Du er her

Økonomiudvalget - 04-04-2016

Økonomiudvalget - 04-04-2016

Dato: Mandag den 4. april 2016 Tid: Kl. 17:00
Udvalg/Råd: Økonomiudvalget
Dokument: 42016.docx
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden for mødet den 4. april 2016

    SagsID/Sagsnummer: 14/330
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 2 Jubilæer og receptioner

    SagsID/Sagsnummer: 16/7036
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    retningslinjer_for_jubilaeer_dronningens_fortjenst_dok_41323-16_v11.docx.docx kopi_af_jubilaeum_10-25-40_aar.xlsx_dok_10368-16_v1.xlsx.xlsx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til: ”Retningslinjer for jubilæer, Dronningens fortjenstmedalje og receptioner for ansatte i Ringsted Kommune”.

    Beskrivelse af sagen

    Økonomiudvalget besluttede d. 30. november 2015, at der skal forelægges en sag om fejring af jubilæer indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

     

    Administrationen oplever desuden efterspørgsel på centrale retningslinjer for receptioner ligesom administrationen omkring tildeling af Dronningens fortjenstmedalje til tider har vist sig vanskelig, ikke mindst fordi ansøgninger skal indsendes meget tidligt. Da disse forhold har en sammenhæng, er der udarbejdet forslag til en samlet vejledning, bilag 1. Den primære nyskabelse er indførelse af fejring af 10 års jubilæum. Det anbefales, at 10 års ansættelse markeres med morgenbord i den lokale enhed, hvor jubilaren er ansat og med et weekendophold for to i lokalområdet. Baggrunden for dette er, at mange ansatte ikke bor i kommunen, og i forbindelse med et weekendophold vil have mulighed for at lære kommunen bedre at kende. Det fremgår af bilag 2, hvor mange medarbejdere det forventes har 10 års jubilæum.

    Inddragelse og høring

    Vejledningen er udarbejdet af HMU.

    Økonomi

    Udgifterne dækkes af de lokale lønbudgetter.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at ensartede retningslinjer er tiltrængte og vil medvirke til at skabe et rimeligt niveau i fejringen af jubilarer i hele organisationen ligesom markeringen af 10-års jubilæum vil blive opfattet som en anerkendelse fra arbejdspladsens side og medvirke til fastholdelse af gode medarbejdere.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at ”Retningslinjer for jubilæer, Dronningens fortjenstmedalje og receptioner for ansatte i Ringsted Kommune” godkendes.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Godkendt efter afstemning

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    Ej til stede

     x

    Ej til stede

    x

    x

    x

    Imod

    Undlod

     

    Lisbeth Andersen stemte imod med begrundelsen, at gaven ikke egner sig til singler.

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 3 Evaluering af de politiske dagsordner

    SagsID/Sagsnummer: 16/7428
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_samlet_rapport.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    x

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet besluttede den 7. april 2015, at der skal foretages en ny evaluering af de politiske dagsordner i vinteren 2015/2016, med henblik på at undersøge sammenhængen mellem kodes for god politisk betjening og Byrådets opfattelse af betjeningen. Der har været udsendt en elektronisk evaluering til alle medlemmer i Byrådet i januar og februar 2016.

    Beskrivelse af sagen

    I foråret 2014 blev der afholdt en kursusrække i ”bedre politiske dagsordener” for ledere og administrative medarbejdere og i efteråret 2014 blev kodeks for god politisk betjening i Ringsted Kommune forlagt fagudvalgene til orientering. Af kodekset fremgår, hvad politikkerne kan forvente i forhold til sagsfremstillingerne. Som opfølgning på kurserne og kodekset, blev byrådsmedlemmerne i december 2014 anmodet om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse med det formål at evaluere på den politiske betjening. Ved drøftelsen af resultaterne fra denne evaluering, blev det besluttet at evaluere de politiske dagsordner igen året efter, med særligt fokus på evaluering af de vedtagne retningslinjer i ”Kodeks for god politisk betjening.” For at imødekomme dette ønske er der justeret i spørgerammen, hvilket gør at resultaterne fra evalueringen 2014/2015 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne fra evalueringen 2015/2016

     

    13 ud af 22 byrådsmedlemmer (er sendt til både Jan Jakobsen og hans stedfortræder Henrik Kjær) har svaret på spørgeskemaet. Nedenfor redegøres for de væsentligste resultater af evalueringen (hele evalueringen kan læses i bilag 1).

     

    69,2 % mener, at Koncernledelsen ’i høj grad’ alt i alt sikrer god politisk betjening. De resterende 23,1 %, har svaret ’i nogen grad’ og 7,7 % i mindre grad. Dette resultat tolkes som, at der overvejende er tilfredshed med Koncernledelsens politiske betjening, men at der fortsat er plads til forbedring. Det vurderes, at de aktiviteter der sat i værk for at styrke den politiske betjening (kurser, systematisk gennemgang af dagsordner og systematisk feedback til de medarbejdere, der producerer dagsordner) har båret frugt. Der vil derfor blive arbejdet videre med disse aktiviteter for at sikre den positive udvikling.

     

    I forhold til implementering, så mener 15,4 % af respondenterne, at Koncernledelsen kun ’i mindre grad’ sikrer implementering af de politiske beslutninger i overensstemmelse med både beslutningernes faktuelle indhold og intentionerne bag. I den eneste fritekstbemærkning er der er afgivet fremgår det, at der utilfredshed med, at nogle beslutninger ikke er ført ud i livet inden for forventelig tid, og andre er slet ikke implementeret. Derudover angives der utilfredshed med, at byggerier, ombygninger og renov eringer ofte koster en del mere end anslået.

     

    I den netop gennemførte evaluering svarer blot 7,7 %, at Koncernledelsen kun i mindre grad tager ansvar for at følge op på de beslutninger, der træffes. I evalueringen fra 2014/2015 svarede 50 % af respondenterne, at de i mindre eller meget lille grad mener at administrationens opfølgning på de beslutninger der bliver taget er tilfredsstillende. Det vurderes derfor, at der er sket en væsentlig forbedring på dette område.

     

    53,9 % af respondenterne mener, at Koncernledelsen ’i høj’ eller ’i meget høj grad’ sikrer, at medarbejdere og ledere i Ringsted Kommune er loyale over for de politiske beslutninger i kommunikationen med borgere, foreninger og virksomheder. 15,4 % er dog af den modsatte opfattelse.

     

    I forhold til kvaliteten af sagsfremstillingerne, så mener i gennemsnit ca. 60 % af respondenterne, at Koncernledelsen ’i høj’ eller ’i meget høj grad’ har taget ansvar for:

     

    • At der er taget højde for tidligere beslutninger
    • At faktuelt indhold er korrekt, og at det tydeligt fremgår, hvis der er usikkerheder og/eller særlige forudsætninger knyttet til fakta
    • At alle for den politiske beslutning væsentlige forhold fremgår
    • At indstillingen er baseret på en faglig vurdering
    • At formalia omkring beslutningsveje og -kompetence er korrekt

     

    Den væsentligste udfordring omkring sagsfremstillingerne synes at være, at omkring 25 % af respondenterne ønsker, at Koncernledelsen i højere grad tager ansvar for, at der i sagsfremstillingen er beskrevet forskellige muligheder/scenarier, og at konsekvenserne er beskrevet grundigt og fyldestgørende. I evalueringen fra 2014/2015 var det næsten 80 % af respondenter som mente, at de kun i mindre eller meget lille grad blev orienteret om mulige alternativer. Det vurderes derfor, at der på dette område er sket en forbedring om end spørgsmålsformuleringen ikke er helt ens.

     

    30,8 % synes ’i mindre grad’, at Koncernledelsen har taget ansvar for, at sagerne er skrevet og formidlet i et klart og forståeligt sprog. I forrige måling var det over 70 % af respondenterne som i mindre eller meget lille grad oplevede at dagsordenspunkterne er skrevet i et læsevenligt sprog.

     

    Mere end 75 % synes i høj eller i meget høj grad at Koncernledelsen tager ansvaret for at foreslå anledninger, der giver politikere og koncernledelse mulighed for dialog om politiske overvejelser, ønsker og prioriteringer.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Vurdering

    Alt i alt vurderes det, at Kodeks for god politisk betjening har igangsat en positiv udvikling, og at der i forlængelse heraf generelt er større tilfreds med de politiske dagsordenstekster.

     

    Administrationen vurderer derudover, at der behov for at arbejde videre med at forbedre følgende områder:

     

    • Fortsat fokus på en præcis tilskæring af sagerne, så de er tilstrækkeligt og objektivt oplyste i forhold til beslutningstagningen, herunder at de så vidt muligt indeholder flere mulige alternativer/løsninger og at konsekvenserne er beskrevet grundigt og fyldestgørende.
    • Yderligere fokus på systematisk implementering og opfølgning på de beslutninger, der bliver taget. Herunder konsekvent og tidlig tilbagemelding til udvalgene, hvis tidsplanen skrider eller budgettet ikke holder.
    • Kontinuerligt fokus på en præcis og nøjagtig beskrivelse af sagerne så fagsprog minimeres og så den røde tråd fremstår klart.

     

    Administrationen vurderer endvidere, at der bør foretages en ny evaluering vinteren 2016/2017 for at undersøge, om indsatsen i forhold til at højne kvaliteten af de politiske dagsordner har givet de ønskede resultater og skal fortsættes eller om der skal iværksættes andre tiltag.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at de politiske dagsordner evalueres igen i vinteren 2016/2017 efter samme spørgeramme.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 4 Allindelille Friskole - stillingtagen til betaling af grundskyld

    SagsID/Sagsnummer: 16/2164
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til anmodning fra Allindelille Friskole om fritagelse for at betale grundskyld.

    Beskrivelse af sagen

    Efter ejendomsskattelovens § 8, kan Byrådet give hel eller delvis fritagelse for betaling af grundskyld, blandt andet til skoler.  Afgiftsfritagelsen kan gives til alle typer af skoler. Fritagelsen forudsætter dog, at ejendommen ejes af skolen, eller den private aktør, der driver skolen.

    Allindelille Friskole, v. skoleleder Joachim Grubbe, søger skolen fritaget for betaling af grundskyld, fra og med 31. juli 2012, blandt andet med følgende argumentation:

    · Friskolen får statstilskud ud fra samme tildelingsramme som folkeskolen

    · Friskolen løfter samme undervisningsopgave for kommunens borgere som folkeskolerne

    Grundskyld er en kommunal skat, der opkræves af grundens værdi.

    Ifølge ejendomsskattelovens § 7, er offentlige ejendomme fritaget for betaling af grundskyld (ejendomme ejet af stat, region, kommune). De kommunalt ejede skoler betaler derfor ikke grundskyld.

    Skolen i Allindelille var, indtil 31. juli 2012, ejet af Ringsted Kommune, og anvendtes til undervisningsformål (folkeskole). Som kommunalt ejet ejendom, var skolen således automatisk fritaget for grundskyld.

    Ved kommunens salg af ejendommen, til friskolen, bortfaldt denne fritagelse.

    Allindelille Friskole skal derfor betale grundskyld fra overtagelsesdagen, 31. juli 2012. Opkrævningen er foretaget i slutningen af 2015, efter den endelige tinglysning af handlen.

    I 2016 udgør grundskylden for Allindelille Friskole, kr. 13.000. Det er dette beløb, der årligt vil bortfalde, såfremt der gives fritagelse.

     

    Ringsted Kommune har solgt de tidligere folkeskoler i Vetterslev-Høm og Kværkeby, på samme vilkår og med samme overtagelsesdato, som Allindelille Friskole. Disse skoler er nu selvejende institutioner, der drives som friskoler. Der opkræves grundskyld af disse ejendomme.

    Ringsted Ny Friskole i Bringstrup, etableret i 1989 og Sct. Joseph Skole i Dagmarsgade, etableret i 1914 (privatskole) betaler ligeledes grundskyld.

    Til sammenligning, er der, den 4. april 2011, givet fritagelse i Økonomiudvalget, for grundskyld efter § 8, til VUC Vestsjælland Syd, Ahorn Alle 1, og Ringsted Gymnasium, Ahorn Alle 1B, (der tidligere var amtskommunal institution, men overgik til at være selvejende institution). Begrundelsen for denne fritagelse var, at ZBC (tidligere Ringsted-Sorø Handelsskole) ikke opkræves grundskyd.

    Afgørelse om fritagelse træffes efter en konkret vurdering for så vidt angår skoler, og Ringsted Kommune har hidtil ikke givet fritagelse for fri- og privatskoler.

    Andre typer af institutioner omfattet af denne paragraf, vil alene kunne opnå fritagelse ud fra en konkret vurdering, og ikke automatisk, som følge af en afgørelse der alene omfatter friskoler.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Grundskyld for kommunens sammenlignelige fri- og privatskoler udgør i 2016:

    Sct. Joseph Skole

    Dagmarsgade 9-11

    15.000,00

    Ringsted Ny Friskole

    Bringstrupvej 31

    16.000,00

    Allindelille Friskole

    Skeevej 23

    13.000,00

    Ringsted Lilleskole

    Næstvedvej 349B

    13.400,00

    Kværkeby Friskole 

    Kværkebyvej 2B

    7.500,00

    Total

    64.900,00

    Ovennævnte totalbeløb udgør de forventede årlige mindreindtægter for Ringsted Kommune fra 2016 og frem, såfremt der meddeles fritagelse for grundskyld til de berørte skoler.

    Vurdering

    En betingelse for fritagelse er, at ejendommen skal være ejet af skolen, eller den private aktør, der driver skolen. Denne betingelse er opfyldt.

     

    Administrationen vurderer, at Allindelille Friskole, Skeevej 23, 4270 St. Merløse, opfylder betingelserne for at kunne fritages for betaling af grundskyld, efter ejendomsskattelovens § 8. stk. 1 litra a.

     

    Administrationen vurderer samtidig, at såfremt Allindelille Friskole meddeles fritagelse for grundskyld, bør sammenlignelige fri- og private skoler ligeledes fritages.

     

    Det vurderes, at fritagelse for Allindelille Friskole og Kværkeby Friskole vil kunne bevilges fra kvartalet efter overtagelsen af ejendommene, det vil sige fra oktober kvartal 2012, idet tinglysning først er foretaget i 2015. Det er endvidere en mulighed at meddele fritagelse til Allindelille Friskole og Kværkeby Friskole fra og med kvartalet efter en eventuel bevilling.

     

    Øvrige sammenlignelige fri- og privatskoler kan, i henhold til loven, opnå fritagelse fra og med kvartalet efter en eventuel bevilling.

     

    Fritagelse for betaling af grundskyld er ikke tidligere givet til denne type af skoler. En alternativ løsning er således, at afvise ønsket om fritagelse for grundskyld, hvilket samtidig vil hindre eventuel præcedens fra andre sammenlignelige skoler i kommunen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der træffes beslutning om, hvorvidt og i givet fald fra hvornår, der, i medfør af ejendomsskattelovens § 8, stk. 1 litra a, skal meddeles Allindelille Friskole fritagelse for betaling af grundskyld, for ejendommen Skeevej 23, Allindelille, 4370 St. Merløse.
    2. at der, såfremt fritagelse meddeles til Allindelille Friskole, ligeledes meddeles fritagelse til Kværkeby Friskole fra samme tidspunkt som Allindelille Friskole, samt bevilges fritagelse fra og med kvartalet efter bevilling til følgende sammenlignelige fri- og privatskoler: Sct. Joseph Skole, Ringsted Ny Friskole og Ringsted Lilleskole.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Følgende blev sat til afstemning: Der gives ikke fritagelse for betaling af grundskyld til Allindelille friskole. Efter afstemning blev forslaget vedtaget og indstillingspunkt 2 bortfaldt.

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

     x

    Ej til stede

     x

    Ej til stede

     x

    Imod

    Undlod

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 5 Leasingkontrakt i Midt- og Sydsjællands Brand og Redning

    SagsID/Sagsnummer: 16/7572
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_anmodning_om_leasing_-_referat_beredskabskommissionen_msbr_20160309.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

     X

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og  Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Beredskabskommissionen for Midt- og Sydsjællands Brand og Redning (MSBR) anmoder ejerkommunerne om at godkende en leasingkontrakt, som de ønsker at indgå på et nyt multikøretøj. Se bilag 1

     

    Samtidig ønskes der taget stilling til en fremtidig dispensation fra interessentskabskontrakten så ejerkommunernes byråd fremover kun behøver at godkende leasingaftaler over 1 mio. kr.

    Beskrivelse af sagen

    MSBR har på deres møde den 9. marts 2016 besluttet at anskaffe et multikøretøj til 400.000 kr. til station Faxe, til erstatning for et eksisterende køretøj, som er konstateret gennemtæret af rust i en sådan grad at en reparation ikke vurderes rentabel.

     

    Anskaffelsen ønskes finansieret med en leasingkontrakt på 400.000 kr. og leasingydelsen kan indeholdes i selskabets nuværende budgetramme.

     

    I interessentskabskontrakten for MSBR fremgår det af § 8, stk. 1 at selskabet kun kan indgå leasingaftaler, hvis samtlige deltagende kommuner godkender dette og derfor har Beredskabskommissionen for MSBR anmodet Ringsted Byråd om godkendelse af leasingkontrakten.

     

    Dispensation

    Beredskabskommissionen har endvidere anmodet ejerkommunerne om at der gives en dispensation til Interessentskabskontraktens §8, stk.1 således, at det fremover kun er leasingaftaler, der samlet overstiger 1 mio. kr. i anskaffelsessum, der skal godkendes i ejerkommunernes byråd.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det vurderes hensigtsmæssigt at finansiere udskiftningen af multikøretøjet med en leasingkontrakt, hvor de årlige ydelser fordeles over køretøjets levetid i stedet for at afholde hele udgiften i anskaffelsesåret, da man dermed undgår store udsving i selskabets driftsudgifter over årene.

     

    Bestemmelsen i interessantskabskontrakten om at byrådene skal godkende leasingkontrakter er primært møntet på anskaffelse af større anlægsaktiver. Ved at give en forhåndsgodkendelsen som dækker leasing af driftsmidler op til en samlet værdi af en 1 mio. kr. vurderes det, at den daglige drift i selskabet lettes ved, at de kan indgå leasingaftaler i takt med at behovet opstår uden at skulle afvente en politisk behandling.

     

    Dispensationen i form af en forhåndsgodkendelse vil gælde fremadrettet på ubestemt tid, men Ringsted Byråd vil til enhver tid selv kunne inddrage den igen uden varsel, såfremt forholdene taler for dette.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at det godkendes, at Midt- og Sydsjællands Brand og Redning kan indgå en leasingkontrakt på 400.000 kr. til finansiering af et multikøretøj som beskrevet i anmodningen og
    2. at der gives en dispensation i form af en forhåndsgodkendelse til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning til, at de kan indgå leasingaftaler på driftsmidler på op til en samlet kontraktsum på 1 mio. kr. uden forudgående behandling i Ringsted Byråd.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 6 Justering af retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lignende

    SagsID/Sagsnummer: 14/6472
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_udkast_til_reviderede_retningslinjer_for_byraad_og_udvalgs_deltagelse_i_forskellige_former_for_rejser_og_arrangementer.docx.docx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag foreslås det at justere i retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lignende, således at fagudvalg i stedet for deltagelse i KL-arrangementer kan planlægge inspirationsture i Danmark.

    Beskrivelse af sagen

    Den 7. april 2014 vedtog Byrådet retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lignende. Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i den praksis, at der i nogle fagudvalg er tradition for deltagelse i årlige KL-arrangementer.

     

    Imidlertid viser praksis igennem 2015 og frem til d.d., at fagudvalg ikke længere pr. automatik deltager i de årlige KL-arrangementer. Det kan derfor overvejes, om fagudvalg i stedet for deltagelse i KL-arrangementer kan vælge at tage på inspirationstur i Danmark. Formålet med turen er, at få inspiration til arbejdet med konkrete områder, og at få inspiration i forbindelse med større anlægsprojekter. Til forskel for KL-arrangementerne, kan inspirationsturene målrettes konkrete projekter og temaer, som der arbejdes med i Ringsted Kommune.

     

    Inspirationsturene kan være dagsture eller have en længde på op til 2 overnatninger. De vil typisk være billigere end KL-arrangementer, idet der ikke skal betales for konferencegebyr.

     

    Efter hver inspirationstur laves en rapport om turens indhold og de erfaringer, som udvalget har fået. Rapporten forelægges udvalget til godkendelse.

     

    Der laves et budget for den enkelte inspirationstur som viser prisen pr. deltager og som godkendes af fagudvalg. Efterfølgende aflægges regnskab, som lægges på kommunens hjemmeside.

     

    Beskrivelse af inspirationsture er tilføjet eksisterende ”retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lignende i bilag 1.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lignende ændres som angivet i bilag 1.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 7 Orientering om nyt servicekoncept for virksomhedssager

    SagsID/Sagsnummer: 16/4643
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    elementer_i_servicekonceptet.docx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Til orientering præsenteres et tværgående servicekoncept for behandling af erhvervssager. Servicekonceptet udspringer af arbejdet i Ringsted Kommunes interne Erhvervsnetværk, og målet er at sikre en tidlig dialog og tydelig forventningsafstemning med virksomhederne om deres konkrete sager. Servicekonceptet bidrager til at realisere Erhvervspolitikkens målsætninger for kommunal service og sagsbehandling.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med etableringen af den nye organisation i 2014 besluttede Byrådet at etablere et forpligtende Erhvervsnetværk på tværs af kommunens centre.

     

    Erhvervsnetværket startede op i september 2014 med et fælles udviklingsforløb med 6 kursusdage frem til foråret 2015. Udviklingsforløbet blev gennemført i samarbejde med Væksthus Sjælland, og indholdet tog bl.a. afsæt i en undersøgelse af virksomhedernes oplevede erhvervsvilkår. Undersøgelsen byggede på to fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret og drøftet i Byrådet på et fællesmøde med bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum den 28. august 2014, og viste bl.a. at erhvervslivet efterspørger mere effektive sagsgange og en prioritering mellem sager så en stor sag ikke ”spærrer” for mindre rutinesager.

     

    Udviklingsforløbet og det efterfølgende arbejde i Erhvervsnetværket har bidraget til at:

     

    · Udvide kendskabet på tværs af organisationen mellem medarbejdere og ledere som arbejder med virksomhedskontakt

    · Udvikle en fælles kultur omkring service og support til virksomheder

    · Identificer barriere i den eksisterende opgaveløsning og service til virksomheder, og komme med forslag til nye arbejdsgange – herunder udvikling af et nyt servicekoncept for erhvervsager

    Servicekonceptet sætter rammerne for erhvervssager på tværs af kommunens forskellige fagområder, og består af følgende hovedelementer:

     

    · Servicekonceptet omfatter de mest gængse sagstyper og dermed størstedelen af sager

    · Sagerne kategoriseres i forhold til deres kompleksitet, dels for at sikre at helt simple sager ikke ”ligger i kø” bag større, komplekse sager, og dels for hurtigt at kunne vurdere og iværksætte den nødvendige interne arbejdsproces.

    · Servicekonceptet fastlægger en tidsplan for dialogen med ansøger, og giver guidelines for hvilke elementer, der skal tilbydes i de enkelte sager i forhold til deres kompleksitet. Disse elementer er beskrevet i bilag 1.

    · Der udarbejdes fælles standard for kommunikation i erhvervssager med brevskabeloner og information til Ringsted Kommunes hjemmeside.

     

    I grove træk betyder servicekonceptet at ansøgere med helt simple sager/henvendelser får svar inden for 5 arbejdsdage, mens øvrige henvendelser får en kvittering inden for 5 arbejdsdage. Ved ukomplicerede veloplyste sager får ansøgere et brev med tidspunkt for afsluttet sag inden for 10 arbejdsdage, mens ansøgere med mere komplekse sager får tilbud om et indledende dialogmøde inden for 10 arbejdsdage. Inden for 10 arbejdsdage efter dialogmødet får ansøgere med komplekse sager et brev der beskriver den videre proces, eventuelle behov for supplerende oplysninger og tidspunkt for afsluttet sag. I forbindelse med komplekse sager tilbydes ansøgere desuden en koordinerende kontaktperson.

     

    Samlet set vil virksomhederne opnå følgende fordele ved servicekonceptet:

     

    · Simple henvendelser sikres hurtigt svar

    · Overblik over det samlede sagsforløb

    · Tidshorisont for afsluttet sagsbehandling

    · Afstemte forventninger til egne bidrag, fx supplerende oplysninger

    · Gennemgående kontaktperson og tilbud om et indledende dialogmøde i komplekse sager

     

    Samtidig vil administrationen opnå følgende fordele i forhold til arbejdet med erhvervssager:

     

    · En enkel ramme for arbejdet med service og samarbejde

    · Fokus på procedurer i forbindelse med sager, der går på tværs af fagområder

    · Fælles sprog og kultur på tværs af organisationen

    · Redskaber til kommunikation og evaluering

     

    For at kunne følge virksomhedernes tilfredshed med servicekonceptet undersøges muligheden for at indføre et værktøj, der systematisk indsamler data om virksomhedernes tilfredshed i forlængelse af en afsluttet sag. Værktøjet forventes at være digitalt, og skal både kunne levere valid dokumentation, der kan bruges til læring i organisationen, og løbende bidrage til motivation og ejerskab blandt medarbejderne.

     

    I forhold til Erhvervspolitikken understøtter servicekonceptet tema 4 om Kommunal service i virksomhedshøjde, og særligt indsatsområdet om Helhedsorienteret sagsbehandling. Her står der bl.a. at vi vil ”udvikle rammerne for tværgående sagsbehandling i kommunens administration og fastlægge procedurer for tidlig dialog og forventningsafstemning mellem kommunen og virksomhederne i forbindelse med typiske sager og sagsforløb”.

     

    Der lægges op til at servicekonceptet officielt lanceres medio august 2016, men at implementeringen startes op med en pilotfase fra medio april. Pilotfasen skal bruges til at udvikle og afprøve de interne arbejdsgange, der er forudsætningen for en hurtig udmelding om sagsbehandlingstiden, og til at udarbejde ensartede brevskabeloner og information til kommunens hjemmeside.

    Inddragelse og høring

    Det nye servicekoncept tager afsæt i virksomhedernes behov og ønsker, som blev kortlagt gennem fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med opstart af det interne erhvervsnetværk.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det vurderes at servicekonceptet vil imødekomme de ønsker til mere effektive sagsgange og prioritering mellem sager, som blev afdækket i Væksthus Sjællands undersøgelse af virksomhedernes oplevede erhvervsvilkår. Servicekonceptet vil desuden bidrage til at realisere erhvervspolitikkens målsætninger i forhold til temaet om Kommunal service i virksomhedshøjde, og indsatsområdet Helhedsorienteret sagsbehandling. Endelig giver konceptet en fælles ramme for arbejdet med erhvervssager på tværs af kommunens administration, der vil sikre vid ensdeling og klare interne processer.

    Indstilling

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 8 Samarbejde mellem forsyningsselskaber

    SagsID/Sagsnummer: 16/5537
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1._referat_af_bestyrelsesmoede_i_ringsted_forsyning_26._januar_2016_med_bilag.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til at lade Ringsted Forsyning indgå i et forpligtende samarbejde med forsyningsselskaberne i Faxe, Kalundborg og Odsherred kommuner.

    Beskrivelse af sagen

    Som afslutning på en forundersøgelse om forsyningssamarbejde med en række kommuner besluttede Byrådet d. 8. september 2014 følgende:

    ”administrationen går i dialog med andre kommuner om mere lokale og mindre vidtgående samarbejde på forsyningsområdet”.

     

    Der er senest orienteret om arbejdet på Ringsted Forsynings Generalforsamling i 20. maj 2015, hv or det samlede Byråd var inviteret.

     

    I den mellemliggende periode har Ringsted Forsyning arbejdet med forsyningerne i Faxe, Kalundborg og Odsherred Kommuner på at etablere et Fælles Serviceselskab, KompetenceCenter Sjælland ApS (KCS ApS). Bestyrelsen for Ringsted Forsyning har godkendt oplæg til dette på sit møde d. 26. januar 2016.

    Der udestår godkendelse i Ringsted Byråd, og på generalforsamlingerne i de øvrige 3 kommuner. Der er ikke behov for generalforsamlingsbeslutning i Ringsted. Når endelig godkendelse foreligger i alle kommuner, kan selskabet KCS Aps etableres, forventeligt marts 2016.

     

    En detaljeret redegørelse for forløbet og den selskabsretlige konstruktion samt de forventede gevinster fremgår af bilag 1.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Ringsted Kommune.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at det foreslåede samarbejde kan anbefales. Der er tale om en meget begrænset forpligtelse for Ringsted Forsyning samtidig med, at der er betydelige potentielle gevinster for forbrugerne i Ringsted Kommune. Samarbejdet vil således kunne medvirke til at imødegå de ulemper, som er forbundet med at være en lille forsyning, uden at der samtidig mistes indflydelse ved at indgå i en stor fusion.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Ringsted Forsynings deltagelse i KompetenceCenter Sjælland ApS godkendes.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 9 Virkninger af lukningen af EFI, det fælles inddrivelsessystem

    SagsID/Sagsnummer: 16/3739
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    kls_brev_til_skatteministeren_december_2015.pdf.pdf brev_til_kl_fra_skatteministeren.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag orienteres om de konsekvenser, lukningen af det fælles inddrivelsessystem (EFI) har haft, og om hvordan administrationen og kommunens institutioner arbejder for at afbøde de virkninger, der følger af SKATs vanskeligheder med at inddrive Ringsted Kommunes tilgodehavender.

    Beskrivelse af sagen

    De tidligere kommunale opgaver med hensyn til skatteansættelse, udbetaling af ydelser og inddrivelse af tilgodehavender mv. er blevet flyttet fra kommunerne til SKAT og til Udbetaling Danmark. Det betyder, at kommunerne i store træk ikke har mulighed for at inddrive gæld, men kun at opkræve den: kommunen kan gøre opmærksom på krav, rykke for betaling og indgå betalingsaftaler, men det er SKAT og Udbetaling Danmark, der har myndighed til og mulighed for at inddrive kravene gennem fx lønindeholdelse eller begæring om tvangsauktion.

     

    EFI – det fælles offentlige inddrivelsessystem - blev taget i brug i 2013. men efter at Kammeradvokaten oplyste at systemet bl.a. ulovligt opkrævede forældede krav, slukkede SKAT for systemet 25. september 2015. Skatteministeren har siden fremlagt en handleplan, som skal få inddrivelsen på ret køl igen. Kommunernes Landsforening (KL) har i denne forbindelse indledt en dialog med skatteministeren om, hvad der kan gøres for at afbøde virkningerne for kommunerne.

     

    I årene mens man har forsøgt at få EFI-systemet til at fungere ordentligt har det været vanskeligt for SKAT at nå at inddrive de offentlige krav i samme takt som de opstod, hvilket har medført at borgernes gæld til det offentlige er steget. Selv om SKAT altså har vanskeligheder, vil de særlige inddrivelsesmuligheder for den offentlige gæld typisk betyde, at der hovedsageligt er tale om en likviditetsforskydning: Kommunen får pengene, men senere. Dette er dog under forudsætning af, at SKAT er i stand til at opretholde kravenes retsgyldighed. Det er med det formål for øje, at Folketinget har ændret loven om inddrivelse af gæld til det offentlige, så forældelsen af krav udskydes med tre år.

     

    Der er ikke sket væsentlige ændringer med hensyn til inddrivelse af kommunernes gæld siden SKAT slukkede EFI den 25. september. Skatteministeren har fremsat en plan for at genoprette inddrivelsen, men det kommer til at vare nogen tid. KL reagerede på ministerens plan med et brev, der sendtes kort før jul (Bilag 1). I brevet indgik en række forslag fra KL, herunder om at staten skulle købe nogle af kommunernes tilgodehavender tilbage. Et andet forslag drejede sig om at give inddrivelse af ejendomsskatter tilbage til kommunerne.

     

    I forbindelse med et tilbagekøb vil det være interessant, hvilken kurs, købet forventes at ske til: i det omfang kommunernes oversendte krav er retsmæssige og der er dækning for dem, kan købet opfattes som en erstatning for, at SKAT ikke har kunnet opretholde kravenes legitimitet.

     

    I mellemtiden undersøger og afprøver Ringsted Kommunes administration og institutioner de muligheder, der findes for at opretholde eller forbedre inddrivelsen af kommunens krav.

     

    • KL og Udbetaling Danmark har etableret en procedure, hvor kommunerne vil kunne modregne institutionsbetalingskrav i Børne- og Ungeydelsen. Ringsted Kommune er testkommune i dette arbejde og er altså startet på at søge modregning af institutionskrav via Udbetaling Danmark. Skatteministeren oplyser i sit svar til KLs brev (Bilag 2), at SKAT arbejder på at kunne starte modregning heri igen ”i løbet af foråret”. SKAT har varslet borgerne, at der vil ske modregning i overskydende skat. Der er dog endnu ikke sendt nogen information herom til kommunerne.
    • KL og SKAT har i december samarbejdet om udvikling af en hurtig procedure for afvikling af visse ejendomsskatte-krav (et ”fast-track”), hvor SKAT hurtigere gør udlæg eller tages andre skridt for at kravets fortrinsret opretholdes. Det forventes, at dette bidrager til en hurtigere afvikling af kommunernes krav.
    • Ringsted Kommune har – i modsætning til en del andre kommuner – bibeholdt en procedure, hvor der rykkes to gange, inden et krav sendes til SKAT (hvis ikke der er sendt tilsvarende krav til SKAT tidligere). Dette giver i sig selv bedre muligheder for at aftale en afdragsordning, inden et krav går videre til SKAT.
    • Administrationen vil tage direkte kontakt til borgere, der for første gang ikke har betalt første rate af ejendomsskatten 2016 til tiden, inden kravet oversendes til SKAT.
    • Musikskolen arbejder ligeledes på at tage direkte kontakt til borgere, der mangler at betale.

     

    Lukningen af EFI slutningen af september 2015 betyder, at der ikke er sket modregning af kommunale tilgodehavender i Børne- og Ungeydelse og i overskydende skat.

     

    De løbende afregninger fra SKAT udgør cirka 8 mio. kr. om året. I perioden september 2015 til januar 2016 er der indgået to mio. kroner mindre end samme periode i 2014-2015. Likviditetsforskydningen kan altså opgøres til omkring 2 mio. kr. for perioden september-januar.

    Økonomi

    Inddrivelsen vedrører kun kommunens likviditet. Den påvirker ikke driftsregnskabet.

    Vurdering

    Den finansielle virkning af lukningen af EFI kan indtil videre opgøres til ca. 2 mio. kr. Indtil videre har det karakter af en likviditetsforskydning. Der foreligger en risiko for at det senere kan blive nødvendigt at afskrive en del af gælden. Det vil afhænge af løsninger og effekten af disse, der aftales på national plan. 

     

    De finansielle virkninger er imidlertid kun én side af den svigtende inddrivelse – en anden er de retssikkerhedsmæssige virkninger: Når tilgodehavender ikke inddrives, betyder det i sidste ende, at nogle borgere betaler for andre borgeres ydelser. Inddrivelsen sker således ikke kun for at sikre, at kommunens tilgodehavender ikke vokser kommunekasserne over hovedet, men også for at fastholde rimeligheden i at alle betaler den vedtagne pris for de offentlige ydelser.

     

    Det vurderes, at de nævnte forholdsregler og aktiviteter så vidt det er muligt bidrager til at mindske likviditetsforskydningen og herunder de retssikkerhedsmæssige konsekvenser. 

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 10 Månedlig økonomisk opfølgning december 2015 (alle)

    SagsID/Sagsnummer: 15/20890
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    opfoelgning_december_udvalg.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet besluttede i forbindelse med behandlingen af halvårsregnskabet for 2015, at der månedligt udarbejdes en – primært tal-baseret – oversigt over forbruget og ændringer i det forventede mere- eller mindreforbrug. Med denne sag forelægges det endelige resultat for 2015 på overordnet niveau.

    Beskrivelse af sagen

    Måneds opfølgningen er tænkt som et supplement til den kvartalsvise opfølgning og har midlertidig karakter. Det er således ikke meningen, at hele økonomien skal detail-gennemlyses, men at der skal følges op på og gøres bemærkninger om ændrede forventninger i forhold til den seneste opfølgning. Denne opgørelse er lavet på baggrund af de endelige tal for hele 2015 og indeholder således årets faktiske resultat.

     

    Da det er første gang, der bringes endelige tal for 2015 vises enkelte af hovedtallene i kommunens regnskab også i denne forbindelse. Der kommenteres kun helt overordnet på resultatet, idet selve regnskabssagen præsenteres på fagudvalgsmøderne i april måned.  

     

    Ved den kommende fremlæggelse af regnskabssagen vil der blive givet uddybende og detaljerede bemærkninger om forbruget på alle konti og ikke kun om de skattefinansierede driftsudgifter.

     

     

    Hovedtallene i Ringsted Kommunes regnskab for 2015 fremgår af tabellen herover. Som det fremgår heraf, ses de væsentligste afvigelser fra det korrigerede budget på de skatte­finansie­rede driftsudgifter (13 mio. kr.), på skattefinansieret anlæg (75 mio. kr.) og på finansielle poster (21 mio.kr.). Blandt hovedforklaringerne på afvigelserne vedr. skattefinansieret anlæg er at der spares op til flere store anlægssager. Disse sager gennemføres således over flere år. Med hensyn til afvigelsen på de finansielle poster er der primært tale om forskydninger mellem regnskabsårene. Afvigelserne på anlæg og finansielle poster vil blive nærmere kommenteret i regnskabssagen.

    Som nævnt var forbruget på de skattefinansierede driftskonti 13 mio. kr. mindre end budgetteret. Hertil kommer et mindre forbrug på 7 mio. kr. vedrørende renter. I alt er driftsresultatet 19 mio. kr. bedre end det korrigerede budget.

     

    Resultatet kan henføres til en række initiativer som Byrådet har besluttet herunder beslutningen om at overføre 8 mio. kr. fra anlæg til drift, udmøntning af pulje på 12 mio. kr. til børne- og unge områderne. Puljemidlerne var oprindeligt reserveret til beskæftigelsesområdet. Hertil kommer, at det det i henhold til Byrådets beslutning er lykkedes at bremse op generelt på en række driftsområder. I relation til renterne er kommunen fortsat begunstiget af meget lave markedsrenter. Kommunen har f.eks. modtaget rentebetaling for at låne penge i relation til kortfristede lån.

     

    I vedlagte bilag fremgår en mere detaljeret oversigt over bevægelser i relation til driften siden sidste månedsopgørelse der var opgjort pr. 31.11. Der er sket en række bevægelser i både positiv og negativ retning. Samlet set er der sket positive bevægelser for godt 15 mio. kr. 

     

    De væsentligste afvigelser fra det forventede ved udgangen af november var følgende:

    For Økonomiudvalgets vedkommende ses en forbedring på 7,8 mio.kr. Den stammer hovedsageligt fra politikområdet Ledelse og Personale, hvor der er en forbedring i forhold til forventningerne på 7,6 mio. kr. Navnlig administrationens fælleskonti viser en forbedring på 3,1 mio. kr., hvilket primært kan henføres til betalingsforskydninger i relation til et nyt IT system, centrenes drift giver en forbedring på 1,6 mio. kr. og kontoen for tjenestemandspensioner en forbedring på 1,0 mio. kr.

    Under Børne- og Undervisningsudvalget ses en samlet forbedring på 2,9 mio. kr. Den er sammensat af en forværring på Skoleområdet på 1,2 mio.kr. og en forbedring på Børn og Unge på 4,2 mio. kr.

    På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ses der en samlet forbedring på 2,9 mio. kr. Den er sammensat af en forværring på 0,8 mio. kr. på Sundhedsområdet, en forbedring på 1,3 mio. kr. under handicap, Social og Psykiatri, en forbedring på 1,9 mio.kr. på Unge-området og en forbedring på 0,5 mio. kr. under Beskæftigelse Voksne og Unge

    Endelig er der en forbedring på 2,8 mio. kr. under Kultur- og Trivselsudvalget. Det kommer hovedsageligt af en forbedring på 2,6 mio. kr. under Kultur som igen primært skyldes Biblioteket (1,0 mio. kr.) og Ringsted Kongrescenter (1,5 mio. kr.).

    Vurdering

    I forhold til regnskabsresultatet har de beslutninger som Byrådet træf i forlængelsen af halvårsregnskabet virket. Der er gennemført en generel opbremsning på en række driftsområder og overførsler fra anlæg til drift, udmøntning af puljer og de positive konjunkturer i relation til arbejdsmarkedsområdet har påvirket det skattefinansierede område positivt. Der er dog fortsat nogle meget betydelige driftsudfordringer ikke mindst på børne- og ungeområderne. Det vil blive uddybet i den kommende regnskabssag.

    Det må samtidig konstateres at prognose træfsikkerheden ikke er eller har været tilfredsstillende. Der skal arbejdes på at prognosticeringen og dermed den underliggende økonomistyring bliver bedre. I den kommende tid vil der således blive arbejdet med kultur, metoder og proces med henblik på at forbedre prognosticeringen. Der vil naturligvis altid være en vis usikkerhed om det præcise resultat, uanset hvor gode prognoser der laves, men det kan godt blive bedre end det var tilfældet i 2015. Der uddybes i forbindelse med regnskabssagen. 

     

    Det vurderes, at der fortsat er behov for månedlig opfølgning til det politiske niveau frem til sommerferien. Det har været vurderingen, at de to første måneders forbrug ikke giver en tilstrækkelig pålidelig indikation af det forventede forbrug for hele året. På den baggrund planlægges det, at der præsenteres en ny månedsprognose for 2016 i forbindelse med fagudvalgsmøderne i april, på fagudvalgsmøderne i maj forelægges 1. budgetrapport og på fagudvalgsmøderne i juni vil der igen blive forelagt en månedsprognose.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 14-03-2016

    Taget til efterretning.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 15-03-2016

    Taget til efterretning.

     

    Ej til stede: Torben Lollike

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 15-03-2016

    Taget til efterretning.

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-03-2016

    Taget til efterretning.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

    Taget til efterretning.

     

     

    Ej til stede: Britta Nielsen

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 21-03-2016

    Taget til efterretning.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 11 Budget 2017 - 2020

    SagsID/Sagsnummer: 15/29830
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    samlet_katalog_med_forslag_fra_interessenter_til_budget_2017.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    x

    x

    x

    x

    x

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Byrådet vedtog den 11. januar 2016 budgetprocessen for Budget 2017 – 2020.

    Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen, at fagudvalgene i marts måned drøfter og udarbejder forslag til Budget 2017 – 2020 inden for rammerne af det enkelte fagudvalgs område.

    Beskrivelse af sagen

    Budgetprocessen foregår i to parallelle spor: ét spor, hvor der arbejdes med konsekvenserne af Folketingets omprioriteringsbidrag, og ét hvor der arbejdes med kommunens egne prioriteringer.

    Det er besluttet, at der ved kommunens egen prioritering arbejdes med en omprioriteringspulje med forslag for 0,5 % af serviceudgiftsrammen (svarer til ca. 7,4 mio. kr.) og med en målsætning om at der omprioriteres for mindst 5 mio. kr.

    Der er ikke fastsat en målsætning pr. fagudvalg. I tabel nedenfor er angivet, hvor stor en andel 0,5 % udgør sammenholdt med serviceudgiftsrammen i de enkelte fagudvalg og den samlede serviceudgiftsramme til orientering.

    Serviceudgifter (Beløb i 1.000 kr. i 2017-priser)

    0,5 %

    Økonomiudvalget

    261.519

    1.308

    Klima- og Miljøudvalget

    73.675

    368

    Plan- og Boligudvalget

    51.653

    258

    Børne- og Undervisningsudvalget

    549.574

    2.748

    Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    267.345

    1.337

    Ældre- og Genoptræningsudvalget

    223.907

    1.120

    Kultur- og Trivselsudvalget

    50.488

    252

    I alt

    1.478.162

    7.391

    Udarbejdelsen af forslag til kommunens egen prioritering af budgettet sker i regi af fagudvalgene. Fagudvalgene skal således, understøttet af de relevante centre, udarbejde omprioriteringsforslag.

    På baggrund af nærværende drøftelser i fagudvalgene udarbejder og kvalificerer administrationen således konkrete budgetforslag til behandling på fagudvalgenes møder i april måned med henblik på endelig prioritering i fagudvalgene inden forslagene oversendes til Økonomiudvalget.

    Alle fremsendte omprioriteringsforslag skal være realiserbare, have varig karakter og skal kunne effektueres indenfor rammerne af det enkelte fagudvalgs område. Hvis et forslag har afledte negative økonomiske konsekvenser under et andet fagudvalg, skal disse udgifter medtages i forslaget.

    Udover omprioriteringsforslag kan det enkelte fagudvalg ligeledes udarbejde anlægs- og driftsønsker samt investeringsforslag.

    Der er desuden afsat en investerings- og effektiviseringspulje på 1,8 mio. kr. i 2017, 4,0 mio. kr. i 2018, 8,1 mio. kr. i 2019 og 8,1 mio. kr. i 2020. Puljen skal understøtte arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet. Det er en forudsætning, at puljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Derfor gives der som udgangspunkt kun 1-2 årige investeringsbevillinger, med mindre særlige forhold taler for andet. Der kan ikke bevilges midler til investeringer, med mindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene.

    Byrådet har i forlængelse af den økonomiske politik og i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttet at hæve anlægsbudgettet varigt over nogle år til i alt 65 mio. kr. I budgettet henstår udisponeret anlægsramme på 0,1 mio. kr. i 2017, 2,0 mio. kr. i 2018, 30,6 mio. kr. i 2019 og 65 mio. kr. i 2020 jf. den økonomiske politik.  

    I forbindelse med budgetprocessen har alle interessenter modtaget invitation til at fremsende idéer og forslag til budgettet for 2017. Der er modtaget 28 svar fra kommunens interessenter. Katalog med forslag fra interessenter til budget 2017 er vedlagt som bilag.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at fagudvalgene drøfter budgetforslag til B udget 2017-2020

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Drøftet

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 12 Anlægsbevilling til legepladsforbedringer i 2016 (BUU, PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 16/5250
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_-_ansoegninger_til_legepladspulje_og_fordeling_af_midler_2016.xlsx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I driftsbudget 2016 er der afsat 800.000 kr. til forbedringer af legepladser på dagtilbud og skoler. Med denne sag, skal der tages stilling til en overflytning af dette beløb til anlæg som rådighedsbeløb og til en anlægsbevilling til forbedringer af legepladser.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Kommune har tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på legepladser på dagtilbud og skoler. De obligatoriske legepladstilsyn har konstateret fejl og mangler bl.a. som følge af slitage på legeredskaber, hvilket har medført, at flere skoler og institutioner har fået påbud om at nedrive eller foretage bekostelige forbedringer på deres legepladser. Det er derfor målet, at give mulighed for at få gennemført forbedringer, så legeredskaberne lever op til de fastsatte sikkerhedskrav.

    Der er i budget 2014, 2015 og 2016 årligt afsat 800.000 kr. til renovering og genopretning af legepladser. Der er et mindreforbrug fra de foregående år på 217.000 kr. I alt er der 1.017.000 kr. til fordeling i 2016, som fremgår af bilag til sagen. I 2016 er beløbet afsat som en driftsbevilling og dette foreslås overført til anlæg.

    Børne- og undervisningsudvalget har i møde den 16. marts 2015 truffet beslutning om kriterier for legepladspuljens anvendelse, og at der skal ske en medfinansiering på 30 % fra de skoler og institutioner, der søger puljen.

    Med henblik på at sikre, at de afsatte midler i videst mulige omfang anvendes til udbedring af de fejl og mangler, som legepladstilsynet har påpeget, har udvalget besluttet følgende kriterier for fordeling af midler til legepladsforbedringer:  

    • Legepladsen eller dele af legepladsen/legeredskaber skal være i så meget forfald, at der bør etableres nyt
    • Opgradering af sikkerheden på legepladsen- og/eller dele af legepladsen – som følge af tilsyn af legepladsen
    • Hvis der er flere penge tilbage i puljen, kan disse anvendes til ønsker om nyetableringer, der ikke bunder i ovenstående kriterier.

    På baggrund af ovenstående kriterier, har skoler og dagtilbud indsendt ansøgninger.

     

    I forbindelse med den generelle kommunale økonomiske opbremsning i forbindelse med halvårsregnskabet i 2015, blev der bremset legepladsopgraderinger. Disse opgraderinger bliver dette forslag gennemført i 2016.

     

    Snurretoppen får afslag på den del af deres ansøgning, der handler om nyanskaffelser til legepladsen. Institutionen har to gange fået store beløb fra tidligere års legepladspuljer.

    Inddragelse og høring

    Ingen høring.

    Økonomi

    Der søges om afsættelse af rådighedsbeløb til forbedringer af legepladser på 1.017.000 kr. finansieret af de driftsmidler, der er afsat til samme formål.

    Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 1.017.000 kr. til forbedringer af legepladser finansieret af ovenstående rådighedsbeløb.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at forbedringerne af dagtilbud og skolers legearealer gennem de seneste år i højere grad vil motivere børnene til at bruge legepladsernes muligheder, og børnenes udfoldelsesmuligheder vil styrkes, både hvad angår motorisk aktivitet og robusthed, fantasi, kreativitet og legefællesskaber.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1.017.000 kr. til anlægsprojektet ”Forbedring af legepladser”
    2. at anlægsbevillingen finansieres ved, at der afsættes rådighedsbeløb udgifter på 1.017.000 kr. til anlægsprojektet ”Forbedring af legepladser” og tilsvarende nedskrive driftsbevillingen til samme formål.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 14-03-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 21-03-2016

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 13 Fremgangsmåde i forhold til opgørelse af medlemstal på foreningsområdet (KTU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/28683
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_svar_fra_kl_vedr._foreningsbasseret_fitness.pdf bilag_2_svar_fra_kulturministeriet_vedr._foreningsbasseret_fitness.pdf bilag_3_svar_fra_kls_dialogportal_om_medlemstilskud.pdf bilag_4_brev_fra_dif_og_dgi_vedr._foreningsfitness-ringsted_kommune_-_folkeoplysningslov.pdf bilag_5_konkurrence-_og_forbrugerstyrelsen_vedr._offentlig_stoette_til_foreninger.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Med denne sag fremlægges på baggrund af ønske fra Kultur- og Trivselsudvalget den 20. oktober 2015 redegørelse for fremgangsmåde i forhold til opgørelse af medlemstal på foreningsområdet.

    Der lægges desuden op til, at Byrådet træffer beslutning om fremadrettet håndtering af medlemsopgørelse efter Folkeoplysningsloven.

    Beskrivelse af sagen

    Kultur- og Trivselsudvalget fik på mødet den 20. oktober 2015 en orientering om, hvordan administrationen håndterer medlemstilskud og lokaletilskud i forhold til foreningsbaseret fitness.

    Administrationen udbetaler medlemstilskud til foreningers aktive medlemmer under 25 år efter Byrådets model for udbetaling af medlemstilskud. Der udbetales kun medlemstilskud til de medlemmer som deltager i aktiviteter, hvor der er undervisning/læring. Et medlem som udelukkende selvtræner, vil således ikke udløse medlemstilskud.

    Kultur- og Trivselsudvalget har ønsket en vurdering af denne praksis, og har derfor ønsket en ny sag med afklaring af fremgangsmåde i forhold til opgørelse af medlemstal på foreningsområdet efter folkeoplysningsloven.

    Administrationen har søgt rådgivning hos KL (bilag 1), Kulturministeriet (bilag 2) samt en række andre kommuner (bilag 3). DGI/DIF har desuden sendt kommunen et brev, hvor de to foreningers opfattelse af tolkningen af folkeoplysningsloven fremgår (bilag 4), ligesom Konkurrencestyrelsen har fremsendt en vejledning til alle kommuner om fortolkningen af støtte til kommerciel/ikke-kommerciel fitness (bilag 5).

    I denne sag har administrationen især lagt vægt på Kulturministeriets og Konkurrencestyrelsens udtalelser.

    Tilskud til forenings-fitness adskiller sig ikke fra tilskud til andre foreninger. Der skal altså administreres og besluttes på samme vis, som hvis det havde været en lokal badmintonklub, gymnastikforeningen mv. Når konkurrencemyndighederne er ekstra opmærksomme på forenings-fitness, er det fordi der er tale om et marked, som i høj grad også er præget af private erhvervsdrivende.

    Konkurrencemyndighederne henstiller derfor til, at byrådene – selv om støtten til fitness-foreningerne er lovlig – stadig påser, at der tages konkurrencemæssige hensyn, så det sikres, at der ikke med støtten sker en konkurrenceforvridning eller unødig belastning af de erhvervsdrivende virksomheder, som udbyder aktiviteter i konkurrence med de støttede foreninger.

    Konkurrencemyndighederne lægger i den forbindelse op til, at byrådet skal tage udgangspunkt i det udbud af aktiviteter, som er i kommunen i forvejen og foretage en nærmere overvejelse/analyse af, hvorvidt der er et reelt behov for at yde støtte til en given aktivitetsform – eller om der allerede på rimelige vilkår er adgang til denne aktivitet.

    Det er dermed op til byrådet, at beslutte om og i givet fald, hvordan der skal ydes tilskud til forenings-fitness. Tanken med folkeoplysningslovens støtteregler er bl.a., at tildelingen af støtte skal ske ud fra lokale hensyn. Rammerne sættes af folkeoplysningsloven, men hvis aktiviteterne og foreningen som sådan er i overensstemmelse med lovens betingelser og formålet/intentionen med loven og tankerne bag loven påses, er der meget vide rammer. Det er et krav, at tilskud ydes og afslås på et sagligt og objektivt grundlag og at lighedsbetragtninger imødegås.

    Hvis man som hidtidig praksis i Ringsted Kommune begrænser støtten til kun at gives på baggrund af medlemmer, som er tilmeldt en holdaktivitet, påser man i højere grad formålet omkring fællesskab end ved at give støtte i forhold til alle aktive medlemmer. Men formålet omkring fællesskab kan opfyldes på anden vis end ved holdaktivitet – det afhænger af den enkelte forening og de aktiviteter, som den udbyder. Men i og med, at kriterierne skal være objektive, er kravet om holddeltagelse anvendt af Ringsted Kommune og en række andre kommuner som praksis for at sikre en overskuelig måde at administrere området på og for særligt at efterleve lovens formål om fællesskab.

    Fremadrettet er der for administrationen at se dermed to muligheder for at udbetale medlemsstøtte til foreningerne under folkeoplysningsloven:

    1: At medlemstilskud som hidtil tildeles til aktive medlemmer under 25 år, som er tilmeldt en holdaktivitet i en forening, der er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

    2: At medlemstilskud tildeles alle medlemmer under 25 år af en forening, som er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

    Høring

    Folkeoplysningsrådet skal jf. delegationsplanen høres og indstille i forhold omkring retningslinjer for tilskud på området. Folkeoplysningsrådet høres på sit møde den 8. december 2015.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet modellen for tildeling af medlemsskud beregnes ud fra antallet af oplyste aktive medlemmer, som herefter divideres med den budgetramme der er afsat til medlemstilskud.

    Vurdering

    Den måde medlemsstøtten i dag ydes på ift. medlemmer der deltager i en holdaktivitet og dermed den administrative praksis, der hidtidig har været, vurderes at være i overensstemmelse med loven, men det er ikke den eneste lovlige løsning.

    Byrådet kan med andre ord opfylde folkeoplysningsloven ved også at yde medlemsstøtte til medlemmer, der ikke er tilknyttet en holdaktivitet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Byrådet fastlægger fremadrettet praksis i forhold til administration af medlemstilskud efter en af de to modeller foreslået i sagen.

    Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 08-12-2015

    Folkeoplysningsrådet anbefaler,

    1. at den hidtidige praksis, hvor det kun er medlemmer, der også er tilmeldt hold, der er berettiget til medlemstilskud med baggrund i det forpligtende fællesskab.
    2. at praksis synliggøres overfor foreningerne.

     

     

    Ej til stede: Mogens Larsen og Palle Rasmussen.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 15-12-2015

    Torben Lollike stillede forslag om at medlemstilskud tildeles alle medlemmer under 25 år af en forening, som er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

     

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    B
    Torben Lollike (tlo) B


    Line Lynnerup (lily) V

    V
    Per Roos (hjpero) V


    Pia Fussing (piaf) O

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    Imod

     X

    Undlod

     

    Dansk Folkeparti og Venstre stillede forslag om at medlemstilskud som hidtil tildeles til aktive medlemmer under 25 år, som er tilmeldt en holdaktivitet i en forening, der er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

     

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    B
    Torben Lollike (tlo) B


    Line Lynnerup (lily) V

    V
    Per Roos (hjpero) V


    Pia Fussing (piaf) O

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    Imod

    Undlod

     

    Torben Lollike stemte imod pga. forskelsbehandling blandt foreningerne. Endvidere er modellen sværere at administrere i praksis for både foreninger og administration.

     

    Ej til stede: Mette Ahm-Petersen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-01-2016

    Sagen sendes tilbage med henblik på yderligere belysning af økonomien.

     

    Ej til stede: Per Nørhave

    Supplerende sagsfremstilling

    Med baggrund i økonomiudvalgets beslutning, har administrationen fremsendt mail til de folkeoplysende foreninger.

     

    Administrationen har spurgt foreningerne om følgende:

     

    Har din forening aktive medlemmer under 25 år som ikke tælles med på ansøgningsblanketten om medlemstilskud til Ringsted Kommune, fordi medlemmerne ikke modtager træning/undervisning eller udelukkende selvtræner?

     

    Hvis JA, hvor mange medlemmer vil du vurdere der ikke er opgivet?

     

    I mailen fremgår det endvidere, at såfremt foreningen ikke vælger at svare, vil det blive betragtet således, at alle foreningens aktive medlemmer opgøres på blanketten til medlemstilskud. En del foreninger har valgt at besvare mailen alligevel med oplysning om at de opgører alle medlemmer.

     

    Tre foreninger har svaret følgende:

    • Ørslev IF forventer at have ca. 40 medlemmer som ikke vil være omfattet af ordningen når de starter foreningsfitness op.
    • Babysvøm opererer med ”to sæsoner”, hvorfor de ikke tæller medlemmer med der kun har deltaget i forårssæsonen. Ca. 20-30 personer.
    • Muai Thai skriver at de har 10 medlemmer der ikke deltager eller er med i nogen form for fysisk træning.

    Ud fra foreningernes tilbagemeldinger, er det administrationens vurdering, at det kun i ringe grad får betydning i forhold til medlemstilskuddets størrelse til foreningerne såfremt man ønsker at ændre på tildelingskriterierne.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 23-02-2016

    Sagen sendes til høring i Folkeoplysningsrådet.

    Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 08-03-2016

    Folkeoplysningsrådet har drøftet sagen på ny, og udtaler følgende:

    1. at den hidtidige praksis, hvor det kun er medlemmer, der også er tilmeldt hold, der er berettiget til medlemstilskud med baggrund i det forpligtende fællesskab.
    2. at praksis synliggøres overfor foreningerne.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 15-03-2016

    Torben Lollike fastholdt sit forslag om at medlemstilskud tildeles alle medlemmer under 25 år af en forening, som er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

    O
    Per Nørhave (hjpen)

    B
    Torben Lollike (tlo)

    V
    Line Lynnerup (lily)

    V
    Per Roos (hjpero)

    A
    Mette Ahm-Petersen (hjmeta)

    O
    Pia Fussing (piaf)

    C
    Finn Andersen (hjfian)

    For

     x

    Imod

     x

    Undlod

     

     

    Dansk Folkeparti og Venstre fastholdt forslag om at medlemstilskud som hidtil tildeles til aktive medlemmer under 25 år, som er tilmeldt en holdaktivitet i en forening, der er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

    O
    Per Nørhave (hjpen)

    B
    Torben Lollike (tlo)

    V
    Line Lynnerup (lily)

    V
    Per Roos (hjpero)

    A
    Mette Ahm-Petersen (hjmeta)

    O
    Pia Fussing (piaf)

    C
    Finn Andersen (hjfian)

    For

     x

     x

     x

    Imod

    Undlod

     

    Torben Lollike, Mette Ahm-Petersen og Finn Andersen stemte imod pga. forskelsbehandling blandt foreningerne. Endvidere er modellen sværere at administrere i praksis for både foreninger og administration. Desuden har modellen ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for foreningslivet.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Torben Lollike fastholdt sit forslag om, at medlemstilskud tildeles alle medlemmer under 25 år af en forening, som er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    Ej til stede

     x

    Ej til stede

     x

    Imod

     x

    Undlod

     x

     

    Dansk Folkeparti og Venstre fastholdt forslag om, at medlemstilskud som hidtil tildeles til aktive medlemmer under 25 år, som er tilmeldt en holdaktivitet i en forening, der er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    Ej til stede

     x

     x

    Ej til stede

    Imod

     x

    Undlod

     x

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 14 Nye medlemmer af Handicaprådet (SAMU)

    SagsID/Sagsnummer: 16/659
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I henhold til forretningsorden for handicaprådet skal Byrådet tage stilling til de indstillede medlemmer.

    Beskrivelse af sagen

    I henhold til Retssikkerhedslovens § 37a er det Byrådet, der nedsætter et handicapråd. Nedsættelse af det nuværende handicapråd besluttede Byrådet den 3. februar 2014. På grund af medarbejderudskiftning i administrationen indstilles der nu nye medlemmer.

     

    Handicaprådet i Ringsted Kommune er sammensat af fire medlemmer, der er indstillet af Dansk Handicapforbund, to medlemmer fra Byrådet og to medlemmer fra administrationen med relevant faglig indsigt på henholdsvis børne- og voksenområdet.

     

    Handicaprådets medlemmer fra børneområdet og stedfortræder for Socialcenterchefen er begge gået på pension.

     

    Der indstilles at leder af Børne- og Familierådgivningen, Sigrid Andersen, bliver nyt medlem og leder af Myndighedsenheden, Hanne Nielsen, bliver stedfortræder for Socialcenterchefen.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det vurderes, at indstillingen understøtter at medlemmerne fra administrationen skal have fagligt indsigt i hhv. børne- og voksenområdet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at de indstillede medlemmer til handicaprådet godkendes.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 15-03-2016

    Anbefales godkendt

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 15 Kvalitetsstandarder 2016 (SAMU, ÆGU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/8558
    Sagen afgøres i: Byrådet
    revideret_-_kvalitetsstandard_for_daghjem_for_aeldre_borgere.docx revideret_-_kvalitetsstandard_for_personlig_pleje_og_ernaering.docx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

     

    Indstilling

    X

    x

    X

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal i denne sag tage stilling til en ny kvalitetsstandard for daghjem for ældre borgere med fysisk handicap, en mindre sproglig revidering af kvalitetsstandarden om personlig pleje og ernæring, samt den årlige revision af de øvrige 28 kvalitetsstandarder, som alle er uændret.

               

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet besluttede i forbindelse med behandling af budgettet for 2016, at der skulle oprettes et daghjem for pensionister med stærk nedsat fysisk og/eller funktionsevne, som har behov for støtte for at kunne deltage i socialt samvær og aktiviteter.

     

    Målgruppen for daghjemmet er borgere, hvis behov som vurderes at være så omfattende, at det fysiske, psykiske og sociale behov ikke kun kan tilgodeses ved hjælp i hjemmet.

     

    Formålet med daghjemmet er at styrke og bevare daghjemsgæsternes muligheder for at blive længst muligt i eget hjem, eksempelvis ved at forebygge nedsættelse af funktionsevnen og/eller forebygge social isolation. Daghjemmet skal tilbyde en række forskellige aktiviteter, samt motion og bevægelse.

     

    En daghjemsplads kan medvirke til at udskyde behovet for en plejebolig og dermed mindske presset på plejeboliger, herunder ventepladser. Den fysiske placering af daghjemmet er Ortved Plejecenter.

     

    Ortved Plejecenter er i gang med en ombygning af midlertidige boliger, der efter ombygningen vil kunne rumme 8 daghjemspladser.

     

    På baggrund af Byrådets beslutning om oprettelse af et daghjem er der udarbejdet en kvalitetsstandard. Af denne fremgår, at daghjemmet er oprettet med hjemmel i servicelovens § 84, stk. 1. Formålet med daghjemmet er, at borgerne kan blive boende længst muligt i egen bolig og formålet er at forebygge social isolation.

     

    Tilbud om en daghjemsplads sker efter en behovsvurdering, der er 8 pladser ugens fem hverdage, og de visiterede borgere kan komme i daghjemmet 1-5 dag pr. uge, hvor der tilbydes fælleskab og aktiviteter. Det er uden udgift for brugerne, at deltage i aktiviteterne på daghjemmet, der kan forekomme egenbetaling i forbindelse med deltagelse i årstidens fester, og brugerne skal selv betale forplejningen.

     

    Senest 2 uger efter modtagelse af en ansøgning om en daghjemsplads vil der være truffet en beslutning, om ansøgningen kan imødekommes.

     

    Byrådet fastsætter gennem kvalitetsstandarder serviceniveauet på ældre og voksenområdet, disse skal Byrådet godkende en gang om året iht til Serviceloven §§138 og 139, samt § 1 i bekendtgørelse nr. 1578 af 27. december 2014.

     

    Byrådet besluttede den 5. oktober 2015, at kvalitetsstandarderne fremover skulle udarbejdes til politisk drøftelse i fagudvalgenes møder i december måned, første gang december 2015, så kvalitetsstandarderne kunne følge kadencen med det vedtagne budget og afledte lovændringer på grund af finanslovsforhandlingerne.

    I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev lovændringerne først vedtaget af Folketinget ved udgangen af december måned, og budgetvedtagelsen om etablering af Daghjemmet, har administrationen først kunne udarbejde en kvalitetsstandard for nu. Derfor foreligges den årlige godkendelse af kvalitetsstandarderne til Byrådet først nu.

     

    Administrationen erkender, at det ikke er muligt at få færdiggjort kvalitetsstandarderne til fagudvalgenes møder i december måneder og foreslår derfor, at den årlige godkendelse flyttes til fagudvalgenes møder i marts måned.

     

    I forbindelse med godkendelse af kvalitetsstandarderne for 2016 er der i ingen ændringer i 28 af de 29 som kvalitetsstandarder som Byrådet godkendte den 5. oktober 2015 og den 7. marts 2016.

     

    I forhold til kvalitetsstandard om Personlig pleje og ernæring, for borgere uden for plejecenter har Ældrerådet den 21.februar fremsat et ønske om en ændret formulering af visitationskriterierne. Der står på nuværende tidspunkt: ”Der kan ikke ydes hjælp til personlig pleje/ernæring, hvis der er ægtefælle eller andre i husstanden, der kan udføre opgaven, under hensyntagen til at bevare borgerens / pårørendes værdighed. Visitering udføres ud fra en individuel vurdering.

     

    Ældrerådet ønsker en præcisering af, ”at pårørende kun skal inddrages i forløbet i det omfang borgeren selv ønsker det”.

     

    Administrationen foreslår, i forhold til Ældrerådets bemærkninger, at teksten i visitationskriterierne suppleres med følgende formulering ” I det omfang borgeren ikke ønsker hjælp fra den pårørende, vil det naturligvis blive respekteret”.

     

                                                                                                                      

    Kvalitetsstandarderne er tilgængelige på kommunens hjemmeside http://ringsted.dk/kvalitetsstandarder

    Inddragelse og høring

    Ældreråd og Handicaprådet

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne for 2016 beskriver et service- og ydelsesniveau på ældre og voksenområdet, som er i overensstemmelse med de tidligere beslutninger i Byrådet.

    At kvalitetsstandarden for daghjemmet på Ortved er i overensstemmelse med det af Byrådets budgetønske for 2015, og ligger op til at give pensionister gode rammer for at kunne deltage i socialt samvær og forskellige aktiviteter i hverdagene.  

    Samtidig vurderer administrationen, at ændringen i kvalitetsstandarden for Personlig pleje og ernæring, imødekommer Ældrerådets ønske om, at respektere borgerens valg om inddragelse af pårørende.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    1. at kvalitetsstandard for daghjem for ældre borger med fysiske handicap godkendes
    2. at der foretages ændring i kvalitetsstandarden Personlig pleje og ernæring, for borgere uden for plejecenter med følgende ændring: I det omfang borgeren ikke ønsker hjælp fra den pårørende, vil det naturligvis blive respekteret.
    3. at de øvrige kvalitetsstandarder godkendes og gøres tilgængelige på kommunens hjemmeside
    4. at fagudvalgene fremover behandler den årlige revision af kvalitetsstandarderne i marts måned

    Supplerende sagsfremstilling

    Sagen har været i skriftlig høring i Handicaprådet, som ikke har haft nogen bemærkninger til sagen.

    Beslutning i Ældrerådet den 14-03-2016

    1. Anbefales godkendt med følgende bemærkninger:

    Kvalitetsstandard for daghjem for ældre borgere med fysisk handicap – Ældrerådet følger opstarten på dagcentret i Ortved.

     

    1. Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring – Ældrerådet er fortsat af den opfattelse, at kvalitetsstandardens visitationskriterier har et forkert udgangspunkt når det er, at de pårørende skal påtage sig pleje/hjælpeopgaver.

    Ældrerådet læser såvel KL’s notat om pårørende inddragelse af 8. december 2015, som sundheds- og ældreministerens svar af 18. december 2015, at udgangspunktet er, at kommunen varetager praktiske og plejemæssige opgaver som borgerne ikke er i stand til at kunne varetage længere. I det omfang der er pårørende i hjemmet forventes de fortsat at løse hjemmehjælpsopgaver, ikke plejeopgaver.

    Ældrerådet kan derfor ikke tiltræde direktionens indstilling vedr. ændring i kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 15-03-2016

    Anbefales godkendt med bemærkningerne om, at der tilføjes en henvisning til §86, stk. 2 i forhold til målgruppen for tilbuddet og at evt. ophør af tilbuddet sker på baggrund af en dialog med den pågældende borger.

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-03-2016

    Anbefales godkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget’s bemærkninger, herunder bemærker Ældre- og Genoptræningsudvalget at ”naturligvis” fjernes fra teksten i kvalitetsstandarderne og at også pårørende høres ved evt. ophør på daghjemmet.

    Bilagene tilrettes inden videre forelæggelse for Økonomiudvalget og Byrådet jf. fagudvalgenes bemærkninger.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 16 Ændring af kvalitetsstandard for forbyggende hjemmebesøg (ÆGU)

    SagsID/Sagsnummer: 15/8558
    Sagen afgøres i: Byrådet
    kvalitetsstandard_for_forebyggende_hjemmebesoeg_2016.docx.docx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    I denne sag skal der træffes beslutning om ny kvalitetsstandard for forbyggende hjemmebesøg, på grund af lovændring 1. januar 2016.

    Beskrivelse af sagen

    Med lovændringen af servicelovens § 79a fra 1. januar 2016 bliver aldersgrænsen

    for tilbagevendende årlige tilbud om forbyggende hjemmebesøg ændret fra 75 + til 80 år. Dog skal kommunen fortsat tilbyde et forbyggende hjemmebesøg, et såkaldt ”tryghedsbesøg”, i borgernes fyldte 75 år. Samtidig skal kommunen tilbyde hjemmebesøg efter behov til ældre i alderen 65 til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. Det gælder eksempelvis borgere, som er i en vanskelig situation eller som har været igennem belastende livsbegivenheder som f.eks. tab af ægtefælle, borgere med et overforbrug af alkohol, borgere, der er udskrevet fra hospitalet, borgere med sansetab m.v.

     

    Formålet med lovændringen er at målrette de forbyggende hjemmebesøg til de borgere, hvor hjemmebesøgene gør mest gavn.

     

    Ringsted kommune har aktuelt 1497 borgere der er mere end 75 år. 

     

    Indholdet af de forbyggende hjemmebesøg er fortsat det samme. Det betyder, at borgeren fortsat vil modtage information om de eksisterende hjælpeforanstaltninger og tilbud, så eventuelle problemer vil kunne tages i opløbet. Borgeren vil via vejledning om eventuelle eksisterende hjælpeforanstaltninger derved kunne genfinde, vedligeholde og fastholde sit funktionsniveau. 

     

    Ny kvalitetsstandard for forbyggende hjemmebesøg 2016

    Visitationskriterier (hvem der kan få hjælpen):

    • Borgere, der fylder 80 år tilbydes årligt forbyggende hjemmebesøg
    • Borgere i alderen 65 til 79 år, som vurderes at være i en særlig risikogruppe tilbydes forbyggende hjemmebesøg
    • Borgere der fylder 75 år tilbydes et ”tryghedsbesøg”
    • Borgere, der tilbydes handicapegnet bolig, centernær bolig eller Amstue Allé, da de vurderes at udgøre en gruppe, der kan have et særligt behov for information om eksisterende hjælpeforanstaltninger

     

    Kommunens kvalitetsmål for forbyggende hjemmebesøg:

    • 1 måned før borgeren bliver 75 år og 80 år modtager borgeren et brev med tilbud om forbyggende hjemmebesøg. Besøget iværksættes senest 14 dage herefter
    • Hvis borger bliver enke/enkemand, tager den forbyggende medarbejder kontakt til borger, senest 4 uger efter dødsfaldet. Ønskes et forbyggende hjemmebesøg iværksættes dette senest 14 dage herefter.
    • Borgere som vurderes at være i en særlig risikogruppe tilbydes hjemmebesøg hurtigst muligt

    Inddragelse og høring

    Ældrerådet

    Økonomi

    Ingen

    Vurdering

    Kvalitetsstandstandarden for forbyggende hjemmebesøg 2016 vurderes at være indholdsmæssigt revideret og opdateret i forhold til lovændringen, der trådte i kraft 1. januar 2016. Administrationen forventer, at borgere der tager imod tilbuddet om forbyggende årlige hjemmebesøg ikke vil stige, idet aldersgrænsen for besøgene er ændret fra 75 + til 80 år.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarden for forbyggende hjemmebesøg godkendes

    Beslutning i Ældrerådet den 22-02-2016

    Anbefales godkendt.

    Ej til stede: Inge Jørgensen

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 24-02-2016

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Byrådet den 07-03-2016

    Sagen sendes tilbage til fornyet sagsbehandling for at drøfte forslag fra Enhedslisten om at alle forebyggende hjemmebesøg og eller visitationsbesøget skal varsles skriftligt i god tid, således at nærmeste pårørende har mulighed for at deltage, såfremt den ældre borger ønsker dette.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert, Per Flor, Benny Christensen og Rikke Hedegaard

    Supplerende sagsfremstilling

    På nuværende tidspunkt informeres borgerne om det forebyggende hjemmebesøg skriftligt 14 dage før de fylder år. I forbindelse med lovændringen foreslås der, at borgerne informeres en måned før, hvilket vurderes at give borgerne god mulighed for, at invitere en pårørende med, såfremt de har et ønske herom.

     

    I det følgende beskrives hvorledes sagsgangen er for de forebyggende hjemmebesøg, som er forskelligt afhængigt af, om de modtager en ydelse eller ikke er kendt i kommunen.

    For de borgere som modtager en ydelse, er der ca. 90 % der modtager et brev om visitationsbesøg, hvoraf det fremgår, at de er velkommen til at have en pårørende eller anden bisidder med ved visitationsbesøget.

     

    De sidste cirka 10 % af de som modtager ydelser, tilbydes et visitationsbesøg tidligere telefonisk, hvor de samtidig gøres opmærksomme på, at de har mulighed for at invitere en pårørende med ved besøget.

     

    Telefoniske visitationsbesøg tilbydes i forbindelse med, at visitatorer af forskellige grunde får ledige tider. Af hensyn til kapacitetsudnyttelsen anvendes disse, til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg. Det foregår i dialog med borgerne og med respekt for, at de ønsker at få en pårørende med. 

     

    Øvrige borgere tilbydes forebyggende hjemmebesøg pr. brev. Hvis de ønsker det forebyggende hjemmebesøg, aftales der telefonisk et tidspunkt, som passer borgeren. Borgeren gøres i brevet såvel som i forbindelse med den konkrete aftale opmærksom på, at de pårørende er velkomne til besøget, hvis borgeren ønsker dette.

    Det er ikke administrationens vurdering, at fremsendelse af breve om forebyggende hjemmebesøg, må være alt for langt tid før de fylder år, da det kan medfører at de glemmer det. Den foreslåede ændring fra 14 dage til en måned før, vurderes at være i god tid.

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-03-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 17 Anlægsbevilling til salgssag Ringsted Kaserne (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 16/1552
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet besluttede den 25. juni 2013 at afslutte anlægssagen om Ringsted Kaserne og overføre salg og færdiggørelse, til en ny sag ”Salgssag Ringsted Kaserne”. Samtidig er der i forbindelse med behandlingen af en sag, vedr. salg af en parcelhusgrund til reduceret pris for Byrådet den 7. december 2015 oplyst, at der vil blive fremlagt en sag med status på udgifter og indtægter på Ringsted Kaserne.

     

    Denne sag forelægges derfor med henblik på at give en status på indtægter og ansøge om bevilling og frigivelse af de indtægter og udgifter, der har været for projektet, frem til 2016 samt frigivelse af forventede indtægter og udgifter for projektet frem til 2018.

    Beskrivelse af sagen

    Efter afslutningen af anlægssagen i juni 2013 og frem til nu, er der på kaserneområdet blevet solgt parcelhusgrunde for 6,838 mio. kr. Den 25. juni 2013 blev der givet en anlægsbevilling til salgsindtægter på 4,180 mio. kr. og der mangler således bevilling på 2,658 mio. kr. pr. dags dato. 

     

    Den manglende indtægtsbevilling på 2,658 mio. kr. opstår som følge af, at parcellerne er solgt i et højere tempo end forventet og i et vist omfang til højere priser. Der er alene solgt parcelhusgrunde.

    Det er som følge af de dårlige markedsvilkår ikke lykkedes at afhænde nogen af arealerne, der er udlagt til storparceller.

     

    Der var ved årets begyndelse 10 parcelhusgrunde til salg med en forventet salgspris på 6,770 mio. kr. Det forventes, at ud af disse vil blive solgt grunde i 2016, for ca. 2 mio. kr. og i 2017 for 1,5 mio. kr.

     

    Der er afholdt udgifter til drift, færdiggørelse og overdragelse af fællesarealer for 0,720 kr. Til færdiggørels e af udstykningen, overdragelse af fællesarealer mv. forventes der udgifter for 1,5 mio. kr. frem til 2018.

     

    Der vil i forbindelse med budgetprocessen for 2017 indgå en revurdering af kommunens udstykninger og arealer til salg.

     

    Med hensyn til fremtidige udstykninger af parcelhusgrunde på kaserneområdet, kan det oplyses, at Plan- og Boligudvalget på sit møde den 23. november 2015, prioriterede udarbejdelse af en ny lokalplan, for det område der i dag er omfattet af Lokalplan 222 – Artilleristen, som nummer 15 på den prioriterede liste for udarbejdelse af lokalplaner.

    Området tænkes udlagt til parcelhuse, i stedet for tæt-lavboliger, som det er tilfældet i dag. Dette sikrer, at der også fremadrettet kan udbydes parcelhusgrunde til salg på Kaserneområdet. Det forventes at der efter vedtagelse af lokalplanen, vil kunne udlægges yderligere 20-25 parcelhusgrunde.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Salgsindtægter

    Der søges om en anlægsbevilling til indtægter på 6,158 mio. kr., finansieret af de allerede afsatte rådighedsbeløb jævnfør nedenstående tabel:

     

    Beløbet opstår således:

    mio. kr. 

    Manglende indtægtsbevilling pr. dags dato

    2,658

    Skønnede salgsindtægter for 2016

    2,000

    Skønnede salgsindtægter for 2017

    1,500

    Bevillingsbehov i alt

    6,158

    Udstykningsudgifter

    Samtidigt søges om anlægsbevilling til udgifter på 1,5 mio. til færdiggørelse af udstykningen, overdragelse af fællesarealer mv. frem til 2018, finansieret af de allerede afsatte rådighedsbeløb.

    Vurdering

    Administrationen vurderer med denne sag, at udgifterne og indtægterne frem til 2018 bliver tilpasset til forventningerne, dette dog med udgangspunkt i nuværende kendskab til markedssituationen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en anlægsbevilling til indtægter på 6,158 mio. kr. til anlægsprojektet ”Salgssag Ringsted Kaserne” som tilføres køb og salg
    2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,500 mio. kr. til anlægsprojektet ”Salgssag Ringsted Kaserne”
    3. at anlægsbevillingerne finansieres af allerede afsatte rådighedsbeløb.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 21-03-2016

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 18 Eventuelt salg af mindre landbrugsareal (PBU)(Lukket)

    SagsID/Sagsnummer: 16/2968
    Sagen afgøres i: Byrådet
  • Punkt 19 Midlertidige boliger til flygtninge i kommunale ejendomme (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 16/4743
    Sagen afgøres i: Byrådet
    hoeringsbilag_med_besvarelse_for_flygtningeboliger_i_det_gamle_lokalhistoriske_arkiv.docx hoeringsbilag_med_besvarelse_for_flygtningeboliger_i_soeholmhus.docx hoeringsbilag_med_besvarelse_for_flygtningeboliger_i_dagplejebygning_i_benloese.docx hoeringsbilag_med_besvarelse_for_flygtningeboliger_i_sneslev_kulturcenter.docx resume_af_borgermoede_i_sneslev.docx resume_af_borgermoede_i_jystrup.docx resume_fra_borgermoede_i_ringsted.docx vs_flygtninge_i_jystrup.pdf vs_hoeringssvar_soeholmhus.pdf hoeringssvar_vedr._disdpensation_til_midlertidig_anvendelse_af_skjoldenaesvej_67_jystrup.pdf vs_flygtninge_i_jystrup_0.pdf sv_flygtningeboliger_i_skolegade.pdf vs_flygtninge_til_jystrupsoeholmhus.pdf vs_hoeringssvar_vedr._moedet_d.163-2016.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til en mulig ombygning af 5 forskellige kommunale ejendomme til brug som midlertidige boliger til flygtninge. Derudover skal der tages stilling til bevilling af midler til ansættelse af en socialfaglig boligmedarbejder.

    Beskrivelse af sagen

    Det skal bemærkes, at stillingtagen til ansættelse af socialfaglig boligmedarbejder henhører under Økonomiudvalgets ressort.

     

    Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med sagen om boliger til flygtninge (ØU 15/12571), at administrationen skulle arbejde videre med forskellige spor, både i relation til etablering af midlertidige boliger og permanente boliger. Situationen vedrørende lejemålet på Ærtekildevej blev ændret, således at det ikke var muligt at leje yderligere boliger og de eksisterende 24 lejemål ophører pr. 31.12.2016. I det omfang kvoten på 87 flygtninge effektueres, vil der mangle ca. 100 boliger frem til årsskiftet. Omfanget vil afhænge af hvor mange permanente boliger, det bliver muligt at skaffe i løbet af perioden. Det har dog hidtil været meget svært at skaffe permanente boliger. 

     

    Den aktuelle situation medfører, at der er et stort behov for en hurtig stillingtagen til etablering af midlertidig boliger. Der er både et tidsmæssigt, økonomisk og integrationsmæssig perspektiv i sagen.

     

    Økonomiudvalget besluttede, at administrationen skulle undersøge mulighederne for etablering af midlertidige boliger til flygtninge i kommunale bygninger såvel som i pavilloner, der placeres i mindre enheder. Administrationen vil snarest gå videre med at lave et beslutningsoplæg om mulighederne i relation til placering og omkostninger forbundet med etablering af pavilloner i mindre enheder. Det må forventes, at der vil være de samme bekymringer fra naboer og omgivelser, som det har tilfældet i forhold til herværende sag.

     

    Der blev i forbindelse med sagen om boliger til flygtninge (ØU 15/12571) forelagt omkostningsforudsætninger ved etablering af pavilloner i større enheder. Opgørelserne var baseret på et gennemsnit af konkrete tilbud fra 3 forskelige leverandører. Leverandørerne havde ikke mulighed for at besigtige den konkrete lokalisering og tog forbehold herfor.   

    Ved etablering af 42 boliger i pavilloner kan prisen opgøres til 110.000 kr. pr. bolig. over en 3 årig periode. Det er inklusiv opsætning, nedtagning og leje, men eksklusiv drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

     

    I forlængelse af beslutningen vedrørende sagen om boliger til flygtninge (ØU 15/12571) er konsekvenserne mv. af en etablering af midlertidige boliger til flygtninge i 5 kommunale ejendomme nu blevet undersøgt.

    Det drejer sig om følgende ejendomme:

     

    Kontorbygning ved Brandstationen

    Står tom på nuværende tidspunkt.

    Der skal foretages en mindre ombygning, med opsætning af nye gipsvægge, en gennemgang af de eksisterende elinstallationer, et nyt bad/toilet samt etablering af et nyt køkken, således at det vil være muligt at få plads til 6 boliger. Ombygningen forventes at øge værdien ved et eventuelt salg eller brugbarheden til andre formål, når benyttelsen til flygtninge ophører.

    Det gamle Lokalhistoriske Arkiv på skolegade.

    Bruges i øjeblikket som klasselokaler af Valdemarskolen. Forventes at stå tom fra d. 01.08.2016. Istandsættelse vil først kunne påbegyndes herefter.

     

    Der skal foretages en ombygning, med opsætning af nye gipsvægge, en ombygning af det eksisterende køkken, samt etablering af nye badefaciliteter i kælderen, således at det vil være muligt at få plads til 9 boliger.

    Dagplejebolig i Benløse

    Bruges i øjeblikket af den kommunale dagpleje som legestue. Der vil være brug for andre lokaler til dagplejen, hvilket eventuelt kan håndteres via en opstilling af en pavillon ved Benløse hallen. 

     

    Der skal foretages en mindre ombygning, med opsætning af nye gipsvægge samt en ombygning af det eksisterende bad/toilet, således at det vil være muligt at få plads til 4 boliger. En ombygning forventes at øge brugbarheden til andre formål, når bygningen ikke længere skal benyttes til flygtninge.

    Søholmhus

    Står tom på nuværende tidspunkt.

    Der skal foretages en mindre ombygning med opsætning af nye gipsvægge, en gennemgang af eksisterende de elinstallationer, en ombygning af det eksisterende køkken, samt etablering af nye toilet og badefaciliteter. Endvidere skal der renses/håndteres i relation til rotter. Det vil være muligt at få plads til 8 boliger.

     

    Den lokale SFO havde planer om midlertidig benyttelse til SFO formål, idet der forventes flere elever de kommende år. Det vil dog forudsætte en delvis istandsættelse. Det vurderes, at det er muligt at finde alternativer i nærområdet i relation til SFO’en. (f.eks. ved aktivitetshus, Jystrup skole, m.v.)

     

    Lokalforeningen har endvidere planer for bygningen i forbindelse med en større helhedsplan for området omkring Søholmhus. Heri indgår tillige ejendommen, hvor tanken er at benytte den til forskellige foreningsformål. Planerne har dog et flerårigt sigte. Haven vil godt kunne benyttes til f.eks. spejderformål, uanset at ejendommen benyttes til flygtninge. Lokalforeningen har tilkendegivet, at man kan leve med en benyttelse til flygtninge for en kortere periode. Der henstilles til, at det bliver i en periode på maksimalt 3 år.

     

    Sneslev Skole

    Bruges i øjeblikket til forskellige kulturelle formål som vævning, hundeklub og Idrætsklub. Sneslev Landbørnehave bruger ligeledes et par af lokalerne som grupperum og depot. Endvidere benytter dagplejen et lokale til legestue en gang om ugen. Der skal findes alternativer og tilpasninger til de nuværende brugere.

     

    Der skal foretages en større ombygning, med opsætning af nye gipsvægge, en gennemgang af de eksisterende elinstallationer, istandsættelse af kloak og varmeinstallationer, samt en ombygning af det eksisterende køkken og etablering af nye toilet og badefaciliteter, således at det vil være muligt at få plads til 10 boliger. Der etableres boliger i to forskellige bygninger, således at der fortsat vil være plads til alle foreningsaktiviteter. 

     

    Der har været en grundig direkte dialog med alle foreninger, med henblik på at finde acceptable alternativer. Alle foreninger har tilkendegivet, at man kan leve med de løsninger, som der er fundet.    

     

    Det forventes endvidere at være muligt at samlokalisere legestuen og landbørnehaven.   

     

    Andre boligmuligheder 

    Kommunen har 5 udlejningsejendomme, som på nuværende tidspunkt administreres af DAB, og er lejet ud. Der drejer sig om følgende ejendomme:

    - Jordmodervej 22

    - Jordmodervej 23

    - Jordmodervej 25

    - Jordmodervej 27

    - Lindegårdsvej 23

    Såfremt at disse bliver ledige påtænker administrationen at indstille disse ejendomme til brug som midlertidige flygtningeboliger, såfremt behovet er til stede når og hvis de bliver ledige. Det er i sagens natur ikke muligt at planlægge ud fra denne eventuelle mulighed i fremtiden.

     

    Administrationen fortsætter arbejdet med at finde alternativer, dvs. i relation til yderligere kommunale ejendomme, privat udlejning etc. Erfaringsmæssigt har det dog vist sig, at praktiske og økonomiske omstændigheder ofte står i vejen for en realisering i sidste ende.  

     

    Socialfaglig boligmedarbejder

    Det foreslås at ansætte en socialfaglig boligmedarbejder, som skal have til opgave at føre tilsyn med flygtningenes boligsituation og bistå dem med råd og vejledning om hvordan konkrete udfordringer kan håndteres ift. at efterleve krav om hygiejne, praktiske opgaver med vedligeholdelse, hensynet til omgivelserne m.v.

    Den socialfaglige boligmedarbejder vil sideløbende rådgive og vejlede flygtningene omkring job- og uddannelsesmæssige emner, der kan medvirke til at flygtningene kommer i beskæftigelse. Endvidere kan medarbejderen fungere som et nemt tilgængeligt bindeled til naboer og lokalsamfund i forhold til diverse eventuelle problemstillinger.

    Udgiften kan konteres inden for beskæftigelsesområdets aktiveringsmidler som en udgift til mentor for integrationsydelsesmodtagere. Herunder vil der kunne hjemtages 50 pct. i refusion for den beskæftigelsesrettede vejledning.

     

    Det forventes på ovenstående baggrund, at omkostningerne til en boligsocialmedarbejder kan håndteres indenfor de eksisterende rammer i 2016. En medarbejder forventes i praksis først ansat fra maj/juni. Såfremt de statslige økonomiske rammer ændres fra 2017, må finansieringen tages op i forbindelse med budgetprocessen.  

    Flere andre kommuner, herunder Holbæk og Køge har gode erfaringer med en socialfaglig boligmedarbejder på flygtningeområdet.

    Inddragelse og høring

    I henhold til gældende lovgivning er der udsendt nabohøringer.

    Der er endvidere afholdt borgermøder om forslaget om omdannelse af kommunale ejendomme til flygtningeboliger i henholdsvis Sneslev, Jystrup og Ringsted By.

    Høringssvar fra nabohøringen samt supplerende høringssvar fra borgermøderne med administrationens besvarelser er vedhæftet som bilag. Hertil kommer høringssvar som er fremsendt den seneste uge. Disse er ligeledes vedlagt.

    De fleste af høringssvarene, fra såvel nabohøringen som fra borgermøderne udtrykker en generel bekymring for borgernes og deres børns sikkerhed, hvis der kommer flygtninge i lokalområderne. Dette gælder særligt svarene fra området omkring Sneslev og Benløse og især, hvis det er unge mænd, der bliver indkvarteret i nærheden af daginstitutioner og skoler. Endvidere udtrykkes der bekymring over antallet af flygtninge, man ønsker at placere i ejendommene. Det gælder især i relation til Sneslev og Skolegade.

    I forbindelse med alle borgermøder er der udtrykt bekymring for, at benyttelsen til flygtninge vil strække sig over mange år.  

    Der er usikkerhed omkring, hvorvidt de berørte bygninger fortsat kan huse øvrige aktiviteter, hvis der skal etableres flygtningeboliger. Borgerne tvivler på, om det kan svare sig at sætte i bygningerne i stand til beboelse i forhold til at opsætte pavilloner. Det anføres også, at landsbyerne ikke har aktiviteter eller indkøbsmuligheder for de kommende flygtninge.

    Endelig anføres, at flygtningeboligerne strider mod helhedsplanerne i Sneslev og Jystrup.

    I Ringsted by anføres det, at flygtningene vil give støjgener, og at i forhold til det tidligere lokalhistoriske arkiv, at indkvarteringen vil vanskeliggøre adgangsforholdene til Valdemarskolen.

    Endelig er der også positive udmeldinger om at flygtninge kan tilføre områderne nyt liv, og især ift. Jystrup, er der en udbredt vilje til at integrere flygtninge i landsbyens liv. I forbindelse med alle borgermøder har der været en del tilkendegivelser om, at man ikke er imod flygtninge generelt, og at man godt kan leve med et mindre antal flygtninge i nærområdet, men at det i givet fald bør være familier.

    Økonomi

    Administrationen har indhentet tilbud med henblik på en evt. ombygning af de omtalte ejendomme. I henhold til ombygningen på Sneslev vurderes det dog, at et nyt udbud er påkrævet, idet yderligere istandsættelse er påkrævet. De forventede ekstraomkostninger er skønsmæssigt talt med i nedenstående. 

    Der er budgetteret med følgende anlægsudgifter for ombygningen af de enkelte ejendomme:

    Kontorbygning           

    507.466 kr.

    Lokalhistorisk arkiv

    436.765 kr.

    Legestue i Benløse

    313.592 kr.

    Søholmhus     

    631.425 kr.

    Sneslev Skole

            889.625 kr.

    I alt     

    2.814.623 kr.

    Budgetterne er inkl. rådgivning og uforudsete udgifter og baseret på faktiske indhentede tilbud. Dog kun delvist i relation til Sneslev skole.

    Såfremt der tages udgangspunkt i kontorbygningen ved brandstationen, lokalhistorisk arkiv, Søholmhus og Sneslev skole hvor der forudsættes etablering af 32 boliger i alt vil omkostninger udgøre 77.000 kr. pr. bolig set over en 3 årig periode. Det er eksklusiv drifts- og vedligeholdelses omkostninger.

    Udover udgifter til ombygning af de forskellige ejendomme vil der også være udgifter til en midlertidig genhusning af legestuen i Benløse. Indtil videre er der undersøgt en pavillon løsning. Pavillonen vil i givet fald blive placeret bag Benløsehallen, hvor der er mulighed for tilslutning af tekniske installationer, udearealer og et overdækket skur til barnevogne.

    Levering

    117.000 kr.

    Returtransport

    81.000 kr.

    Månedlig leje x 12 måneder

    145.500 kr.

    Skur til barnevogne

    25.000 kr.

    Rådgivning

    44.200 kr.

    Uforudsete udgifter

    55.275 kr.

    I alt

    467.955 kr.

    Samlet giver det en anlægsudgifter på 3.282.618 kr. for etablering af midlertidige flygtningeboliger i 5 af kommunens ejendomme, samt relokering af Benløse Legestue. Der vil udover etableringsomkostninger også være driftsomkostninger, el, varme, vedligeholdelse.  

    Etableringsomkostninger finansieres via kassen. Det forudsættes, at etableringsomkostninger afdrages via huslejen. Flygtningens huslejebetaling skal dække de løbende driftsudgifter og afdrag på etableringsomkostninger. Der etableres et konteringsmæssigt lukket kredsløb, som skal sikre genopbygningen af kassen. 

    Det er usikkert, om det bliver muligt at afdrage samtlige etableringsomkostninger. Dette vil afhænge af, hvor lang tid bygningerne skal benyttes til flygtninge og de faktiske driftsomkostninger.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at det haster med en stillingtagen til etablering af midlertidige boliger til flygtninge. Såfremt det ikke lykkes, at etablere yderligere midlertidige boliger vil der mangle boliger fra juni måned og behovet vil stige henover efteråret og yderligere ved årsskiftet.  

     

    Det er endvidere administrationens vurdering, at der er behov for at forfølge alle boligspor. Det vil sige, at det vurderes nødvendigt, at der både etableres midlertidige boliger i kommunale bygninger og etableres midlertidige boliger i pavilloner. Der er dog stadig megen usikkerhed om den faktiske udvikling i antallet af flygtninge der kommer til landet. Herunder hvilken betydning det vil have for Ringsted. Af hensyn til mulighederne for at justere i planerne anbefales det, at stillingtagen til konkrete boligprojekter sker trinvis. Detailundersøgelserne vedrørende pavilloner vil således blive igangsat efterfølgende behandlingen af denne sag. Der vil være behov for en grundig proces, således at alle berørte parter – naboer, lokalsamfund etc. - får mulighed for at blive inddraget i processen. Der forventes ikke at blive færre bekymringer fra naboer og lokalsamfund end det er tilfældet i herværende sag.   

     

    Uanset usikkerheden omkring den fremtidige udvikling er der som minimum et behov for de boliger, som kan etableres i kommunale bygninger, herunder på baggrund af ophør af lejemålet på ærtekildevej ved årsskiftet og den udmeldte flygtningekvote.   

     

    Ud fra en samlet økonomisk og værdimæssig betragtning er det fortsat administrationens vurdering, at det bedst kan betale sig at etablere midlertidige boliger i de fleste af de kommunale bygninger. Konkret viser beregninger en forskel på 33.000 kr. pr. bolig set over en 3 årig periode. Det bør endvidere tages i betragtning, at der er en værdiskabelse via de planlagte istandsættelser af bygninger, som foreninger og kommunen kan få gavn af. Det vil ikke være tilfældet i relation til brugen af pavilloner. Endvidere må det forventes, at det er dyrere at placere pavilloner i mindre enheder, fremfor på en lokalitet. De præcise forhold vil blive undersøgt i forbindelse med de kommende detailundersøgelser.     

     

    I forbindelse med høringer og borgermøder er der især tilkendegivet bekymring for sikkerheden for børn, antallet af flygtninge boliger der planlægges i forhold til de enkelte lokaliteter, og den tidsmæssige periode kommunen ønsker at benytte ejendommene til flygtninge. Endvidere har der været udtrykt bekymring for forholdene i relation til eksisterende foreningsaktiviteter mv.

     

    Bekymringer vedrørende sikkerhed søges håndteret via afskærmninger ind imod børneinstitutioner samt ansættelse af socialfaglig boligmedarbejder, hvor lokalsamfundene får mulighed for en nem og hurtig kontakt til kommunen. Problemstillinger vil således kunne tages med det samme og i opløbet. Der har ikke været episoder af sikkerhedsmæssig karakter relateret til flygtninge hidtil.

     

    Det er samtidig administrationens vurdering, at en spredning af flygtninge i mindre grupper bidrager til integrationen og reducerer risikoen for konflikter. Det anbefales således, at denne strategi fastholdes i den fremtidige planlægning.  

     

    For at imødekomme bekymringer om antallet af flygtninge anbefales det, at der maksimalt etableres 10 boliger i Sneslev og 8 boliger i Skolegade.

     

    Endvidere anbefales det at det politisk besluttes, at der maksimalt arbejdes med en 3 årig tidshorisont i relation til benyttelsen af alle lokaliteter til midlertidige boliger til flygtninge. Administrationen vil hermed få nogle klare planlægningsmæssige retningslinjer.

     

    Etablering af 4 boliger i Benløse er med de foreliggende forudsætninger relativt dyrt. Det anbefales derfor, at en endelig stillingtagen til denne lokalitet afventer en nærmere afklaring af, om der kan findes billigere alternativer ved skolen eller daginstitutioner i Benløse i relation til genplacering af dagplejen. Således at det ikke bliver nødvendigt at opsætte en pavillon.

     

    På baggrund af dialogen med foreningerne i Sneslev har det vist sig nødvendigt, med en mere omfattende istandsættelser end først antaget. Det medfører behov for et nyt udbud. Endvidere udestår der en detailplanlægning i forhold til samlokaliseringen mellem dagplejen og børnehaven. På den baggrund anbefales det, at en endelig stillingtagen afventer afklaring af disse forhold. Det forventes at være klarlagt om en måned.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at

    1. Etablering af 6 midlertidige flygtningeboliger i administrationsbygningen ved den nye brandstation godkendes.
    2. Etablering af 8 midlertidige flygtninge boliger i Søholmhus godkendes.
    3. Etablering af 8 midlertidige flygtninge boliger i Skolegade godkendes.
    4. Stillingtagen til etablering af maksimalt 10 midlertidige flygtninge boliger i Sneslev Skole afventer et nyt udbud.
    5. Stillingtagen til etablering af midlertidige flygtninge boliger i Benløse afventer afklaring af alternativer til genhusning af legestuen.
    6. De kommunale bygninger maksimalt benyttes i 3 år som midlertidige flygtninge boliger.
    7. Der anvises finansiering fra kassen på 1.575.656 kr. til etablering af midlertidige boliger til flygtninge i administrationsbygningen ved brandstationen, Søholmhus og lokalhistorisk arkiv i Skolegade.
    8. Der etableres et lukket kredsløb der sikre dækning af driftsudgifter og genopbygning af kassen via huslejeindtægterne.  
    9. Økonomiudvalget og Byrådet tager stilling til ansættelse af socialfaglig boligmedarbejder.  

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 21-03-2016

    V
    Per Roos (hjpero)

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika)

    A
    Per Flor (pefl)

    V
    Timo Jensen (tije)

    O
    Anders Weber (anwe)

    B
    Torben Lollike (tlo)


    Kisser Franciska Lehnert (hjkile)

    For

     X

    Ej til stede

    Imod

    Undlod

     

    Indstillingspunkterne 1-8 anbefales godkendt efter afstemning med anmodning om, at der forud for Økonomiudvalgets behandling af punktet er udarbejdet en supplerende sagsfremstilling omkring forskellige muligheder for pavillonløsninger inkl. økonomi og dokumentation mv. herfor.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

    Supplerende sagsfremstilling

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Indstillingspunkterne 1 og 4 og 8 blev enstemmigt anbefalet godkendt:

     

    Indstillingspunkt 2 blev anbefalet godkendt efter afstemning:

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    Ej til stede

     x

     x

    Ej til stede

    x

     x

     x

    Imod

    Undlod

     x

     

    Indstillingspunkt 3 blev anbefalet godkendt efter afstemning:

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

     x

    Ej til stede

     x

     x

    Ej til stede

     x

     x

    Imod

     x

    Undlod

     

    Indstillingspunkt 5 blev anbefalet godkendt efter afstemning:

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

     x

    Ej til stede

     x

     x

    Ej til stede

     x

    Imod

    Undlod

     

    Indstillingspunkt 6 blev anbefalet godkendt efter afstemning:

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    x

    Ej til stede

     x

    Ej til stede

     x

     x

    Imod

    Undlod

     

    Indstillingspunkt 7 blev anbefalet godkendt efter afstemning:

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    x

    Ej til stede

     x

     x

    Ej til stede

     x

     x

    Imod

     x

    Undlod

     

    Per Nørhave stemte imod med den begrundelse, at Dansk Folkeparti havde stemt imod etablering af midlertidige flygtningeboliger i Skolegade, men at Dansk Folkeparti herudover ikke havde indvendinger mod finansieringen.

     

    Indstillingspunkt 9 blev anbefalet godkendt efter afstemning:

     

    V
    Henrik Hvidesten (hjhehv) V

    A
    Sadik Topcu (hjsato) A

    V
    Klaus Hansen (hjkh) V

    A
    Lisbeth Andersen (hjlika) A

    O
    Per Nørhave (hjpen) O

    O
    Daniel Nørhave (hjdan) O

    F
    Britta Nielsen (hjbrni) F

    B
    Torben Lollike (tlo) B

    C
    Finn Andersen (hjfian) C

    For

    x

    Ej til stede

     x

    Ej til stede

     x

     x

     x

    Imod

    Undlod

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 20 Anlægsbevilling til sanering af Søndervang og Søndre Parkvej (KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 16/4476
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_anlaegsbevilling_til_projektering_af_soendervang_og_soendre_parkvej_kmu.docx bilag_2_-_oversigtsplan_eksisterende_forhold.pdf bilag_3_-_oversigtsplan_projekteret_forhold.pdf bilag_4_-_situationsplan_soendervang.pdf bilag_5_-_situationsplan_soendre_parkvej_1.pdf bilag_6_-_situationsplan_soendre_parkvej_2.pdf bilag_7_-_situationsplan_soendre_parkvej_3.pdf bilag_8_-_situationsplan_soendre_parkvej_4.pdf bilag_9_-_situationsplan_soendre_parkvej_5.pdf bilag_10_-_situationsplan_soendre_parkvej_6.pdf bilag_11_-_principsnit_snit_a_og_snit_b.pdf bilag_12_-_tvaersnit_snit_c.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Byrådet gav den 7. december 2015 anlægsbevilling til projektering af de første tiltag i Trafikplan for Ringsted Syd, se bilag 1. Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til en anlægsbevilling til udførelse af disse tiltag.

    Beskrivelse af sagen

    Trafikplan for Ringsted Syd indeholder 11 prioriterede tiltag på kommunevejene. Af disse 11 er der i budgetårene 2015 og 2016 afsat rådighedsbeløb til de første fem, som omfatter hele forbindelsen fra Næstvedvej over Søndervang og Søndre Parkvej til Ahorn Allé ved Klostermarkskirken. I projekteringsfasen er tiltagene specificeret til følgende:

    • Krydset Søndervang/Næstvedvej tilpasses, så forholdene for cyklister bliver mere tydeligt markeret, især i forhold til krydsning af Næstvedvej.
    • Langs med Søndervang laves der delte stier i hver side til cyklister og fodgængere. Den samlede bredde af vejprofilet udvides mod syd på eksisterende vejmatrikel.
    • Krydset Søndervang/Søndre Parkvej udføres som en hævet flade, der sænker hastigheden, skærper opmærksomheden og gør det lettere for cyklister at krydse vejen.
    • Langs med Søndre Parkvej laves der delte stier i hver side til cyklister og fodgængere. Bredden af de delte stier er 3 meter. Imellem vejbane og stier, placeres bede/grøfter til forsinkelse af regnvand.
    • Krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej udføres som en hævet flade og forberedes til et nyt busstoppested på parkeringspladsen ved Campusskolen, tættere på Ahornhallen.

    Initiativerne på Søndervang beløber sig til en pris på ca. 2,0 mio. kr., mens indsatserne på Søndre Parkvej forventes at kunne udføres for ca. 6,4 mio. kr.

    Projektet udføres i samarbejde med Ringsted Forsyning, da trafiksaneringen af Søndre Parkvej er sammenfaldende med forestående ledningsarbejder. Dette medfører både synergieffekter i forhold til økonomien og mindsker generne for trafikanter og beboere, da gravearbejdet derved ikke skal foretages af flere omgange.

     

    Anlægsperioden forventes at blive igangsat i maj 2016 og være tilendebragt ved udgangen af året.

    Inddragelse og høring

    Alle relevante naboer til Søndre Parkvej er blevet bedt om at komme med kommentarer til projektet. Tre husstande har benyttet denne mulighed. Kommentarerne vil så vidt muligt blive indarbejdet i de løbende projekttilpasninger og relaterer sig til bekymring om den fremtidige drift af vejanlægget samt et ønske om indpasning af hastighedsdæmpende foranstaltninger.

    Ved tidligere sagsfremstilling for fagudvalg den 19. november 2015 og Byrådet d en 7. december 2015 er Trafiksikkerhedsrådet og Parkrådet blevet inddraget.

    Økonomi

    Der skal tages stilling til en anlægsbevilling til udgifter på 8,375 mio. kr. til udførelse af de fem første tiltag. Bevillingen ønskes finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 9,3 mio. kr. til Trafikplan for Ringsted Syd. Af dette rådighedsbeløb er tidligere bevilget 0,175 mio. kr. til skitseprojekter og overslagsberegning samt 0,750 mio. kr. til projektering.

    Det resterende rådighedsbeløb i 2016 vil herefter være på 0 kr. Derudover er der som led i budgetaftalen for 2016 afsat 4,05 mio. kr. i 2018 til yderligere tiltag i Trafikplan for Ringsted Syd.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at konkretiseringen af tiltagene i projekteringsfasen har ledt til gode trafiksikkerhedsmæssige løsninger, som samlet vil hæve kvaliteten af infrastrukturen og det lokale byrum markant.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 8,375 mio. kr. til udførelse af tiltag 1-5 i Trafikplan for Ringsted Syd,
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til Trafikplan for Ringsted Syd.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-02-2016

    Punktet udsat til næste møde.

     

    Ej til stede: Henrik Kjær

    Supplerende sagsfremstilling

    Sagen var fremlagt i mødet den 25. februar 2016 uden bilag, da tegningerne på projektet ikke var modtaget fra rådgiver. Sagen fremlægges derfor igen, nu med de relevante tegninger vedhæftet som Bilag 2 – 12.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Britta Nielsen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 21 Anlægsbevilling til genopretning af veje 2016 (KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 16/4473
    Sagen afgøres i: Byrådet
    rosy_produktspecifikation_2016.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Jævnfør Byrådets beslutning af 7. marts 2016 pkt. 8, er der afsat et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. til ”Genopretning veje 2016”. Heraf er de 0,6 mio. kr. anvendt til anlægsprojektet ”Renovering af fortove 2013” og restrådighedsbeløbet udgør herefter 1,4 mio. kr.

    Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til ”Genopretning veje 2016”.

    Beskrivelse af sagen

     

    Administrationen foreslår nyt slidlag på følgende veje eller delstrækninger heraf: Ørslev Gade, Ottestrupvej, Lergravsvej og Terslevvej alle indenfor Ørslev bygrænse. Ligeledes på parkeringspladsen Tværalle, Mosevænget, Lokesvej, Skee Huse, cykelstien Nørregade Nord og rød overfladebehandling på Bakkegårdsvej, Egerupvej og Ørslevvestervej, alle indenfor Ørslevvester bygrænse. Vejene forventes udført indenfor restrådighedsbeløbet på 1,4 mio. kr., heraf forventes et forbrug til internt honorar på 40.000 kr.

     

    Udvælgelsen er foretaget på baggrund af registreringer i vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy samt en faglig og visuel vurdering. Se bilag, der er et udtræk fra RoSy-databasen over de forslåede vejstrækninger. Udtrækket fra databasen viser, hvilke vejstrækninger der foreslås belagt med de enkelte belægningstyper (eks. PA45). De enkelte vejstrækninger er beskrevet ud fra en meterangivelse (stationering) af vejen. Station 0 er vejens begyndelsespunkt. Dette er typisk i et vejkryds og i midterlinjen på den anden vej. Udtrækket viser yderligere, hvor mange kvadratmeter der trænger til ny belægning og prisen herfor i kroner.

     

    Beregningsmodulet i RoSy bygger på en årlig tilstandsregistrering af vejnettet. Alle kommuneveje bliver tilstandsvurderet hver 6. år. Disse registreringer danner grundlag for optimal lang- og kortsigtet vedligeholdelsesstrategi, af vejnettet. Her vurderes på optimal belægningstype i forhold til trafikmængde og økonomisk mest fordelagtigt.

    Vejstrækningerne sendes i udbud, og arbejdet forventes udført i løbet af 2. og 3. kvartal 2016.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der er afsat et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i 2016 til ”Genopretning veje 2016”. Heraf er de 0,6 mio. kr. anvendt til anlægsprojektet ”Renovering af fortove 2013” og restbeløbet udgør herefter 1,4 mio. kr.

    Der søges om en anlægsbevilling til ”Genopretning veje 2016” på 1,4 mio. kr., heraf forventes 40.000 kr. brugt til internt honorar.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der med de nye belægninger, vil blive flere veje i bedre stand og dermed bedre vejforhold for brugerne.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. til udgifter til anlægsprojektet ”Genopretning veje 2016”,
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 17-03-2016

    Anbefales godkendt.

     

     

    Ej til stede: Britta Nielsen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave

  • Punkt 22 Orientering fra borgmester og direktion - april 2016

    SagsID/Sagsnummer: 14/332
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-04-2016

    Intet

     

    Ej til stede: Sadik Topcu og Daniel Nørhave