Økonomiudvalget - 06-01-2014

Godkendt

Der blev orienteret om sagen vedrørende ”flyover” vest for Ringsted, herunder om arbejdet med at påvirke beslutningen i Folketingets trafikudvalg. Herunder blev der orienteret om situationen på det tekniske område, opslag vedrørende chefstilling i Socialcentret og stillingen som Borgerservice/bibliotekschef.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Grafen viser henholdsvis optalt beholdning og gennemsnitslikviditet gennem det seneste år.

Opgørelsen omfatter perioden 18/12 2012 – 17/12 2013.

Der er i ovenstående kurver taget hensyn til kommunens deponering på 8,7 mio. kr. som følge af uforbrugte kvalitetsfondsmidler samt vejbidrag.

Når der er taget højde herfor, kan gennemsnitslikviditeten pr. 17. december 2013 opgøres til 119,0 mio. kr.

De likviditetsmæssige konsekvenser af beslutningerne på seneste Byrådsmøde og de resulterende ultimobeholdninger er opgjort nedenfor.

Likviditetsvirkning af beslutninger på Byrådets møde 9. december 2013

Kassebeholdning

Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til:

Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

I juni blev der vedtaget en folkeskolereform. Reformen træder i kraft d. 1. august 2014. Reformen åbner op for, at skolebestyrelserne kan sammensættes på en ny måde. Derudover gives der mulighed for, at funktionsperioden på overbygningsskoler kan ændres.

I reformen understreges det, at forældrene er en ressource, som skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet.

Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene.

Samtidig iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for medlemmerne af skolebestyrelserne. Denne indsats har til formål at ruste medlemmerne til skolebestyrelsesarbejdet og vil blive gennemført i samarbejde med Skole og Forældre.

Kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser.

Kommunalbestyrelsen får endvidere mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsernes sammensætning. Det betyder, at der eksempelvis kan tilbydes to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Herved kan yderligere lokal forankring af folkeskolen og samarbejdet om elevernes overgang til ungdomsuddannelse styrkes.

Derudover gives der mulighed, at skolefritidsordningens leder kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Forslaget ændrer ikke på, at forældrene fortsat skal have flertal og formandskab i skolebestyrelsen, og at både elever og medarbejdere skal være repræsenteret som i dag.

Endelig gives kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe beslutning om, at funktionsperioden for forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer på overbygningsskoler med mindre end fire klassetrin skal være to år i stedet for fire.

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er forvaltningens vurdering, at skolerne skal have lov til at tilbyde to pladser i deres bestyrelser til at repræsentere det lokale erhvervs- og/eller det lokale foreningsliv. Samt at det skal være en bestyrelsesbeslutning på den enkelte skole om man vil benytte sig af muligheden.

Forvaltningens vurdering er i overensstemmelse med skolereformens intentioner om, at foreningslivet i højere grad skal inddrages i skolens liv og aktiviteter – herunder at deltage i den understøttende undervisning.

Vurderingen er også i overensstemmelse med reformens mere generelle intention om ”Den åbne skole”, hvilket betyder, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis.

Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer.

ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse

Det er også forvaltningens vurdering, at skolebestyrelsen Campusskolen skal have en 2 årig funktionsperiode, for at tage højde for, at eleverne kun kan være i grundskolen i 3 år på Campusskolen.

Direktionen indstiller,

1. at den enkelte skoles bestyrelse skal have kompetence til at beslutte om de vil tilbyde to pladser i deres bestyrelser til at repræsentere det lokale erhvervs- og/eller det lokale foreningsliv.
2. at funktionsperioden for bestyrelsen på Campusskolen er på 2 år.

Anbefales godkendt med følgende bemærkninger;

Ad 1) De eksterne pladser i bestyrelsen kan også besættes af andre interessenter, end dem der er nævnt i indstillingen, f.eks. repræsentanter for ungdomsuddannelser. Skolerne beslutter selv antallet af eksterne pladser i skolebestyrelserne, dog højst to.

Ad 2) Skolerne beslutter selv om de vil have to- eller fireårige funktionsperioder.

Udvalget præciserede at de eksterne medlemmer ikke har stemmeret og at de eksterne medlemmer supplerer de forældrevalgte medlemmer.

Anbefales godkendt med bemærkningerne fra Børne- og Undervisningsudvalget.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til centrale elementer vedr. den understøttende undervisning i skolereformen.

Ringsted Kommune har nedsat en række arbejdsgrupper, som har til opgave at kvalificere de politiske og lokale beslutningsprocesser i forbindelse med implementering af den kommende folkeskolereform. Arbejdsgrupperne vil fremlægge anbefalinger for udvalget i januar måned, men allerede nu skal der tages stilling til den understøttende undervisning.

Denne sagsfremstilling tager således afsæt i to arbejdsgruppers (Understøttende undervisning og Idræt, motion og bevægelse) foreløbige arbejde. Det handler om et særskilt fokus på kvalificering af den understøttende undervisning.

Begge grupper har arbejdet med at nærstudere reformteksten samt indsamle forskningsinformeret viden, der skal danne baggrund for konkrete anbefalinger til skolerne på kort og på længere sigt. Desuden har grupperne arbejdet med at udfolde forskellige kvalificerede scenarier omkring, hvordan en skoledag, der både tilgodeser svagere og stærkere elever, kan tilrettelægges, så pædagog- og lærerfagligheden udnyttes bedst muligt til at opnå reformens intentioner.

I gruppernes arbejde har fokus været på, at både lærere og pædagoger varetager den understøttende undervisning, samt at pædagoger inddrages i forbindelse med differentierede faglige og sociale aktiviteter i almindelighed. Desuden at der både på den korte og lidt længere bane arbejdes på at inddrage idræts- og kulturinstitutioner, lokalforeninger, ngo’ er, seniorer, virksomheder m.v. med henblik på i højere grad at udnytte lokale muligheder og ønsker.

Pædagog/lærersamarbejdet sigter mod at udnytte de forskellige fagligheders styrker ud fra en klar rolle og ansvarsfordeling:

• Lærere har den generelle undervisningskompetence og har ansvaret for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Dette kan ske enten alene eller i samarbejde med fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling.
• Pædagoger og andre medarbejdere kan inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer, og de vil kunne varetage understøttende undervisning alene ved opgaver, der ikke kræver læreres professionskompetence.
• I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

Den understøttende undervisning skal bl.a. have fokus på:

• Læringsparathed og motivation gennem at arbejde med sociale kompetencer og alsidig udvikling, kreativitet, innovation og trivsel.
• Understøttelse og supplering af den fagopdelte undervisning.
• Sammenhæng mellem den fagopdelte og den understøttende undervisning – det er lærernes ansvar at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin indfries.
• Varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt svage og stærke elever, og som forbereder til livet og arbejdslivet – bl.a. gennem innovative og kreative arbejdsprocesser og konkret fremstilling af produkter af værdi for andre.
• Motion og bevægelse der indgår i både den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning.

På baggrund af ovenstående fordres en politisk drøftelse og stillingtagen til om det kommunalt skal besluttes:

1. hvilke faggrupper der skal varetage den understøttende undervisning
2. om antallet af understøttende undervisningstimer skal være som i lovteksten eller om nogle af dem skal konverteres til fagopdelt undervisning
3. hvilket indhold der skal tænkes ind i den understøttende undervisning

Det kan også politisk besluttes, at kompetencen til at beslutte ovenstående overgår til den enkelte skole.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Ressourcetildelingen til skolerne tager bl.a. udgangspunkt i:

• at antallet af fagtimer og timer til understøttende undervisning bevares som i lovteksten. Hvis antallet af fagtimer øges, vil det medføre en merudgift for skolerne. Merudgiften kan rummes inden for ressourcetildelingen, men vil medføre besparelser på andre områder på skolerne. 
• at 50 % af timerne læses af pædagoger og 50 % af timerne læses af lærerne. Forskellen i udgiften til henholdsvis lærere og pædagoger er ikke markant, men hvis skoler vælger kun at anvende lærere, vil det medføre en merudgift som kan dækkes inden for ressourcetildelingen.

Det er forvaltningens vurdering, at den understøttende undervisning skaber muligheder for at udvikle undervisningen og for at skabe variation i løbet af skoledagen. Dette vil skabe forbedrede rammer for udvikling af elevernes læring og trivsel.

For at få det bedst mulige udbytte af den understøttende undervisning, vurderer forvaltningen, at det vil mest hensigtsmæssigt, at bevare det antal timer til understøttende undervisning, så fremgår af lovteksten. Hvis antallet af timer reduceres, vil der være meget lidt tid tilbage, når tiden der skal anvendes til idræt og bevægelse fratrækkes.

Forvaltningen vurderer også, at der skabes de bedste rammer for den understøttende undervisning, hvis skolerne får mulighed for at tilpasse den deres lokale kontekst – herunder de traditioner og udviklingstiltag de arbejder med. Derfor er det vurderingen, at der ikke skal træffes kommunale beslutninger om hvilke faggrupper der skal varetage undervisningen eller om hvilket indhold undervisningen skal indeholde. I stedet skal skolerne bevare størst mulig fleksibilitet til at efterleve krav om forøgelse af elevernes læring og til at sætte fokus på elevernes trivsel.

Endelig vurderer forvaltningen, at erfaringerne med og effekterne af den understøttende undervisning skal evalueres og være en central del af såvel dialogen mellem skolerne og Børne- og Undervisningsudvalget, som af skolernes virksomhedsrapporter.

Direktionen indstiller,

1. at skoleledelserne træffer lokale beslutninger om hvilke faggrupper der skal varetage den understøttende undervisning
2. at antallet af understøttende undervisningstimer skal være som i lovteksten
3. at skoleledelserne træffer lokale beslutninger om hvilket indhold der skal tænkes ind i den understøttende undervisning

Anbefales godkendt, med følgende bemærkning;

Indhold i den understøttende undervisning og valg af faggrupper, der skal varetage den, skal have som mål at øge elevernes læring og trivsel med henblik på at forbedre elevernes resultater i nationale tests og afgangsprøver.

Anbefales godkendt med bemærkningerne fra Børne- og Undervisningsudvalget.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Naturkvalitetsplan 2013 fremlægges til endelig godkendelse. Udkast til naturkvalitetsplanen blev vedtaget i Byrådet den 9. september 2013 og har siden været i 8 ugers offentlig høring.

Naturkvalitetsplanen er en del af grundlaget for Kommuneplan 2013. Planen indeholder nye retningslinjer for naturforvaltning samt uddyber kommuneplanens retningslinjer på området.

Formålet med planen er at skabe synlighed over kommunens naturindhold samt at kvalificere arbejdet med naturforvaltning og naturbeskyttelse. Naturarealer som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven er værdisat og målsat i planen.

Sagen fremstilles med henblik på at behandle indkomne høringssvar, endelig godkendelse af planen samt offentliggørelse.

En nærmere beskrivelse af Naturkvalitetsplanens formål og indhold fremgår af dagsordenspunktet ”Forslag til Naturkvalitetsplan 2013” fremlagt den 8. august 2013 for Klima- og Miljøudvalget. Her linkes til Naturkvalitetsplanen: http://ringsted.planweb.dk/naturkvalitetsplan/Menu.aspx

Planen ønskes offentliggjort efter en række mindre rettelser og tilføjelser. Det drejer sig hovedsagelig om redaktionelle rettelser fx sproglige rettelser og præciseringer, forbedringer af fotos samt en vejledning i brug af planens digitale kort.

I planen er alle beskyttede arealer blevet målsat. Det gælder også for de søer, som fungerer som regnvandsbassiner. Regnvandsbassiner kan indeholde god natur og have gode potentialer for naturforbedringer. Målopfyldelse i regnvandsbassiner kan dog være teknisk vanskelig at opnå uden at ændre på anvendelsen. Derfor ønsker forvaltningen, at kunne dispensere fra målsætningerne i sådanne tilfælde. Det kan gøres ved at tilføje følgende sætning i planens afsnit 5.2 om retningslinjer og generelle rammer:

Kommunen kan fravige planens målsætninger, hvis det viser sig, at et målsat areal er anlagt til et særligt formål, som forhindrer eller vanskeliggør målopfyldelse.

Forslag til Naturkvalitetsplan 2013 har været i offentlig høring fra den 11. september 2013 til den 6. november 2013. Der er kommet én indsigelse. Indsigelsen er fra Gefion og Sjællandske Familielandbrug, se Bilag 1. I Bilag 2 er indsigelsen behandlet.

Indsigelsen indeholder en række bemærkninger især til udpegningen af ”ny natur”. Udpegningen ”ny natur” er ikke en del af Naturkvalitetsplanen men derimod af Kommuneplan 2013. Bemærkninger til ”ny natur” er nærmere behandlet i sag om indsigelser til Kommuneplanen. Kommuneplanen bliver forelagt Plan- og Boligudvalget forude for Byrådet den 9. december 2013.

Øvrige bemærkninger går på, at planen komplicerer reglerne yderligere på området, at lovens ordlyd gælder samt en opfordring til dialog og samarbejde mellem kommune og lodsejere.

Forvaltningens hensigt med planen er netop at opstille mere klare mål og retningslinjer samt at skabe mere overblik over regler. Lovens ordlyd gælder også for Naturkvalitetsplanen. Planen bakker op om ønsket om dialog og samarbejde.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at indsigelsen fra Gefion og Sjællandske Familielandbrug tages til efterretning, men ikke fører til ændringer i Naturkvalitetsplanen.

Forvaltningen vurderer, at Naturkvalitetsplanen kan godkendes endelig med henblik på offentliggørelse, når den er tilrettet, som beskrevet overfor.

Direktionen indstiller, at Naturkvalitetsplan 2013 godkendes med de forslåede tilretninger og offentliggøres i januar 2014

Udsat

Supplerende bemærkninger til indsigelsen fra Gefion og Sjællandske Familielandbrug:

I indsigelsen giver Gefion og Sjællandske Familielandbrug udtryk for deres holdning til en række forhold i planen. Indsigelsen indeholder ingen forslag eller krav til ændringer i planen. Indsigelsen fører til en tilretning af målet om oprettelse af ny natur, se nedenstående punkt 1). Målet fremgår af afsnit 1.3 i naturkvalitetsplanen.

Det væsentligste kritikpunkt beror på en misforståelse af planens hensigt. Dette er nærmere beskrevet i punkt 4). Indsigelsen er endvidere behandlet i Bilag 3.      

1) Indsiger bakker ikke op om målet om, at skabe ny natur på eksisterende landbrugsarealer. Derimod ønsker indsiger fokus på at forbedre kvaliteten af den eksisterende natur.

I Kommuneplanen er der lavet en udpegning af ”ny potentiel natur”, også kaldet ny natur. Udpegningen dækker over en række landbrugsarealer, som har et stort potentiale for at kunne udvikle sig til natur eller blot rumme mere natur. Der er ingen krav i hverken naturkvalitetsplanen eller kommuneplanen om, at arealerne skal overgå til natur, eller at landbrugsdriften skal ændres. Udpegningen af ”ny potentiel natur” er et statslig krav. Udpegningen har til formål, at kortlægge de vigtigste potentielle områder og at sikre muligheden for skabelse af ny natur i fremtiden.

Naturkvalitetsplanens mål om skabelse af ny natur er et udtryk for, at kommunen vil bakke op om sådanne private initiativer. Med andre ord er skabelse af ny natur helt frivillig. I øvrigt er arealer med stort naturpotentiale sammenfaldende med arealer med lav dyrkningsmæssigt potentiale fx lavbundsarealer, arealer med lav bonitet eller meget skrånende terræn.  

Skabelse af ny natur kan være med til at understøtte og forbedre den eksisterende natur – ved at skabe mere plads til vilde dyr og planter og forbinde eksisterende naturarealer.

Forvaltningen anbefaler, at målet om ny natur tilrettes således, at landbrugsarealer i omdrift ikke nævnes. Tilretningen sker for at undgå misforståelser om at målet er at nedlægge gode landbrugsarealer. Målet er at skabe mere natur, hvor det giver god mening.

Målet ændres til:

I områder hvor forholdene taler for, at naturindholdet kan blive særligt stort, ønskes oprettet mere natur. Det gælder især for lavbundsarealer fx i ådalene, for områder med overdrevslignende karakter samt for områder, som huser særlige arter.

Målet ændres fra:

I områder hvor forholdene taler for, at naturindholdet kan blive særligt stort, ønskes landbrugsarealer i omdrift ændret til natur. Det gælder især for områder med lavbundsarealer fx i ådalene, for områder med overdrevslignende karakter samt for områder, som huser særlige arter.

Forvaltningen er enig i indsigers bemærkning om, at fokus skal være på at forbedre naturkvaliteten på eksisterende naturarealer fremfor på landbrugsarealer i omdrift. Bemærkningen tages til efterretning.    

2) Indsiger ser gerne, at kommunen fokuserer på at formidle de eksisterende regler og kategoriseringer af naturen fremfor at indføre nye.

Det nye i planen er, at de eksisterende naturarealer får en målsætning. Miljøministeriet opfordrer alle kommuner til at arbejde med naturkvalitetsplanlægning ved at målsætte naturen og udarbejde en naturkvalitetsplan.

Naturkvalitetsplanen komplicerer ikke reglerne for den enkelte lodsejer. De nye målsætninger stiller administrative krav og forpligtiger kommunen – ikke lodsejere. Naturkvalitetsplanen indeholder meget information om de enkelte naturarealer og om lovgivningen. Den giver lodejere og alle andre mulighed for at hente informationer efter behov eller interesse. Lodsejere er ikke forpligtiget til at kende målsætningen på deres arealer. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer til planen.

3) Indsiger gør opmærksom på, at naturbeskyttelsesloven bør administreres efter dens ordlyd og ikke restriktivt.

Naturbeskyttelsesloven er restriktiv. Det er ikke hensigten med planen, at administrere mere restriktivt end loven foreskriver. Når der står restriktiv administration menes, at loven vil blive administreret i henhold til den praksis Natur- og Miljøklagenævnet lægger. Hver sag vil stadig bero på en konkret vurdering hvor fornufts- og proportionalitetsprincipper indgår. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer til planen. 

4) Indsiger finder det uacceptabelt, at kommunen vil stille skærpede krav for arealer, der er udpeget som ”ny natur”.

Naturkvalitetsplanen forholder sig ikke til udpegningen ”ny natur” og stiller hverken skærpede krav eller målsætter disse arealer. Som tidligere nævnt er ”ny natur” en udpegning i den kommende kommuneplan. Der er kun knyttet krav til målsat natur, det vil sige den eksisterende og beskyttede natur (§3-arealerne). Der er ingen anbefalinger til ændringer i planen.

5) Indsiger ønsker mere dialog mellem lodsejere og kommune, at kommunen søger muligheder frem for begrænsninger samt at formidling om naturen sker andre steder end på kommunens hjemmeside.

Forvaltningen er enig og anbefaler, at bemærkningerne tages til efterretning. Et af formålene med planen er at skabe samarbejde og muligheder for lodsejere, hvilket er helt i overensstemmelse med det, som Gefion og Sjællandske Familielandbrug efterlyser i deres indsigelse.

Generelt

Det er forvaltningens vurdering, at Naturkvalitetsplanen reelt ikke strider mod indsigers bemærkninger eller synspunkter. For eksempel bygger planens mål om bedre naturkvalitet på frivillighed i forhold til lodsejernes deltagelse og engagement. Planens mål er mere et udtryk for ønsker end for krav.

Naturkvalitetsplanen har været i høring sideløbende med kommuneplanen. Det var oprindelig hensigten, at de to planer skulle vedtages samtidig i december 2013. Vedtagelsen af kommuneplanen er imidlertid udsat til 2014. Naturkvalitetsplanen er ikke påvirket at de ændringer, der kommer i den endelige kommuneplan og derfor fastholder forvaltningen, at indstille naturkvalitetsplanen til godkendelse.   

Forvaltningen vurderer, at Naturkvalitetsplan 2013 kan godkendes endelig med henblik på offentliggørelse, når den er tilrettet, som beskrevet overfor.   

Direktionen indstiller, at Naturkvalitetsplan 2013 godkendes med de foreslåede tilretninger og offentliggøres i marts 2014.

Anbefales godkendt med den tilføjelse, at forvaltningens kommentarer i den supplerende sagsfremstilling indarbejdes i Naturkvalitetsplanen.

Anbefales godkendt med indarbejdelse af forvaltningens kommentarer fra den supplerende sagsfremstilling.

Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Der er udarbejdet et forslag til Handleplan for rottebekæmpelse gældende fra perioden 2013 til 2015.

Målsætningerne for planen er behandlet i Klima- og Miljøudvalget den 19. august 2013. På dette møde blev det fremlagt at Handleplan for rottebekæmpelse i henhold til bekendtgørelsen skulle have været gældende fra den 1. januar 2013, dette har forvaltningen imidlertid ikke været opmærksom på.

Udkast til Handleplan for rottebekæmpelse indstilles til endelig godkendelse.

Forslag til Handleplan for rottebekæmpelse er udarbejdet i henhold til § 6 i rottebekendtgørelsen, jf. bilag 1. Handleplan for rottebekæmpelse skal som minimum indeholde følgende punkter:

• Overordnede mål for rottebekæmpelsen
• Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen
• Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
• Konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål

Handleplan for rottebekæmpelse skal revideres hvert 3. år.

Handlingsplanen er udarbejdet som digital plan på adressen http://ringsted.planweb.dk/rottehandlingsplan/Menu.aspx

Udkastet læses bedst på internettet, men i forbindelse med den politiske behandling, er der dannet en PDF-fil (Bilag 2).

Det overordnede mål for Handleplan for rottebekæmpelse er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv og målrettet indsats.

Indsatsen har fokus på en digital registrering af rotteanmeldelser, forebyggelse og bekæmpelse samt at nedbringe brugen af gift. 

I handleplanen er der opsæt følgende succeskriterier:

1. At kommunen opnår et strategisk værktøj (GIS) til rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter.
2. At der udsendes/udleveres en ny pjece til alle enkelt husstande.
3. At der opsættes rottespærre de steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt på kommunale bygninger.
4. Ringsted Kommune vil afholde møder med de ansvarlige for de kommunale arealer.
5. At antallet af sager, hvor der anvendes gift falder med 5% i planperioden
6. At der ved samletilsyn på virksomhederne, foretages kontrol af virksomhedens sikringsordning – ny pjece udleveres.

Fokus punkterne i den nye handlingsplan vil blandt andet være registrering af de indkomne rotteanmeldelser på kort (GIS). På den måde kan forvaltningen få et hurtigere overblik over de områder i kommunen, som er belastet med rotteangreb. Forvaltningen koordinerer de informationer, der kan trækkes ud af kortet med Ringsted Forsyning A/S og kommunens rottebekæmper, således at det kan bruges fremadrettet i en mere effektiv bekæmpelse. Der vil desuden i disse områder blive uddelt ekstra information.

Planen skal ikke sendes i offentlig høring, da planen omhandler de tiltag, som kommunen vil gøre i perioden 2013-2015 for at nedbringe antallet af rotter i kommunen.

Rottebekæmpelse opkræves over ejendomsskatten. I 2014 vil der blive opkrævet 0,017 o/oo det er en stigning på 0,005 o/oo fra 2013 til 2014.

Stigningen på 0,005 o/oo fra 2013 til 2014 skyldes

• Øget udgift til elektronisk indberetning/ håndtering af rotteanmeldelserne
• Et øget timeforbrug til tilsyn samt koordinerende møder mellem Team miljø, Ringsted Forsyning A/S og rottebekæmper
• Udgiften til information/ pjece

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Rottebekæmpelse opkræves over ejendomsskatten. I 2014 vil der blive opkrævet 0,017 o/oo det er en stigning på 0,005 o/oo fra 2013 til 2014.

Det skal dog bemærkes, at i henhold til rottebekendtgørelsens § 7 skal Ringsted Kommune senest den 1. juli 2015 have etableret rottespærrer på kloakledninger, som fører ind til eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt.

Forvaltningen vurderer, at det med de fastsatte indsatser og succeskriterier i handleplanen, vil opnås en bedre bekæmpelse af rotter gennem registrering, koordinering, information og opsætning af rottespærrer.

Med denne handleplan overholdes kravet i rottebekendtgørelsen om, at kommunen skal udarbejde en 3-årige Handleplan for bekæmpelse rotter.

Direktionen indstiller, at Handleplan for rottebekæmpelse 2013-2015 vedtages.

Anbefales godkendt

Anbefales godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Regeringen og KL har aftalt, at klimatilpasning skal være en del af kommuneplanen 2013, enten indarbejdet i selve kommuneplanen eller som et tillæg. Forvaltningen har valgt at opdele planlægningen af klimatilpasning i to dele, hvor den ene del er indarbejdet i forslag til kommuneplan 2013, og den anden del ligger som en selvstændig handleplan. I kommuneplanen fastlægges de overordnede rammer for arbejdet med klimatilpasning, mens handleplanen er en udmøntning af rammerne. Samlet set udgør de to dele forslag til kommunens klimatilpasningsplan.

Den 19. august 2013 indstillede Klima- og Miljøudvalget høringsforslaget af Handleplan til Klimatilpasning til godkendelse. Den 2. september 2013 indstillede Økonomiudvalget høringsforslaget til godkendelse. Den 9. september godkendte Byrådet høringsforslaget og sendte det i høring i 8 uger med tilhørende miljøvurdering.

Sagen fremstilles med henblik på at behandle indkomne høringssvar, endelig godkende planen samt offentliggørelse.

Forslag til handleplan for klimatilpasning kan ses på adressen: http://ringsted.planweb.dk/klima/

Handleplanen er opdelt i tre dele:

• Introduktion. Indeholder en introduktion til såvel klimatilpasning, som til hvordan arbejdet er grebet an i kommunen.
• Kortlægning. Her gennemgås det datamateriale som arbejdet med klimatilpasning hviler på, samt den prioritering som er foretaget.
• Handleplan. Her beskrives de fysiske tiltag, der skal til for at afhjælpe klimatilpasningsproblemerne i Ringsted Kommune. Handleplanen er tænkt som et dynamisk værktøj, som revideres løbende. Hvert år tages der politisk stilling til handleplanen og det kommende års prioritering af klimatilpasningsprojekter.

Der er udpeget 31 indsatsområder, som alle er beliggende indenfor Ringsted by. Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af risikokortlægningen og viser, hvor i byen der kan forventes oversvømmelser. Indsatsområderne er herefter prioriteret tidsmæssigt i forhold til dels hvilke lokale værdier der er i de enkelte områder, og dels i forhold til viden om konkrete anlægsprojekter mv.

I handleplanen foreligger der indtil videre beskrivelser for 10 ud af de 31 indsatsområder for Ringsted by. For hvert af områderne er en kort beskrivelse af projektet, synergieffekter, aftaleforhold, finansieringsforhold og endeligt en overordnet tidsplan. De beskrevne indsatsområder repræsenterer et bredt spektrum af de fysiske indsatser, som skal til for at afhjælpe klimatilpasningsproblemerne i Ringsted Kommune.

Planlægningen og udpegningen af indsatsområder i det åbne land og i landsbyerne er udsat, indtil der foreligger en gyldig statslig vandplan, således at dette kan tænkes sammen.

I høringsperioden fra 11. september 2013 til den 6. november 2013 er der indkommet tre høringssvar vedrørende klimatilpasning generelt, heraf to vedrørende Handleplan for Klimatilpasning. Høringsvar er vedlagt som bilag 2 til 4. I bilag 1 er høringssvarene opsummeret i et skema.

Der er samlet indkommet to høringsvar dels fra Kærup Erhverspark A/S og fra Region Sjælland, der direkte omhandler Handleplan for Klimatilpasning. Derudover er der indkommet et høringssvar fra Giesegaard/Juellund Godser, som omhandler de retningslinjer i Kommuneplan 2013, der har med klimatilpasning at gøre. Dette høringssvar behandles i forbindelse med selve kommuneplanen af Plan- og Boligudvalget på deres møde den 26. november 2013 og efterfølgende af Byrådet.

Høringssvarene handler dels om et specifikt indsatsområde (Kærup Erhvervspark), og er dels et mere generelt svar fra Region Sjælland med et ønske om samarbejde.

For høringssvaret vedrørende Kærup Erhvervspark har forvaltningen udarbejdet et selvstændigt notat med vurdering af høringssvaret, se bilag 5. Dette høringssvar er det eneste, som kan afstedkomme ændringer i Handleplan for Klimatilpasning. Den væsentligste ændring er en opprioritering af Kærup Erhvervspark. Opprioriteringen imødekommes, idet Indsatsområdet Kærup Erhvervspark (nr 10) tilføjes synergieffekt med arealer, der stilles til rådighed i Kærup Mose. Kærup Erhverspark fremskyndes derfor fra perspektivperiode til planperiode.  

Der har i høringsperioden været afholdt et borgermøde om handleplanen i Ringsted Kongrescenter den 9. oktober 2013. Samme borgermøde omhandlede Naturkvalitetsplanen og Kommuneplan 2013.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen vurderer, at forslaget til Handleplan for klimatilpasning er en nødvendig udmøntning af de overordnede rammer og mål, der fastlægges i forslag til kommuneplan 2013.

Forvaltningen vurderer endvidere at de indkomne høringssvar giver anledning til de ændringer i Handleplan for klimatilpasning som angivet i bilag 1, kolonne ”Ændringer i Handleplan for klimatilpasning”.

Forvaltningen vurderer endeligt at omtalte ændringer ikke har nogen indflydelse på konklusionerne i miljøvurderingen af handleplanen. Se bilag 6.

Direktionen indstiller, at handleplanen for klimatilpasning godkendes med de foreslåede ændringer med henblik på offentliggørelse senest den 31. december 2013.

Udsat

Endelig behandling og godkendelse af Kommuneplan 2013 er blevet udskudt af Plan- og Boligudvalget den 26. november 2013. Handleplan for Klimatilpasning er en udmøntning af kommuneplanens retningslinjer. Derfor har beslutningen om udskydelse også indflydelse på handleplanen.

Handleplan for klimatilpasning kan ikke vedtages endeligt før kommuneplanen vedtages. Dette er i forhold til, at kommuneplanen indeholder de 31 indsatser som Handleplan for klimatilpasning er hængt op på. Indsatserne skal ifølge naturstyrelsens vejledning ”Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner” være indarbejdet i selve kommuneplanen.

Da kommuneplanen skal sendes i offentlig høring igen i sin helhed, kan det ikke udelukkes, at der kan komme nye høringssvar vedrørende klimatilpasning, hvilket i sidste ende kan have indflydelse på handleplanen.

Administrationen vurderer at handleplan for klimatilpasning med rette først kan endeligt vedtages når kommuneplanen er godkendt.

Derfor forslås det at nærværende sag ændres således at der sker en udsættelse af handleplanen, og hvor udvalget gøres bekendt med indholdet af de indkomne høringssvar, samt administrationens foreløbige behandling heraf. Den endelige vedtagelse af planen bør ske efter at kommuneplanen har været i fornyet høring i 2014.

Direktionen indstiller,

1. at høringssvarene til handleplan for klimatilpasning tages til efterretning
2. at Handleplan for klimatilpasning forelægges udvalget med henblik på godkendelse når høringsfristen for kommuneplanen er udløbet

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Ringsted Forsyning skal have ændret betalingsvedtægten inden udgangen af 2013, da der er sket ændringer i loven.

(Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. nr. 902 af 4. juli 2013) samt Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. nr. 1070 af 2. september 2013)

Betalingsvedtægten er blevet behandlet og vedtaget på Ringsted Forsynings bestyrelsesmøde den 3. december 2013.

Vedtagelse af betalingsvedtægten sker med tilbagevirkende kraft, så den er gældende pr. 1. januar 2014.

Sagen fremlægges med henblik på vedtagelse.

Vedtægten fremgår af bilag 1.

Der 5 væsentligste ændringer i betalingsvedtægten i forhold til tidligere vedtægt er beskrevet herunder.

1. Trappemodel

I forbindelse med regeringens vækstplan er erhvervet tilgodeset med indførelse af en trappemodel på spildevandsområdet. Dette betyder, at erhverv, der har et forbrug over 500 m3, får rabat på afledningsbidraget. De nødvendige ændringer i betalingsvedtægten er derfor indført. Omlægningen af taksterne sker over den tidsperiode loven giver mulighed for (2014-1017), i 2018 betaler trin 2 80 % af taksten for trin 1 (forbrug fra 500 m3 til 20.000 m3), og trin 3 betaler 40% (forbrug over 20.000 m3). Forbrugere med justeret betalingsprincip betaler på trin 2.

2. Særbidrag

Samtidig med at trappemodellen er indført, er det bestemt, at der fremover skal opkræves for alle spildevandsudledninger, der afviger fra almindeligt husspildevand. Bidraget skal fastsættes individuelt, og det skal afspejle de ekstra omkostninger, det måtte give på renseanlægget. Der afventes mere detaljerede regler fra Miljøministeren i løbet af efteråret 2014, muligvis indeholdende en bagatelgrænse.

I betalingsvedtægten er beskrevet, hvorledes processerne på renseanlægget opdeles i mindre funktioner, og de årlige udgifter opgøres til f.eks. beluftning, udgifter til slamhåndtering og andre delprocesser, opgjort pr behandlet m3. Opgørelse af driftsudgiften til processerne tages som et gennemsnit over de sidste 3 år. 

Det forventes, at der kommer mere detaljerede regler fra Miljøministeren i løbet af efteråret 2014, hvorfor teksten er udarbejdet rummelig og indenfor loven og intensionerne ved vedtagelsen af trappemodellen mv.

3. Sikkerhedsstillelse

Ringsted Forsyningen vil fremover kræve sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti ved igangsætning af byggemodninger, for at tilslutningsbidraget for alle de fremkomne ejendomme kan betales. Den er samtidig en tilkendegivelse af, at projektet er seriøst, og at der er økonomi bag ønsket om igangsætning. Dette anses for nødvendigt, når Ringsted forsyning skal afholde udgifter og/eller, hvis der skal foretages ekspropriationer på anden mands jord.

Herudover afholder bygherre udgifterne til detailkloakken indtil overdragelse til Ringsted Forsyning. Dvs. bygherre står i forskud med anlægsudgiften for detailanlægget. Ringsted Forsyning står for afskærende ledninger, bassiner og pumpestationer.

4.  Bortfald af muligheden for dispensation til reduceret tilslutningsbidrag

Ifølge betalingsloven kan Spildevandsforsyningsselskabet i særlige tilfælde fastsætte et lavere tilslutningsbidrag. Det har tidligere været anvendt i fx Kærup Erhvervspark og i Klostermarken, men da det er en indtægt, som Ringsted Forsyning har brug for, ønskes den lukket. En dispensation til reduktion er geografisk betinget, og historisk, og derfor langt fra ens for alle, og den kan være svær at opgøre. Desuden er der ikke mulighed for at opkræve yderligere, hvis udnyttelsen ændres/øges. Det er hovedsageligt erhverv, der har fået dispensation. Erhvervet tilgodeses nu med trappemodellen, og den udgift flyttes nu over på den almindelige forbruger. Muligheden for dispensation er således udskrevet af betalingsvedtægten.

5. Vejafvandingsbidrag

Selvom det i praksis er Forsyningssekretariatet, der fastsætter det aktuelle vejafvandingsbidrag - vil det være i strid med loven at skrive det, så i teksten er fastlagt at procentsatsen for beregning af vejbidraget fastsættes en gang årligt, og at den maksimalt kan udgøre 8 %.

6. Kældre

Herudover skal gøres opmærksom på afsnit 1.2 Forsyningspligt, hvor administrative regler er opridset, og bla. Står: ”Afledning af spildevand fra kældre sker på grundejernes eget ansvar og omkostninger til afledningen af spildevandet afholdes af grundejerne – herunder skal grundejerne selv sikre sig mod opstuvning af spildevand ved etablering af højtvandslukke og skal selv etablere pumpeløsninger, hvis spildevandet ikke kan afledes til forsyningen ved gravitation.”, hvilket er en præcisering af Tillæg 14 til spildevandsplanen af 2005, hvor er beskrevet at sikring af kældre mod fremtidens klimaændringer skal foretages af grundejer, og sikring af ledningsanlæg skal foretages af fællesskabet, dvs Ringsted Spildevand A/S.

7. Andet 

Betalingsvedtægten er desuden tilføjet mindre ændringer i form af betaling for el til minipumpestationer i henhold til tillæg 17 til Spildevandsplanen, samt definitioner og uddybende tekst for at præcisere ting, som der administreres efter i dag.

Betalingsvedtægten skal ikke i offentlig høring, men er blevet godkendt af bestyrelsen i Ringsted Forsyning den 3. december 2013.

Ingen.

Betalingsvedtægten har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er nødvendigt at ændre betalingsvedtægten, for at den lever op til den nye lovgivning. Det har i den forbindelse været naturligt at lave mindre smårettelser og justeringer, når vedtægten blev fornyet.

Det vurderes, at betalingsvedtægten lever op til den nye lovgivning, der er for området.

Direktionen indstiller, at betalingsvedtægten for Ringsted Forsyning vedtages med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2014.

Anbefales godkendt

Anbefales godkendt med den bemærkning at evt. habilitets problematikker undersøges inden byrådsmødet.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Ringsted Kommune har i samarbejde med Ringsted Forsyning udarbejdet nye regulativer for tømning af henholdsvis samletanke og bundfældningstanke. De to nye regulativer erstatter regulativet ”Tømning af tanke” fra 2004.

Sagen fremlægges med henblik på vedtagelse af regulativerne.

Indførelse af og fastsættelse af forskrifter for tømningsordninger for samletanke og

bundfældningstanke sker med hjemmel i Spildevandsbekendtgørelsen.

(henholdsvis § 47 stk. 1 og § 48 stk. 1 i Miljøministeriets bek. nr. 1448 af 11.12.2007 om

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.)

Ringsted Kommune har siden 2004 haft et regulativ for tømning af hustanke. Dette regulativ dækker både samletanke og bundfældningstanke. Ifølge lovgivningen skal hver tanktype, bundfældningstank og samletank, nu reguleres efter særskilte regulativer. Regulativerne tager desuden udgangspunkt i, at tømningsordningerne organisatorisk er udskilt til Ringsted Forsyning A/S, som varetager ordningen, mens Ringsted Kommune varetager myndighedsopgaver i relation til ordningerne.

Regulativerne beskriver grundejernes rettigheder og pligter i relation til tømning,

adgangsforhold m.m.

Tømningsregulativet for bundfældningstanke fastsætter, at bundfældningstanke skal

tømmes 1 gang årligt ved helårsboliger. Tømningsfrekvensen svarer til Miljøministeriets anbefaling på området. Der er mulighed for bestilling af ekstra tømning.

Tømningsregulativet for samletanke fastsætter, at samletanke tømmes efter behov, og når de er fyldte. Ejeren har derfor ansvaret for og pligt til selv at bestille en tømning efter regulativets bestemmelser.

Som udgangspunkt ændrer regulativerne ikke ved den nuværende ordning, men er blot en præcisering af grundejers forpligtelser, muligheder for tilmelding, afmelding samt betaling og opkrævning mm.

Regulativerne kan ses i bilag 1 og 2.

Når regulativerne er endelig godkendt, skal de offentliggøres ved annoncering på kommunens hjemmeside. Regulativerne kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Ordningerne skal opfylde hvile-i-sig-selv-princippet. Forsyningsselskabet forelægger det

årlige regnskab til Byrådets godkendelse. Takster fastsættes af

forsyningsselskabet og godkendes af Byrådet i forbindelse med den årlige

godkendelse af takstblad.

Regulativerne skal ikke i høring.

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er forvaltningens vurdering, at de nye regulativer ved at blive adskilt, lever op til den gældende lovgivning. Regulativerne er desuden en præcisering af de faktiske forhold og den daglige praksis, hvilket dermed giver bedre mulighed for håndhævelse og opkrævning.

Direktionen indstiller, at regulativ for henholdsvis samletanke og bundfældningstanke vedtages.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Vedr.: cykelstiprojekterne på Bringstrupvej, Bjergvej, Rusgårdsbakke og Nordrupvej.

Sagen er tidligere behandlet i:

Klima- og Miljøudvalget den 13-05-2013, i Økonomiudvalget den 03-06-2013 og i Byrådet den 10-06-2013, se bilag 1.

I Dagsordenstekst til førnævnte møder er projekterne beskrevet, og der er i første omgang blevet bevilget beløb til detailprojektering af stierne på Bringstrupvej og Bjergvej, og beløb til skitseprojektering af stierne på Rusgårdsbakke og Nordrupvej.

Udbudsmateriale til de 2 første projekter er med i bevilling.

Ud fra beslutning i Klima- og Miljøudvalget 13-05-2013, så arbejder og planlægger Teknisk forvaltning fremadrettet videre med alle 4 projekter.

Forundersøgelser og projektering af de planlagte cykelstier på Bringstrupvej og Bjergvej er igangsat. Derudover er undersøgelser vedr.: matrikulære forhold påbegyndt.

For at Teknisk forvaltning kan gennemføre projekterne, vil det blive nødvendigt at erhverve nødvendige arealer og rettigheder via ekspropriation.

Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i ”Lov om offentlige veje”, kapitel 5.

Byrådet vil få forelagt ekspropriationsprojekt, inden ekspropriationssag påbegyndes.

Tidsplan:

Orientering og dialog til berørte lodsejere, skoler og lokalråd vil påbegynde i løbet af efterår/vinter 2013.

Indledende møde med banedanmark om jernbanebro på Bringstrupvej er afholdt efterår 2013. Løbende dialog forsætter, indtil der er fundet en økonomisk og forsvarlig løsning på krydsning af banen med både biler og bløde trafikanter.

Dialog med busselskabet Movia pågår.

Detailprojekteringen af stierne på Bringstrupvej og Bjergvej, og skitseprojektering af stierne på Rusgårds bakke og Nordrupvej forventes afsluttet i starten af 2014.

Ekspropriation for de 2 første stier påbegyndes forår 2014.

Normal behandlingstid for ekspropriation er ca. 3/4 år. Hvis der mod forventning gøres indsigelser fra lodsejere, og der kommer klagesager, så kan ekspropriation medføre en væsentlig forlængelse af tidsplanen. I værste fald kan ekspropriationssager erfaringsmæssigt tage 5 til 6 år. 

Udførelse af stierne på Bringstrupvej og Bjergvej forventes igangsat i slutningen af efteråret 2014 og vil forløbe frem til og med foråret 2015.

Se tidsplan for alle 4 ønskede stier på bilag 2

Øvrige tekniske punkter:

Arbejdet på Bringstrupvej kan også forventes at tage længere tid, såfremt det viser sig nødvendigt at ombygge eksisterende bro over jernbane væsentligt.

På Bringstrupvej er der også særlige forhold med vejstrækninger, hvor der ikke er tilstrækkeligt med areal mellem eksisterende huse og vej, og dermed er der ikke umiddelbart plads til en cykelsti. Forlægning af delstrækninger af vej kan derfor blive aktuelt.

Efter åstedsforretning i forbindelse med ekspropriation er der en 3 ugers periode, hvor lodsejerne har mulighed for at komme med bemærkninger til projekterne og erstatningsfastsættelsen.

Orientering til berørte lodsejere, skoler og lokalråd vil påbegynde i løbet af efterår/vinter 2013.

Forår 2014 udbydes entreprenørarbejderne. Når anlægssum kendes, vil der blive ansøgt om frigivelse af anlægsmidler.

Teknisk Forvaltning vurderer, at udførelse af stierne vil give mere trafiksikre skoleveje og øget tryghed.

Direktionen indstiller, at kommunen som Vejmyndighed kan foretage ekspropriation af de nødvendige arealer og rettigheder for gennemførelse af anlægsprojekterne.

Sagen genoptages straks detaljeret tidsplan foreligger.

Supplerende oplysninger til sagen:

• Tidsplan for alle 4 ønskede stier kan ses på bilag 2                                         

• Mulige løsninger for krydsning af jernbanen:

1.    Vejbaner indsnævres for at gøre plads til cykelsti på østside af bro

2.    Signalregulering af trafikken

3.    Særskilt cykelbane hægtet på siden af eksisterende bro.

• Høring

Vedr.: Bringstrupvej:

Der er berammet borgerinformationsmøde på Bringstrup Skole, mandag den 9. december 2013 iflg. møde på Klima- og Miljøudvalgsmødet den 11.05.2013

            Indbydelse til berørte lodsejere, naboer, skole og lokalråd er udsendt uge 48 - 2013.

Vedr.: Bjergvej:

Der er berammet borgerinformationsmøde på Kværkeby Skole, onsdag den 11. december 2013. iflg. møde på Klima- og Miljøudvalgsmødet den 11.05.2013

Indbydelse til berørte lodsejere, naboer, skole og lokalråd er udsendt uge 48.

Teknisk Forvaltning er vært for møderne og har også inviteret landinspektør og rådgivende ingeniør med.

Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til projekterne og komme med kommentarer.

Landinspektør vil desuden informere om ekspropriationsforløb og klagemuligheder.

• Økonomi - estimerede priser for cykelstiprojekterne:

Bringstrupvej 2,6 mio. kr.

Bjergvej 2,6 mio. kr.

Rusgårds bakke 5,1 mio. kr.

Nordrupvej 9,6 mio. kr.

I alt 19,9 mio. kr.

Afsatte midler til cykelstiprojekterne:

År 2013 1,3 mio. kr. plus 0,5 mio. kr. som er frigivet til projektering

År 2014 4,0 mio. kr.

År 2015 4,0 mio. kr.

År 2016 4,0 mio. kr.

I alt afsatte midler for årene 2013 til om med 2016i alt 13,8 mio. kr.

Difference mellem afsatte midler og forventede udgifter i alt 6.1 mio. kr.

Konklusion:

Med de hidtil afsatte beløb, er det muligt at udføre cykelstierne på Bringstrupvej og Bjergvej i år 2014 som planlagt.

Såfremt en del af det afsatte beløb for år 2015 overføres til år 2016, så vil cykelstien på Rusgårdsbakke kunne realiseres i år 2016.

Med de afsatte beløb, kan cykelstien på Nordrupvej ikke realiseres.

·         Oprindelig stiprioteringsskema, se næste side.

Anbefales godkendt med bemærkning om, at det manglende beløb indtages i budgetforhandlinger 2015.

Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkning, samt en bemærkning om at Økonomiudvalget ønsker udgifter vedrørende cykelsti på Bjergvej uddybet inden behandlingen i Byrådet.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen er en anmodning om en tillægsbevilling til ovennævnte sag, som den 20. august 2012 blev behandlet og indstillet i Klima- og miljøudvalget, se Bilag 2

Projektet omhandler primært udførelse af et helleanlæg for fodgængere mellem Ringstedet og Outletcentret.

Klima- og Miljøudvalget har i august 2012 på baggrund af et ideforslag til sikkerhedstiltag i kommunen besluttet etablering af helleanlæg på Klosterparks Allé. Efterfølgende har rådgiveropgaven været i udbud. Teknisk Forvaltning og rådgivende ingeniørfirma har undersøgt, hvilke mulige løsninger, der kan optimere forholdene for de bløde trafikanter og forbedre trafikafviklingen.

I projekteringsforløb er der af rådgivende ingeniør firma foretaget en nærmere analysering af trafik- og adfærdsmønstre på og ved Klosterpark Allé. Analysen har påvist, at der er flere trafikproblemer end først antaget i idéforslaget. Det drejer sig bl.a. om forhold som kørekurver, svingbanernes udformning ind til Ringstedet og en ikke optimal vejafstribning.

Udover problemer med de krydsende bløde trafikanter, så er der også problemer med afvikling af den stigende trafik på visse dage og tidspunkter. For bedre at kunne løse de samlede trafikproblemer, og for at undgå nye utilsigtede trafikproblemer, er den ny viden indarbejdet i en helhedsløsning.

Projektet har været til vurdering hos Politiet, og deres ønsker er implementeret i projektforslaget.

Projekt kan realiseres forår 2014

Projektforslaget kan ses som Bilag 1

Oprindelig idéforslag, Bilag 3.

Ringstedet og Outlet centret inddrages inden anlægsarbejde påbegyndes.

Projektet har været i udbud.

Grundet behovet for at udvide entreprisen, kan projektet ikke gennemføres inden for rammerne af eksisterende anlægsbevilling på 0,25 mio. kr.

Der søges om en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr.

Bevilling foreslås finansieret fra Trafiksikkerhedspulje 2014. Rest herefter 0 kr.

Teknisk Forvaltning og det rådgivende ingeniørfirmas vurdering er samstemmende, at der hurtigt bliver problemer med afvikling af trafikken på Klosterparks Allé.

Ved yderligere trafikgener, som et helleanlæg vil medføre, så skal der andre tiltag til for at opveje de nye gener, som et helleanlæg alene vil resultere i.

Det vurderes derfor bedst, at der kigges på en helhedsløsning, hvor alle tiltag til forbedring implementeres.

Med etablering af et helleanlæg, så er det som minimum nødvendigt at få de nærliggende vejbaner udbygget for at skabe tilstrækkeligt arealbehov.

Når et helleanlæg skal etableres og vejbaner skal udbygges, så vurderes det at være mest optimalt at få svingbaner, afstribning og skiltning på Klosterparks Allé tilpasset og ændret samtidigt, så det bliver en mere trafiksikker helhedsløsning der kan afvikle trafikken så sikker og hurtigt som muligt.

Direktionen indstiller:

1.    At der gives en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr.

2.    At tillægsbevilling finansieres som foreslået.

Udsættes til næste møde med henblik på økonomisk afklaring af Trafiksikkerhedspuljerne 2013 og 2014, samt sammenligning mellem oprindeligt og nyt forslag.

Klima- og Miljøudvalget har ønsket at få oplyst og uddybet følgende: 

• Hvornår der er trafikal spidsbelastning på Klosterparks Allé?        

Svar – spidsbelastning er på hverdage fra kl. 15.00 til 16.30, samt lørdag formiddag.

• Ønsker at få oplyst, at såfremt restbeløb af Trafiksikkerhedspulje for 2014 bruges til nærværende projekt, hvilke andre projekter der i givet fald så ikke vil blive udført, herunder evt. ikke realiseret Trafiksikkerhedsprojekter.                                            

Svar- på nuværende tidspunkt er der ikke andre kendte og planlagte vejprojekter eller trafiksikkerhedsprojekter, som skal eller ønskes financierens af Trafiksikkerhedspulje for 2014.

• Om det er muligt, at etablere en særskilt ekstra afkørsel fra den store rundkørsel på Nordre Ringvej og ind til Ringstedet.                                                                           

Svar - I dag er der 5 vejtilslutninger til rundkørslen, og det vurderes fra Teknisk Forvaltning, at der ikke umiddelbart er tilstrækkelig med plads til yderligere en vejtilslutning. En ekstra vejtilslutning vil medføre, at rundkørselen skal gøres væsentlig større, herunder en totalombygning af alle tilstødende veje, flytning af kabler, brønde, skilte, afstribning, gadelys, arealerhvervelse mv. Udgifter hertil skønnes til at blive i størrelsesorden omkring 3-5 mio. kr.

 Følgende nye bilag:

 Oprindelig idéforslag, Bilag 3.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Klima- og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 17-06-2013, at omkostningerne til opsætning af glatføremålestationer i Ringsted Kommune skulle medtages som ønske til budget 2014.
Dette er desværre ikke sket, og Teknisk Forvaltning ønsker derfor en fornyet stillingtagen til sagen.

Teknisk Forvaltning har tidligere beskrevet, at Ringsted Kommune med fordel kan opstille 2 stk. glatføremålestationer på udvalgte lokationer, og eventuelt 1 stk. i Ringsted by.

I den indeværende vintersæson kan Vejdirektoratet gennemføre målinger i Ringsted by, for at kunne vurdere, om det vil være formålstjenligt med opstilling af en tredje glatføremålestation her.

Med udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. Greve Kommune, vil der med stor sandsynlighed kunne spares flere udkald i en vintersæson, da grundlaget for udkald forbedres. Derudover vil dokumentationen for vinterudkaldene efterfølgende blive forbedret.

Af tekniske og ressourcemæssige grunde i Vejdirektoratet i vintersæsonen, opsættes glatføremålestationerne kun i sommerhalvåret, og Ringsted Kommune kan derfor ikke opnå fordelene af dem i indeværende vintersæson.

Hvis Ringsted Kommune skal opnå fordelene af glatføremålestationerne i den næste vintersæson 2014/2015, vil det derfor kræve opstilling af i sommeren 2014.

Det mest benyttede vinterudkald i Ringsted Kommune er for de overordnede veje, og omkostningerne til et sådant udkald er ca. 30.000 kr. Med en investering på ca. 274.000 kr., alternativt ca. 420.000 kr. for indkøb og opstilling af henholdsvis 2 eller 3 stk. målestationer, forventes det, at investeringen i kraft af sparede udkald vil være tjent hjem inden for to til tre vintersæsoner.

Ingen

Finansieringen foreslås at ske ved et budgetønske for 2015.

Teknisk Forvaltning vurderer, at der vil være en økonomisk gevinst for Ringsted Kommune ved investering i egne glatføremålestationer, og sikkerheden for korrekte vinterudkald forøges.

Da der kan være stor forskel på glatføre i en by og på landet, anbefaler Teknisk Forvaltning at der gennemføres målinger i Ringsted by, for at kunne vurdere, om det kan anbefales med en glatføremålestation i Ringsted by.

Direktionen indstiller,

1. at der gennemføres målinger i Ringsted by i den nuværende vintersæson, for at vurdere om det vil være anbefalelsesværdigt med en glatføremålestation i Ringsted by.
2. at der indkøbes og opstilles 3 glatføremålestationer, hvis Vejdirektoratet på baggrund af deres målinger også anbefaler en opstillet i Ringsted by. Alternativt opstilles de 2 allerede planlagte stationer.
3. at finansieringen sker på baggrund af et budgetønske til budget 2015.

Indstillingspunkt 1 anbefales godkendt.

Det undersøges, om finansieringen kan ske via effektiviseringspuljen, alternativt udarbejdes budgetønske til budget 2015.

Sagen genoptages, når resultat af målinger i Ringsted By kendes.

Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet godkendte i møde den 9. september 2013 forslag til Lokalplan 274 – Dagligvarebutik mv. ved Roskildevej 148-152 (Bilag 1).

Forslaget har været i høring i perioden fra den 18. september – 14. november 2013. Der blev afholdt borgermøde den 31. oktober.

Forslag til lokalplan forelægges til endelig vedtagelse.

Lokalplanen er udarbejdet for at skabe grundlag for nedrivning af eksisterende boliger og erhvervsbygningerne på ejendommene Roskildevej 148 – 152, Benløse med henblik på opførelse af 1.000 m² dagligvarebutik med tilhørende parkeringsarealer og personalefaciliteter.

Lokalplanområdet omfatter 3 ejendomme, Roskildevej 148, 150 og 152, med et samlet areal på 4.280 m² samt et areal udlagt til privat fællesvej mellem ejendommene og Teilgårdsvej.

Området er beliggende på den syd/østlige side af Roskildevej, på strækningen mellem Østervej/Fredensvej og rundkørslen ved Eilekiersvej. Området omfatter 2 ældre boliger samt en erhvervsejendom, Ringsted Auto & Karrosserifirma. Al eksisterende bebyggelse forudsættes nedrevet. Området omgives af boligområder på begge sider af

Roskildevej. Bebyggelsen består hovedsageligt af ældre villaer i 1½ - 2 plan samt enkelte erhvervsvirksomheder og butikker langs den gamle hovedlandevej og af 1 – 1½ plans parcelhus i de nyere boligområder.

Bebyggelsesprocenten for området er fastlagt til 50 svarende til maksimalt 2.140 m² bruttoetageareal. Heraf kan maksimalt 1.000 m² anvendes til dagligvarebutik.

Lokalplanområdet vejbetjenes ved overkørsel fra Roskildevej, idet der ved forbindelse til eksisterende privat fællesvej etableres bomme, således at adgang til og fra Teilgårdsvej udelukkende er forbeholdt bløde trafikanter. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for ny bebyggelses placering og udformning, således at butikken ikke virker dominerende i forhold til

eksisterende omgivende bebyggelse, samt for anlæg af parkerings- og udenomsarealer. 

Der er i høringsperioden indkommet 4 indsigelser fra i alt 12 ejendomme: (Bilag 2-5).

Der er sammenfaldende emner i indsigelserne, og hovedtrækkene er:

1. Naboerne ønsker ikke stien mellem dagligvarebutikken og Teilgårdsvej.  
2. Uro over forventede støjgener i forbindelse med vareindlevering og anden trafik omkring dagligvarebutikken.
3. Uro over den øgede trafik ved ind/udkørsel til Roskildevej.
4. Uro over kommende opsætning og vedligeholdelse af hegn mod naboer.
5. Uro over at der på området eventuelt bliver hyggekrog for druk.

Der har i høringsperioden været afholdt et borgermøde. Tilstede var 23 borgene.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Teknisk Forvaltning vurderer,  at der bør foretages mindre rettelser i lokalplanen på baggrund af naboindsigelserne samt mindre tekniske rettelser, som det fremgår af vedlagte indsigerskema (Bilag 6) og rettelsesskema (Bilag 7).

Rettelserne vedrører præcisering af stien mellem dagligvarebutikken og Teilgårdsvej, placering af kundevogne, præcisering af paragraf omkring støjhegn rundt om ejendommen.

Direktionen indstiller, at lokalplanforslag 274 vedtages med de i rettelsesskemaet foreslåede ændringer.

Anbefales godkendt, med evt. supplerende sagsfremstilling omkring varelevering.

Ej tilstede Torben Lundsgaard

På fagudvalgsmødet var der spørgsmål til varetilkørslen og det at de skulle bakke for at kunne levere varer.

Varetilkørslen forudsættes at foregå uden at bakke enten ved højre- eller venstresving direkte fra Roskildevej og ind på den private parkeringsplads på egen grund.

Vending af sættevognen sker på egen grund, ved højrebakning op langs butikkens sydlige facade, på hvilket område der hverken forefindes gående eller andre trafikanter. Det primære parkeringsareal for personbiler berøres ikke af sættevognskørsel.

Bygherren har haft forelagt den projekterede trafikløsning for trafikrevisor Larus Augustsson fra COWI, som oplyser, at løsningen er fuldt lovlig og rimelig.

Anbefales godkendt efter afstemning.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

På Plan- og Boligudvalgets møde den 26. november 2013 blev det besluttet, at anbefale over for byrådet, at behandling af forslag til Kommuneplan 2013 udsættes til februar 2014.  

Teknisk Forvaltning har på baggrund af beslutningen i Plan- og Boligudvalget udarbejdet ny detaljeret tids- og procesplan for det videre arbejde. (Bilag 1)

I henhold til tidsplanen forudsættes det, at forslag til ændringer af kommuneplan 2013 behandles af Plan- og Boligudvalget i møde i marts 2014 og vedtages endeligt af byrådet i april 2014.

Da der vil være tale om væsentlige tilretninger, herunder ændring af rammeområder, skal forslag til kommuneplan 2013 udsendes i fornyet høring i 8 uger.

Herefter forestår en behandling af de indkomne indsigelser og sagen forventes forelagt Plan- og Boligudvalget i september 2014 og kommuneplanen kan derefter vedtages endeligt af Byrådet i oktober 2014.  

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Teknisk Forvaltning vurderer, at der med en skitserede tidsplan er lagt en realistisk og robust tidsplan.

Direktionen indstiller, at forslag til tidsplan godkendes.

Anbefales godkendt.

Ej tilstede Torben Lundsgaard

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

På Plan- og Boligudvalgets møde den 14. maj 2013 blev det besluttet, at nedsætte en styregruppe for omdannelse af Torvet.

På mødet vil styregruppens program for omdannelse af Torvet blive forelagt til godkendelse.

Endvidere søges om frigivelse af bevilling til projektering.

Styregruppen for Torvet godkendte i møde den 12. december 2013 forslag til program for fornyelse af Torvet. (Bilag 3)

I henhold til kommissoriet for styregruppen er formålet med at nedsætte en styregruppe, at sikre at lokale interesser inddrages samt, at komme med ideer og forslag til udnyttelse af torvet. (Bilag 2)

Styregruppen skal medvirke til, at der udarbejdes et program/forslag for fornyelse og omdannelse af Torvet samt sikre, at omdannelsen af torvet vil skabe liv og synergieffekter til glæde for byens borgere og detailhandlen.

Styregruppen består af følgende.
Formand: Borgmesteren

Sekretær: Teknisk Forvaltning

1 rep. fra Klima- og Miljøudvalget

1 rep. fra Plan- og Boligudvalget

1 rep. fra Kultur- og Trivselsudvalget

2 rep. fra Erhvervsforum

2 rep. fra Handelsstandsforeningen

1 rep. fra Sct. Bendts kirke

1 rep. fra Ungdomsforum

Styregruppen har i efteråret 2013 afholdt 4 møder hvor styregruppen har drøftet hvilke funktioner der skal tilføres torvet for at torvet kan fornys og udvikles.
 

Programmet kommer ikke med præcise anvisninger på hvordan torvet fysisk skal indrettes, men angiver en række funktioner, som styregruppen har vurderet er aktiviteter som bør indgå i en fornyelse af Torvet.

I henhold til kommissoriet skal styregruppens program forelægges Plan- og Boligudvalget i december 2013. 

Tidsplan:
Når program for omdannelse af torvet er godkendt forudsættes det, at opgaven overdrages til et arkitektfirma som skal udarbejde en samlet dispositionsplan for torvet. Efterfølgende vil der skulle ske en detailprojektering af pladsen foran Sct. Bents kirke, som indgår som en del af områdefornyelsen og derfor skal igangsættes først. (Bilag 4)

Anlægsarbejder forventes at kunne igangsættes i august 2014.

Økonomi: 

På budget for områdefornyelse er der i 2013, 2014 og 2015 afsat 2,0 mio. kr. årligt, i alt 6,0 mio. kr. Staten yder 3,0 mio. kr. således, at den samlede ramme udgør 9,0 mio. kr.

Opgaver under områdefornyelsen vedrører bl.a. pladsen foran Sct. Bendts kirke, lækroge på torvet, aktivitetsskabende elementer og kunst i byen. Samlet er der således under områdefornyelsen afsat ca. 4,5 mio. kr. til Torvet. (Bilag 1)

Af det samlede budget på 9,0 mio. kr. til områdefornyelse, er de 3,0 mio. kr. øremærket til kulturhuset. Heraf har byrådet i møde den 25. juni 2013 frigivet 1,4 mio. kr. til 1,4 til tag- og facaderenovering.

På budget 2014 er der afsat 2,0 mio. kr. i henholdsvis 2014,2015 og 2016 i alt 6,0 mio. kr. til plan for fornyelse af bymidten.

Den samlede ramme er således ca. 10,5 mio. kr.

Dette beløb søges øget ved ansøgning til bl.a. Realdania. I foråret 2013 søgte Ringsted Kommune ligeledes Realdania om støtte, men som ønskede et mere detaljeret program for at kunne forholde sig til opgaven.

Ingen

Der søges om en anlægsbevilling på 0,4 mio kr. til projektering. Bevillingen finansieres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb i 2014 til forskønnelse af bymidten.

Teknisk Forvaltning vurderer, at programmet er et godt afsæt for den videre projektering.

Direktionen indstiller,

1. at program for omdannelse af torvet godkendes,
2. at der gives en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. finansieret som foreslået

Anbefales godkendt.

Ej tilstede Torben Lundsgaard

Anbefales godkendt med den bemærkning, at Økonomiudvalget anbefaler at der afholdes et temamøde i Byrådet efter det første borgermøde men inden detail projektet påbegynder.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Familiebolig Aps har den 25. november 2013, som ejer af ejendommene Højen 2-48, søgt om, at de i forbindelse med genoptagelsen af byggesagen, fritages for  opkrævning af  byggesagsgebyr.

Sagen forelægges med henblik på beslutning om fritagelse for byggesagsgebyr.

Ansøger oplyser, at NCC tilbage i 2007 søgte byggetilladelse til i alt 28 rækkehuse. Grundet krisen blev kun 4 af boligerne opført, og de resterende grunde har siden ligget tomme hen.

Ansøger oplyser, at firmaet netop har købt restgrundene af NCC, og såfremt  der kan findes en god løsning, vil man være interesseret i at genoptage byggesagen og opføre de resterende 24 boliger efter de oprindelige indsendte planer og tegninger.

I den forbindelse ansøger ejer om, at byggetilladelsen kan genudstedes uden opkrævning af nyt byggesagsgebyr, da dette har afgørende økonomisk betydning for byggesagens gennemførelse.

Lovgrundlag:
I henhold til byggelovens § 28 stk.1, kan kommunalbestyrelsen beslutte at der skal opkræves gebyr for tilladelser. Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrer og gebyrstørrelsen.

Teknisk Forvaltning oplyser: 

Teknisk Forvaltning har en åben byggesag fra september 2007 i forbindelse med byggetilladelse til 28 rækkehuse. Efterfølgende blev byggeriet af de fire boliger afsluttet. Øvrige boliger blev ikke påbegyndt.
 

I henhold til Bygningsreglement 2010 bortfalder en byggetilladelse hvis ikke byggeriet er påbegyndt inden for et år fra byggetilladelsen er meddelt.

Ansøger oplyser, at byggeriet påtænkes opført med samme arkitektur og placering jfr. den oprindelige fremsendte byggeansøgning, dog med den nødvendige tekniske opdatering jfr. reglerne i det gældende Bygningsreglement 2010.

Det vurderes, at en fornyet byggesagsbehandling jfr. ovenstående sammenlagt vil tage ca. 25 timer svarende til en omkostning på ca. (25 x 850,00) 21.250 kr.

I henhold til gældende gebyrsatser vil en fornyet opkrævning for 24 boliger koste følgende: 24 boliger x 8.700 kr. = 208.800 kr. 

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Teknisk Forvaltning vurderer, at byggeriet kan udføres i henhold til allerede godkendte projekt med mindre tilretninger.

Det vurderes, at en opdatering af byggetilladelsen fra 2007 vil tage ca. 25 timer, svarende til en omkostning på ca. (25 x 850,00) 21.250 kr.  Generelt skal det opkrævede byggesagsgebyr afspejle den faktiske omkostning der er forbundet med behandling af sagen.

Direktionen indstiller, at der opkræves et gebyr der svarer til de faktiske omkostninger, svarende til 21.250 kr.

Anbefalet godkendt.

Ej tilstede Torben Lundsgaard

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Der søges frigivet en udgiftsbevilling på 3.0 mio. kr. fra energipuljen 2013, hvilket efterlader 0 kr. i den afsatte pulje.

Ejendomsstaben gennemfører løbende energiprojekter for de afsatte midler i Energipuljen.

Energiprojekterne prioriteres bl.a. på baggrund af beregninger som viser, hvilke projekter, der er rentable at gennemføre. ”Rentable projekter” er defineret, som projekter hvor besparelsen på driftsudgifterne er større end udgiften til projektet målt over projektets levetid (dog max 40 år) – dog startes med projekter, hvor tilbagebetalingstiden er ca. 5-12 år. 

Alle projekter (ikke kun energirelaterede) bliver i projekteringsfasen gennemgået for energibesparelsespotentiale for dels at høste eventuelle synergier og dels for kun at skulle bygge af en omgang, så byggeriet giver mindst muligt driftsstop for den enkelte institution.

Energiprojekter i 2012

I 2012 blev følgende projekter gennemført:

Bengerds Børnehave - Ny ventilation
Eksisterende ventilation blev udskiftet og der blev etableret ventilation i områder, som ikke tidligere var ventileret.

Regnbuen - Renovering af varmecentral
Eksisterende gaskedel blev udskiftet og der blev etableret solfangere på taget.

Vigerstedhallen – Solceller og efterisolering
I forbindelse med en planlagt tagrenovering blev taget efterisoleret og der blev monteret 600 m² solceller.

Dagmarskolen – varmecentral

2 gamle varmtvandsbeholdere blev udskiftet til en ny energirigtig varmtvandsbeholder.

Projekter 2012 – I alt 2,75 mio. kr.

Energiprojekter i 2013

I 2013 har Ejendomsstaben beklageligvis gennemført et større projekt på Ringsted Sportcenter uden først at søge om frigivelse af en udgiftsbevilling på 1,7 mio. kr. fra den samlede energipulje 2013 på 3 mio. kr.

Ejendomsstaben forventer endvidere, at igangsætte energiprojekter på Vigersted skole og Byskovskolen – Asgård i 2013. Forventet budget 2,3 mio. kr.

Projekterne udbydes samlet ultimo 2013. Ejendomsstaben vil søge om frigivelse af restbeløbet fra Energipulje 2014, når der er indhentet priser.

Ringsted Sportcenter
Udskiftning af ventilation i hal B og C. Installering af strålingspaneler i hal B og C samt renovering af varmecentral. Projektet er gennemført.

Vigersted skole
2 varmecentraler renoveres. Der monteres strålingspaneler i hallen og ventilationsanlægget i hallen renoveres. Udbudsmateriale er under udarbejdelse.
Byskovskolen – Asgård
Renovering af mindre ventilationsanlæg på skolen. Nyt ventilationsanlæg i hallen og montering af strålingspaneler. Udbudsmateriale er under udarbejdelse.

Projekter 2013 – I alt 3,0 mio. kr.

ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

De udførte og planlagte projekter for Energipuljen 2013 er valgt ud fra beregning af rentabiliteten i det enkelte projekt. Der er foretaget konkret vurdering af besparelser på driftsudgifter sammenholdt med projektets løbetid. Samtidig er der prioriteret ud fra synergieffekten ved at indarbejde energiprojekter med besparelsespotentiale på ejendomme, som af andre grunde er nødvendige at udføre.

De udførte og planlagte projekter er prioriteret fra den samlede liste over potentielle energiprojekter.

Direktøren indstiller, at der gives frigives bevilling på 3,0 mio. kr. fra Energipulje 2013.

Anbefales godkendt

Ej til stede: Per Roos

Sagen tilbagesendes til fornyet behandling i Plan- og Boligudvalget.

Energiprojekter i 2013

Samlede energipulje på 3 mio. kr.

Ringsted Sportcenter

Udskiftning af ventilation i hal B og C. Installering af strålingspaneler i hal B og C samt renovering af varmecentral.

Projektet er gennemført. Forbrug 1,7 mio. kr.

Energirenovering af Vigersted skole og Byskovskolen – Asgård

Vigersted skole:

5 varmtvandsbeholdere udskiftes til 2 stk. nye varmtvandsbeholdere. Der monteres strålingspaneler i hallen, samt udskiftning af 2 stk. ventilator i hallen og omklædningsrum.
CTS anlægget tilpasses endvidere de nye anlæg.

Byskovskolen – Asgård

På Byskov skolen renovereres 3 mindre ventilatorer. Derudover monteres strålingspaneler i gymnastiksalen

CTS anlægget tilpasses endvidere de nye anlæg.

Ejendomsstaben har nu indhentet priser på ovenstående projekter, priser har været rigtig gode i forhold til først antaget.

Samlede budget til de to projekter beløber sig til 1,5 mio. kr.

Ejendomsstaben vil søge om frigivelse af de resterende 1,3 mio. fra energipuljen 2013, samt søge om frigivelse af 200.000 kr. fra energipulje 2014.

Direktionen indstiller, at der gives en bevilling på 3,0 mio. kr. fra Energipulje 2013 samt en bevilling på 200.000 kr. fra Energipulje 2014.

Anbefales godkendt.

Ej tilstede Torben Lundsgaard

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet godkendte på sit møde den 6. maj 2013 strategi for udmøntning af sundhedspolitikken og formulering af kommende sundhedsplan. I den forbindelse blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med afdækning af KRAM-faktorerne, Kost, rygning, alkohol og motion og at der skulle være tre spydspidsinstitutioner, en daginstitution, en skole og social institution, som efter eget ønske ville være spydspidsinstitution på sundhedsområdet.

Sagen er en orientering om arbejdet.

Styregruppen i sundhedsnetværket har arbejdet med udarbejdelse af spørgeskema i forhold til afdækning af KRAM-faktorerne, kost, rygning, alkohol og motion i hele Ringsted Kommune. Spørgeskemaet blev udsendt i august måned og der er kommet 85% retur, bilag 2.

Endvidere har der været arbejdet videre med at finde institutioner, der ønskede at være spydspidsinstitution på sundhedsområdet.

Daginstitutionen Fristedet meldte sig som den første og arbejdet er godt i gang og som det kan ses af bilag 1, så lever de op til alle indsatserne på grundniveau indenfor kost, rygning, alkohol og motion. På motion lever de også op til flere indsatser på udviklingsniveau. Dertil kommer, at Fristedet også har valgt at arbejde med forebyggelsespakken omkring solbeskyttelse og her lever de også op til indsatserne på grundniveau.

Der arbejdes pt. med Socialpsykiatrien som spydspidsinstitution og her er det valgt, at der vil være tovholdere på området, så arbejdet som spydspidsinstitution kan koordineres med socialpsykiatriens deltagelse i det kommunale samarbejdsprojekt på idrætsområdet.

Den tredje spydspidsinstitution bliver formentlig Vigersted Skole, hvor der planlægges et første samarbejdsmøde med skolens ledelse og deres formand for forældrebestyrelsen i december måned. I fiorbindelse med mødet angøres det om Vigertsted skole vil deltage i projektet.

Arbejdet med spydspidsinstitutionerne vil sammen med bearbejdelsen af spørgeskemaerne samt med sundhedsprofilen, hvor resultatet vil foreligge 7. marts 2014, indgå som redskaber i det videre arbejde med sundhedspolitikken, som skal revideres i 2014.

Sundhedsprofilen vil foreligge den 7. marts 2014.

Sagen sendes til orientering i sundhedsrådet

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at arbejdet med spydspidsinstitutionerne sætter fokus på forebyggelsespakkerne og deres implementering. Det viser også, at arbejdet med KRAM-faktorerne i hele kommunen er i gang. Det vil være hensigtsmæssigt, at alle institutioner på sigt får assistance fra en fra sundhedsområdet til opfølgning på forebyggelsespakkerne.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning

Ej til stede: Benny Christensen, Henrik Hvidesten, Lars Worm, Johnny Andreasen, repræsentant fra Regionen og Kim Fjord

Taget til efterretning.

Taget til efterretning med den bemærkning at sagen ikke sendes i Byrådet, i det den omhandler en orienteringssag, hvor ansvaret er udpeget til fagudvalget.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Den 1. januar 2014 træder reformen af kontanthjælpssystemet i kraft. Som led i reformen bliver uddannelses- og jobparate kontanthjælpsmodtagere fremover mødt med krav om deltagelse i tilbud om nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud efter én til tre måneders ledighed.

Strategi for nytteindsatsen

Regler

• Nytteindsatsen skal være hørt blandt medarbejderne og må ikke være konkurrenceforvridende
• Nytteindsatsen er som udgangspunkt omfattet af rimelighedskravet, hvilket betyder, at antallet af medarbejdere i aktivering skal stå i rimeligt forhold til antallet af ordinære medarbejdere.
• Nytteindsatsen skal omfatte funktioner indenfor rammerne af merbeskæftigelseskravet, således at borgere i nyttejob alene varetager jobfunktioner, som ikke allerede varetages af ordinært ansatte medarbejdere
• Kommunen skal fremover i samarbejde med LBR årligt drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsatsen
• LBR skal derudover løbende have en oversigt over alle nyoprettede virksomhedspladser (løntilskud, praktikpladser og nytteindsats) på offentlige og private virksomheder.

Det er lovgivers intention, at nytteindsatsen anvendes som et tilbud til åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med uddannelsespålæg og til jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Disse borgere har ret til tilbud om en selvfunden virksomhedspraktik, hvis de finder en sådan, men ellers pligt til at deltage i det tilbud, de modtager fra jobcentret. Ledige på arbejdsmarkedsydelse kan ligeledes få tilbud om nytteindsats.

Ved nytteindsats forstås arbejde på kommunale eller andre offentlige arbejdspladser, der især har nytteskabende værdi af samfundsmæssig karakter. Den enkelte får med andre ord mulighed for samfundsnyttig beskæftigelse til gengæld for en ydelse, og personen bliver del af et arbejdsfællesskab.

Formålet med nytteindsatsen er således betydeligt bredere end med almindelig virksomhedspraktik, hvor formålet er afklaring og opkvalificering. En virksomhedspraktik plads indebærer, at en ordinært ansat sikrer en opkvalificering af praktikanten via f.eks. sidemandsoplæring. Dette element findes ikke i reglerne om nytteindsats.

Samtidig indebærer nytteindsatsen at et stigende antal borgere skal tildeles funktioner på offentlige arbejdspladser, og det vil fremover være vanskeligt at rumme alle typer af aktiverede borgere indenfor reglerne om rimelighedskravet.

Der kan derfor være behov for at dispensere fra rimelighedskravet for personer i nytteindsatsen, og de lokale beskæftigelsesråd får med de nye regler kompetencen til at dispensere på baggrund af en begrundet ansøgning fra kommunen (jobcentret).

Målgruppen for nytteindsats

Målgruppen omfatter primært åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med uddannelsespålæg, jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere.

Det enkelte tilbud om nytteindsats til en borger på kontanthjælp kan have en varighed på op til 13 uger á 37 timer ugentligt, dog på 20 timer ugentligt for arbejdsmarkedsydelsesmodtagere.

Det anslås, at der umiddelbart vil være behov for ca. 45 nytteindsats pladser i Ringsted Kommune – stigende til ca. 100 i løbet af 2014.

Organisation af nytteindsatsen

Indsatsen etableres som et tværgående projekt, forankret i Midtsjællands Aktiveringscenter, MAC, med 2-3 medarbejdere som projektmedarbejdere på indsatsen under ét P-nr. Projektmedarbejderne skal stå for den samlede administration og vejledning af borgere under indsatsen, visitation og befordring af nytteaktiverede til de daglige arbejdsområder og evt. transport af lettere materiel til arbejdsområderne.

De faglige enheder i de relevante centre stiller kontaktpersoner til rådighed og indgår i dialog med projektmedarbejderne omkring konkrete aftaler om opgaver, sikkerhed, m.v.

Der foreslås en foreløbig fordeling af pladser i nytteindsatsen med hovedvægten på pedelområdet, hvor også hoveddelen af opgaverne placeres.

Borgerne visiteres dagligt ud til at varetage nytteopgaver på kommunale områder, som er fastsat i dialog med ledere og medarbejderrepræsentanter på de berørte områder. Visitation til de konkrete opgaver vil så vidt muligt foregå ud fra hensynet til borgernes ønsker og kvalifikationer.

Den valgte projektorganisation løfter en omfattende administrativ byrde og den generelle instruktionspligt bort fra de enkelte kommunale afdelinger, samtidig med, at dialogen med de berørte afdelinger vil sikre, at merbeskæftigelseskravet og arbejdsmiljøreglerne overholdes og at der udvælges opgaver, som har nytteskabende værdi i det offentlige rum og i kommunens afdelinger. Samtidig sikres vejledning og opfølgning på borgerne under opgaveudførelsen, hvilket tilføjer et opkvalificerende element til nytteindsatsen. Ved udførelse af særlige opgaver, vil borgeren desuden modtage den nødvendige faglige opkvalificering, f.eks. ved deltagelse i frivilligshedsarbejde, kantineopgaver, o. lign.

Med denne organisation af nytteindsatsen i Ringsted Kommune, hvor alle nytteaktiverede borgere samles under ét P-nr., vil det være nødvendigt at opnå en dispensation fra Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Budget for nytteaktivering

Der er på budget 2014 afsat midler til drift af nytteindsatsen, herunder er der indregnet et forventet fald i antal af borgere på kontanthjælp, hvilket forventes at give stigende besparelser på kontanthjælpsydelsen fra 2014 og fremover.

Loven træder i kraft den 1. januar 2014 og kommunen har derfor iværksat forberedelserne til etablering af nytteindsatsen med forbehold for politisk godkendelse og for dispensationen fra Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Tidsplan

• 26. november 13: Tværgående møde for ledere, fællestillids- og tillidsrepræsentanter
• 11. december 13: Høring i HMU
• 18. december 13: Strategi for nytteindsatsen og ansøgning om dispensation til LBR behandles i Arbejdsmarkedsudvalget
• Januar 14 (Ny mødeplan): Strategi for nytteindsatsen og ansøgning om dispensation til LBR behandles i Økonomiudvalget
• Januar 14 og frem: Etablering af styregruppe og indfasning af borgere til nytteindsatsen
• Januar 14 (Ny mødeplan): LBR behandler strategi og dispensation for nytteindsatsen
• 01. februar 14: Ansættelse af projektmedarbejdere og iværksættelse af nytteindsats.

HMU.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Direktionen vurderer, at en dispensation fra rimelighedskravet er afgørende for kommunens mulighed for at etablere en hensigtsmæssig og bæredygtig organisering af nytteindsatsen og for kommunens mulighed for at overholde gældende lov pr. 1. januar 2014.

Det vurderes, at den beskrevne strategi for nytteindsatsen og dialogen mellem projektet og de involverede faglige afdelinger vil sikre en realistisk arbejdsbyrde for de involverede afdelinger og samtidig sikre, at borgeren mødes med samfundsnyttelige opgaver, som opfylder lovens intention, samtidig med, at opgaverne opleves som meningsfulde for den enkelte borger og at nytteindsatsen kan bidrage til at øge borgerens mulighed for selvforsørgelse.

Det vurderes videre, at den beskrevne strategi overholder merbeskæftigelseskravet og sikrer en løbende dialog med medarbejderrepræsentanterne.

En alternativ organisation med fordeling af borgere i nytteindsats på de enkelte af kommunens P. numre vurderes ikke at være praktisk og organisatorisk mulig. Uden en dispensation vil kommunen således være ude af stand til at efterleve lovens krav om nytteindsatsen.

Kommunen ansøger på den baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd om dispensation fra rimelighedskravet.

Direktionen indstiller, at strategi for nytteindsatsen og ansøgning om dispensation fra rimelighedskravet anbefales.

HMU godkender indstillingen.

Listen over nytteaktiviteter skal kvalificeres inden politisk forelæggelse. Fordeling mellem centrene betragtes som mindre relevant, da der løbende skal kunne ske ændringer.

HMU på møde den 13. december godkendt nytteindsatsen og har kvalificeret listen med opgavetyper, så den alene omfatter områder med merbeskæftiglese. Bilaget er vedhæftet dagsorden.

Anbefalet godkendt med den bemærkning at det undersøges om nytteindsats også kan omfatte kommunalt ejede selskaber.

Arbejdsmarkedsmarkedsstyrelsen har netop offentliggjort en orienteringsskrivelse om nytteindsatsen. Herunder fremgår det under punkt 3, at nytteindsats kan etableres på følgende områder:

”Nytteindsats kan etableres hos offentlige arbejdsgivere. Ved offentlige arbejdsgivere forstås følgende:

• kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
• statsinstitutioner og
• organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes
• med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Der er tale om samme afgrænsning af begrebet offentlige arbejdsgivere, som findes i reglerne for løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Der vil med afgrænsningen fx kunne etableres nytteindsats på selvejende institutioner (selvejende daginstitutioner, plejehjem mv.), som udfører arbejde for kommuner, regioner eller staten efter driftsoverenskomst, hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud.”

Orienteringsskrivelsen er vedlagt som bilag.

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Som led i fleks- og førtidspensionsreformen er der afsat midler til ansættelse af fleksjobambassadører i jobcentrene i perioden 2013-2015.

Jobcenter Ringsted har for 2014 modtaget i alt 1 mio. kr. som indstilles til Byrådets godkendelse.

Formålet med fleksjob-ambassadørerne er at skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede personer. Ambassadørerne skal via opsøgende og oplysende arbejde over for virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Fleksjob-ambassadørerne ansættes således til at løse opgaver, der ligger ud over den normale opgaveløsning i kommunerne.

I Ringsted blev der i 2013 ansat 3 medarbejdere til at løse de ekstraordinære opgaver forbundet med virksomhedskontakt og fremskaffelse af fleksjob til de personer, der vil blive berettiget til fleksjob i henhold til den nye lovgivning. Ansættelserne er tidsbegrænsede, og grundet de faldende puljemidler stopper den ene stilling som udgangspunkt pr. 1. april 2014.

Der forventes tildelt yderligere midler i 2015, dog i mere begrænset omfang.

Ingen.

Styrelsen til fastholdelse og rekruttering har tildelt jobcentret i alt 1 mio. kr. i 2014 til dækning af lønudgifter ved ansættelse af fleksjobambassadører i 2014.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en indtægtsbevilling på 1 mio. kr. til dækning af lønudgifter ved ansættelse af fleksjobambassadører i 2014.
2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling som anvendes til dækning af lønudgifter ved ansættelse af fleksjobambassadører i 2014.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og  Arbejdsmarkedsudvalg

Udkast til mødekalender for 2014 i de politiske udvalg er vedlagt som bilag.

Fagudvalg og Økonomiudvalg har på de konstituerende møder i december 2013 behandlet mødekalender for første halvår 2014, så derfor fremlægges for disse udvalg 2. halvår og for Byrådet fremlægges mødekalender for hele 2014.

Af bilaget fremgår følgende:

• Der er ingen møder i uge 7 og uge 42 og juli måned
• Ingen møder i Økonomiudvalget og Byrådet i august måned
• Økonomiudvalget holder møde den 1. mandag i hver måned kl. 16.00 de først 3 gange i 2014 kl. 16.30
• Byrådet holder møde den 2. mandag i hver måned kl. 19
• Klima- og Miljøudvalget holder den 3. mandag i hver måned kl. 17.30
• Plan- og Boligudvalget holder tirsdagen efter kl. 17
• Børne- og Undervisningsudvalget holder onsdagen efter kl. 17.30
• Kultur- og Trivselsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget holder torsdagen efter kl. 17
• Social- og Arbejdsmarkedsudvalget starter møderne i januar og februar kl. 18.30
• Ældreudvalget holder 4. mandag kl. 17

Iflg. udkastet er undtagelserne for 1. halvår for Byrådet følgende:

• Byrådets møde i februar er skubbet 1 uge frem p.gr.a. vinterferien i uge 7
• Byrådet møde i april er skubbet 1 uge frem p.gr.a. påsken

Ingen

Ingen

Ingen

Direktionen indstiller, at udkast til mødeplan for 2014 vedtages.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og  Arbejdsmarkedsudvalg

Efter styrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af borgmesteren, 1. viceborgmesteren eller 2. viceborgmesteren og en person, der er bemyndiget dertil af Byrådet.

Den, der skal underskrive sammen med borgmester, 1. viceborgmester eller 2. viceborgmester, skal have personlig beføjelse dertil fra Byrådet.

For tiden er kommunaldirektør Jacob Nordby, økonomidirektør Andreas Jegstrup og sekretariatschef Anja Falk bemyndiget til at underskrive dokumenter.

Dette foreslås ændret til bemyndigelse til kommunaldirektør Jacob Nordby og i dennes fravær direktør Andreas Jegstrup, da Anja Falk ikke længere er sekretariatschef.

Ingen

Ingen

Ingen

Borgmesteren indstiller, at følgende bemyndiges til at underskrive dokumenter sammen med borgmesteren, 1. viceborgmesteren eller 2. viceborgmesteren: kommunaldirektør Jacob Nordby og i dennes fravær direktør Andreas Jegstrup

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og  Arbejdsmarkedsudvalg

Der er på investeringsoversigten for 2014 afsat 2,2 mio. kr. til sammenlægning af Borgerservice og Bibliotek og 0,575 mio. kr. til åbent bibliotek. Der søges om bevilling til projektering

I forbindelse med budgetlægningen for 2014 fremsendte administrationen forslag til ønsker om sammenlægning af Borgerservice og bibliotek samt åbent bibliotek. Der henvises til de udarbejdede beskrivelser af forslagene (bilag 1). Ved budgetvedtagelsen blev forslagene sat på investeringsoversigten

Da der er et ønske om at sammenlægningen skal være tilendebragt inden den 1. august 2014 forlægges sagen for frigivelse af bevilling til projektering. Tidsplanen er som følger:

20.12.2013      Forprojekt er afklaret

02.01.2014      Projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale

01.02.2014      Udsendelse af udbudsmateriale

17.02.2014      Licitation

01.03.2014      Politisk behandling med frigivelse af beløb til udførelse

31.03.2014      Opstart udførelse

01.07.2014      Indflytning

Der er nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde en mere detaljeret funktionsbeskrivelse. Denne vil blive forelagt politisk samtidig med frigivelse af beløbet til udførelse

Budgettet indeholder følgende hovedpunkter:

Håndværkerudgifter                                                               2.068.500 kr.

Honorar til ekstern rådgiver                                                       252.525 kr.

Diverse herunder flytteudgifter og skiltning                               125.000 kr.

Uforudsete udgifter herunder medgået tid til intern rådgivning  329.975 kr.

I alt                                                                                          2.775.000 kr.

Der ønskes frigivet 150.000 kr. til projektering

ingen

Der er ingen bevillingsmæssig konsekvenser.

For at følge den stramme tidsplan er det nødvendig at gå i gang med projekteringen. Det forventes ikke at arbejdsgruppes funktionsbeskrivelse vil ændre meget på bygningsændringer hvorfor man også godt kan begynde med projekteringen

Direktionen indstiller, at der frigives 150.000 kr. til projektering som dækkes at det på investeringsoversigten afsatte beløb til sammenlægning af Borgerservice og bibliotek

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og  Arbejdsmarkedsudvalg

Budgetprocessen har som hovedformål at sikre en god og hensigtsmæssig proces, der kan sikre ejerskab og bred involvering af det politiske niveau, ledere og medarbejdere i forvaltningen samt at sikre tilstrækkelig tid til høring og involvering af alle relevante interessenter.

I henhold til styrelsesloven fastlægger Økonomiudvalget budgetprocessen og formkrav vedrørende udarbejdelsen af budgettet og oversender et budgetforslag til beslutning i Byrådet.

Det har været praksis de senere år, at Byrådet også får lejlighed til at tage stilling til budgetprocessen. 

Udgangspunktet for budgetproces 2015 er, at den gennemføres som processen for budget 2014 med nogle justeringer. Disse justeringer sker på baggrund af de indhøstede erfaringer fra 2013 og den evaluering af budgetprocessen, som Byrådets medlemmer har deltaget i sidst i 2013. Resultatet af evalueringen er vedlagt denne sag. 

Evaluering af budgetprocessen i 2013

Evalueringens resultater kan kort sammenfattes således:

·         Der er indgået 9 besvarelser

·         Der er generelt tilfredshed med processen, med budgetmaterialet og med administrationens støtte til det politiske arbejde

·         Inddragelsen af de forskellige interessenter ses som meget vigtig

·         Direktionens oplæg til fagudvalgenes budgetproces i starten var ikke koordineret tilstrækkeligt

·         Nogle forslag var ikke tilstrækkeligt belyste og dele af materialet er vanskeligt forståeligt

Enkelte af de indkomne svar viser ønsker om en højere detaljeringsgrad i budgettet og dyberegående analyser. I den forbindelse kan man gøre sig flere overvejelser. For det første er der en balance imellem på den ene side budgetmaterialets detaljeringsgrad og på den anden side overskuelighed og forståelighed. For det andet er der en balance mellem Byrådets beslutninger og fagudvalgenes, hvor en stor detaljeringsgrad i Byrådets bevillinger og beslutninger kan tage handlemulighederne fra fagudvalgene.

Der er flere muligheder for en videreudvikling af budgetmaterialet.

a)  Ressourcecenteret kan inddrages til kvalitetssikring af centrenes forslag, således at de er mere ensartede og gennemarbejdede. Dette vil dog medføre en længere produktionstid på forslag og længere reaktionstid på ændringer.

b)  Arbejdet med at beskrive relevante budgetmodeller og inddragelse af yderligere aktivitetstal i budgettet forsættes.

c)  Byrådet kan beslutte at tage områder op til gennemgang som temaer i forbindelse med budgetarbejdet. En gennemgang af et samlet område er dog en større arbejdsopgave, som vil kræve en ekstra indsats af centre og administration. Hertil kommer, at det forudsætter at Byrådet definere formålet med analysen/temaet og at der er valide benchmarkdata  fra andre kommuner til rådighed.

Direktionen anbefaler, at forslag a og b følges og at stillingtagen til forslag c afventer, at der er valide benchmark data til rådighed. Det vil sige når FLIS (IT system med kommunale nøgletal) er udrullet og valideret yderligere.

På baggrund af de indkomne besvarelser foreslås det, at processen stort set bevares uændret, men med de følgende ændringer:

              I.        Der afholdes mini-budgetseminarer i fagudvalgene: Et halvdagsmøde i marts, når centrene har udarbejdet de konkrete budgetforslag.

            II.        Der arrangeres et borger møde i juni med henblik på drøftelse af omstillingsforslagene umiddelbart i forlængelse af interessenthøringen i maj.

Budgetarbejdets værktøjer

Ringsted Kommunes budgetlægning er, som alle andre kommuners budgetlægning, underlagt en række grundvilkår: For det første skal kommunens budget være i balance, der skal således være overensstemmelse mellem kommunens indtægter og udgifter. For det andet har regeringen fokus på, at der kun sker en begrænset vækst i de offentlige serviceudgifter. Det betyder, at det ikke er muligt at sætte nye tiltag og initiativer i gang, medmindre de kan finansieres ved omprioriteringer.

Forslaget for budget 2014 tager derfor udgangspunkt i, at der arbejdes med

• en Omstillingspulje, som giver Byrådet mulighed for at omfordele budgettet mellem områder, opgaver og centre
• en Investeringspulje som skal finansierer omlægninger af opgaveløsningen og effektiviseringer via driftsinvesteringer
• Strukturelle effektiviseringer.

I modsætning til den forrige budgetproces ses de forskellige elementer som en helhed, hvor fagudvalgene selv beslutter hvilke elementer der skal indgå i omstillingsforslagene indenfor nedenstående rammer.

Omstillingspulje

Procesplanen for Budget 2015-18 forudsætter, at der i udvalgene udarbejdes forslag svarende til 1½ procent af serviceudgiftsrammen. Det er i den forbindelse målsætningen, at der omstilles for 1 procent af serviceudgiftsrammen, svarende til 14,2 mio. kr. i 2015. Fordelingen mellem udvalgene fremgår af nedenstående tabel:

Centrene skal udarbejde flere effektiviseringsforslag, således at fagudvalgene selv får mulighed for at prioritere forslagene inden de oversendes til Økonomiudvalget. Prioriteringen er en hjælp til senere hen at træffe politiske beslutninger, idet prioriteringen tilkendegiver det enkelte fagudvalgs præferencer i forhold til de afgivne forslag. Det er i den forbindelse op til det enkelte fagudvalg, selv at bestemme om det ønsker at prioritere forslagene.

Alle fremsendte effektiviseringsforslag skal være realiserbare, have varig karakter og skal kunne effektueres indenfor rammerne af det enkelte fagudvalgs budget. Hvis et forslag har afledte negative økonomiske konsekvenser under et andet fagudvalg, eller et andet center, skal disse omkostninger medtages i forslaget.

Investeringspulje

Der er i budgettet afsat en investeringspulje på 2,9 mio. kr. målrettet IT investeringer i 2015 og 4,0 mio. kr. i følgende år. Puljen skal understøtte arbejdet med omstillinger og realiseringen af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet.

Det er en forudsætning at Investeringspuljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Derfor gives der som udgangspunkt kun 1-2 årige investeringsbevillinger, medmindre særlige forhold taler for andet. Herefter tilbageføres bevillingerne til Investeringspuljen via den tekniske budgetlægning.

Der kan ikke bevilges midler til investeringer, medmindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene og er beskrevet i en egentlig business case, dvs. hvor de forskellige elementer – investeringer, forrentning, effektiviseringer er beskrevet mere konkret og præcist. Det skal beskrives klart, hvad investeringerne skal bruges til og hvor effektiviseringer vil fremkomme. 

Fagudvalgene kan i den forbindelse fremsætte forslag, der henhører under Investeringspuljen. Effektiviseringsgevinsten herfra bevares så under det enkelte fagudvalg, og kan benyttes til Omstillingspuljen i det år, hvor den realiseres.

Strukturelle effektiviseringer

De strukturelle effektiviseringer målrettes initiativer, der på kortere og længere sigt kan sænke kommunens udgiftsniveau. Strukturelle effektiviseringer og omstillinger vil ofte kræve anlægsinvesteringer og kan derfor samtænkes med anlægsønsker.

Anlægsbudget

Byrådet har i forlængelse af vedtagelsen af budget 2014 besluttet at hæve anlægsbudgettet over nogle år til i alt 65 mio. kr. Det må dog stadig betragtes som et relativt lille anlægsbudget for en kommune af Ringsteds størrelse. I forlængelse af opstarten af en ny byrådsperiode forelægges den økonomiske politik med henblik på, at Byrådet kan justere den såfremt der er et ønske om det. I givet fald anlægsbudgettet skal forhøjes, vil det være nødvendigt at finansiere det via ovenstående omstillingspulje. 

Budgetprocessen

Der henvises til den vedlagte tidsplan.

Der lægges op til at fagudvalgene behandler budgetsager 3 gange i løbet af foråret: Første møde finder sted i februar og marts måned, hvor kommunens interessenter indbydes til at deltage og bidrage til processen.

HMUs inddragelse fastholdes svarende til Budgetproces 2014. Der forventes således afholdt møder mellem Byråd og HMU i maj og juni og mellem økonomiudvalg og HMU i september. Der afvikles en høringsrunde sidst i maj/først i juni, rettet mod relevante interessenter. Der arrangeres et borgermøde i forlængelse af interessenthøringen i starten af juni måned. Høringsrunden mellem 1. og 2. behandling af budgettet rettes kun mod centrale interessenter samt offentligheden generelt.

Effektiviserings- og ønskelisteforslag forudsættes at være endelige, når de sendes i høring i starten af maj måned. I perioden januar–maj foregår det primære budgetarbejde således i fagudvalgsregi for så vidt angår Omstillingsforslag.

Behandling af budgettet

Økonomiudvalget behandler det samlede budget i juni og i august/september. I juni behandles de økonomiske rammer med henblik på indarbejdelse af økonomiske konsekvenser af revideret demografiberegning, baseret på den nye befolkningsprognose samt et finansielt overblik over rådighedsbeløbet. Demografiberegningen sendes i høring i relevante fagudvalg. 

Budgetforslaget fremlægges ultimo august. Her indarbejdes resultatet af økonomiaftalen og der redegøres for folketingets lov og cirkulæreprogram (DUT – sager) og evt. ændrede økonomiske rammebetingelser som følge af aftalen. Det finansielle råderum opgøres på baggrund af økonomiaftalen. Fagudvalgenes budgetbidrag indarbejdes. Budgetforslaget danner herefter udgangspunkt for de politiske prioriteringer.

Direktionen indstiller, at

1. der arbejdes med en omstillingspulje jf. herværende sag.
2. Direktionen bemyndiges til at arbejde videre med forslag a og b i relation til budgettets udformning jf. herværende sag.
3. budgetprocessen for budget 2015 godkendes.

Indstillingen anbefales idet det præciseres, at omstillingspuljen skal være på i alt 0,75 % af serviceudgifterne, dvs. 10,7 mio. kr. og bestå af:

·       Besparelser opnået via fagudvalgenes effektiviseringsforslag.

·       Besparelser opnået via investeringspuljen.

·       Besparelser opnået via strukturelle effektiviseringer.

Det er op til fagudvalgene at beslutte, hvor stor andel af de 3 punkter skal indgå med i udvalgenes bidrag til omstillingspuljen idet det forudsættes, at alle fagudvalg fremkommer med forslag på i alt mindst 1,25 % af udvalgets serviceudgifter.

Senest i foråret 2014 præsenteres Økonomiudvalget for principperne for budgetlægningen for 2016 hvori der indgår en ”nulbasebudgettering”, hvor der i budgetlægningen foretages en revurdering af hele budgettet, og alle serviceniveauer beskrives.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

I henhold til styrelseslovens § 20, stk. 3 fastsætter de politiske udvalg selv deres forretningsorden.

I Ringsted Kommune har de stående udvalg hidtil haft en enslydende forretningsorden, der er meget kortfattet med kun to paragraffer:

1. Udvalgets møder
2. Optagelse af punkter på dagsorden og udsendelse af dagsorden.

Forretningsordenen har hidtil ikke været dækkende for udvalgenes arbejde – eksempelvis har der ikke hidtil været bestemmelser om inhabilitet, beslutningsprotokol m.v.  Det har betydet, at det i tvivlstilfælde har været nødvendigt at søge hjælp i Normalforretningsordenen og bemærkningerne til denne.

Det findes på denne baggrund hensigtsmæssigt, at de udvalg, der måtte ønske at fastsætte en forretningsorden, fastsætter én, der ligger så tæt op ad Normalforretningsordenen for kommuner, som muligt.

Administrationen har derfor udarbejdet en skabelon, som udvalgene kan anvende. Ved udarbejdelsen af skabelonen er der taget udgangspunkt i Byrådets forretningsorden – og dermed også i Normalforretningsordenen - således at de bestemmelser, der også har relevans for udvalgenes arbejde, er indarbejdet i skabelonen.

I skabelonen er det i fodnoterne angivet, hvilke bestemmelser i skabelonen, der er lovbestemt og derfor ikke kan fraviges.

Direktionen indstiller, at udvalget beslutter, om det vil fastsætte en forretningsorden.

Udvalget godkendte den i bilagets nævnte forretningsorden.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 12. september 2013 afgørelse om, at kommunens ekspropriation af areal til brug for anlæg af boldbaner i Gyrstinge efter lokalplan 176 ophæves. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder – det vil sige senest den 12. marts 2014.

Administrationen har i den forbindelse bedt advokatfirmaet Horten om at vurdere, om der var grundlag for at indbringe afgørelsen for domstolene. Horten vurderede i et notat af 29. oktober 2013, at et sagsanlæg formentlig ville blive afvist af retten, idet kommunens retlige interesse i sagen ikke er tilstrækkelig til et sagsanlæg.

Byrådet besluttede i sit møde den 11. november 2013, at Natur- og Miljøstyrelsens afgørelse ikke skulle indbringes for domstolene, og at kommunen ville anmode Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagsbehandlingen, idet afgørelsen var truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Administrationen har på denne baggrund anmodet Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagens behandling. Der er endnu ikke modtaget en afgørelse herom fra nævnet.

Repræsentanterne for lokalsamfundet i Gyrstinge har kontaktet advokatfirmaet Bech-Bruun for at få deres vurdering af, hvorvidt Ringsted Kommune vil kunne indbringe nævnets afgørelse for retten.

Bech-Bruun har i et notat af 27. december 2013 anført, at de mener, at kommunen har en realistisk mulighed for at kunne gennemføre et søgsmål mod nævnet. Der er således henvist til to Højesteretsdomme, der går i hver deres retning: i den ene sag får en kommune medhold i at være søgsmålsberettiget – i den anden får kommunen ikke medhold.

Herudover er henvist til, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er truffet på et urigtigt grundlag, og endelig at kommunen har en væsentlig interesse i at få fastslået, i hvilket omfang udkantsområder med få indbyggere er afskåret fra ekspropriationer til fordel for fritidsfaciliteter, som områder med mange beboere.

Bech-Bruuns notat er vedlagt som bilag.

Uanset at Højesteret i den ene af de to sager, som Bech-Bruun i sit notat henviser til, tillod en kommune at føre en retssag vedrørende afslag på dispensation fra en lokalplan, er det administrationens vurdering, at det fortsat er meget usikkert, om domstolen vil anerkende Ringsted kommunes søgsmålsret i den konkrete sag.

Administrationen kan herudover bemærke, at selvom domstolene måtte anerkende kommunens søgsmålsret, er det fortsat usikkert, om kommunen vil kunne vinde en retssag mod Natur- og Miljøklagenævnet.

Da nævnets afgørelse blandt andet er begrundet, at der kun er 345 indbyggere i Gyrstinge, hvilket rettelig burde være 826, idet Ørslevvester indgår i Gyrstinge Sogn, er nævnet blevet bedt om at genoptage sagen.

Det er administrationens anbefaling, at kommunen afventer nævnets afgørelse om genoptagelsesspørgsmålet.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning med den bemærkning at der fremlægges en status på Økonomiudvalget på tilbagemeldingen fra Natur og Miljøklagenævnet, herunder rykkes der for et svar.