ansøgt om- og fået tilsagn om midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til en ekstraordinær virksomhedsrettet indsats overfor borgere over 30 år, som er aktivitetsparate på kontanthjælp eller modtager ressourceforløbsydelse.

     

    Der skal tages stilling til, om der kan gives en indtægts- og udgiftsbevilling på midlerne.

    Beskrivelse af sagen

    ”JobFirst” er et 2-årigt projekt, som har det formål at etablere muligheder for at udsatte borgere med støtte kan gennemføre et virksomhedsrettet forløb, som bidrager til at de nærmer sig arbejdsmarkedet.

     

    Deltagerne er fordelt med halvdelen i en indsatsgruppe og halvdelen i en kontrolgruppe, som modtager den ordinære indsats. Målet ved projektets afslutning er, at alle i indsatgruppen har gennemført én eller flere 13 ugers virksomhedspraktikker eller er i gang med en praktikperiode. Derudover er det et mål at indsatsgruppen efter afsluttet forløb bidrager med dobbelt så mange løntimer som kontrolgruppen.

     

    I projektperioden dispenseres fra reglen om, at virksomhedspraktikanter ikke må være ansat på praktikstedet. Virksomhedspraktikanterne kan derfor udføre lønnet arbejde på virksomheden sideløbende med praktikken.

     

    Aktiviteterne for indsatsgruppen under projektperioden er overordnet følgende:

    • Udvikling af en model for snusepraktik, hvor deltageren afklares i forhold til fagområder og jobfunktioner
    • Tildeling af mentor, koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent
    • Tilbud om snusepraktik
    • Tilbud om virksomhedspraktik i kombination med ordinære timer og sideløbende fastholdelsesstøtte
    • Virksomhedspraktikken fornyes med nye tilbud gennem hele projektperioden, således at borgeren oplever et sammenhængende forløb
    • Løbende justering af aftaler og mål i borgerens plan i samarbejde med borgeren.

     

    Tilsagn om midler

    Der er givet tilsagn om i alt et maksimalt tilskud til projektet på 2.866.000 kr.

    Jobcenter Sorø er projektansvarlig og står således som beløbsmodtager.

     

    Tilskuddet er fordelt på 850.000 til projektledelse over en 2 årig periode samt kr. 16.000 pr. borger, som påbegynder og gennemfører et 13 ugers forløb i projektperioden. Herudover er der indregnet midler til transport og undervisning af medarbejdere i projektperioden på i alt 220.000 kr.

     

    Der er planlagt deltagelse af i alt 140 borgere fra Ringsted fordelt på ressourceforløbs- og kontakthjælpsmodtagere. Heraf vil tilskuddet kunne udbetales for de 70 borgere, der er i indsatsgruppen.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Ringsted vil få tildelt max. 1.230.000 kr., fordelt på 1.120.000 kr. for projektaktiviteter og 110.000 kr. til transport og undervisning.

     

    Midlerne vil blive udbetalt ved indsendelse af et revisorpåtegnet regnskab over projektets samlede udgifter.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at projektet vil bidrage til at udvikle og afprøve metoder til at styrke udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet og give et antal borgere konkrete arbejdserfaring og et netværk, som kan bidrage til at øge borgerens selvforsørgelsesgrad. Samtidig giver undervisningen af medarbejdere i de to samarbejdede kommuner en tværgående kompetenceudvikling som vil styrke kontakten og indsatsen med udsatte borgere fremover.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en indtægtsbevilling på 1.230.000 kr. fordelt på 1.120.000 kr. til projektaktiviteter og 110.000 kr. til transport og undervisning
    2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter på i alt 1.230.000 kr. på de nævnte områder.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-01-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave og Rikke Hedegaard

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 10 Medtagning af cykler og barnevogne på flextur (KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/29973
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_-_dagsorden_til_bestyrelsesmoede_den_10._december_2015.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til trafikselskabet Movia´s afslag på anmodning om serviceudvidelse af Flextur, samt eventuel tilbageføring af de afsatte midler til kommunens kasse.

    Beskrivelse af sagen

    I Budget 2015 blev der i 2016 og overslagsårene afsat 50.000 kr. årligt til en ”Serviceudvidelse på Flextur - mulighed for medtagelse af cykler og barnevogne”. Administrationen har på den baggrund anmodet Movia om at tilbyde den ønskede ydelse.

     

    Movia har behandlet ansøgningen på deres bestyrelsesmøde den 10. december 2015 (sagsfremstilling fremgår af Bilaget). På dette møde besluttede Movia´s bestyrelse at meddele afslag til ønsket fra Ringsted Kommune.

     

    Afslaget er begrundet således:

    ”… medtagning af cykler og barnevogne i flextur vil give en generel fordyrelse og have en række uhensigtsmæssige konsekvenser. Eksempelvis optager det plads og kræver mere servicetid til chaufføren, hvilket reducerer potentialet for at koordinere disse ture med andre. Da Movia ikke stiller krav om, at vognene skal medbringe cykelholdere eller barnestole, vil turene optage liftvogns kapacitet, som ellers primært er tiltænkt kørestolsbrugere. Det vil desuden bringe Flextur betydeligt tættere på det forretningsområde, som taxaerhvervet i dag betjener.”

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der er afsat 50.000 kr. årligt i 2016 og efterfølgende år til medtagning af cykler og barnevogne på Flextur, under bevillingen Kollektiv Trafik.

     

    Da Movia ikke er interesseret i at tilbyde denne service, foreslås disse midler tilbageført til kassebeholdningen.

    Vurdering

    På baggrund af beslutningen i Movia´s bestyrelse vurderes det ikke realistisk at indføre den ønskede serviceforbedring. Dermed bliver det ikke muligt for brugere af Flextur at medtage cykler og barnevogne. 

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at

    1. Movias beslutning om ikke at medtage cykler og barnevogne på Flextur tages til efterretning,
    2. det afsatte budget til medtagelse af cykler og barnevogne på Flextur på 50.000 kr. årligt fra 2016, under bevillingen Kollektiv Trafik nulstilles og
    3. budgetreduktionen tilføres kassebeholdningen.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 21-01-2016

    Anbefales godkendt.

    Ej til stede: Finn Andersen og Britta Nielsen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 11 Orientering fra borgmester og direktion - februar 2016

    SagsID/Sagsnummer: 14/332
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-02-2016

    Der blev orienteret om skolecenterchef stillingen.

     

    Ej til stede: Sadik Topcu