Du er her

Økonomiudvalget - 05-11-2019

Økonomiudvalget - 05-11-2019

Dato: Tirsdag den 5. november 2019 Tid: Kl. 17:00
Udvalg/Råd: Økonomiudvalget
Dokument: 142019.pdf
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden for mødet den 5. november 2019

    SagsID/Sagsnummer: 17/24254
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Godkendt

  • Punkt 2 2. behandling af budget 2020

    SagsID/Sagsnummer: 18/21489
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_generelle_bemaerkninger_til_teknisk_budgetforslag_30092019.docx bilag_2_-_specielle_bemaerkninger_til_teknisk_budgetforslag_30092019.docx bilag_3_-_skatter_og_takster_2020.pdf bilag_4_-_specifikationer_til_teknisk_budgetforslag_30092019.docx bilag_5_-_ringsted_befolkningsprognose_2019.pdf bilag_6_-_aendringsforslag_til_budget_2020.pdf bilag_7_-_hoeringssvar_vedr._forslag_til_budget_2020_oktober.pdf.pdf bilag_8_-_hoeringssvar_vedr._forslag_til_budget_2020_juni.pdf.pdf bilag_9_-_budgetaftale_2020_med_underskrifter.pdf bilag_10_-_notat_om_budgettering_af_skatter_og_tilskud.pdf bilag_11_-_forslag_til_udmoentning_af_lov-_og_cirkulaereprogram.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet havde 1. behandling af det tekniske budgetforslag for 2020 og overslagsårene 2021-2023 den 7. oktober 2019.

      

    Det tekniske budgetforslag fremlægges nu med henblik på Byrådets 2. behandling og endelig vedtagelse.

    Beskrivelse af sagen

    Det tekniske budgetforslag tager afsæt i overslagsårene i det vedtagne budget for 2019, korrigeret med vedtagne tillægsbevillinger, pris- og lønregulering, tekniske ændringer som følge af økonomiaftale med regeringen, ny befolkningsprognose samt øvrige tekniske ændringer i budgettets forudsætninger. 

     

    Selve det tekniske budgetforslag består af følgende bilag:
     

    1. Generelle bemærkninger (Bilag 1)
    2. Specielle bemærkninger (Bilag 2)
    3. Skatter og takster (Bilag 3)
    4. Specifikationer til budget (Bilag 4)
    5. Befolkningsprognose (Bilag 5)

     
    Herudover vedlægges som bilag:
     

    1. Ændringsforslag til budget 2020 - 2023 (Bilag 6)
    2. Høringssvar fra oktober vedr. forslag til budget 2020 (Bilag 7)
    3. Høringssvar fra juni vedr. forslag til budget 2020 (Bilag 8)
    4. Budgetaftale for 2020 (Bilag 9)
    5. Notat om budgettering af skatter og tilskud (Bilag 10)
    6. Forslag til udmøntning af lov- og cirkulæreprogram (Bilag 11)

     

    Der er indgået en budgetaftale mellem alle partier i Byrådet. Budgetaftalen vedlægges som bilag.

     

    Aftalen indeholder en lang række budgetønsker vedrørende drift og anlæg, samt investeringsforslag, hensigtserklæringer og øvrige aftaler.

     

    Administrationen har foretaget en beregning og vurdering af om det kan svare sig at vælge det statsgaranterede skattegrundlag eller at selvbudgettere skattegrundlaget.

     

    Det anbefales, at der vælges det udmeldte statsgaranterede skattegrundlag på 5.882,6 mio. kr., idet det vurderes, til at være det mest fordelagtige for kommunen jfr. vedlagte bilag 10. Der er i det tekniske budget forudsat statsgaranteret skattegrundlag. Provenuet af det statsgaranterede skattegrundlag udgør 1.570,6 mio. kr.

     

    For så vidt angår kirkeskat, har provstiudvalget ønsket at forhøje kirkeskatteprocenten med 0,02 % til 0,95 %. Det indstilles derfor, at kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,95 % for 2020.

     

     

    Lov- og cirkulæreprogram

    Kommunens statstilskud bliver reguleret, som følge af ændringer i kommunernes opgaver. Ændringerne er beskrevet i det såkaldte lov- og cirkulæreprogram, der er en del af udmøntningen af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen.

     

    Som følge af folketingsvalget og den sene indgåelse af økonomiaftale for 2020, var det ikke tidsmæssigt muligt at udarbejde et forslag til udmøntning af de enkelte lovændringer på de berørte driftsområder i det tekniske budgetforslag.

     

    Der blev derfor reserveret en pulje i det tekniske budgetforslag svarende til den forventede udmøntning.

     

    Der er nu udarbejdet forslag til udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet på de berørte driftsområder jfr. bilag 11. Forslaget indstilles til Byrådets godkendelse.

     

    Aftalte rammer

    KL har i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning konstateret, at kommunerne samlet

    set vil komme til at overskride den aftalte anlægsramme i budget 2020. Til gengæld ser kommunernes budget til serviceudgifter ud til at holde sig under den aftalte ramme.

     

    På den baggrund er det vurderet, at budgetpuljer afsat i anlægsbudgettet, kan finansieres af

    driftsbudgettet i stedet for anlægsbudgettet.

     

    Det foreslås derfor, at nedenstående projekter flyttes fra anlægsbudgettet til en investeringspulje

    under Økonomiudvalgets driftsbudget, hvilket vil medføre, at budgettet er mere i tråd

    med de aftalte rammer for kommunernes økonomi i 2020.

     

     

    Kommunernes skattefastsættelse

     

    Der er udsigt til, at kommunerne samlet set vil komme til at vedtage skatteforhøjelser på 289 mio. kr. over det aftalte loft i økonomiaftalen for 2020. Såfremt dette sker, vil det udløse en sanktion i form af en reduktion af bloktilskuddet i alle kommuner.

     

    Hovedreglen er, at det første år vil 75 % af sanktionen blive pålagt de kommuner der har forhøjet skatten, mens resten fordeles på alle kommuner. Andet år ændres den andel af sanktionen der fordeles til de kommuner der har forhøjet skatten til 50 % og efterfølgende år bliver sanktionen fordelt fuldt ud på alle kommuner. Ministeren kan i særlige tilfælde undtage en kommune fra regulering af tilskud samt fastsætte nærmere regler om opgørelse og afregning.

     

    På nuværende tidspunkt er det usikkert, i hvilket omfang Ringsted Kommune vil blive ramt af en skattesanktion.

     

    Såfremt hovedreglen anvendes, vil Ringsted Kommunes andel af sanktionen udgøre 438.000 kr. i 2020, 876.000 kr. i 2021 og 1.752.000 kr. i efterfølgende år.

     

    Forhøjelse af anlægsbudgetter

    Forligspartierne har i budgetaftalen forhøjet anlægsbudgetterne i årene 2020-2023 med 26,7 mio. kr. i 2020, 21,8 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022 og 0,9 mio. kr. i 2023. Forhøjelserne foreslås finansieret som vist i nedenstående tabel:

     

     

    1. Tilskud til etablering af sundhedshus er indgået og bevillingsmæssigt godkendt i 2019.
    2. Midtvejsregulering af beskæftigelsesområdet er aflyst i 2019. Bevillingen bliver foreslået tilført kassen i forbindelse med Byrådets behandling af budgetrapporten for 3. kvartal 2019.
    3. Midtvejsregulering af pris- og lønskøn i 2019 er aflyst i 2019. Bevillingen bliver foreslået tilført kasse i forbindelse med Byrådets behandling af budgetrapporten for 3. kvartal 2019.
    4. I anlægsprojektet vedrørende Ringsted Kaserne er i 2019 afsat budget på 10 mio. kr. som ikke forventes anvendt. Budgettet foreslås tilbageført kassen.
    5. Der er indgået aftale om salg af grunde i kaserneudstykningen, der ikke har været budgetlagt. De budget- og bevillingsmæssige konsekvenser bliver indstillet til Byrådets godkendelse i forbindelse med forelæggelse af de konkrete salgssager.
    6. Tilskud til nedsættelse af dækningsafgift i 2020 foreslås indarbejdet i budget 2020-2023.

    Inddragelse og høring

    Det tekniske budgetforslag har været sendt i offentlig høring sammen ændringsforslagene til budgettet.

     

    Budgetforslaget har været i høring hos MED-udvalg, HMU, råd og nævn samt bestyrelser samt offentligheden generelt. Der er indkommet i alt 43 høringssvar, der vedlægges som bilag.

     

    Herudover er vedlagt høringssvar fra offentlig høring af fagudvalgenes forslag til budgettet, som blev gennemført før sommerferien.

    Økonomi

    De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af vedlagte budgetmateriale.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,
     

    1. at budgetforslaget og modtagne ændringsforslag 2. behandles i Byrådet.
    2. at den indgåede budgetaftale for 2020 godkendes.
    3. at de kommunale takster godkendes som forelagt, dog bemyndiges administrationen til at korrigere takster i konsekvens af vedtagne ændringsforslag.
    4. at forslag til udmøntning af lov- og cirkulæreprogram udmøntes som foreslået i bilag 11.
    5. at budget til trafiksikkerhed på 4,0 mio. kr. og til genopretning af bygninger på 8,0 mio. kr. i 2020 overføres fra anlægsbudgettet til Økonomiudvalgets driftsbudget.
    6. at grundskyldspromillen fastsættes til 24,74 ‰.
    7. at dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdier fastsættes til 12,37 ‰ og for offentlige ejendommes forskelsværdi til 8,75 ‰. Dækningsafgift for erhvervsejendommes forskelsværdi fastsættes til 0,00 ‰.
    8. at der vælges det statsgaranterede skattegrundlag for 2020 på 5.882,6 mio. kr.     
    9. at den kommunale udskrivningsprocent på personskat i 2020 udgør 26,7 % og at kirkeskatteprocenten udgør 0,95 %.
    10. at anlægsbudget vedrørende udstykning af Ringsted Kaserne reduceres med 10 mio.kr. i 2019, som tilføres kassen.
    11. at tilskud til nedsættelse af dækningsafgift indarbejdes i budget 2020 med 2,7 mio. kr. i 2020, 1,8 mio.kr. i 2021 og 2022 og 0,9 mio. kr. i 2023.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 3 Dilemmaer i relation til den kommende indkøbs- og udbudspolitik

    SagsID/Sagsnummer: 18/20975
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget
    bilag_1_-_oversigt_over_de_forskellige_klausuler_i_forhold_til_udbudstype.pdf.pdf bilag_2_-_skis_csr-bilag_06062019.pdf.pdf bilag_3_punkt_orientering_om_saerlig_csr_opfoe_09-10-2019_09-07-17_002.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

    x

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag forelægges Økonomiudvalget en række dilemmaer i relation til udbudsområdet med henblik på at afklare indhold og retning for udarbejdelsen af udkast til ny indkøbs- og udbudspolitik.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med udarbejdelsen af en ny indkøbs- og udbudspolitik er der afholdt en række temamøder med henholdsvis Koncernledelsen, Byrådet og det lokale erhvervsliv, ligesom der er oparbejdet interne såvel som eksterne erfaringer, og indhentet ny viden. På baggrund heraf har der tegnet sig en række dilemmaer, der er hensigtsmæssige at tage stilling til forud for udarbejdelse og politisk behandling af en ny politik på området.

     

    De politiske dilemmaer vedrører:

     

    1. Deltagelse i indkøbssamarbejder
    2. Rammer for CSR-opfølgning
    3. Delegation af beslutningskompetence til administrationen

     

    Deltagelse i indkøbssamarbejder

     

    Dilemma 1:  Ved at deltage i forpligtende indkøbssamarbejder får kommunen en række fordele i form af bedre priser, bedre aftaleforhold og mindre ressourceforbrug pr. udbud. Imidlertid kan Ringsted Kommune ikke få indført individuelle krav i fællesudbuddene.
     

    Ringsted kommune gennemfører ca. 60-70 EU udbud årligt, hvoraf ca. 75% (40-50 udbud.) gennemføres via indkøbssamarbejder. Kendetegnet ved de EU-udbud, der sker via indkøbssamarbejder er, at det ofte er genudbud eller udbud der omhandler varekøb eller tjenesteydelser, hvor de kvalitative krav ikke er specifikke, men hvor volumen er afgørende for de opnåede priser og aftaleforhold i øvrigt. Ringsted kommune deltager i følgende indkøbssamarbejder:

     

    • Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)
    • Fællesudbud Sjælland (FUS)
    • Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT)

     

    Fordelene for Ringsted Kommune ved deltagelse i indkøbssamarbejder består dels i at kommunen for nogle varekøb eller tjenesteydelser kan opnå bedre priser og aftaleforhold og dels i at de ressourcer kommunen skal afsætte til gennemførelse af udbud minimeres.

    Ulemperne for Ringsted Kommune er blandt andet at særskilte kontraktuelle krav som Ringsted Kommune i dag har valgt at stille til leverandørerne i nogle tilfælde må fraviges. Det skyldes, at det ikke er muligt at indarbejde individuelle krav i fællesudbuddene. Det er således ikke muligt at indarbejde krav vedr. sociale klausuler som f.eks. partnerskabsaftaler, elever og lærlinge. I stedet anvendes de mere generelle krav til CSR, som også er en del af Ringsted Kommunes CSR politik. Af bilag 1 fremgår en oversigt over, hvor Ringsted Kommunens krav til CSR i udgangspunktet fraviges til fordel for fælleskrav i udbud der gennemføres via indkøbssamarbejder.
     

    Ønsker Ringsted kommune ikke at fravige indkøbs- og udbudspolitikkens specifikke krav i forbindelse med deltagelse i fællesudbud via indkøbsfællesskaber, er konsekvenserne, at udbuddet skal gennemføres i eget regi. Der må i sådanne tilfælde forventes højere priser, samt et øget internt ressourceforbrug. Der anvendes normalt ca. 400-600 timer afhængig af kompleksitet på at gennemføre et EU-udbud i eget regi, hvorimod der kun anvendes 50-70 timer i gennemsnit på udbud, der gennemføres via indkøbssamarbejder.

     

    Rammer for CSR-opfølgning

     

    Dilemma 2:  Jo flere CSR-krav til leverandørne, desto højere kontraktsum og udgifter til opfølgning.

     

    Undersøgelser viser, at omfanget af CSR krav påvirker kontraktsummen, således at kontraktsummen stiger i takt med de risici og forpligtelser som leverandørerne påtager sig i forhold til omfanget af CSR krav. Man skal altså være bevisst om, at alle krav koster i forhold til den samlede kontraktsum

     

    Herudover medfører CSR-krav et behov for opfølgning med henblik på at sikre at kravene opfyldes af kommunens leverandører. Opfølgningen biddrager til at sikre, at Ringsted Kommune ikke handler med virksomheder, der ikke overholder kommunens krav til CSR, ligesom det sikres, at Ringsted Kommune ikke betaler for ydelser, der reelt ikke leveres.

     

    I forbindelse med den kommende politik skal niveauet for CSR-opfølgning fastlægges. Nedenfor er et oplæg til 2 modeller for opfølgning på CSR krav.

     

    Model 1. opfølgning svarende til det eksisterende niveau

    Opfølgningen svarer til det eksisterende niveau, hvor der hvert år foretages særlig CSR-opfølgning på to udbud, der er udvalgt til særlig CSR opfølgning det foregående år.


    Der foretages kun én opfølgning i kontraktperioden medmindre det konstateres, at de aftalte klausuler ikke overholdes. Resultatet af den særlige CSR-opfølgning fremlægges politisk. Konstaterer Ringsted Kommune i forbindelse med den særlige CSR-opfølgning, at aftalte klausuler ikke overholdes, intensiveres opfølgningen og om nødvendigt aktiveres de i kontrakten fastsatte misligholdelsesbeføjelser. CSR-opfølgning på øvrige kontrakter sker i udgangspunktet kun i de tilfælde, hvor der opstår begrundet mistanke om, at kravene ikke er opfyldt.

     

    Ressourceforbruget estimeres til at være ca. 60-80 timer pr.  CSR opfølgning. Dette kan dog variere, afhængigt af om der alene foretages en skrivebordskontrol eller om kontroller kombineres med en fysisk kontrol på fx byggeplads. Konstateres der forhold under opfølgningen, der kræver yderligere opfølgning, skal denne tid tillægges det samlede ressourceforbrug pr. opfølgning. Ressourcetrækket til opfølgning kan enten ske via interne ressourcer eller der kan hyres en ekstern konsulent til at foretage opfølgningen.

     

    Model 2 – Udvidet CSR-opfølgning

    Der foretages CSR-opfølgning på alle kommunens egne EU-udbud/kontrakter, der er godkendt og fremgår af enten udbuds- eller anlægsplanen (ca. 15-20 stk.). CSR-opfølgningen foretages fra central side med bistand fra organisationen. Der foretages ikke egen CSR-opfølgning på EU udbud, der gennemføres via indkøbsfællesskaber.

     

    Der foretages kun én opfølgning i kontraktperioden medmindre det konstateres, at de aftalte klausuler ikke overholdes. Resultatet af den særlige CSR-opfølgning fremlægges politisk. CSR-opfølgning på øvrige kontrakter sker i udgangspunktet kun i de tilfælde, hvor der opstår begrundet mistanke om, at kravene ikke er opfyldt. Konstaterer Ringsted Kommune i forbindelse med den særlige CSR-opfølgning, at aftalte klausuler ikke overholdes, intensiveres opfølgningen med relevant og om nødvendigt aktiveres de i kontrakten fastsatte misligholdelsesbeføjelser.

     

    Ressourceforbruget estimeres til at være ca. 60-80 timer pr. CSR-opfølgning. Ressourceforbruget kan variere afhængigt af konkrete forhold. Konstateres der forhold under opfølgningen, der kræver yderligere opfølgning skal denne tid tillægges det samlede ressourceforbrug pr. opfølgning.

     

    En udvidelse af CSR-opfølgningen jf. model 2 vil medføre en merudgift svarende til ca. 2 medarbejderressourcer, der allokeres fuldtid til opgaven.

     

    Ressourcetrækket til CSR-opfølgning og leverandørstyring kan enten ske via interne ressourcer, eller der kan hyres en ekstern konsulent til at foretage opfølgningen. Erfaringer fra andre FUS-kommuner har vist, at det koster ca. kr. 50.000 pr. kontrakt for ekstern bistand, alene for opfølgning på arbejdsklausuler. En overordnet vurdering for en samlet CSR-opfølgning i henhold til indkøbs- og udbudspolitikken vurderes at udgøre kr. 100.000 – 150.000 pr. kontrakt for ekstern bistand.

     

    Delegation af beslutningskompetence til administrationen i udbudsprocesser

     

    Dilemma 3: Jo mindre uddelegering af beslutningskompetencen vedr. indkøb og udbud til administrationen, desto mere tid og ressourcer skal der afsættes til politisk behandling og administration.

     

    I henhold til Styrelsesvedtægterne for Ringsted Kommune er det Økonomiudvalget der har beslutningskompetencen i forhold til udbud. Såfremt Økonomiudvalget skal forholde sig til alle udbud betyder det i praksis at Økonomiudvalget skal forholde sig til 60 -70 EU-udbud årligt samt et ukendt antal tilbudsindhentninger. Der foreligger ikke i dag en delegationsplan for udbud, men kutyme.

     

    Mange udbud er genudbud af eksisterende aftaler eller udbud der omhandler varekøb eller tjenesteydelser, hvor de kvalitative krav ikke er specifikke. Udbuddene gennemføres i dag i høj grad via indkøbsfællesskaber. Udbud der gennemføres via indkøbsfællesskaber har ofte meget korte tidsfrister i forhold til høringsperioder mv, der ikke er forenelig med den politisk kalender, ligesom niveauet for mulig indflydelse på udbuddets rammer er meget begrænset.

     

    Der gennemføres årligt flere hundrede tilbudsindhentninger under EU tærskelværdien rundt om i organisationen af standard vare- og tjenesteydelser, som der ikke foreligger en indkøbsaftale på.
     

    Det er en mulighed at der i den kommende indkøbs- og udbudspolitik kan indarbejdes en række objektive kriterier for, hvornår Økonomiudvalget uddelegerer beslutningskompetencen til administrationen. Det kan eksempelvis vedrøre om udbuddet gennemføres i regi af et indkøbssamarbejde og økonomisk omfang af udbuddet. Kriterierne kan efterfølgende danne grundlag for udarbejdelse af en delegationsplan for udbudsområdet.

    Inddragelse og høring

    Der har i henhold til Ringsted kommunes Styrings- og politikkoncept været afholdt temamøder med henholdsvis Koncernledelsen og Ringsted kommunes Erhvervsliv.

    Udkast til den kommende indkøbs- og udbudspolitik sendes i offentlig høring forud for Byrådet til endelige godkendelse.

    Økonomi

    Sagen har Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Ad dilemma 1: Det vurderes, at Ringsted Kommune ved at tilslutte sig udbud, der gennemføres via indkøbssamarbejder, kan sikre effektiv konkurrence om opgaven og at ressourceforbruget ved at udbyde minimeres. Udbud der gennemføres via indkøbsfællesskaber indeholder allerede en række generelle fælleskrav til CSR, der i overvejende grad understøtter Indkøbs- og udbudspolitikken principper vedr. CSR.

     

    Der hvor udbud via indkøbsfællesskaber i udgangspunktet ikke understøtter politikkens principper er i forhold til krav vedr. elever og lærlinge, partnerskabsaftaler og CSR profil.

     

    I forhold til elever og lærlinge vil det ved udbud, der gennemføres via indkøbsfællesskaber, være en konkret vurdering ift. det enkelte udbud om der skal indarbejdes krav. Kommunerne er ved større udbud forpligtet til, at overveje brugen af uddannelsesklausuler eller forklare hvor de ikke anvendes.

     

    Ad dilemma 2: Administrationen anbefaler, at der sker en systematisk og struktureret opfølgning på krav til kommunens leverandører. Der bør således kun indarbejdes krav til CSR, som Ringsted Kommune reelt ønsker at følge op på, ligesom man bør have for øje, at omfanget af de CSR-krav, der indarbejdes i kontrakterne i henhold til politikken, i udgangspunktet, altid afspejler sig i den samlede pris for kontrakten.

     

    Ad dilemma 3: Administrationen vurderer, at der med fordel i den kommende politik kan indarbejdes objektive kriterier for, hvornår beslutningskompetencen kan uddelegeres til administrationen. Kriterierne vil biddrage til en øget fleksibilitet i forhold til planlægningen af de enkelte udbud, ligesom der i organisationen vil være øge fokus på, hvem der har beslutningskompetencen i forhold til de enkelte udbud. Det anbefales derfor, at det i forlængelse af politikken behandles en separat politisk sag med henblik på at vedtage en egentlig delegationsplan for udbuds og indkøbsområdet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

     

    1. at der i udkastet til den kommende indkøbs- og udbudspolitik indarbejdes princip om, at Ringsted Kommune tilslutter sig udbud, der gennemføres via indkøbsfællesskaber
    2. at der i udkastet til den kommende indkøbs- og udbudspolitik indarbejdes princip om, at der foretages opfølgning i forhold til CSR-krav.
    3. at den kommende indkøbs- og udbudspolitik indeholder en række objektive kriterier for, hvornår beslutningskompetencen kan uddelegeres til administrationen, og at der udarbejdes en delegationsplan for indkøbs og udbudsområdet der forelægges i en separat sag.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-10-2019

    Sagen udsættes.

     

    Økonomiudvalget ønsker en nærmere redegørelse for SKI`s politik vedr. CSR-krav samt kommunernes mulighed for at påvirke udbudskrav i SKI-udbud.

    Når sagen genoptages, ønskes der tilføjet et afsnit om kontrol/opfølgning på gennemførte udbud, hvor der sker en systematisk tilbagemelding til Byrådet.

    Supplerende sagsfremstilling

    SKIs politik vedr.  CSR og kommunernes mulighed for at påvirke udbudskrav i SKI udbud 

    SKI arbejder meget målrettet med CSR og har udarbejdet en CSR politik. SKIs politik vedr. CSR tager udgangspunkt i FN’s Global Compacts principper og udmøntes gennem et standard CSR bilag (Bilag 2), der altid er en del af SKIs rammeaftaler. Alle SKI aftaler skal derfor som minimum opfylde krav til:

     

    • Leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø
    • FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og virksomheder
    • OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og arbejdsklausuler i henhold til ILO-konventionen og til at dokumentere sin indsats.

     

    Derudover stiller SKI en række specifikke krav til det konkrete aftaleområde, der udbydes, fx:

     

    • Økologi ved fødevarer
    • Certificeret bæredygtigt træ og møbelstoffer på møbelaftalerne
    • Miljømærkekrav for håndsæbe
    • Emballagekrav, der mindsker brugen af plast

     

    Tilsammen berører CSR kravene på SKI aftalerne 14 ud af FN’s 17 verdensmål, herunder ca. 45 delmål. Hvor meget de enkelte aftaler bidrager til de enkelte verdens- og delmål varierer dog alt efter, hvilke produkter på aftalerne, der købes. På SKI hjemmesider er det altid muligt at se, hvilke konkrete CSR krav aftalen eller dele af sortimentet lever op til.

     

    SKI fastsætter kravene på de enkelte udbud i dialog med de offentlige organisationer, men også med eksperter, interesseorganisationer, leverandører, mv.  For at sikre, at kommuners behov bliver hørt og indarbejdet i udbudsmaterialet etableres der for hvert SKI udbud en kommunal projektgruppe, bestående af repræsentanter for de enkelte Indkøbsfællesskaber i Danmark. Ringsted Kommunes repræsenteres via Fælles Udbud Sjælland (FUS). Deltagerne i projektgruppen biddrager med viden, erfaring og sparring af både teknisk og forretningsmæssige karakter, således at sortiment og aftalevilkår matcher kommunernes behov bedst muligt.

     

    Når SKI har udarbejdet endeligt udkast til udbudsmateriale sendes materialet i høring i kommunerne for så vidt angår de forpligtende SKI aftaler. Ved forpligtende SKI aftaler er kommunerne efter tilslutning, forpligtet til at anvende rammeaftalen når ens konkrete anskaffelser kan opfyldes af rammeaftalen. På grund af denne forpligtelse sendes de forpligtende aftaler altid i høring, så kommunerne har mulighed for at læse og komme med høringssvar til udbudsmaterialet.

     

    Kommunernes mulighed at komme med høringssvar til udbudsmaterialet er fra SKIs side begrænset til, at omfatte bemærkninger i forhold til: tildelingsmodeller, sortiment, leveringskontrakten, og kravspecifikation. Det er ikke muligt for kommunerne, at komme med høringssvar i forhold til de generelle CSR krav, der tager udgangspunkt i FN Global Compacts principper. Derimod har kommunerne ofte mulighed for, at komme med høringssvar i forhold til de aftale specifikke CSR krav, som f.eks. krav om økologi i fødevarer aftalen, og certificeret bæredygtig træ og møbelstoffer på møbelaftalerne mv.

     

    Når høringsmaterialet modtages, har Ringsted Kommune normalt tre uger til at læse materialet igennem og fremsende et eventuelt høringssvar til SKI.

    På baggrund af de indkomne hørringssvar udarbejder SKI det endelige udbudsmateriale. Udbudsmaterialet fremsendes til kommunerne, som herefter har tre uger til at gennemlæse det endelige materiale og beslutte, hvorvidt de ønske at tilslutte sig den forpligtende aftale. Ringsted Kommune skal i forhold til de forpligtende aftaler tage stilling til, hvorvidt de stillede CSR krav i de konkrete udbud kan accepteres inden tilslutningsperioden på de tre uger udløber. Eventuel politisk behandling skal ligeledes ske inden tilslutningsfristens udløb, da kommunerne er forpligtet på aftalerne efter tillslutning. Kommunerne er i udgangspunktet via Økonomiaftalen 2016 forpligtet til at tilslutte sig SKIs forpligtende aftaler.

     

    SKIs frivillige aftaler sendes ikke i høring, da kommunerne løbende har mulighed for tilslutte sig aftalerne. Ringsted kommune kan derfor altid i forhold til de frivillige aftale sikre, at der kan ske en eventuel politisk behandling af, om de i aftalerne stillede CSR krav kan accepteres.

     

     

    Status på den særlige CSR opfølgning

    Byrådet besluttede den 11. januar 2016, at der skal indarbejdes CSR krav i alle udbud, ligesom der skal laves en særlig opfølgning på to udvalgte udbud. De to udbud, der udvælges til særlig opfølgning udvælges årligt i forbindelse med godkendelse af udbudsplanen.

    Følgende udbud er udvalgt til særlig opfølgning:

     

    • Dagligvare indkøbsordning for visiterede borgere (2016 - gennemført)
    • Fritvalg - Hjemmepleje §83 (2016 – udbud gennemført)
    • Bygningsvedligeholdelse Ringsted (Håndværkerudbud) (2017 – udbud gennemført)
    • Knud Lavard Center Udvidelse Sundhedscenter (2017 – udbud annulleret)
    • Rengøringsydelser (2018 udbud gennemført)
    • Sundhedshus (2018 udbud gennemført)
    • Vinduespudsning (2019- udbud afventer igangsættelse)
    • Udbringning af mad til plejecentre mv. (2019 udbud offentliggøres november/december 2019)

     

    Orientering om den særlige CSR opfølgning for 2016 fremgår af (bilag 3). Der har ikke været fremlagt yderligere sager for Byrådet. Opfølgning på henholdsvis Sundhedshus og Håndværkerydelser er igangsat, og resultat af opfølgningen forventes forelagt Byrådet i forbindelse med godkendelse af udbudsplanen for 2020 i januar 2020.

     

    I forhold til opfølgning på aftaler vedr. Håndværkerydelser (rammeaftale og dynamisk indkøbssystem) sker der opfølgning på alle de leverandører, der indtil 1.8.2019 har leveret ydelser på aftalerne. I takt med, at der er flere leverandører der vinder opgaver i det dynamiske indkøbssystem vil der også blive foretaget opfølgning på disse. Opfølgningen vil blive forelagt Byrådet, hvert år i forbindelse med godkendelse af udbudsplanen.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Punkt 1 godkendt med den tilføjelse, at der skal være mulighed for at træde ud af enkelte udbud. 

    Punkt 2 og 3 godkendt.

     

  • Punkt 4 Ændring af Kasse- og Regnskabsregulativ - Aflæggelse af anlægsregnskaber

    SagsID/Sagsnummer: 19/17902
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_-_kasse-_og_regnskabsregulativ_for_ringsted_kommune_111119_-_forslag_aendring_afsnit_3.2.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ændringer til Ringsted Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal godkendes af Byrådet. Byrådet skal tage stilling til en foreslået ændring af afsnittet om den politiske behandling af anlægsregnskaber. Den foreslåede ændringen sikre en mere hensigtsmæssig arbejdsgang for forelæggelse af anlægsregnskaber til politisk behandling.

    Beskrivelse af sagen

    Kasse- og Regnskabsregulativet er Ringsted Kommunes regelsæt for økonomistyring og

    regnskabsvæsen. Det er et regelsæt, der beskriver kommunens organisatoriske- og

    styringsmæssige principper for, hvordan økonomistyringen skal tilrettelægges i praksis.

     

    Det foreslås, at arbejdsgangen for forelæggelse af anlægsregnskaber til politisk behandling forenkles således at anlægsarbejder uanset størrelsen på udgifter og indtægter fremlægges i en selvstændig samlet sag med et særskilt anlægsregnskab i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvor det pågældende anlægsarbejde er afsluttet.

     

    Det nuværende afsnit om forelæggelse af anlægsregnskaber til politisk behandling i kasse- og regnskabsregulativets kapitel 3.2:

     

    ”Forelæggelse af anlægsregnskabet til politisk behandling

    Anlægsregnskaber som falder indenfor nedenstående betingelser, skal fremlægges i et selvstændigt dagsordenspunkt senest 12 måneder efter 1 års gennemgangen, med start i fagudvalg og beslutning i 

    Byrådet:

     

    • Anlægsbevillinger eller anlægsregnskab for anlægsudgifter udgør 2 mio. kr. eller derover,
    • Anlægsbevillinger eller anlægsregnskab for anlægsindtægter udgør 2 mio. kr. eller derover,
    • Afvigelsen mellem anlægsbevilling og anlægsregnskab udgør +/- 10% for enten anlægsudgifter eller anlægsindtægter.
    • Det er fastsat som et krav i forbindelse med at anlægsbevillingen gives.
    • Direktionen ønsker anlægsregnskabet behandlet som en selvstændig sag.

     

    Alle øvrige anlægsregnskaber forelægges til politisk behandling i en selvstændig, samlet sag en gang årligt.

    Sagen følger tidsmæssigt den politiske behandling af årsregnskabet.

     

    Afsnittet ønskes ændret til:

     

    ”Forelæggelse af anlægsregnskabet til politisk behandling

    Der skal aflægges et særskilt anlægsregnskab for bruttoudgifterne og indtægter til anlægsarbejder. Anlægsregnskaber forelægges til politisk behandling i en selvstændig, samlet sag en gang årligt i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Sagen følger tidsmæssigt den politiske behandling af årsregnskabet.

     

    Anlægsregnskaber som falder inden for nedenstående betingelser, skal dog fremlægges i et selvstændigt dagsordenspunkt senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Den politiske behandling starter i fagudvalg og beslutning i 

    Byrådet:

     

    • Byrådet har besluttet at anlægsregnskabet skal behandles som en selvstændig sag i forbindelse med at anlægsbevillingen blev givet.
    • Direktionen ønsker anlægsregnskabet behandlet som en selvstændig sag.

     

    I forbindelse med udarbejdelsen af anlægsregnskaber skal det undersøges om der er overskyende rådighedsbeløb (både udgifter og indtægter). Hvis der er overskyende rådighedsbeløb skal en indstilling om overførsel af rådighedsbeløb til Anlægsfonden indarbejdes i dagsordenspunktet. Der henvises til afsnit 3.4 Anlægsfond for yderligere oplysninger.”

     

    Kasseregnskabsregulativet, inkl. foreslåede ændring fremgår af bilag.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer at den foreslåede ændring af kasse- og regnskabsregulativet vil medføre en mere hensigtsmæssig arbejdsgang for både politikere og administration.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at den foreslåede ændring af kasse- og regnskabsregulativet godkendes.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Indstillingen anbefales ikke godkendt, idet det nuværende kasse- og regnskabsregulativ fastholdes.

  • Punkt 5 Borgerdrevet forslag: Ringsted mangler et frivillighus (KFU)

    SagsID/Sagsnummer: 18/24128
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1._anvisning_af_lokaler-_faciliteter_og_rammer.pdf bilag_2_opsamling_fra_workshop.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

    x

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet drøftede på sit møde den 8. april 2019 et borgerdrevet forslag med titlen ”Vi mangler et Frivillighus i Ringsted”. I forlængelse af drøftelsen besluttede Byrådet at oversende sagen til Kultur- og Fritidsudvalgets behandling.

    I denne sag gøres der rede for de nuværende rammer for udlån af lokaler til de frivillige foreninger og organisationer i Ringsted Kommune. Endvidere fremlægges administrationens forslag til udvalgets videre arbejde med det borgerdrevne forslag.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Kommune stiller lokaler til rådighed for frivillige folkeoplysende foreninger, frivillige sociale foreninger samt enkelte ikke organiserede foreninger, der arbejder inden for det frivillige sociale område.

    Rammerne for anvisning af lokaler til folkeoplysende foreninger sker med udgangspunkt i Folkeoplysningslovens kapitel 6, §§21-22, af hvilket det fremgår, at kommunale lokaler skal stilles vedlagsfrit til rådighed for de folkeoplysende foreninger.

    De frivillige sociale foreninger er ikke omfattet af Folkeoplysningsloven, men Serviceloven, i hvilken der ikke er et lovkrav omkring anvisning af lokaler til de frivillige sociale foreninger. Det er imidlertid almindelig praksis i en lang række kommuner, og i Ringsted blev det i august 2011 politisk besluttet at ligestille de frivillige sociale foreninger og grupperinger med de folkeoplysende foreninger i forhold til anvisning af lokaler.

    De lokaler der anvises, er kommunale lokaler på eksempelvis skoler, kulturhuse, institutioner m.fl.

    Praksis for anvisning af lokaler/faciliteter, samt hvilke lokaler/faciliteter der stilles til rådighed er nærmere beskrevet i (Bilag 1).

    Af både Folkeoplysningsrådet og Frivilligrådets vedtægter fremgår det at disse skal høres i sager, der vedrører rammerne for det frivillige liv i kommunen. De to råd repræsenterer desuden det folkeoplysende område, det frivillige sociale område og det øvrige frivillige liv i kommunen.

    Administrationen foreslår derfor, at de to råd involveres i forbindelse med udvalget videre arbejde med det borgerdrevne forslag.

    Administrationen foreslår, at det sker efter følgende model:

    1. De to råd inviteres til en workshop. Formålet med workshoppen er at få rådenes syn på de muligheder der er i dag, hvad der eventuelt mangler, og hvilke tiltag rådene kan pege på, der kan iværksættes. Endvidere er det formålet at få afdækket indstillingen og behov i forhold til det borgerdrevne forslag. Administrationen faciliterer workshoppen og samler resultaterne. WS afholdes ultimo august/primo september.
    2. Resultater fra workshoppen fremlægges for Kultur- og Fritidsudvalget på oktober mødet, hvorefter udvalget tager beslutning om, i hvilket omfang der skal arbejdes videre med det borgerdrevne forslag.

    Inddragelse og høring

    Relevante råd inddrages som foreslået.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at den foreslående model, vil kunne afdække nærmere hvilke behov og ønsker der er til faciliteter for frivillige fremover. Administrationen vurderer, at denne viden vil kunne danne grundlag for en videre drøftelse af det borgerdrevne forslag i udvalget.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at sagen drøftes med henblik på beslutning om det videre forløb.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 18-06-2019

    Modellen med workshop for råd samt efterfølgende sagsfremstilling for udvalget godkendt.

    Supplerende sagsfremstilling

    På baggrund af udvalgets beslutning fra 18. juni er der afholdt en workshop den 29. august 2019.

    Folkeoplysningsrådet og Frivilligrådet var inviteret, og ud af 19 mulige, deltog 8 personer.

     

    Workshoppen var planlagt som et dialogmøde, hvor formålet var at få rådenes syn på de muligheder for at låne lokaler, der er i dag, hvad der eventuelt mangler, og i den forbindelse, hvilke tiltag rådene kan pege på, der kan iværksættes.

     

    Endvidere var det formålet at få afdækket rådenes indstilling og behov i forhold til det borgerdrevne forslag.

     

    Programmet var opdelt i tre runder med følgende emner og spørgsmål:

     

    1. Mulighederne i dag
      1. Hvad fungerer godt som det er?
      2. Er der noget der kan forbedres?
      3. Hvordan kan det gøres?

     

    1. Borgerdrevet forslag Frivillighus i Ringsted
      1. Hvilke fordele ser I?
      2. Hvilke ulemper ser I?

     

    1. Udpegning af de tre vigtigste pointer fra drøftelserne

     

    Opsamling fra workshoppen er vedlagt som bilag 2. Efter mødet blev opsamlingen udsendt til deltagerne, således at de havde mulighed for at kommentere på denne. Der kom kun enkelte forståelsesmæssige rettelser, som er indarbejdet i bilaget.

     

    Efter drøftelserne på workshoppen besluttede deltagerne fra Frivilligrådet samt Folkeoplysningsrådet at pege på fire vigtige pointer:

     

    • Lav et ”imaginært” frivillighus
    • Skab synlighed omkring nuværende muligheder
    • Skaf opbevaring og flere små mødelokaler på eksisterende faciliteter
    • Vær opmærksom på, at behov er forskellige fra forening til forening alt efter foreningstype, størrelse, aktiviteter og formål

     

     

    Fysisk frivillighus vs. ”imaginært” frivillighus

    Deltagerne havde en længere drøftelse omkring behovet for et frivillighus, idet flere af dem pegede på at fordelene ved et frivillighus er, at foreninger og frivillige mødes og skabes kontakter. På den måde fandt deltagerne, at et frivillighus kan bidrage til at understøtte samspillet og netværksdannelsen på tværs af foreninger og frivillige.

     

    Samlet set ses det dog af opsamlingen, at deltagerne ønsker at bevare de muligheder, der er i dag, og dermed ikke ønsker, at der etableres et frivillighus på bekostning af de nuværende muligheder. Et eventuelt frivillighus skal derfor være et supplement (ny lokalitet) til de eksisterende faciliteter.

     

    Deltagerne pegede på, at der på tværs af lokaliteter, skal skabes en oplevelse af, at de frivillige har et fælles sted, der er ”hjertet” for dem, og hvor der hersker en positiv ånd, som bidrager til at styrke frivilligheden. Deltagerne blev i drøftelsen ikke helt konkrete på indhold, form og ønsker, men besluttede at betegne ønsket som et ”imaginært” frivillighus, og udpegede det som en vigtig pointe fra workshoppen. Denne drøftelse omhandlede primært de frivillige sociale foreningers muligheder.

     

    Eksisterende muligheder for lokaler mv.

    På den baggrund drøftede deltagerne, hvordan de nuværende lokaliteter kan udnyttes, så de fordele, der er ved et frivillighus, kan udvikles inden for eksisterende rammer.

     

    1. Booking af lokaler

    Deltagerne pegede på, at håndteringen i at booke lokaler er forskellige for foreningerne, ligesom kendskab til, hvilke muligheder der er, opleves varierende. I dag benyttes det digitale bookingsystem af de folkeoplysende foreninger til sæson- og enkeltbookinger. Der er en række andre kommunale lokaler, som stilles til rådighed for det øvrige foreningsliv herunder frivillige sociale foreninger, men disse indgår endnu ikke i bookingsystemet.

     

    1. Muligheden for at låne små og mindre lokaler – også akut

    Der var enighed, om at muligheden for at låne små og mindre mødelokaler meget gerne må styrkes. Deltagerne havde desuden en længere drøftelse af behov for at finde lokaler fra dag til dag, - af deltagerne omtalt som ”akut” lokaler. Dette specielt til ”en til en” samtaler med en sårbar målgruppe. I forhold til denne problematik, blev det foreslået, at det skal afklares om behovet er til stede.

     

    1. Muligheden for opbevaring af materiel og udstyr

    Også mulighed for opbevaring af materiel og udstyr blev drøftet, og der var generel enighed om, at det for flere foreninger er en udfordring at skulle opbevare aktivitetsmaterialer, forenings pc mv. privat, og dermed at skulle transportere det frem og tilbage, hver gang foreningen har en aktivitet.

    Vurdering

    På baggrund af drøftelser på workshop med rådene vurderer administrationen:

    • at der er et klart ønske om at bevare de nuværende lokaliteter, og at en eventuel etablering af et nyt frivillighus ikke må medføre at nuværende lokaliteter nedlægges
    • at der inden for eksisterende rammer kan arbejdes med løsninger på flere af de på workshoppen nævnte udfordringer
    • at behov for, og indhold i, et såkaldt imaginært frivillighus bør afsøges nærmere, før det kan besluttes, hvad der videre skal ske. Administrationen foreslår, at denne drøftelse i første omgang overgår til Frivilligrådet, for derefter at være et tema på næste fællesmøde i 2020 mellem Frivilligrådet og Kultur- og Fritidsudvalget

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at:

    1. der træffes beslutning, om der skal arbejdes videre med et nyt fysisk frivillighus
    2. Frivilligrådet bedes om at arbejde videre med forståelsen af et imaginært frivillighus, samt ønsker og behov til et sådant. Dette indgår som et tema på næste fællesmøde mellem Frivilligrådet og Kultur- og Fritidsudvalgetudvalget i 2020
    3. der i en forsøgsperiode reserveres et til to lokaler til akutlokaler med henblik på at afdække behovet for dette
    4. uforbrugte midler 2019 fra det frivillige sociale område anvendes til opsætning af mindre foreningsskabe på udvalgte lokaliteter. Hvilke lokaliteter, der skal opsættes skabe på, besluttes efter drøftelse i Frivilligrådet. Der anvendes op til kr. 30.000.
    5. at administrationen medio 2020 fremlægger et projektforslag til, hvordan yderligere lokaler kan stilles til rådighed i det digitale bookingsystem

     

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 22-10-2019

    1. Anbefales ikke godkendt. Der arbejdes ikke videre med et nyt fysisk frivillighus.
    2. Anbefales ikke godkendt. Der arbejdes ikke videre med et imaginært frivillighus.
    3. Anbefales godkendt med bemærkning om, at der stilles 1 lokale til rådighed. Udvalget ønsker en status på brugen af akutlokaler medio 2020
    4. Godkendt.
    5. Godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Punkt 1. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt efter afstemning.

     

     

    V

    Henrik Hvidesten

    V

    Klaus Hansen

    O

    Per Nørhave

    A

    Per Flor

    A

    Mette Ahm-Petersen

    B

    Torben Lollike

    F

    Britta Nielsen

    Ø

    Henrik Kjær

    C

    Finn Andersen

    For

    x

    x

    x

    x

    x

    x

     

     

    x

    Imod

     

     

     

     

     

     

    x

    x

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Punkt 2. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt efter afstemning

     

     

    V

    Henrik Hvidesten

    V

    Klaus Hansen

    O

    Per Nørhave

    A

    Per Flor

    A

    Mette Ahm-Petersen

    B

    Torben Lollike

    F

    Britta Nielsen

    Ø

    Henrik Kjær

    C

    Finn Andersen

    For

    x

    x

    x

    x

    x

    x

     

     

    X

    Imod

     

     

     

     

     

     

    x

    x

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Punkt 3. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt efter afstemning

     

     

    V

    Henrik Hvidesten

    V

    Klaus Hansen

    O

    Per Nørhave

    A

    Per Flor

    A

    Mette Ahm-Petersen

    B

    Torben Lollike

    F

    Britta Nielsen

    Ø

    Henrik Kjær

    C

    Finn Andersen

    For

    x

    x

    x

    x

    x

    x

     

     

    x

    Imod

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

    x

    x

     

     

    Punkt 4 og 5 Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

  • Punkt 6 Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier - tildelingskriterier (BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/16093
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

    x

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Sagen handler om, at der skal tages beslutning om, hvilke kriterier der skal gælde for puljen benævnt ”Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier” (herefter blot benævnt puljen). Puljen er på kr. 200.000 årligt.

    Beskrivelse af sagen

    Formålet med puljen er, at styrke den sociale, sproglige og kulturelle integration af børnene. Og bidrage til at de får gode fritidsinteresser og kan deltage på lige fod med deres kammerater i foreningslivet og de kommunale fritidstilbud. Puljen skal bidrage til at forebygge social isolation og styrke børnenes, og herunder også forældrenes deltagelse i sociale netværk og tilknytning til lokalsamfundets forenings- og kulturliv.

     

    Puljen har hidindtil været placeret i Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi og administreret af arbejdsmarkedscentret.

     

    Direktionen indstillede til Børne- og undervisningsudvalgsmødet den 16-09-2019 at puljen fremover forankres i Skolecentret og udvalget besluttede den 16-09-2019, at orienteringen blev taget til efterretning med en bemærkning om, at sagen ønskes genoptaget med henblik på en beslutning om hvilke kriterier, der skal gælde for puljen.

     

    Af den supplerende sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 16-09-2019 fremgår følgende:

    Hidtil har indgangen til puljen for fritidsaktiviteter i Ringsted været betinget af forældrenes forsørgelsesgrundlag. På trods at gentagne udvidelser af målgruppen og et ihærdigt oplysningsarbejde har det imidlertid vist sig vanskeligt at anvende puljens midler. Med inspiration fra Holbæk kommune, hvor puljen udmøntes af fagpersonale på skole- og fritidsområdet, er der afholdt møde mellem Arbejdsmarkedscentret og Skolecentret om puljen, og på den baggrund foreslås det, at puljen forankres i Skolecentret, således at indgangen til puljen fremadrettet vil være via en faglig vurdering af barnets behov.

    Skolecenteret har den tætte kontakt til børnene og har til opgave at vurdere børnenes trivsel. Alle børn trivselsvurderes to gange årligt. Ved tegn på mistrivsel eller social eller økonomisk udsathed hos et barn, drøftes barnets sag på et tværfagligt dialogmøde mellem lærere og pædagoger på skolen. Puljen vil i høj grad kunne bidrage til den understøttende indsats for et udsat barn, og en vurdering af om barnet vil kunne profitere af støtte til en fritidsaktivitet, vil derfor være en naturligt led i drøftelserne på dialogmødet.

    Det faglige personale, der skal kunne indstille til puljen er lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere og andet relevant fagpersonale, der er i kontakt med børnene. Herudover kan frivillige i foreninger og andre relevante personer, som er i kontakt med børnene, henvende sig til fagpersonalet, hvis de vurderer, at et barn har behov for støtte fra puljen.

     

    Børnenes behov for støtte fra puljen til fritidsaktiviteter vurderes af skolelederen ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen:

    • sociale forhold
    • barnets trivsel
    • økonomisk trang

     

    Dialogmødet, som repræsenteret ved skolelederen, er den besluttende instans. Forældrene inddrages i beslutningen og vejledes i hvordan barnet skal anvende støtten og tilbuddet om den valgte fritidsaktivitet.

     

    Forældrenes forsørgelsesgrundlag vil således ikke være et kriterie for at få del i puljemidlerne, men alene fagpersonalets vurdering af, om barnet vil kunne drage fordel af indsatsen.

     

    Herunder skal det i enhver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen ligesom det vil indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet.

     

    Det anbefales yderligere:

    • at aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det 18. år
    • at kriteriet om loftet på 2.500 kr. årligt hæves til 3.000 kr., da aktiviteter som f.eks. musikskolen og svømning kan være et stor udgift. 
    • at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøgning.

     

    Det foreslås videre, at puljens organisering evalueres efter to år, men henblik på en vurdering af i hvilket omfang midlerne er brugt, og om puljen er nået ud til flere børn i målgruppen.

     

    Med baggrund i ovenstående blev følgende indstilling taget til efterretning:

    • at fagpersonalet indstiller og tilkender tilskud under puljen
    • at tilkendelse foretages på baggrund af en vurdering af om barnet vil opleve en øget trivsel ved deltagelse i en fritidsaktivitet
    • at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder, dog med årlig genansøgning
    • at organiseringen af puljen evalueres efter 1 år, dvs. ved udgangen af 2020.

     

    Administrationen har arbejdet videre med sagen og på dette grundlag foreslås følgende fremgangsmåde og kriterier:

     

    Skolelederen på den skole hvor barnet går, er den besluttende instans. Forældrene inddrages i beslutningen og vejledes i hvordan barnet skal anvende støtten og tilbuddet om den valgte fritidsaktivitet.

     

    Børnenes behov vurderes ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen:

    • sociale forhold
    • barnets trivsel
    • økonomisk trang

     

    Aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det 18. år

    Der fastsættes et loft på 3.000 kr., hvilket betyder, at der godt kan gives tilskud til flere fritidsaktiviteter, blot med et samlet maksimalt på 3.000 kr. pr. barn.

    Tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøgning.

     

    Der udarbejdes en konkret vejledning til skolelederne med udgangspunkt i ovenstående kriterier, samt en vejledning til de samarbejdspartnere der er rundt om børnene (f.eks. en fodboldtræner).

     

    I enhver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen - ligesom det skal indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet.

    Inddragelse og høring

    Ingen høring.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    For at dække alle elever i skolealderen vurderes det hensigtsmæssigt, at aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det 18. år., og at der fastsættes et loft på 3.000 kr. pr. barn, at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøgning.

     

    Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at børnenes behov vurderes ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen: sociale forhold, barnets trivsel eller økonomisk trang. Det vurderes tillige hensigtsmæssigt at skolelederen er den besluttende instans idet denne er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem forældre, professionelle og andre aktører.

    I hver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen - ligesom det skal indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet.

     

    Det foreslås, at puljens organisering og anvendelse evalueres efter et år, med henblik på en vurdering af i hvilket omfang midlerne er brugt, og om puljen er nået ud til flere børn i målgruppen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at

    1. skolelederen på distriktsskolen gives ansvar for administration af puljen
    2. frivillige foreninger og andre relevante personer, der har kontakt med børnene, skal henvende sig til distriktsskolelederen med henblik på vurdering af om støtte fra puljen kan opnås
    3. aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det 18. år
    4. der fastsættes et loft på 3.000 kr. pr. barn
    5. tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøgning.
    6. børnenes behov vurderes ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen: sociale forhold, barnets trivsel eller økonomisk trang
    7. Skolelederen er den besluttende instans
    8. det i hver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen - ligesom det skal indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet
    9. puljens organisering evalueres efter et år, men henblik på en vurdering af i hvilket omfang midlerne er brugt, og om puljen er nået ud til flere børn i målgruppen
    10. skolederne skal beskrive efter hvilke kriterier de bevilger støtte fra puljen og dette skal medtages, når puljen evalueres således, at den fremadrettet forvaltes ens på skolerne

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 21-10-2019

    Anbefales godkendt med en bemærkning om, at aldersgruppen øges op til 18 år, samt betydningen af at kommunikere om puljens eksistens er vigtig.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.

  • Punkt 7 Seminar vedr. Udvikling af Folkeskolen (BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/16816
    Sagen afgøres i: Byrådet
    reviderede_retningslinjer_for_byraad_og_udvalg_vedtaget_i_byraadet_den_11-04-2016.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    X

     

     

     

    X

     

     

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal Byrådet tage stilling til om Børne og Undervisningsudvalget kan gennemføre et seminar fra fredag til lørdag. Seminarer for udvalg er ikke omfattet af Byrådets regelsæt for rejser og arrangementer.

    Beskrivelse af sagen

    Børne – og Undervisningsudvalget ønsker, at gennemføre et seminar fra fredag kl. 12 – lørdag kl.12 for udvalgets medlemmer, administration – og inviterede gæster, hvor formålet er, at få en grundig drøftelse af det politiske fokusområde: Udvikling af Folkeskolen i Ringsted Kommune.

     

    Udvikling af Folkeskolen har et væsentligt politikområde, hvor der er fastsat politiske mål – samt besluttet en procesplan for arbejdet. Børne – og Undervisningsudvalget finder, at der er et behov for at få mulighed for grundige drøftelser af status på det arbejde, der er sat i gang – samt drøfte hvad der de næste skridt er, i bestræbelserne på at øge det faglige niveau i folkeskolen, skabe øget trivsel hos lærere og elever – samt gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg for forældre.

    Det er ofte svært, at nå de grundige drøftelser på udvalgsmøderne, ligesom der er begrænset mulighed for at få dialog med de centrale samarbejdsparter omkring folkeskolen på udvalgsmøderne.

     

     I 2016 vedtog Byrådet nogle regler for Byrådet – og udvalgenes rejser – og arrangementer. Af dette regelsæt fremgår det ikke, at udvalgene har mulighed for at afholde seminarer. Byrådet anmodes derfor om, at træffe beslutning om, Børne – og Undervisningsudvalget kan gennemføre et seminar for udvalget – og administrationen, hvor der indbydes gæster til deltagelse i udvalgte programpunkter under seminaret.

     

    Seminaret søges afholdt fra 17- 18. januar 2020. Deltagerkredsen er på 10 personer med overnatning. Der vælges en lokalitet i umiddelbar nærhed af Ringsted, inden for de gældende aftaler for anvendelse af kursus/konferencefaciliteter.

    Inddragelse og høring

    Ingen høring

    Økonomi

    Seminaret kan afholdes inden for en samlet økonomisk ramme på kr. 25.000

    Vurdering

    Det vil fremme Børne – og Undervisningsudvalgets muligheder for, at have dybdegående drøftelser om Folkeskolen – samt få grundig indsigt i det arbejde, der foregår for at nå de politiske mål. Udvalget vil samtidig få mulighed for et arbejdsseminar, hvor de politiske drøftelser omkring de konkrete udfordringer – og fremadrettede tiltag omkring Folkeskolen vil kunne omsættes i opfølgende dagsordenpunkter til udvalgets behandling.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Børne – og Undervisningsudvalget gives mulighed for at gennemføre et seminar fra fredag – lørdag med Folkeskolen som tema.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 21-10-2019

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt med den tilføjelse, at alle partier og lister, der ikke er repræsenteret i Børne- og Undervisningsudvalget, inviteres til at deltage i seminaret med en repræsentant.

  • Punkt 8 Vedligeholdelsespligt for tre jernbanekrydsende broer (KMU)(Lukket)

    SagsID/Sagsnummer: 19/15286
    Sagen afgøres i: Byrådet
  • Punkt 9 Udbud af almindelig rutekørsel for buslinjerne 401A, 402, 404 og 411 i Ringsted kommune (KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/6945
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_overblik_over_buslinjer_i_ringsted_kommune.pdf.pdf bilag_2_-_digital_trafikinformation_i_busser_infotainment_sept_2019.pptx

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

    X

     

     

     

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til udbudsgrundlaget for Movia’s udbud af almindelig rutekørsel for buslinjerne 401A, 402, 404 og 411 i Ringsted kommune. Nye kontrakter forventes indgået oktober 2020 med driftsstart den 26. juni 2022.

    Beskrivelse af sagen

    Movia er på vegne af kommuner og regioner på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, ved at forberede et kommende udbud for de kontrakter, der udløber i april 2022. Samlet udbydes kørsel på 79 buslinjer med tilsammen ca. 225 busser. For Ringsted Kommune drejer det sig om 6 busser, der kører på disse fire lokale buslinjer: 401A, 402, 404 og 411. Bilag 1 viser en samlet oversigt over alle buslinjer i kommunen.

     

    Ringsted Kommune skal tage stilling til disse elementer i udbudsgrundlaget:

    • Digital trafikinformation i busserne
    • Reklamer på og i busserne
    • Kontraktlængde og miljø

     

    Digital trafikinformation i busserne

    I den nuværende buskontrakt er der ikke krav om digital trafikinformation i busserne.

    Movia anbefaler som udgangspunkt, at der stilles krav om digital trafikinformation på buslinjer, der indgår i det strategiske net. Det vil i givet fald omfatte 5 busser, der kører på linjerne 401A, 402 og 404. Bilag 2 viser principper og eksempler på digital trafikinformation i busser (Infotainment).

    Hvis Kommunen stiller krav om digital information i busserne for passagererne, så vurderer Movia, at den årlige omkostning for buskørslen med de 5 busser på linje 401A, 402 og 404 blive øget med mellem 20.000 kr. og 30.000 kr. Omkostningen forventes at kunne rummes i den nuværende bevilling. Stilles der ikke krav om digital information i en ny kontrakt, så vil den årlige omkostning ikke blive øget.

     

    Reklamer på og i busserne

    I den nuværende buskontrakt indgår mulighed for såvel udvendige som indvendige reklamer.

    Hvis Kommunen ikke vil give operatøren mulighed for at have reklamer på og i busserne, så vurderer Movia, at den årlige omkostning for buskørslen med alle 6 busser i kontrakten vil blive øget med mellem 60.000 kr. og 160.000 kr.

     

    Kontraktlængde og miljø

    De nuværende buskontrakter har en varighed på 12 år. På længere sigt vil øgede krav til miljøstandarder gøre det dyrt (og politisk svært) at være bundet af kontrakter i op til 12 år med konventionelle busser, bl.a. på grund af Regeringens klima- og luftudspil i efteråret 2018.

    Derfor anbefaler Movia, at der indgås kontrakter om fossilfrie busser med en kortere kontraktperiode på 5 + 2 år, dvs. op til 7 år. Erfaringer med korte kontrakter for fossilfrie busser er begrænsede, hvorfor kontrakten kan risikere at blive dyrere i tilfælde af, at operatøren skal anskaffe nye busser.

     

    Kommunen har to valgmuligheder, begge med en kontraktperiode på 5 + 2 år:

    1. Fossilfrie busser
      Ved krav om nyere drivmiddelteknologi i en kort kontraktperiode, vurderer Movia, at den årlige omkostning vil blive øget med mellem 600.000 kr. og 2.200.000 kr.
      Fossilfrihed betyder, at der ikke anvendes fossile brændstoffer i afvikling af buskørslen. Movia forventer, at et krav om fossilfrihed bliver løst ved brug af biogas eller syntetisk biodiesel, som begge er CO2 neutrale brændstoffer.
       
    2. Konventionelle busser med option på fossilfrie busser
      Som udgangspunkt vil omkostningerne være de nu kendte. Administrationen bliver i august 2020 orienteret om de endelige tilbud på buskørslen fra juni 2022. Byrådet kan primo oktober 2020 træffe beslutning om at udnytte optionen på fossilfrie busser – på baggrund af de konkrete tilbud på fossilfrihed. De økonomiske konsekvenser af byrådets beslutning vil kunne indgå som grundlag i budgetfasen for budget 2022.
       

     

    Tidsplan for Udbud A19

    Del

    Indhold

    Tidsrum

    Fase 1

    Forberedelser

     

     

    Opstartsmøde med kommuner

    Har fundet sted

     

    Løbende dialog mellem kommuner og Movia

    april-oktober 2019

     

    Udbudsgrundlag besluttet af kommuner/regioner

    primo november 2019

    Fase 2

    Prækvalifikation

     

     

    Udsendelse af høringsudgave af udbudsmateriale

    november 2019

     

    Udsendelse af bekendtgørelsen inkl. udbudsmateriale

    januar 2020

     

    Prækvalifikation

    februar 2020

    Fase 3

    Tilbud

     

     

    Aflevering af første tilbud og forhandlingsrunde

    april-maj 2020

     

    Aflevering af endeligt tilbud

    juni 2020

    Fase 4

    Evaluering

     

     

    Orienteringsmøde med kommuner/regioner

    ultimo august 2020

     

    Forventet tildeling

    ultimo august 2020

     

    *Detaljeret skriftlig orientering til kommuner/regioner

    ultimo august 2020

     

    Stand still – periode

    september 2020

     

    Valg af eventuel option

    primo oktober 2020

     

    Kontraktindgåelse

    oktober 2020

    Fase 5

    Drift

     

     

    Driftsstart

    10. april eller 26. juni 2022

    *= Endelige budgetmæssige konsekvenser til kunne indarbejdes i budget 2022.

     

    Inddragelse og høring

    Ingen høring i denne sag.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Indførelse af fossilfrie busser fra juni 2022 vil være i god tråd med aftalen med Danmarks Naturfredningsforening om at være en klimakommune. Det vil være et skridt i retningen af på sigt, at kunne indføre el-busser på relevante buslinjer.

    På nuværende tidspunkt er der meget stor usikkerhed om forventninger til de årlige meromkostninger ved fossilfri buskørsel. Derfor det store økonomiske spænd i Movia’s vurdering af omkostningerne.

    Administrationen vurderer, at et udbudsgrundlag med krav om konventionelle busser og option på fossilfrihed vil være bedre for kommunen her og nu.

    Efter det oplyste fra Movia, vil Byrådet primo oktober 2020 kunne træffe beslutning om at udnytte den indstillede optionsmulighed på fossilfrihed, med udgangspunkt i konkrete tilbud fra potentielle operatører.

    Movia’s anbefaling om kortere kontraktperioder end hidtil (reduktion fra 12 år til 7 år) vil gøre, at kommunen hurtigere vil kunne overgå til endnu mere miljøvenlige drivmidler, for den lokale kollektive bustrafik. Udviklingen på drivmiddel-området går stærkt.

     

    Digital trafikinformation i busserne vil give alle passagerer i bussen en aktuel opdateret viden om at deres respektive igangværende rejse, vil foregå efter planen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der i udbudsgrundlaget stilles krav om digital trafikinformation i de 5 busser på linjerne 401A, 402 og 404,
    2. at der i udbudsgrundlaget gives mulighed for reklamer på og i busserne,
    3. at der i udbudsgrundlaget stilles krav om konventionelle busser med option på fossilfrihed for en kontraktperiode på 5 + 2 år.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 24-10-2019

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at optionen om fossilfri busser opdeles på de enkelte busruter.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger.

  • Punkt 10 Private fællesveje, ændret vejafvanding ved separatkloakering (genoptaget) (KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/12318
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_-_procedure_og_vejliste.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

    x

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til at give administrationen delegation til at træffe endelig afgørelse om nødvendig ændring og vedligeholdelse af vejafvandingen i private fællesveje i byzone, i forbindelse med at Ringsted forsyning separatkloakerer. Der skal endvidere tages stilling til, om der fra 2019 og fremover skal indarbejdes et udgiftsbudget og et tilsvarende indtægtsbudget på driftsbudgettet, da kommunen skal lægge ud for udgifter til nødvendig ændring/vedligeholdelse af vejafvandingen, hvis grundejerne ikke kan blive enige.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted forsyning er i gang med at separatkloakere. Vejafvandingen på private fællesveje skal også ændres ved separatkloakeringen. Det er ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i byzone, der skal holde vejen i god og forsvarlig stand og holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Det fremgår af privatvejsloven.

     

    Hvis grundejerne ikke af egen drift udfører de nødvendige ændringer og vedligeholdelser, skal kommunen træffe afgørelse om at foretage de nødvendige ændringer. Det kan medføre, at kommunen skal stå i forskud med anlægsomkostninger, indtil de kan fordeles og opkræves hos de enkelte grundejere. 

     

    Den administrative praksis er, at administrationen kan træffe afgørelse om vedligeholdelse af en privat fællesvej i byzone. Men denne praksis omfatter kun afgørelser, som ikke indebærer udgifter for kommunen ud over administrative udgifter.

     

    Derfor lægges der op til, at der inden for eksisterende driftsbudget for Vej- og Ejendomscentret skabes mulighed for, at varetage den lovbestemte opgave, fx ved at udføre mindre arbejder på matrikulære berigtigelser af offentlige veje, de år hvor der er behov for at afholde udgifter til afvanding på private fællesveje. Der er ikke sikkerhed for at udgifter og indtægter afholdes samme kalenderår.  

     

    Ringsted forsyning har oplyst, at det drejer sig om 16 veje, som forventes separatkloakeret i perioden 2019–2032. Pr. vej er der mellem 0-20 vejafvandingsbrønde. Der er år, hvor der forventes separatkloakeret flere veje samme år, således at der kan være ændringer i forbindelse med ca. 36 vejafvandingsbrønde et år. Det skønnes at der kan blive brug for en bevilling på 100.000 kr. pr. år, hvor kommunen står i forskud, indtil de enkelte grundejere har betalt. Udskiftning af en vejafvandingsbrønd med tilhørende stikledning beløber sig typisk til 8.000-15.000 kr.

     

    Nærmere beskrivelse af procedure og praktisk gennemførelse, se bilag. I bilaget findes også en liste over de private fællesveje, som pt. er vedtaget at skulle separatkloakeres, jf. spildevandsplanen.

    Kommunen har ikke kendskab til, hvor der er oprettet grundejerforening/vejlaug, da der ikke er pligt til grundejerforening på alle veje. På de 16 veje, findes der med sandsynlighed forening på de 3 af vejene.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Beløb i hele 1.000 kr.

     

    Budgetændring

    Udvalg

    Bevilling jfr. vedtaget budget

    U/I

    2020

    2021

    2022

    2023 *)

     

     

     

     

     

     

     

    KMU

    Vej- og Ejendomscenter

    U

    100

    100

    100

    100

     

     

     I

    -100

    -100

    -100

     -100

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    I alt

     

     

    0

    0

    0

    0

     

    *) Forventet periode 2019-2032.

     

    Fra 2019 og fremover indarbejdes et udgiftsbudget og et tilsvarende indtægtsbudget på 100.000 kr. til ændring af nødvendig vejafvanding på private fællesveje i byzone. Budgettet er nødvendig til myndighedsopgave i den periode, hvor der separatkloakeres i private fællesveje, jf. spildevandsplanen.

    Driftsindtægten i denne sag foreslås anvendt til at finansiere driftsudgiften. Driftsudgiften i denne sag foreslås finansieret ved at nedsætte bevillingen til matrikulære berigtigelser tilsvarende i perioden.  

     

    Der kan være afledte økonomiske konsekvenser, fx inddrivelse af skyldige beløb. Da finansiering sker over driftsbudgettet for Vej- og Ejendomscenteret ved mindre udgifter til matrikulære arbejder, vil der blive udført mindre matrikulære berigtigelse af offentlige veje.  

     

    Kommunen (vejmyndigheden) har pant eller fortrinsret i den vedligeholdelsesforpligtiges ejendom som for kommunale ejendomsskatter for beløb, som kommunen har betalt forskudsvis eller betalt i henhold til kommunegaranti.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der er størst sandsynlighed for at kommunen bliver inddraget om ændring af vejafvandingen, hvis der ikke er oprettet grundejerforening eller vejlaug. Det skønnes at der kan opnås den billigste løsning for grundejerne, hvis ændringen af vejafvandingen kan foregå samtidig med at forsyningen udfører separatkloakeringen. Det er dog ikke sikkert, at arbejdet kan foregå samtidig med at forsyningen udfører separatkloakering, hvis grundejerne ikke kan blive enige om ændring af vejafvanding eller fordeling af udgifterne.

    Administrationen vurderer, at der kan opnås større smidighed i sagsbehandlingen, hvis der ikke skal fremlægges en politisk stillingtagen hver gang, der kommer en anmodning om at inddrage kommunen omkring ændring af vejafvandingen på en privat fællesvej i forbindelse med at der skal separatkloakeres.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives delegation til administrationen til, at træffe endelig afgørelse om nødvendig ændring/vedligeholdelse af vejafvandingen på private fællesveje, hvis mindst én grundejer anmoder kommunen om at tage stilling eller kommunen af egen drift tager stilling og fordeler udgifterne for det samlede arbejde, inden for det afsatte budget.
    2. at der fra 2019 og fremover indarbejdes et udgiftsbudget finansieret af et tilsvarende indtægtsbudget på 100.000 kr. under driftsbevillingen til Vej- og Ejendomscenter.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

    Udsat med henblik på nærmere redegørelse på:

    • Etablering af brønde – hvorfor skal der etableres brønde og hvor mange.
    • Hvilken information har borgerne fået om denne udgift/etablering af brønde.
    • Hvilken prioritering får kommunen i tingbogen ift. pant og omkostninger herved for borgeren/kommunen.
    • Tidshorisont for projektet
    • Bevilling til matrikulære berigtigelser anvendes til andet formål – hvilken konsekvens har dette iht. vedtaget budget.
    • Forskel på privat fællesvej og offentligvej

    Supplerende sagsfremstilling

    Klima- og Miljøudvalget besluttede den 19. september 2019, at udsætte sagen med henblik på, at få en nærmere redegørelse på 6 punkter.

     

    1. Hvorfor skal der etableres brønde og hvor mange.

    Der skal som udgangspunkt ikke etableres flere brønde til vejafvanding. Hvis eksisterende brønde fx er så nedslidte, at de ikke virker, skal de udskiftes. Hvis tilgrænsende grundejere gerne vil have etableret brønde til vejafvanding, samtidig med at der separatkloakeres, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for at etablere brønde, såfremt grundejerne ikke kan blive enige. 

     

    1. Hvilken information har borgerne fået om denne udgift/etablering af brønde.

    Borgerne har ikke fået information om dette fra kommunen endnu.

    Det er planen, at Ringsted Forsyning informerer grundejerne i god tid, inden der skal foretages separatkloakering, og at der i den forbindelse også kan være vejafvanding der skal kobles om m.m. Forsyningen planlægger at informere sommeren før anlægsåret, og inden de går i gang med forundersøgelser. Det skønnes hensigtsmæssigt, at kommunen informerer borgerne før Forsyningen påbegynder forundersøgelser. Forsyningen har informeret dem der er igangsat, Østervej og Søndervej. Endvidere er Amtsstue Allé informeret. Forsyningen informerer fx ikke grundejerne detaljeret om pligter og muligheder omkring ændret vejafvanding. De søger at løse det ved god dialog, og kommunen bliver først forpligtet og inddraget, når grundejerne ikke kan blive enige omkring vejafvandingen.   

     

    1. Hvilken prioritering får kommunen i tingbogen i forhold til pant og omkostninger herved for borgeren/kommune.

    Kan borgere med ejendom ud til en privat fællesvej ikke blive enige om udførelse af et påkrævet vedligeholdelsesarbejde, kan kommunen beslutte, at vedligeholdelsen udføres som et samlet arbejde af kommunen. Kommunen kan i forlængelse heraf tillade, at borgere gives mulighed for at afdrage vedligeholdelsesudgiften, over et tidsrum på op til 15 år. Perioden fastsættes under hensyn til beløbets størrelse. Skyldige beløb, der til enhver tid skyldes af borgere, forrentes med en årlig rente, svarende til den af Danmarks Nationalbank fastsatte rente, på aftaletidspunkt tillagt en udlånsrente på 2 %. For at sikre, at borgere tilbagebetaler den udgift kommunen har afholdt, har kommunen pant eller fortrinsret på samme måde som for kommunale ejendomsskatter. I praksis betyder fortrinsretten, at kommunens krav mod borgere har fortrin forud for tinglyste rettigheder, herunder tinglyst gæld i ejendom. Fortrinsretten er gældende i 2 år og 3 måneder, og inddrivelse skal påbegyndes inden for denne periode. Pant vil ikke skulle tinglyses, jf. tinglysningslovens § 4.

     

    1. Tidshorisont for projektet.

    Ringsted Forsyning har oplyst, at der er planlagt separatkloakering 2019-2032, som kan berøre private fællesveje i byzone, og hvor det kan blive aktuelt at inddrage kommunen.

     

    1. Bevilling til matrikulære berigtigelser anvendes til andet formål – hvilken konsekvens har dette i henhold til vedtaget budget

    Et billede på dette kan fx vises, ved at se på hvad der er brugt de sidste 4 år, i forhold til budget til matrikulære berigtigelser:

    2018 - forbrugt 304.391 kr. – budget 154.320 kr.

    2017 -  forbrugt 509.833 kr. – budget 153.680 kr.

    2016 – forbrugt 201.737 kr. – budget 150.220 kr.

    2015 – forbrugt 129.274 kr. – budget 148.722 kr.

     

    Det er derfor nødvendigt at nedprioritere matrikulære berigtigelser af offentlige veje, de år hvor der måtte komme henvendelser vedrørende kommunens pligt til at træffe afgørelse omkring vejafvanding på private fællesveje og som kan afstedkomme at kommunen må stå i forskud.

    Ud over et årligt budget på ca. 150.000 kr. til matrikulære berigtigelser er der under drift af Vej og Park afsat årlige beløb til myndighedsopgaver private fællesveje:

     

    Et billede på dette kan fx vises, ved at se på hvad der er brugt de sidste 4 år i forhold til budget til myndighedsopgaver private fællesveje:

     

    2018 – forbrugt 119.110 kr. – budget 157.020 kr.

    2017 – forbrugt 52.640 kr. – budget 154.990 kr.

    2016 – forbrugt 93.503 kr. – budget 151.500 kr.

    2015 – forbrugt 146.250 kr. – budget 150.000 kr.

     

    Samlet set kan det blive nødvendigt, at nedprioritere begge opgaver, hvis opgaven skal løses inden for budgettet.

    Det ses ikke at overforbrug på matrikulære berigtigelser, fx er udlignet ved mindre forbrug på myndighedsopgaver. Der har de senere år været omkostningstunge sager på begge områder. 

     

    1. Forskel på privat fællesvej og offentlig vej.

    En privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er optaget som offentlig vej.  Færdselsarealet fungerer som adgang til de ejendomme der grænser til den private fællesvej og udgifter til vedligeholdelsen afholdes som udgangspunkt af de grundejere, der har ejendomme der grænser til den private fællesvej.

    En offentlig vej er vej, gade, bro eller plads, der er åben for almindelig færdsel, og som staten eller en kommune administrerer efter lov om offentlige veje. En offentlig vej vedligeholdes af kommunen, hvis det er en kommunal vej.

    En oversigt over offentlige veje og private fællesveje kan ses på kommunens hjemmeside.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 24-10-2019

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 11 Erhvervelse af areal til teknisk anlæg i Business Park Ringsted (KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 18/2374
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_-_erhvervelse_af_adreal_for_teknisk_anlaeg.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

    x

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til om Ringsted Kommune vil gennemføre ekspropriation for areal til teknisk anlæg i Business Park Ringsted, for Ringsted Vand A/S.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Vand A/S ønsker at overtage del af ejendommen matr.nr. 13ad Benløse By, Benløse, ejet af Kærup Erhvervspark A/S i forbindelse med realiseringen af lokalplan 300, Erhvervspark Ringsted – Jordemodervej.

     

    I henhold til lokalplanen er arealet udlagt som Delområde I – tekniske anlæg, hvor der er projekteret etableringen af vandtank. Etableringen af vandtanken er nødvendig for, at kunne sikre nødvendigt vandtryk til hele erhvervsområdet døgnet rundt. Rettighedserhvervelse til anlægget af vandtanken kan erhverves ved frivillig aftale med lodsejer eller ved ekspropriation. Det nødvendige areal er 1.049m2, benævnt Delnr. 34. Se Bilag.

    Kort 1, udsnit af Bilag.

     

     

    I forbindelse med anlægsarbejdet er det et ønske fra Ringsted Vand A/S, at indgå en frivillig aftale med Kærup Erhvervspark. Kommunen er ikke part i aftalen og skal ikke godkende den. Lodsejer henstiller til, at aftalen indgås på ekspropriationslignende vilkår i henhold til muligheden for ekspropriation, efter Vandforsyningslovens § 37. Til realisering af lokalplan 300 vil der ligeledes være hjemmel til ekspropriation efter Planlovens § 47.

     

    Ved indgåelsen af en frivillig aftale er det ofte et centralt spørgsmål, om erstatningen er skattefri for lodsejer, hvilket kræver at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår. I henhold til SKATs praksis om skattefrihed ved aftaler på ekspropriationslignende vilkår, så skal der foreligge det fornødne ekspropriationsgrundlag samt ekspropriationsrealitet. Det fortolker SKAT således, at der forinden en aftale indgås, skal foreligge en tilkendegivelse fra Byrådet om, at kommunen er indstillet på at ekspropriere, hvis en frivillig aftale ikke indgås.

     

    Øvrige rettighedserhvervelser til anlægsarbejderne på Jordemodervej er foretaget på baggrund af Byrådets ekspropriationsbeslutning, hvorved kravene til skattefrihed på erstatningen er opfyldt jf. lov om ejendomsavancebeskatning.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der ved en principiel beslutning om ekspropriation til vandforsyningsanlægget, sikres at de berørte lodsejere får en lige og ensartet behandling.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at Ringsted Vand A/S kan indgå frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår.
    2. at såfremt Ringsted Vand A/S ikke kan erhverve de nødvendige rettigheder gennem frivillig aftale med grundejer, vil Ringsted kommune foretage ekspropriation af de nødvendige arealer til gennemførelse og sikring af vandforsyning i Business Park Ringsted.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 24-10-2019

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 12 Salg af ejendommen Snekkerupvej 2 (Genoptaget) (PBU, BUU)(Lukket)

    SagsID/Sagsnummer: 18/23281
    Sagen afgøres i: Byrådet
  • Punkt 13 Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til ekspropriation for Boldbane i Gyrstinge (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 18/3748
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling til ekspropriationsomkostninger til projektet ”Boldbane i Gyrstinge” samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.

    Beskrivelse af sagen

    Ved forhandlingerne for Budget 2019 behandlede Byrådet et anlægsønske om en merbevilling på 3,2 mio. kr. til Gyrstinge Boldbane. De 3,2 mio. bestod af 1,3 mio. kr. til øgede anlægsomkostninger, 1,5 mio. kr. til ekspropriationsomkostninger og 0,4 mio. kr. til et nyt belysningsanlæg.

     

    Byrådet besluttede i Budget 2019, at give et rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr. til anlægsomkostninger til Boldbane i Gyrstinge. I den forbindelse blev der ikke truffet beslutning om financieringen af 1,5 mio. kr. til ekspropriationsomkostninger.

     

    Byrådet giver den 10. december 2018, ved godkendelse af pkt. 21 ”Samlet anlægsbevilling for småanlæg 2019” en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til ”Merbevilling til Gyrstinge Udendørsanlæg”.

     

    Administrationen beder i denne sag om en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til dækning af ekspropriationsomkostninger.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der er afsat en rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. i 2015 og et rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr. i 2019 til boldbane i Gyrstinge, anlæg 44.

     

    Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 1,5 mio. kr.

    Der er ikke afsat rådighedsbeløb til ekspropriationen i budgettet. Rådighedsbeløbet foreslås finansieret af Byudviklingsfonden.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at bevillingen er nødvendig for at sikre gennemførelse af projektet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives et yderligere rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. Rådighedsbeløbet finansieres ved at overføre rådighedsbeløb fra Byudviklingsfonden.
    2. at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til dækning af ekspropriationsomkostninger til anlægsprojektet Boldbane i Gyrstinge.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-10-2019

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 14 Margrethegården, helhedsplan, renovering af boliger (skema B) (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/9715
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_margrethegaarden_skema_b_-_nybyggeri.pdf.pdf bilag_2_-_helhedsplan_for_margrethegaardene.pdf.pdf bilag_3_-_godkendelse_af_helhedsplan.pdf.pdf bilag_4_-_referat_afdelingsmoede.pdf.pdf bilag_5_-_nykredit_garantiberegning_margrethegaarden.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal tage stilling til den af Boligselskaber Sjælland fremsendte ansøgning om godkendelse af det endelige budget for helhedsplan – Skema B – renovering, se bilag 1.

     

    Gennemførsel af projektet forudsætter en aflysning af Lokalplan 278. Dagsordenspunktet skal derfor kun behandles hvis indstillingen om aflysning af lokalplanen i dagsordenspunkt 10 ”Aflysning af Lokalplan 278 for Margrethegården Ringsted by” er godkend.

    Beskrivelse af sagen

    Boligselskabet Sjælland har for boligafdelingen Margrethegården udarbejdet en ”helhedsplan”, Bilag 2, som består af en renoveringsdel (denne sag) og en nybyggeridel (sag 19/9716). De to sager forudsætter hinanden og kan ikke gennemføres enkeltvis. Sagerne er adskilt fordi der gælder forskellige regler for nybyggeri og renovation.

     

    Projektet:

    Grundet et højt licitationsresultat er projektet ændret fra skema A på en lang række punkter. Helhedsplanen omfatter nu en fremtidssikring af afdelingen via ændringer i selve boligtyperne, idet der sammenlægges 40 boliger til 20 boliger og 18 boliger ændres til tilgængelighedsboliger. 56 eksisterende boliger renoveres med nye installationer, køkken og badeværelse. Derudover ændres tre fem/seks-værelses boliger til 6 stk. 2-3 værelses boliger.

     

    De eksisterende 117 boliger bliver derfor til 100 boliger. Dertil kommer nybyggeri af 13 tagboliger på 2 blokke (sag 19/9716), så der i afdelingen i fremtiden bliver 113 boliger, se nedenfor:

     

     

    Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for renovering):

     

    Skema A

    • Godkendelse og anbefaling overfor Landsbyggefonden. Der giver boligselskabet tilladelse til projektering og afholdelse af licitationen m.m. med henblik på udarbejdelse af skema B.

     

    Skema B

    • Godkendelse af anskaffelsessum ved byggestart. Hvis skema B ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for Landsbyggefondens støttetilsagn, godkender kommunen det fremsendte projekt med bindende virkning for Landsbyggefonden. Væsentlige ændringer eller overskridelser af skema A budgettet skal forelægges Landsbyggefonden til endelig afgørelse. Landsbyggefonden underrettes om Byrådets skema B-behandling.

     

    Landsbyggefonden fremsender kvitteringsbrev til ansøgeren og kommunen efter godkendelse af skema B.

     

    Kommunen påser, at arbejdet igangsættes og færdiggøres til de forudsatte tidspunkter, samt at evt. vilkår for støtte overholdes.

     

    Skema C

    • Byggeregnskab. Bygherren skal senest 15 måneder efter aflevering indsende byggeregnskab til godkendelse.

     

    Skema A Margrethegården

    Ringsted kommune godkendte skema A for helhedsplanen den 11. december 2017. Projektet bestod bl.a. af en delvis nedrivning af to boligblokke. Ansøgningen om tilladelse til den delvise nedrivning af de to boligblokke blev afvist af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Projektet blev derfor efterfølgende revideret og godkendt af Landsbyggefonden. Den reviderede helhedsplan blev sendt i udbud i oktober 2018. På grund af store prisstigninger i bygge- og anlægssektoren blev resultat at licitationen lå ca. 100 % over det godkendte skema A. Landsbyggefonden ville ikke godkende licitationsbuddet fordi det var for højt. Boligselskabet blev bedt om at finde store besparelser i projektet. Landsbyggefonden godkendte i maj 2019 det projekt der foreligger i denne sag og som indeholder de nødvendige besparelser. Landsbyggefonden har ligeledes godkendt at Skema A ikke ændres hvilket har medført at ændringerne er indarbejdet direkte i Skema B, se nedenstående.

     

    Skema B - renovation

    Den samlede anlægssum ved Skema B er øget med 13,1 mio. kr. til 79,7 mio. kr. i forhold til Skema A.

     

     

    Indholdet i det tilpassede projekt kommer til at indeholde:

     

    • Nye tagboliger oven på blok B (nr. 24 A - 24 E) og D (22 A - 22 E) (sag 19/9716)
    • Nye tage på alle blokke
    • Alle boliger får hulmurs-efterisoleret facader
    • Nye døre og vinduer
    • Etablering af elevator i blok B og D
    • Etablering af tilgængelighedsboliger i de opgange med elevator
    • Nye køkkener i alle boliger
    • Nye badeværelser i alle boliger
    • Boliger i stueplan får have med terrasse
    • Boliger fra 1. sal og op bibeholder deres altan og enkelte ny indrettet boliger får altan eller fransk altan
    • Renoverede el-ledninger og kloakker
    • Renovering/optimering af ventilationsforhold
    • Renovering af fælleshus
    • Udearealerne bliver opgraderet med ny haveplan med nye opholdsarealer og beplantning.

     

    Helhedsplanen blev godkendt af Boligselskabet Sjællands Selskabsbestyrelse på dets møde den 6. maj 2019, se bilag 3, og på afdelingsmøde i afdelingen den 8. maj 2019, se bilag 4.

     

    Renovationen finansieres på følgende vis:

     

     

    Ved udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation skal kommunalbestyrelsen godkede pantsætningen (låntagningen), jf. §29 i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger. Byrådet skal altså godkende optagelsen af både de støttede og de ustøttede realkreditlån.

     

    Forudsætningen for at boligselskabet kan optage et støttet lån er at kommunen garanterer for lånet. Landsbyggefonden regaranterer 50 % af den kommunale garanti, jf. § 91 stk. 8, i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger. Nykredit A/S har på det foreliggende grundlag beregnet, at kommunen skal garantere for 81,22% af det støttede lån på 79,7 mio. kr., jf. Bilag 5, hvilket giver 64,7 mio. kr. Heraf regaranterer Landsbyggefonden som nævnt for 50%, svarende til 32,4 mio. kr. Det er

    kreditinstituttet, der skal foretage vurdering og beregning af garanti procenten.

     

    Nykredit A/S kræver ikke en kommunal garanti for de ustøttede lån som til sammen udgør 37,7 mio. kr.

     

    Det er en forudsætning for Landsbyggefondens tilsagn at der foretages et kapitalindskud på i alt 2,5 mio. kr. Landsbyggefonden bidrager med 1 mio. kr, mens kommunen, Nykredit A/S og boligorganisationen hver yder lån på 0,5 mio. kr. De sidstnævnte lån tilbagebetales, når økonomien i afdelingen tillader det. Indskuddet placeres i værdipapirer, hvis afkast bidrager til afdelingens drift og derigennem stabiliserer huslejen.

     

    Kommunens finansiering af renovationen består i at kommunen yder et rente- og afdragsfrit lån på 0,5 mio. kr. i forbindelse med kapitaltilførslen.

     

    Inddragelse og høring

    ingen

    Økonomi

    Kommunen vil i forbindelse med kapitaltilførslen skulle yde et rente- og afdragsfrit lån, opgjort til 0,5 mio. kr. som finansieres at det allerede afsatte budget til Margrethegården.

     

    Kommunen vil skulle påtage sig den garantiforpligtelse, som følger af optagelsen af de støttebærende lån (med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden). Den samlede garantiforpligtelse kommer til at udgøre 64,7 mio. kr., og heraf godtgør Landsbyggefonden halvdelen (50 %). For det ustøttede lån til renoveringsarbejder skal der ikke ydes garanti.

    Vurdering

    Renoveringen er en del af helhedsplanen for af Margrethegården og vurderes til at være god og til gavn for lejerne. Det vurderes videre, at planen vil tilvejebringe attraktive familieboliger i bymidten og i det hele taget løfte bygningskvaliteten i den centrale del af Ringsted.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

     

    1. at Skema B – renovation med en samlet anskaffelsessum på 143,5 mio. kr. godkendes
    2. at projektets finansiering, herunder optag af støttede og ustøttede lån godkendes
    3. at der gives tilsagn om kapitaltilførsel på 0,5 mio. kr.
    4. at det meddeles boligselskabet, at kommunen har i sinde at give den nødvendige kommunegaranti til projektet

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-10-2019

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 15 Margrethegården - Støtte til nybyggeri (Skema B) (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/9716
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_margrethegaarden_skema_b_-_nybyggeri_tagboliger.pdf.pdf bilag_2_-_foelgebrev_til_ringsted_kommune_vedr._godkendelse_af_skema_b.pdf.pdf bilag_3_-_helhedsplan_for_margrethegaardene.pdf.pdf bilag_4_-_nykredit_realkredittilbud_kr_24.582.000.pdf.pdf bilag_5_-_sb_godkendelse_mg_helhedsplan.pdf.pdf bilag_6_-_godkendelse_afdelingsmoede.pdf.pdf

    Indledning

     

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal tage stilling til den af Boligselskabet Sjællands fremsendte ansøgning om godkendelse af endeligt budget – Skema B – til nybyggeri af 13 almene familieboliger, se Skema B i bilag 1 og ansøgning i bilag 2.

     

    Gennemførsel af projektet forudsætter en aflysning af Lokalplan 278. Dagsordenspunktet skal derfor kun behandles hvis indstillingen om aflysning af lokalplanen i dagsordenspunkt 10 ”Aflysning af Lokalplan 278 for Margrethegården Ringsted by” er godkend.

    Beskrivelse af sagen

    Boligselskabet Sjælland har for boligafdelingen Margrethegården udarbejdet en ”helhedsplan”, Bilag 3, som består af en renoveringsdel (sag 19/9715) og en nybyggeridel (denne sag). De to sager forudsætter hinanden og kan ikke gennemføres enkeltvis. Sagerne er adskilt fordi der gælder forskellige regler for nybyggeri og renovation.

     

    Projektet:

    Grundet et højt licitationsresultat er projektet ændret fra skema A på en lang række punkter.

    Helhedsplanen omfatter nu en fremtidssikring af afdelingen via ændringer i selve boligtyperne. De eksisterende 117 boliger bliver derfor til 100 boliger, jf. sag 19/9715. Dertil kommer nybyggeri af 13 tagboliger på 2 blokke som behandles i denne sag, så der i afdelingen i fremtiden bliver 113 boliger, se nedenfor:

     

     

    Helhedsplanen blev godkendt af Boligselskabet Sjællands Selskabsbestyrelse på dets møde den 6. maj 2019, se bilag 5 og på afdelingsmøde i afdeling Margrethegården den 8. maj 2019, se bilag 6.

     

    Etablering af almene boliger:

    Alment boligbyggeri kan etableres ved nybyggeri og tilbygning til almene boligorganisationers ejendomme. Derudover kan almene boliger etableres ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af ejendomme, der ikke anvendes til beboelse. Boligerne kan etableres som familieboliger, ungdomsboliger eller boliger til ældre og handicappede.  

    Tilsagn til støtte til alment byggeri gives af Kommunalbestyrelsen, herunder på vegne af Staten tilsagn til løbende ydelsesstøtte til byggeriet.

     

    Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for nybyggeri):

    Skema A: Tilsagn til støttet byggeri. (Påbegyndelse af projektering, afholdelse af licitationer m.m.) Der er tale om begunstigende forvaltningsakt, som ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der er tale om, at kommunen indenfor den givne fuldmagt i almenboligloven har givet et tilsagn.

     

    Skema B: Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse. På grundlag af resultatet af den afholdte licitation godkendes et endeligt budget. Dette budget skal overholde det bindende maksimumsbeløb, og dette kan ikke overskrides ved skema C, dog kan udgifter til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden medtages udenfor maksimumsbeløbet. Der godkendes en foreløbig leje.

     

    Skema C: Byggeregnskab. Byggeriet er afsluttet, og byggeriet er gået drift. Der godkendes et revideret regnskab og en endelig leje.

     

    Skema A Margrethegården

    Ringsted kommune godkendte skema A for helhedsplanen den 11. december 2017. Projektet bestod bl.a. af en delvis nedrivning af to boligblokke. Ansøgningen om tilladelse til den delvise nedrivning af de to boligblokke blev afvist af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Projektet blev derfor efterfølgende revideret og godkendt af Landsbyggefonden. Den reviderede helhedsplan blev sendt i udbud i oktober 2018. På grund af store prisstigninger i bygge- og anlægssektoren blev resultat at licitationen lå ca. 100 % over det godkendte skema A. Landsbyggefonden ville ikke godkende licitationsbuddet fordi det var for højt. Boligselskabet blev bedt om at finde store besparelser i projektet. Landsbyggefonden godkendte i maj 2019 det projekt der foreligger i denne sag og som indeholder de nødvendige besparelser. Landsbyggefonden har ligeledes godkendt at Skema A ikke ændres hvilket har medført at ændringerne er indarbejdet direkte i Skema B, se nedenstående.

    Margrethegården Skema B – nybyggeri

    Den samlede anskaffelsessum ved Skema B er øget med 2,5 mio. kr. i forhold til Skema A.

     

    Anskaffelsessum for boligerne inkl. Moms udgør ifølge Skema B:

     

     

    Svarende til en anskaffelsessum på 21.340 kr. pr m2

     

    Anskaffelsessummen finansieres på følgende vis:

     

     

    Ved udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation skal kommunalbestyrelsen godkede pantsætningen (låntagningen), jf. §29 i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger. Byrådet skal altså godkende optagelsen det støttede realkreditlån.

     

    Forudsætningen for at boligselskabet kan optage det støttede lån er at kommunen garanterer for lånet.

     

    Der er ikke budgetmæssig dækning for den øgede kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der i budgettet for 2019 kun er afsat 2,544 mio. kr. til nybyggesagen og 0,5 mio. til renoveringssagen, i alt 3,044 mio. kr.

     

    Det foreslås derfor, at den resterende andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen) bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til Dampmøllen svarende til 0,249 mio. kr. Budgettet til Dampmøllen er på 12 mio. kr., men er ikke bundet til et konkret projekt. Hvis Byrådet ønsker at bevare budgettet til et eventuelt fremtidigt projekt på grunden, foreslås den resterende andel af anskaffelsessummen finansieret med en tillægsbevilling på 0,249 mio. kr.

     

    Det fastsatte bindende maksimumsbeløb er i 2019 fastsat til 20.150 kr./m² for familieboliger, hvortil

    kan lægges et energitillæg på 1.190 kr./m².

     

    Projektets anskaffelsessum afholdes derfor indenfor det for projektet gældende maksimumsbeløb

    på 21.340 kr./m².

     

    Det bindende maksimumsbeløb angiver et maksimum for byggeriets samlede anskaffelsessum og er dermed det beløb, som kommunen på statens vegne kan give tilsagn om. Skulle bygherren komme til at afholde yderligere udgifter (som opgøres i byggeregnskabet) medregnes disse ikke, og bygherren afholder beløbet af egenkapitalen. Det beløb, som danner grundlag for beregning af lejen, er den godkendte anskaffelsessum.

     

    Husleje

    Den samlede årlig boligudgift ekskl. forbrugsudgifter er budgetteret til 1.057 kr. pr. m2. Husleje niveauet for de 13 nye tagboliger bliver som vist nedenfor:

     

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    Der søges i forbindelse med godkendelse af Skema B, om et tilsagn om støtte med yderligere 0,249 mio. kr. til projektet Margrethegården i grundkapitalen samt godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 27,9 mio. kr.

     

    Der er ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der i budgettet for 2019 kun er afsat 2,544 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden.

     

    Det foreslås derfor, at den resterende kommunale udgift til grundkapitalen bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til projektet Dampmøllen med 0,249 mio. kr.

    Vurdering

    Der skønnes ikke at være en væsentlig risiko ved den obligatoriske kommunegaranti i sagen, da boligselskabets egenkapital har en sådan størrelse, at selskabet virker sundt.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at Skema B godkendes med en samlet anskaffelsessum på 27,934 mio. kr
    2. at der gives tilsagn om yderligere støtte til projektet med 0,249 mio. kr. i grundkapital
    3. at udgiften til grundkapital på 0,249 mio. kr. over det budgetterede beløb finansieres ved at nedsætte budgettet til projektet på Dampmøllen med 0,249 mio. kr.
    4. at det meddeles boligselskabet, at kommunen har i sinde at give den nødvendige kommunegaranti til projektet.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-10-2019

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at der ønskes en sag omkring tilbageførsel af uforbrugte midler til sikkerhedsstillelser til alment byggeri, herunder Dampmølle projektet.

     

    Ej til stede: Timo Jensen, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 16 Vedtagelse af Lokalplan 304 Boliger i Vigersted Bymidte (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/6600
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_foreloebig_lokalplan_304_for_boliger_i_vigersted_bymidte.pdf bilag_2_-_samlede_hoeringssvar_til_forslag_til_lokalplan_304.pdf bilag_3_-_hvidbog_for_forslag_til_lokalplan_304.docx.pdf

    Indledning

     

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    X

     

    X

     

     

     

     

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til om forslag til Lokalplan 304 - Boliger i Vigersted Bymidte skal vedtages.

    Beskrivelse af sagen

    byrådsmødet 25. juni 2019 punkt 33 blev Kommuneplantillæg 2 for Vigersted Bymidte endeligt vedtaget, og punkt 34 vedtog Byrådet at udsende forslag til Lokalplan 304 - Boliger i Vigersted Bymidte i offentlig høring (Bilag 1).

     

    Lokalplan 304 giver mulighed for syv nye boliger langs Vigersted Bygade, samt mulighed for at overføre to ejendomme langs Snekkerupvej til boligformål. Lokalplanen sætter rammerne for boligernes indpasning i landsbymiljøet, blandt andet med bestemmelser om bygningernes materialer, form og farver. Bestemmelser om byggeriets omfang, placering og indbyrdes afstand er med til at styrke forbindelser mellem Vigersted Bygade, det grønne område og Vigersted Kirke. Endelig er der bevarende bestemmelser for den bevaringsværdige bygning i delområde 2.

    Lokalplanens bestemmelser for ny bebyggelse langs Vigersted Bygade tager afsæt i principper for gadehuse udstukket af Helhedsplan af Vigersted Lokalråd februar 2018, i bygherres startredegørelse fra januar 2019 og i bebyggelsesplan udleveret af bygherre ved møde maj 2019.

    Illustration af Landsbyhuse fra Helhedsplan af Vigersted Lokalråd, opdateret februar 2018

    Inddragelse og høring

    Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring i 8 uger i perioden 26. juni - 21. august 2019. Planforslaget har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i lokalplanen har desuden været underrettet direkte.

     

    I høringsperioden er der fremsendt fem høringssvar (Bilag 2) til planforslaget. Nogle høringssvar omhandler ét emne og nogle omhandler flere; alle er gennemgået enkeltvis og behandlet i den vedlagte hvidbog (Bilag 3). I det følgende præsenteres emner af væsentlig betydning samt emner af mindre betydning for lokalområdet.

     

    Emner af væsentlig betydning for lokalområdet:

    • Udsyn til og fra kirken
    • Bebyggelsesgrad (husenes fodaftryk) på 20%
    • Bebyggelsesprocent og sammenhæng med kommuneplantillæg
    • Byggefelt, parkering og udhuses placering
    • Længde på bygninger
    • Placering af skure mv. bag husets facadelinje 
    • Taghældning

     

    Emner af mindre betydning for lokalområdet:

    • Vandledning gennem området
    • Pudsede facader kan fremstå grove
    • Ingen gavltrekanter på bevaringsværdigt hus  
    • Vinduestype i bevaringsværdigt hus
    • Tagsten / teglsten – forskelligt i hhv. bestemmelser og redegørelse
    • Tæt/lav og åben/lav er byttet om 
    • Regnvandsanlæg som mulig anvendelse
    • Paraboler/antenner og solenergianlæg
    • Bygningers facadehøjde og dybde
    • Blank mur, gesims og murdetaljer
    • Placering af kviste og ovenlys og kvistes materialer
    • Farve- og materialevalg til døre og vinduer
    • Ydervægge og tag på sekundære bygninger
    • Afskærmning omkring privat grund og omkring oplag/affald
    • Terrænregulering
    • Tilslutning til naturgas
    • Servitut om færdselsret
    • Fællesareal med afsæt i Helhedsplanen
    • Museets udtalelse

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at forslag til lokalplan 304 vil medvirke til flere bosætningsmuligheder i landsbyen Vigersted og i Ringsted Kommune som helhed.

     

    Administrationen vurderer desuden, at forslag til Lokalplan 304 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål og med landsbyrådets Helhedsplan for Vigersted.

     

    Alle emner fra høringssvarene er vurderet enkeltvis i hvidbogen, og de ændringer som anbefales, er indarbejdet i den vedlagte lokalplan.

     

    Nedenfor opsummeres først vurderingen af emner af væsentlig betydning; både dem som administrationen anbefaler og ikke anbefaler at medføre ændringer i lokalplanen.

    Derefter gennemgås i korte træk de emner af mindre betydning, som administrationen anbefaler fører til ændringer i lokalplanen. Øvrige emner, som ikke anbefales at føre til lokalplanændringer, kan læses i hvidbogen. Ændringsforslagene i det følgende nummereres fra 1. - 25.

     

    Emner af væsentlig betydning for lokalområdet vurderes som følger:

     

    Udsyn til og fra kirken

    Indsigelse: Roskilde stift ønsker at sikre udsynet mellem Vigersted Bygade og kirken.
    Vurdering: Det udsendte lokalplanforslag søger at sikrer dette. Ændringer som følge af andre høringssvar, vurderes ligeledes med hensyn til indkig og forbindelser til kirken.

    Anbefaling: at lokalplanen ikke ændres i forhold til denne bemærkning

     

    Bebyggelsesgrad (husenes fodaftryk) på 20%
    Indsigelse: Bygherre mener at dette er for lavt, .

    Vurdering: På de bebyggelsesplaner som Ringsted Kommune har modtaget fra bygherre, bliver kun op til 17% af grunden bebygget med boliger (ekskl. skure mv.). Administrationen vurderer, at lokalplanforslagets bebyggelsesgrad på 20% muliggør bygherres planer, sikrer grundens åbne udtryk, et stort fælles friareal til boligerne samt indkig til kirken.

    Anbefaling: at bebyggelsesgraden ikke ændres.

     

    Bebyggelsesprocent på 30 - sammenhæng med kommuneplantillæg

    Indsigelse: Bygherrer undrer sig over de 30 %, når kommuneplantillægget overfører området til en overordnet ramme på 40 %.
    Vurdering: Administrationen vurderer at en bebyggelsesprocent på 40 ville være voldsom i landsbymiljøet, hvor de omkringliggende lokalplaner nr. 5 og nr. 65 begge har en bebyggelsesprocent på 25. En lokalplanen må gerne sætte en lavere bebyggelsesprocent end den overordnede kommuneplanramme. Lokalplanforslagets bebyggelsesprocent på op til 30 % ved udnyttelse af tagetagen har til formål at bebygge grunden mindst muligt, ved blandt andet at fremme udnyttelsen af den tagetage, der opstår med kravet om ca. 45 graders saddeltag. Således vil mest muligt grundareal friholdes til bla. fælles og private friarealer, som der er lagt op til i Helhedsplanen. Bygherres bebyggelsesplaner kan godt rummes inden for en bebyggelsesprocent på 30.

    Anbefaling: at bebyggelsesprocenten ikke øges.

     

    Byggefelt, parkering og skure mv. inden for 22 m fra vejskel
    Indsigelse: Bygherre ønsker at grænsen udvides til 35 meter fra vejskel, i frygt for pladsmangel.

    Vurdering: Byggefeltet på 22 meters dybde har til formål at koncentrere boligerne langs Vigersted Bygade og bevare et stort åbent fælles friareal. Sådanne gadehuse er beskrevet og illustreret i Helhedsplan for Vigersted og fremgår af bygherres startredegørelse og bebyggelsesplaner.
    Disse intentioner udvandes og muliggør meget spredt bebyggelse, skure og parkering over næsten hele området, hvis grænsen udvides til 35 m

    Anbefaling:

    -          at byggefeltets bredde ikke ændres (angående selve boligerne)

    1. at grænsen for parkering og sekundære bygninger kan øges til 28 meter fra vej

     

    Bygningslængde på maksimalt 27 meter og 3 boligenheder

    Indsigelse: Bygherrer ønsker ingen begrænsning.
    Vurdering: uden en længdebegrænsning, muliggøres lange sammenhængende rækkehuse på hele strækningen langs Vigersted Bygade. Dette vurderes ikke at være intentionen for området, både ifølge Helhedsplanen, kommunens møder med bygherrer og dennes seneste bebyggelsesplan. Intentionerne peger på en åben bebyggelse med forbindelser mellem vej og grønt område. Det anbefales at antallet på 3 boliger pr. ”boligblok” fastholdes, men at den maksimale længde kan øges til 32 meter, som vil afspejle længden på Vigersted Gamle Skole, som ligger umiddelbart over for lokalplanområdet.
    Anbefaling:

    -          at de maksimale 3 boligenheder pr. bygning ikke ændres.

    1. at den maksimale bygningslængde kan øges til 32 meter.

     

    Skure mv. skal placeres bag husets facadelinje

    Indsigelse: Bygherrer ønsker mulighed for at placere skure mv. i ”forhaven” foran husene.

    Vurdering: Lokalrådets helhedsplan samt bygherres referencefotos og startredegørelse beskriver gadehuse med ”…mindst muligt grundareal ud mod Vigersted Bygade og mest muligt grundareal til husenes haveside…” Det er administrationens vurdering at skure/udhuse foran facadelinjen vil underminere dette princip og fjerne bebyggelsens karakter af gadehuse. Der er mulighed for at integrere udhuse bagved eller på siden af boligerne; altså bagved eller i selve facadelinjen.

    Anbefaling: at bestemmelsen ikke ændres.

     

    Taghældning 45-50 grader 

    Indsigelse: Bygherre foreslår at kravet lempes til 25 grader ligesom nogle andre steder i Vigersted. Vurdering: Lokalplanområdet ligger meget centralt, og administrationen vurderer at tagene bør spille sammen med den omkringliggende bebyggelse, som har saddeltage med en hældning på ca. 45 grader, som er karakteristisk for landsbyen. Ifølge bygherres egen startredegørelsen lød planerne: ”Saddeltage uden valm eller mansard. Ens taghældning, 40 - 50 grader”.
    Anbefaling:

    1. At den tilladte taghældning ændres fra 45-50 til 40-50 grader,

     

    Emner af mindre betydning for lokalområdet vurderes i hvidbogen og administrationen anbefaler følgende ændringer og tilføjelser til lokalplanen:

    1. Der tilføjes et kortbilag med en ledningsplan der viser vandledning gennem delområde 1.
    2. Da der ikke er nogen gavltrekant i delområde 2, fjernes betegnelsen gavltrekant herfra.
    3. Vinduer i det bevaringsværdige hus skal være flerfagsvinduer med sprosser tilpasset huset.
    4. Betegnelsen tagsten rettes til teglsten, så bestemmelser stemmer overens med redegørelse.
    5. Tæt/lav og åben/lav byttes om (teknisk rettelse), så der henvises til de rette boligformer.
    6. Solenergianlæg tillades, såfremt at de integreres i tagfladen med samme nuance og udtryk.
    7. Facadehøjden øges fra maksimalt 3,5 til 3,6 meter.
    8. Husdybde på 9 m. uddybes således at den ikke omfatter eventuelle udhuse.
    9. Farvevalget for blank mur udvides til at tage afsæt i en rød eller gul nuance i jordfarveskalaen.
    10. Krav om murdetaljer fjernes, da dette ikke afspejles i området.
    11. Kviste og ovenlys skal placeres harmonisk i stedet for symmetrisk.
    12. Farvepaletten som vist i redegørelsen udvides fra 11 til 24 forskellige jordfarver.
    13. Døre må, ud over træ, også etableres træ/alu, ligesom vinduer.
    14. Sekundære bygninger må, ud over mur og træ, også beklædes med trælignende materiale.
    15. Tag på sekundære bygninger må, ud over tegl og tagpap, også beklædes med zink.
    16. Private grunde afskærmes langs minimum halvdelen af skelgrænsen, i stedet for ¾.
    17. Oplag og affald må, ud over mur, espalier og træ, også afskærmes med trælignende vedligeholdelsesfri materiale i bræddeformat.
    18. Terrænregulering mellem huse og vej øges til +/- 1 meter af hensyn til tilgængelighed.
    19. Tilslutningspligt til naturgas fjernes, da el-varme nu kan være mere miljøvenlig end naturgas.
    20. Bestemmelse om, at aflyse servitut fra 1914 om færdselsret for besidderen af Svenstrup Gods i forbindelse med jagt, da en lokalplan ikke kan aflyse en privatretlig servitut om færdselsret. Våbenloven gør dog at servitutten ikke kan håndhæves.
    21. Fællesareal uddybes efter bygherres beskrivelse under afsnittet Helhedsplanen
    22. Et afsnit i museets udtalelse fjernes, da det indeholder fejl i henvisninger og fakta.

     

    Administrationen vurderer, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger i det omfang, det er muligt uden at ændre på lokalplanens principper.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Lokalplan 304 for boliger i Vigersted Bymidte vedtages med de foreslåede ændringer beskrevet i punkt 1. – 25. under afsnittet vurdering.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-10-2019

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 17 Ansøgning om kommunal anbefaling af huslejestøtte i forbindelse med helhedsplan for Sønderpark (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/14215
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_foreloebig_helhedsplan.pdf.pdf bilag_2_-_ansoegning_om_kommunal_anbefaling_til_huslejestoette.pdf.pdf bilag_3_-_vejledning_til_ansoegning_om_stoette_til_boligsociale_indsatser.pdf.pdf bilag_4_-_regulativ_om_tilskud_til_boligsocial_indsats.pdf.pdf bilag_5_-_boligselskabs_ansoegning_til_landsbyggefonden_om_huslejestoette.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal tage stilling til om den, ud fra sit kendskab til lokalområdet, kan anbefale at Ringsted Almene Boligselskab fremsender en ansøgning om prækvalificering til huslejestøtte til behandling i Landsbyggefonden i forbindelse med renoveringssagen for afdeling Sønderpark. Kommunens anbefaling er en forudsætning for, at boligselskabet kan fremsende ansøgningen til Landsbyggefondens behandling.

    Beskrivelse af sagen

    Ved udarbejdelse af en tilstandsregistrering i 2015 konstaterede RAB massive byggetekniske udfordringer i Sønderpark I og II. Konklusionen var at det var nødvendigt at afhjælpe flere væsentlige fejlkonstruktioner og udtjente bygningsdele, således at bygningerne fremadrettet blev sikret mod tiltagende nedslidning og dårligt indeklima. Der er udarbejdet en foreløbig helhedsplan i 2017, se bilag 1.

     

    Dansk Almennyttigt Boligselskab har på vegne af Ringsted Almene Boligselskab afdeling Sønderpark bedt om en kommunal anbefaling af huslejestøtte i forbindelse med renoveringssagen i afd. Sønderpark, se bilag 2.

     

    Af Landsbyggefondens vejledning og regulativ om tilskud til boligsocial indsats, se bilag 3 og bilag 4, fremgår det at en ansøgning om støtte til en boligsocial indsats, herunder huslejestøtte, falder i 2 faser:

     

    1. Først indgives en ansøgning med henblik på at blive prækvalificeret. En ansøgning indeholder en kortfattet beskrivelse af afdelingen/boligområdet, et udfyldt ansøgningsskema for hver ansøgende afdeling og et foreløbigt budgetforslag.
    2. Ansøgninger, der på baggrund af fondens sagsbehandling prækvalificeres, skal udarbejde en helhedsplan.

     

    Sagen er på nuværende tidspunkt i fase 1.

     

    Det er en forudsætning for huslejestøtten, at indsatsen indgår i en helhedsplan for at opnå en samlet langsigtet løsning.

     

    En anbefaling af prækvalificering indebærer ikke en forpligtelse for Ringsted Kommune til at godkende den endelige helhedsplan.

     

    Oplysninger om afdeling Sønderpark

    Nedenstående oplysninger om afdelingen er udledt af boligselskabets ansøgning til Landsbyggefonden, se bilag 5:

     

    Sønderpark består af 200 familieboliger beliggende på Søndre Parkvej 5-43 og 200 familieboliger beliggende på Ahorn Alle 2-44 i Ringsted.:

     

     

    Boligselskabet har oplyst at Sønderpark i perioden 1. april 2014 til 31. marts 2018 har haft en fraflytning-% på mellem 6 og 9 %. Boligselskabet oplyser endvidere at det pt. Ikke er vanskeligt at udleje afdelingens lejligheder.

     

    Den gennemsnitlige husleje i 2018/19 er 715 kr. pr. m2 pr. år. Ved gennemførsel af den foreløbige helhedsplan, se vurdere DAB at huslejen, ud fra princippet om balanceleje, vil stige til 1.231 kr. pr. m2 pr. år., hvis der ikke modtages huslejestøtte. Den gennemsnitlige stigning vil være på ca. 73 %. For de enkelte boliger vil manglende huslejestøtte medføre en huslejestigning på mellem 1.677 kr. og 4.171 kr. pr. måned:

     

     

    Det er boligselskabets vurdering at huslejestigningen ved gennemførsel af helhedsplanen, uden huslejestøtte, vil medføre lejeledighed og udlejningsvanskeligheder. Ved gennemførsel af renoveringssagen med huslejestøtte vil huslejeniveauet i Sønderpark ikke væsentligt overstige huslejen i de andre afdelinger i Ringsted Almene Boligselskab. Boligselskabet vurdere at det vil være muligt at fastholde nuværende beboer og genudleje boliger.

    Inddragelse og høring

    Ingen

    Økonomi

    En anbefaling af prækvalificering indebære ikke en forpligtelse for Ringsted Kommune til at godkende den endelige helhedsplan.

    Vurdering

    Administrationen vurdere, at det vil være relevant for afdeling Sønderpark at indgive en ansøgning om huslejestøtte.

     

    Ved tildeling af huslejestøtte vurderer administrationen, at huslejeniveauet i Sønderpark kan fastholdes på et niveau, der ikke væsentligt overstiger de øvrige afdelingers under Ringsted Almene Boligselskab. Yderligere vurderes det, at tildeling af huslejestøtte fra Landsbyggefonden kan medvirke til, at boligerne i Sønderpark stadig vil være attraktive for de borgere, som søger om bolig efter boligsociale kriterier, da de vil have råd til at betale huslejen.  Administrationen vurderer, at hvis kommunen ikke anbefaler huslejestøtte fra Landsbyggefonden, at det kan medvirke til, at boligerne i Sønderpark vil være svære at anvise grundet huslejestigning.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Byrådet giver sin anbefaling af, at Ringsted Almene Boligselskab afdeling Sønderpark kan indgive ansøgning til Landsbyggefonden om huslejestøtte i forbindelse med renoveringen af Sønderpark.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-10-2019

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 18 Salg af bygninger til FGU på Campusområdet (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/16050
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_koebsaftale_for_bygninger_paa_campusomraadet_fgu.pdf.pdf bilag_2_-_grundlejekontrakt_for_areal_paa_campusomraadet_fgu.pdf.pdf bilag_3_-_fgus_tiltraedelse_af_koebsaftale_og_grundlejekontrakt_.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    X

     

    X

     

     

     

     

    Beslutning

    X

     

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til Ringsted Kommunes salgspris for del af bygning 3 samt nyopført koldhal, som skal overgå til FGU Midt- og Østsjælland (herefter FGU) på Campusområdet. Derudover skal der tages stilling til indholdet af tilbagekøbsbestemmelsen i købsaftalen mellem Ringsted Kommune og FGU. Endeligt skal der tages stilling til bevilling af tilskud til FGU med henblik på køb af de to bygninger.

    Beskrivelse af sagen

    Trufne beslutninger forud for sagen

    Økonomiudvalget besluttede på møde den 8. maj 2018 (punkt 19), at etablering af en ny FGU-skole kunne ske i kommunalt ejede lokaler på Campusområdet.

     

    På møde den 4. september 2018 (punkt 17) vedtog Økonomiudvalget i 2019 at afsætte 9.000.000 kr. til etablering af en FGU-skole på Campusområdet. På samme møde besluttede Økonomiudvalget, at såfremt forslaget om etablering af fysiske rammer til FGU-skolen ikke blev godkendt af FGU, så ville Økonomiudvalget være indstillet på at bidrage med 8.000.000 kr. til en alternativ campusnær løsning, der ikke involverede kommunalt ejet ejendom.

     

    Byrådet vedtog på møde den 8. oktober 2018 (punkt 2), at det skulle være op til FGUs bestyrelse at beslutte, hvorvidt forslaget om fremtidig placering på Campusområdet skulle forfølges, eller om alternative muligheder i form af nybyggeri eller leje af andre lokaler skulle foretrækkes.

     

    På FGUs bestyrelsesmøde den 16. november 2018 blev det besluttet at forfølge Økonomiudvalgets forslag om at placere FGU-skolen på Campusområdet.

     

    På Byrådsmøde den 8. april 2019 (punkt 17) blev det besluttet at give en tillægsbevilling på 1.200.000 kr. ud over det i forvejen bevilgede beløb på 9.000.000 kr. Tillægsbevillingen blev givet som følge af, at detailprojekteringen for etableringen af FGU-skolen havde vist, at der ville opstå en merudgift til opgradering af faglokaler i medfør af ændrede krav i folkeskolelovgivningen.

     

    På Byrådsmøde den 25. juni 2019 (punkt 39) blev det besluttet, at kommunen skulle sælge en del af bygning 3, samt nyopført koldhal (herefter benævnt bygningerne) til FGU for et beløb svarende til markedsprisen. Det blev samtidig besluttet, at kommunen med hjemmel i Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse skulle yde FGU et økonomisk tilskud, svarende til salgsprisen. Endvidere blev det besluttet, at såfremt FGU-skolen måtte ophøre med at eksistere eller FGU måtte ønske at afhænde bygningerne, da skulle Ringsted Kommune råde over en tilbagekøbsret, svarende til den oprindelige salgspris, tillagt den afskrevne værdi af forbedringer af bygningerne foretaget af FGU efter overtagelsestidspunktet.

     

    Købsaftale og markedspris

    Administration har udarbejdet et udkast til en købsaftale. Købsaftalen er vedlagt som bilag 1.

     

    Ringsted Kommune er som sælger af fast ejendom forpligtet til at sælge til markedsprisen. Kommunalt salg af fast ejendom skal som udgangspunkt ske efter forudgående offentligt udbud, men da salget af bygningerne sker til en institution, som kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte til, kan offentligt udbud undlades.

     

    For at identificere markedsprisen for bygningerne har administrationen bedt to uafhængige ejendomsmæglervirksomheder, om at vurdere bygningerne. Ejendomsmæglervirksomhederne er derudover blevet bedt om at vurdere markedsgrundlejen for det grundareal FGU skal leje af kommunen. Administrationen har modtaget følgende vurderinger:

     

    Nordicals Erhvervsmæglere

    Delareal af bygning 3, 6.550.000 kr.

    Koldhal, 1.250.000 kr.

    Markedsgrundleje, 57.500 kr. årligt

     

    EDC Erhverv

    Delareal af bygning 3, 2.945.000 kr.

    Koldhal, 1.250.000 kr.

    Markedsgrundleje, 57.500 kr. årligt

     

    Ovenstående vurderinger giver en gennemsnitlig markedspris for bygningerne på 5.997.500 kr.

     

    Grundlejekontrakt

    Grundarealet, hvorpå bygningerne er beliggende, udgør en mindre del af den samlede matrikel for Campusskolen. Der skal derfor som tillæg til købsaftalen mellem kommunen og FGU indgås en grundlejekontrakt. Formålet med grundlejekontrakten er, at regulere kommunens og FGUs rettigheder og forpligtelser i forbindelse med FGUs anvendelse af grundarealet.

     

    For at sikre FGUs ret til at have bygningerne placeret på kommunens grund, skal:

     

    a)      grundlejekontrakten tinglyses,

    b)      der tinglyses en ret over bygningerne (tinglysningen sker ved, at der oprettes et særskilt ejendomsblad i tingbogen), og

    c)      der oprettes et særskilt blad i tingbogen

     

    Grundlejekontrakten er vedlagt som bilag 2.

     

    Tilskud til FGU

    Kommunen kan med hjemmel i § 31, stk. 1 i Lov om institutioner for forberedende grunddannelse, yde FGU et tilskud til køb af fast ejendom som FGU kommer til at eje. Kommunen kan frit fastsætte tilskuddets størrelse.

    Inddragelse og høring

    FGUs bestyrelse og forretningsudvalg er blevet forelagt udkast til købsaftale og grundlejekontrakt, og har accepteret dokumenternes indhold. FGUs bestyrelses skriftlige accept af købsaftale og grundlejekontrakt er vedlagt som bilag 3.

    Økonomi

    Et økonomisk tilskud til FGU på 5.997.500 kr., vil påføre kommunen en udgift. Administrationen anmoder derfor om finansiering af rådighedsbeløb til udgifter på 5.997.500 kr., til FGU med henblik på køb af bygningerne. Rådighedsbeløbet foreslås finansieret via kassen.

     

    Et salg af delareal af bygning 3 og koldhal vil indbringe kommunen 5.997.500 kr. Administrationen anmoder derfor om et rådighedsbeløb til indtægter på 5.997.500 kr. til salg af bygningerne. Rådighedsbeløbet foreslås tilført kassen.

    Vurdering

    Købsaftale

    Byrådet besluttede på Byrådsmøde den 25. juni 2019, at det i købssaftalen skulle anføres, at såfremt FGU-skolen måtte ophøre med at eksistere eller FGU måtte ønske at afhænde bygningerne, da skulle Ringsted Kommune råde over en tilbagekøbsret, svarende til den oprindelige salgspris tillagt den afskrevne værdi af eventuelle forbedringer af bygningerne foretaget af FGU efter overtagelsestidspunktet.

     

    Det er administrationens vurdering, at bestemmelsen om kommunens ret til at købe bygningerne tilbage til den oprindelige salgspris potentielt kan være uhensigtsmæssig. Administrationens begrundelse herfor er, at kommunen på tidspunktet på tilbagekøbsrettens eventuelle aktivering, kan befinde sig i en situationen, hvor det ikke vil være i kommunens interesse at købe bygningerne tilbage til den oprindelige salgspris samtidig med, at det heller ikke vil være i kommunens interesse, at bygningerne sælges til tredjemand.

     

    På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at det i købsaftalen skal anføres, at såfremt FGU-skolen måtte ophøre med at eksistere eller FGU måtte ønske at afhænde bygningerne, da skal Ringsted Kommune råde over en tilbagekøbsret, svarende til 1 kr. tillagt den afskrevne værdi af eventuelle forbedringer af bygningerne foretaget af FGU efter overtagelsestidspunktet.

     

    Salgspris for bygningerne

    Det er administrationens vurdering, at den af Nordicals Erhvervsmæglere estimerede markedspris for bygningerne er for høj. Administrationens begrundelse herfor er, at bygningerne er beliggende på lejet grund, at bygningerne har en begrænset anvendelse og at bygningerne er placeret på et grundareal, der er mindre attraktivt.

     

    For så vidt angår den estimerede markedspris fra EDC Erhverv, er det omvendt administrationens vurdering, at denne er fastsat for lavt. Begrundelsen herfor er, at delarealet af bygning 3 forud for FGUs køb har gennemgået en betydelig indvendig istandsættelse, som dog er aktivitetsspecifik.

     

    Under iagttagelse af ovenstående er det samlet administrationens vurdering, at markedsprisen for bygningerne skal fastsættes til 5.997.500 kr., svarende til gennemsnittet af de indhentede markedsprisvurderinger.

     

    Økonomisk tilskud til FGU

    Administrationen vurderer, at det økonomiske tilskud til FGU skal fastsættes til 5.997.500 kr., svarende til gennemsnittet af de indhentede markedsprisvurderinger.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget

     

    1. at bygningerne, som FGU skal overtage på Campusområdet, sælges til FGU til 5.997.500 kr.
    2. at det i købsaftalen anføres, at Ringsted Kommune kan købe bygningerne tilbage for 1 kr., såfremt FGU-skolen måtte ophøre med at eksistere eller FGU måtte ønske at afhænde bygningerne, tillagt den afskrevne værdi af eventuelle forbedringer af bygningerne foretaget af FGU efter overtagelsestidspunktet.
    3. at der afsættes et rådighedsbeløb på 5.997.500 kr. til salgsindtægt, finansieret af kassen.
    4. at der gives en anlægsbevilling på 5.997.500 kr. til salgsindtægt.

     

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget

     

    1. at der til FGU bevilges et økonomisk tilskud på 5.997.500 kr. til FGUs køb af bygninger på Campusområdet.
    2. at der afsættes et rådighedsbeløb på 5.997.500 kr. til tilskud til FGU, finansieret af kassen.
    3. at der gives en anlægsbevilling på 5.997.500 kr. til tilskud til FGU.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-10-2019

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-11-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 19 Salg af storparcel Arsenalet (PBU)(Lukket)

    SagsID/Sagsnummer: 17/25621
    Sagen afgøres i: Byrådet
  • Punkt 20 Anlægsbevilling ved afslutning af Områdefornyelse i Ringsted Bymidte (PBU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/1110
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag orienteres der om, at Områdefornyelse i Ringsted Bymidte er afsluttet. Derudover skal der træffes beslutning om der kan gives en anlægsbevilling (I) på den statslige refusion samt, hvorvidt det overskydende rådighedsbeløb kan tilføres anlægsfonden.

    Beskrivelse af sagen

    Områdefornyelse i Ringsted Bymidte blev igangsat af Byrådet den 10. januar 2011 (punkt 15) med et samlet budget på 9.000.000 kr. Områdefornyelsen er støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor Områdefornyelse i Ringsted Bymidte fik en reservation på en tredjedel af budgettet - max. 3.000.000 kr. på betingelse af at Ringsted Kommune bidrog med min. det dobbelte – det vil sige 6.000.000 kr., hvilket var den budgetterede kommunale ramme.

     

    Byrådet besluttede den 14. januar 2019 (Punkt 15), at afslutte Områdefornyelse i Ringsted Bymidte, og herunder at afslutte de to sidste delprojekter: Byens Bånd og Sct. Hans Haven, uden alle midler var brugt. Det betød, at der ikke længere kunne opnås fuld refusion på 3.000.000 kr.

     

    Regnskabet for den samlede Områdefornyelse i Ringsted Bymidte blev godkendt af revisoren 11. juli og blev 7. august endelig godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. En samlede refusion på 2.231.230 kr. er indbetalt til Ringsted Kommune 30. juli 2019. Områdefornyelse i Ringsted Bymidte er dermed afsluttet.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Anlægsbevillinger og forbrug

    Tabellen nedenfor illustrer anlægsbevillinger set i forhold til det forbrug, der samlet set har været på områdefornyelsens anlægsnummer 116 og 142: