Du er her

Økonomiudvalget - 24-06-2015

Økonomiudvalget - 24-06-2015

Dato: Onsdag den 24. juni 2015 Tid: Kl. 17:00
Udvalg/Råd: Økonomiudvalget
Dokument: 92015_0.docx
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden for mødet den 24. juni 2015

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Godkendt

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

  • Punkt 2 Vederlag til formanden og medlemmer af Børn- og Ungeudvalget

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Der skal tages stilling til vederlæggelse af formanden og de af Byrådet udpegede medlemmer til Børn- og Ungeudvalget.

    Beskrivelse af sagen

     

    Den 16. april 2012 besluttede Byrådet, at tillægge de af Byrådet udpegede medlemmer af Børn- og Ungeudvalget et vederlag på 2.000 kr. pr. møde fra 1. januar 2013.

     

    Reglerne om byrådsmedlemmers vederlæggelse findes i den kommunale styrelseslov § 16. Det fremgår af § 16, stk. 2, at Byrådet kan beslutte at yde byrådsmedlemmer udvalgsvederlag. Bestemmelsen er suppleret af bekendtgørelse nr. 793 fra 2014, vederlagsbekendtgørelsen. Af vederlagsbekendtgørelsen § 7, stk. 1 fremgår det, at Byrådet kan beslutte, at der skal ydes vederlag til medlemmer af Byrådet for medlemskab af Børn- og Ungeudvalget.

     

    Bekendtgørelsen tager ikke stilling til vederlagets størrelse. Den sætter alene en procentmæssig grænse for den samlede årlige sum af vederlag til medlemmerne af Økonomiudvalg, stående udvalg og Børn- og Ungeudvalget samt formændene for disse udvalg. For en kommune på Ringsted Kommunes størrelse må det samlede vederlag maksimalt udgøre 275 % af borgmesterens vederlag. Rammen er ikke udnyttet fuldt ud i Ringsted Kommune, idet den samlede sum i øjeblikket svarer til 219 % - eksklusiv vederlaget til medlemmer af børn og ungeudvalget.

     

    Af vederlagsbekendtgørelsen § 9 fremgår det, at stedfortrædere i Børn- og Ungeudvalget skal vederlægges forholdsmæssig for den periode, hvor vedkommende er medlem af udvalget. Byrådet har dog mulighed for at beslutte, at stedfortræderen minimum skal vederlægges med den gældende diætsats.   

     

    Beslutningen om et vederlag på 2.000 kr. pr. møde har givet anledning til drøftelser af, hvorvidt honoraret er pr. sag eller pr. mødedag og om der i realiteten er tale om flere møder når der skal behandles flere sager.

     

    Siden 1. januar 2013 er der i 2013 blevet betalt 24.000 kr. og i 2014 20.000 kr. og foreløbig 4.000 kr. i 2015 til medlemmerne af Børn og Ungeudvalget. I tilfælde af medlemmernes forfald har suppleanterne modtaget vederlaget.

     

    En stikprøveundersøgelse af forholdene i andre kommuner viser, at de kommuner som betaler vederlag yder enten et fast månedligt vederlag eller et fast årligt vederlag. Vederlagene svinger mellem ca. 250 – 2.000 kr. pr. måned. Der ses ikke umiddelbart at være andre kommuner, der betaler pr. sag eller møde.

     

    Udfordringen i forhold til at give vederlag pr. møde er at det ikke kan forudsiges, hvor mange møder der afholdes i løbet af et kalenderår og det er derfor ikke muligt at budgettere i forhold til det maksimale vederlag jf. vederlagsbekendtgørelsen.

     

    Formanden for udvalget tildeles et fast årligt honorar på 5 % af borgmestervederlaget svarende til 33.075 kr. i 2014. Det er et lovfæstet maksimum på 10 %. 5 % svarer til den % -sats bl.a. Faxe og Holbæk Kommune giver.   

     

    Det fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 8, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fordeling af vederlag til udvalgsmedlemmer forud for og med virkning for mindst et regnskabsår ad gangen. En beslutning om vederlag til medlemmer af Børn- og Ungeudvalget kan derfor først få virkning fra 1. januar 2016.

    Høring

    Ingen

    Økonomi

    Afhængig af vederlagets størrelse og antallet af sager vil det medføre enten en forhøjelse eller en besparelse i forhold til budgettet til vederlæggelse. Såfremt vederlaget besluttes ændret, vil ændringen blive indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2016.

    Vurdering

    Direktionen vurderer, at det vil være hensigtsmæssig at fastsætte et fast årligt honorar som er uafhængigt af antallet af møder. Det vil svare til de vilkår der gælder i forhold til formanden og det vil gøre det muligt at budgettere og sikre at rammen i vederlagsbekendtgørelsen ikke overskrides. Ved medlemmets forfald forslås det at der foretages en forholdsmæssig fordeling af vederlaget mellem suppleanten og medlemmet.

     

    Det vurderes at vederlaget bør fastsættes med udgangspunkt i det samlede honorar, der er udbetalt i tidligere år og med skelen til hvad der betales i andre kommuner. Vederlaget forslås på den baggrund fastsat til 21.600 kr. årligt.

     

    Det vurderes, at det i forhold til suppleanten vil være hensigtsmæssigt, at suppleanten modtager en forholdsmæssig andel beregnet på baggrund af det årlige antal mødedage.

     

    Formandens honorar på 5 % af borgmestervederlaget vurderes at burde fastholdes, da det skønnes at være rimeligt i forhold til medlemsvederlaget, bekendtgørelsens maksimum og niveauet i andre kommuner.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at formandens honorar på 5 % af borgmestervederlaget fastholdes
    2. at der tillægges de politisk udpegede medlemmer et fast årligt vederlag på 21.600 kr.
    3. at suppleanten tillægges en forholdsmæssig andel af vederlaget beregnet på baggrund af det årlige antal mødedage.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-06-2015

    Sagen genoptages på det næste Økonomiudvalgsmøde, med henblik på at sagen kan uddybes yderligere med henblik på suppleanters vederlag.

     

    Ej til stede: Klaus Hansen

    Supplerende sagsfremstilling

    Efter vederlagsbekendtgørelsen § 9 yders der forholdsmæssigt vederlag til byrådsmedlemmer, der indkaldes til at møde i børn- og ungeudvalget som stedfortrædere. Det er altså lovbestemt, at vederlæggelsen skal ydes forholdsmæssigt og der kan ikke besluttes andet. Bestemmelsen giver dog mulighed for at beslutte, at det forholdsmæssige vederlag pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen (i 2015 405 kr. for møder op til 4 timer og 810 kr. for møder over 4 timers varighed).

     

    Der er ikke hjemmel til at fastsætte et højere vederlag end ovenfor nævnt.  

     

    Hvis det vedtages at fastsætte det faste medlems vederlag til 1.800 kr. pr. måned vil det forholdsmæssige vederlag udgøre 60 kr. (1/30 af 1.800). Direktionen vurderer, at det er mest rimeligt med en minimumssats pr. mødedag, dvs. diætbeløbet på p.t. 405 kr./810 kr.

     

    Det forslås at indstilling 3) ændres således:

     

    -       At vederlæggelsen til stedfortræderen i børn- og ungeudvalget pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen. 

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Finn Andersen erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

     

    Indstillingen incl. ændringen i den supplerende sagsfremstilling anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 3 Orienteringssag om opfølgning på hensigtserklæringerne for 2015 - 2018 og anlægsbudget 2015

    opdateret_hensigtserklaeringer_2015-2018_0.docx oversigt_til_oeu.pdf_0.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    x

    Indstilling

    Beslutning

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Sagen er en orienteringssag, som er en opfølgning på de hensigtserklæringer for 2015 – 2018 og på anlægsbudgettet for 2015, som Byrådet vedtog den 6. oktober 2014 i forbindelse med 2. behandling af budgettet for 2015.

    Beskrivelse af sagen

    Som input til det videre arbejde med budget 2016 orienteres der om opfølgning på hensigtserklæringerne for 2015 – 2018. De fleste af hensigtserklæringerne er godt i gang, mange er effektueret, nogle er i gang og enkelte afventer. Se bilag 1.

    I bilag 2 kan det ses, hvor langt de forskellige indsatser i forbindelse med anlægsbudgettet for 2015 er. Grøn farve – intet at bemærke, gul farve – kræver opmærksomhed og rød farve – kræver tiltag.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Indstilling

    Direktionen indstiller; at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Taget til efterretning

  • Punkt 4 Beslutning om tema for UNICEF By 2016

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Økonomiudvalget pegede den 30. marts 2015 på, at man gerne vil prioritere 550.000 kr. til at være UNICEF by 2016 i forbindelse med budgetforhandlingerne. Administrationen har på den baggrund indledt samarbejdet med UNICEF om forberedelsen af UNCEF By 2016. I denne sag skal det besluttes hvilket tema UNICEF By 2016 i Ringsted skal beskæftige sig med.

    Beskrivelse af sagen

    UNICEFs generelle formål er fokus på børns rettigheder. Der tages afsæt i FN´s børnekonvention, der er verdens børns ”grundlov”. Børnekonventionen skal sikre børns ret til:

    ·         At få opfyldt grundlæggende generelle rettigheder

    ·         At udvikles

    ·         At blive beskyttet

    ·         At have medbestemmelse

    Et af de fire spor i Byrådets vision ”Ringsted - midt i mulighederne er nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed”. Herfra kan der trækkes direkte spor til to af børnekonventionens artikler. Artikel 6, der omhandler retten til livet, og artikel 12, der omhandler retten til at udtrykke meninger.

    Et gennemgående tema for UNICEF By 2016 vil derfor helt naturlig være børns rettigheder.

    Derudover er det UNICEFs anbefaling, at der vælges et specifikt tema for Ringsted som UNICEF By 2016. Ved at vælge et specifikt tema for årets UNICEF By er det erfaringen hos UNICEF og de deltagende byer, at der kan skabes stort engagement og lokal forankring hos kommunens interessenter – institutioner, skoler, det politiske liv, kultur- og foreningslivet og erhvervslivet. Administrationen har været i dialog med UNICEF, der foreslår, at der vælges mellem følgende to overordnede temaer:

    ·         Retten til rent vand og sanitet

    • Retten til ernæring og sund mad

    Når det overordnede tema for UNICEF By 2016 er udpeget, kan UNICEF begynde at udforme materiale, herunder undervisningsmateriale. For at undervisningsmaterialet kan blive så målrettet som muligt, og direkte omhandle Ringsteds tema, er det nødvendigt, at temaet udvælges på nuværende tidspunkt. Det giver mulighed for at UNICEF kan ansøge om midler fra blandt andet Danida til udformning af det specifikke undervisningsmateriale.

    I forlængelse af det overordnede tema kan der arbejdes med og samles ind til et konkret hjælpeprojekt under temaet. Administrationen anbefaler, at udpegningen af konkret hjælpeprojekt udpeges i fællesskab mellem administrationen og UNICEF.

    Høring

    UNICEF har præsenteret konceptet omkring UNICEF By for Ringsted Erhvervsforum, der udtrykker stor interesse for projektet og opbygningen med et overordnet tema og et konkret hjælpeprojekt. 

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser ved valg af tema for UNICEF By 2016.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at det gennemgående tema omkring børns rettigheder kan indgå i mange naturlige sammenhæng i løbet af året i forhold til institutioner og skoler, ligesom det vil kunne understøtte implementeringen af kommunens vision.

    Administrationen vurderer desuden, at begge de foreslåede temaer om vand/sanitet eller ernæring/sund mad, er temaer som kommunens mange interessenter kan spejle sig i – herunder også erhvervslivet. På den baggrund vurderes det, at UNICEF By 2016 kan skabe den genklang og den brede lokale forankring, der skal bidrage til at sikre succesen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    1. At et af de to foreslåede overordnede temaer vælges
    2. At administrationen bemyndiges til at udpege et konkret hjælpeprojekt i samarbejde med UNICEF under det overordnede tema

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt med den bemærkning, at temaet ”retten til rent vand og sanitet” vælges.

  • Punkt 5 Gyrstinge-Ørslevvester lokalråd - multibane

    bilag_1_-_beslutning_i_byraadet_den_9._marts_2015.pdf_1.pdf bilag_2_-_ansoegning_fra_gyrstinge-oerslevvester_lokalraad_til_helhedsplanpuljen.pdf_0.pdf bilag_3_-_bevillingsbrev_til_gyrstinge-oerslevvester_lokalraad.pdf_0.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Gyrstinge-Ørslevvester lokalråd har søgt om midler til anlæg af en multibane ved Kildeskolen. I alt 160.000 kr. eksklusive moms. Byrådet har den 9. marts 2015 besluttet, at Økonomiudvalget skal tage stilling til bevilling af midler fra helhedsplanpuljen, der overstiger 100.000 kr.  

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet vedtog den 9. marts 2015 at give en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til helhedsplanlægning i Ringsted Kommune. Anlægsbevillingen blev frigivet ved samme lejlighed.

    Byrådet vedtog også den 9. marts 2015 et sæt principper, som de bevilgede midler skal fordeles ud fra. Ét af principperne er, at bevillinger, som overstiger 100.000 kr. skal godkendes af Økonomiudvalget – se Bilag 1.

     

    Gyrstinge-Ørslevvester lokalråd har søgt om 160.000 kr. eksklusive moms til anlæg af en multibane ved Kildeskolen i Gyrstinge. Formålet med det overordnede projekt ”Gyrstinge i Bevægelse” er, at fremme en sundere livsstil og styrke de sociale relationer på tværs af køn, alder og interesser samt at kunne øge antallet af tilflyttere til lokalområdet. Multibanen er første fase ud af tre – se Bilag 2.

     

    Landsbyforum har indstillet ansøgningen til godkendelse i Økonomiudvalget – se Bilag 3.

     

    Da ansøgningen er på mere end 100.000 kr., forelægges den Økonomiudvalget til behandling.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Byrådet har den 9. marts 2015 vedtaget en række principper for udbetaling af midler til projekter i henhold til helhedsplanpuljen. Gyrstinge-Ørslevvester lokalråd har søgt om 160.000 kr. eksklusive moms til anlæg af en multibane. Administrationen vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med formålet for helhedsplanpuljen og skal derfor anbefale midlerne anvendt som ansøgt.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at midlerne (160.000 kr. eksklusive moms) godkendes anvendt som ansøgt.

     

     

               

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Godkendt

  • Punkt 6 Opsamling fra udvalgstur til Sverige

    program_for_studietur_om_borgerinddragelse_0.docx opsamling_fra_oekonomiudvalgets_sturietur_til_sverige_0.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    X

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Fra den 22. – 24. april 2015 var Økonomiudvalget på studietur til Sverige, hvor de besøgte tre kommuner.

     

    Temaet for studieturen var borgerinddragelse, og formålet var at indhente inspiration til den fremtidige borgerinddragelsesindsats i Ringsted Kommune.

    Beskrivelse af sagen

    I december 2014 vedtog Byrådet en ny Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik for Ringsted Kommune. Samtidig vedtog Byrådet en implementeringsplan for politikken. Et af initiativerne i implementeringsplanen er udvikling af en borgerinddragelsesstrategi for Ringsted Kommune, bl.a. på baggrund af Økonomiudvalgets studietur til Sverige.

     

    På studieturen besøgte Udvalget tre svenske kommuner - Upplands Väsby, Haninge og Stockholm, der alle har erfaringer med borgerinddragelse (se bilag 1 for program og bilag 2 for opsamling på drøftelse ved turens afslutning).

     

    I Upplands Väsby blev Udvalget præsenteret for, hvordan de i kommunen arbejder med borgerdialog både politisk og strategisk, samt hvordan de inddrager borgerne i budgetprocessen. Samtidig kom de med flere konkrete eksemplar på borgerinddragelsesprojekter.

     

    I Haninge blev udvalget præsenteret for flere konkrete projekter, hvor borgerne har været inddraget og haft medbestemmelse. Derudover blev Udvalget introduceret til Haninges e-dialogværktøj, der giver borgerne mulighed for at komme med forslag til politisk behandling.

     

    Stockholm Kommune fortalte om inddragelse af borgerne i byfornyelsesprojekter.

     

    Indhold og drøftelser fra studieturen er efterfølgende indarbejdet i oplæg til borgerinddragelsesstrategi, som behandles på dette møde.

    Høring

    Ingen

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at studieturen har bidraget med væsentlige input til borgerinddragelsesstrategien samt den fremtidige borgerinddragelsesindsats i Ringsted Kommune.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Taget til efterretning

  • Punkt 7 Oplæg til endelig godkendelse af erhvervspolitik

    hoeringssvar_vedroerende_udkast_til_erhvervspolitik_0.docx vs_vedr._hoering_om_erhvervspolitik_-_hoeringsvar_ringsted_erhvervspolitik_-_di_brev.pdf_0.pdf resume_af_hoeringssvar_til_udkast_til_erhvervspolitik_0.docx erhvervspolitik_inkl._synlige_forslag_til_aendringer_0.docx erhvervspolitik_inkl._forslag_til_aendringer_0.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet besluttede den 7. april 2015 at sende udkast til erhvervspolitik i 8 ugers offentlig høring. Høringsperioden er nu udløbet og med denne sag fremlægges erhvervspolitikken til endelig godkendelse.

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet vedtog en ny vision for kommunen i efteråret 2014, hvor erhvervslivets vilkår og udvikling står centralt under overskriften ”Ringsted – en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet”. Denne overskrift fra visionen er fastholdt som overskrift for den nye erhvervspolitik.

     

    Erhvervspolitikken er struktureret omkring fire temaer, der hver omfatter to initiativer med en målbeskrivelse. Temaerne hænger direkte sammen formuleringer i erhvervssporet i visionen.

     

    De fire temaer er:

     

    • En unik placering midt i mulighederne
    • Innovation gennem samarbejde, netværk og klynger
    • Gode rammer om et godt erhvervsliv
    • Kommunal service i virksomhedshøjde

     

    Erhvervspolitikken bygger på et fundament af analyser og undersøgelser af både specifikke vækstvilkår i Ringsted og mere generelle erhvervsudviklingstendenser. Det pointeres i Erhvervspolitikken, at den er blevet til i tæt dialog mellem Byrådet, Ringsted Erhvervsforum og virksomheder i Ringsted Kommune, og at Byrådet ønsker at denne dialog skal fortsætte og omsættes i fælles initiativer og aktiviteter, der kan styrke erhvervslivet i Ringsted.

     

    Udkast til erhvervspolitik har været i offentlig høring i perioden 8. april til 3. juni 2015. Ved høringsperiodens udløb var der modtaget et høringssvar fra Håndværker- og Industriforeningen for Ringsted og Omegn (bilag 1), og den 9. juni 2015 fulgte et høringssvar fra DI Vestsjælland (bilag 2). Høringssvarene er resumeret i sagens bilag 3.

     

    Administrationen har udarbejdet forslag til ændringer udkastet til erhvervspolitik som konsekvens af høringssvarene (bilag 4). Administrationens oplæg til endelig erhvervspolitik er vedhæftet som bilag 5.

     

    Håndværker & Industriforeningen anfører desuden, at erhvervspolitikken bør suppleres af en handlingsplan. Dette er i overensstemmelse med byrådets politikkoncept, og byrådet præsenteres for et udkast til handlingsplan til Erhvervspolitikken til september 2015.

    Høring

    Udkast til erhvervspolitik er udarbejdet efter omfattende dialog med virksomheder og bestyrelse i Ringsted Erhvervsforum og har været i offentlig høring i 8 uger.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det vurderes, at administrationens forslag til ændringer til udkastet til erhvervspolitik lever op til byrådets intentioner med erhvervspolitikken og samtidig imødekommer forslagene til ændringer i høringssvarene.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Ringsted Kommunes erhvervspolitik (bilag 5) vedtages endeligt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 8 Ørslev Landsbylaug - foreningsfitness

    bilag_1_-_beslutning_i_byraadet_den_9._marts_2015.pdf_2.pdf bilag_2_-_ansoegning_fra_oerslev_landsbylaug_til_helhedsplanpuljen.docx_0.docx bilag_3_-_bevillingsbrev_til_oerslev_landsbylaug.pdf_0.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ørslev Landsbylaug har søgt om midler til etablering af foreningsfitness ved udvidelse af eksisterende klubhus. I alt 325.840 kr. eksklusive moms. Byrådet har den 9. marts 2015 besluttet, at Økonomiudvalget skal tage stilling til bevilling af midler fra helhedsplanpuljen, der overstiger 100.000 kr. 

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet vedtog den 9. marts 2015 at give en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til helhedsplanlægning i Ringsted Kommune. Anlægsbevillingen blev frigivet ved samme lejlighed.

    Byrådet vedtog også den 9. marts 2015 et sæt principper, som de bevilgede midler skal fordeles ud fra. Ét af principperne er, at bevillinger, som overstiger 100.000 kr. skal godkendes af Økonomiudvalget – se Bilag 1.

     

    Ørslev Landsbylaug har søgt om 325.840 kr. eksklusive moms til etablering af foreningsfitness ved udvidelse af eksisterende klubhus ved Ørslev skole. Formålet er at skabe et lokalt tilbud i Ørslev, som giver mulighed for at træne fitness, at styrke det lokale sammenhold og at skabe et mødested for den del af borgerne, som tiltrækkes af denne form for motion – se Bilag 2.

     

    Landsbyforum har indstillet ansøgningen til godkendelse i Økonomiudvalget – se Bilag 3.

     

    Da ansøgningen er på mere end 100.000 kr. forelægges den Økonomiudvalget til behandling.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Byrådet har den 9. marts 2015 vedtaget en række principper for udbetaling af midler til projekter i henhold til helhedsplanpuljen. Ørslev Landsbylaug har søgt om 325.840 kr. eksklusive moms til etablering af foreningsfitness. Administrationen vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med formålet for helhedsplanpuljen og skal derfor anbefale midlerne anvendt som ansøgt.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at midlerne (325.840 kr. eksklusive moms) godkendes anvendt som ansøgt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Godkendt

  • Punkt 9 Budget 2016 - høringssvar og supplerende budgetforslag

    omprioriteringsforslag_oeu1d-_regulering_af_frigjorte_loenmidler_ved_medarbejderafgang_paa_konto_6_0.docx potentialeafklaring_vedr._retningslinjer_og_stoerre_koordinering_ved_uddannelse_og_kompetenceudvikling.docx_0.docx budgetoenske_-_1-aarig_projektansaettelse_unicef_by_2016_0.docx potentialeafklaring_vedr._saerligt_tilrettelagt_ungdomsuddannelse_stu_i_ringsted_kommune_0.docx omprioriteringsforslag_-_logistik_model_a_mad_og_dagligvarer_3.docx_0.docx omprioriteringsforslag_-_logistik_model_b_inkl_vasketoej.docx_0.docx katalog_med_hoeringsvar_fra_interessenthoering_vedr._forslag_til_budget_2016_0.pdf resume_af_hoeringssvar_fra_interessenthoering_0.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

     

     

    Indstilling

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I relation til tidsplan for budget 2016 er der gennemført interessenthøring. På baggrund af beslutning ved Byrådets behandling af høringsmaterialet den 11. maj er der udarbejdet supplerende budgetforslag til budget 2016.  

     

    I denne sag forelægges høringssvar fra interessenthøringen til orientering samt nye supplerende budgetforslag med henblik på at det godkendes, at de nye budgetforslag kan indgå i den videre budgetproces. 

    Beskrivelse af sagen

    Der er blevet gennemført interessenthøring i perioden 6. maj til 17. juni. I den forbindelse er der afholdt borgermøder i alle fagudvalg. Høringssvar samt opsamling fra borgermøder er samlet i bilagene – Resumé af høringssvar fra interessenthøring – og – Katalog med høringssvar fra interessenthøring.

     

    Torsdag den 25. juni afholdes fællesmøde mellem Byråd og HMU vedr. budget 2016. Her vil der være mulighed for dialog om høringssvar og budgetforslag. 

     

    Ved behandling af høringsmaterialet den 11. maj bestilte Byrådet et supplerende budgetforslag vedrørende regulering af frigjort lønsum ved medarbejderafgang på konto 6. Herudover blev administrationen bemyndiget til at arbejde videre på basis af benchmarkinganalyser med henblik på eventuel udarbejdelse af budgetforslag.

     

    Administrationen har på baggrund af Byrådets beslutning udarbejdet to omprioriteringsforslag og et ønskeforslag, som er vedlagt sagen som bilag. I relation til benchmarkinganalyser er der udarbejdet omprioriteringsforslag vedr. logistikløsning for kommunale kørsler på ældreområdet. Efter bestilling i Byrådet er der foretaget en justering af eksisterende forslag vedr. regulering af frigjort lønsum ved medarbejderafgang på konto 6. Budgetønskeforslaget vedrører en 1-årig-projektansættelse UNICEF By 2016.

     

    I relation til benchmarkinganalyser er analysen på ejendomsområdet sat i bero. Der udarbejdes i stedet en benchmarkinganalyse med udgangspunkt i kommende KORA-analyse på ejendomsadministrationsområdet, som forelægges Økonomiudvalget september 2015.

     

    På Byrådets budgetseminar den 29. april blev der tilkendegivet et ønske om, at det blev undersøgt om der kunne udarbejdes et forslag om effektivisering vedr. uddannelse og kompetenceudvikling i centrene.

     

    Administrationen vurderer, at der ikke er økonomisk potentiale af betydning ved fastlæggelse af fælles retningslinjer for kompetenceudvikling og større koordinering på området, idet efterspørgslen er for begrænset, differentieret og spredt. Forslaget har derfor ikke givet anledning til et budgetforslag. Administrationens vurdering fremgår af bilaget – Potentialeafklaring vedr. retningslinjer og større koordinering af uddannelse og kompetenceudvikling i Ringsted Kommune.

    Herudover har administrationen undersøgt et muligt potentiale på området vedr. særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), indikeret i benchmarkinganalysen. Efter nærmere analyse har det vist sig, at benchmarkinganalysen var behæftet med en fejl, idet BDO har fejllæst det talmateriale, der lå til grund for potentialeberegningen. Potentialet er således væsentligt lavere end antydet i benchmarkinganalysen. Der er redegjort for administrationens vurdering i vedlagte bilag – Potentialeafklaring vedr. særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Ringsted Kommune. Vurderingen har som konsekvens ikke givet anledning til et budgetforslag.

     

    Udover ovenstående forslag, kan administrationen, i forhold til benchmarkinganalysen, udarbejde omstillingsforslag, der indeholder strukturændringer på henholdsvis dagtilbud- og skoleområdet. Det kan være kontroversielt og administrationen udarbejder således ikke strukturforslag medmindre der er en politisk tilkendegivelse om at der skal arbejdes med det.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det vurderes, at der med forslag vedr. nedbringelse af sygefravær, som allerede er tilføjet høringsmaterialet, samt de supplerende budgetforslag og analyser i nærværende sag, er blevet fulgt op på hidtidige politiske beslutninger, der er igangsat som led i budgetprocessen. 

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

     

    1.   At høringssvar fra interessenthøring vedr. budgetforslag til budget 2016 tages til efterretning

    2.   At supplerende budgetforslag kan indgå i den videre budgetproces vedr. budget 2016.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Godkendt

  • Punkt 10 Tekniske ændringer til budget 2016 (BUU, ÆGU)

    befolkningsprognose_foraar_2015_0.pdf notat_om_demografiregulering_2016-2019_0.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    På driftsområderne skoler, dagtilbud, sundhedspleje og ældre varierer kommunens udgifter med antallet af borgere i de aldersgrupper områderne omfatter. Områdernes budgetramme korrigeres hvert år som en teknisk ændring på baggrund af den forventede befolkningsudvikling.

     

    Forslag til budgetændring for budget 2016 foreligger nu og sendes til orientering og kommentering i de berørte fagudvalg inden forelæggelse i Økonomiudvalget.

     

    Herudover anvendes prognosen i forbindelse med budgettering af indtægter fra indkomstskat og tilskud fra staten. Resultatet heraf vil først foreligge i forbindelse med behandling af budgetforslaget i september måned.

     

    Byrådet får samtidig med denne sag mulighed for at godkende, at den vedlagte befolkningsprognose benyttes til udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag.

    Beskrivelse af sagen

    Hvert år i marts måned bliver der udarbejdet ny befolkningsprognose som bygger på kommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden og den faktiske befolkningsudvikling i de foregående år vedrørende fødselsrate, til- og fraflytninger m.v. Prognosen vedlægges som bilag.

     

    I indledningen til befolkningsprognose fremgår forudsætninger og metode for udarbejdelse af befolkningsprognose.

     

    Prognosen anvendes som grundlag for regulering af budgetrammerne til skoler, dagtilbud, sundhedspleje og ældre. Når der er indgået aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016, vil den endvidere blive anvendt i forbindelse med budgettering af skatter og tilskud i årene 2017-2019.

     

    De foreslåede budgetændringer er marginale i forhold til den demografiudvikling der allerede er indarbejdet i budgettet for 2015, dog forventes der en lille stigning i antallet af skolebørn og en stigning i antallet af ældre. Til gengæld forventes lidt færre børn i den pasningskrævende alder.

     

    Der har i en periode ikke været foretaget demografiregulering af udgifter til plejeboliger, idet det på baggrund af belægningen i kommunens plejecentre har været vurderet, at behovet kunne dækkes indenfor den eksisterende kapacitet og det allerede udmøntede budget. Udviklingen i 2014 og 2015 viser nu et forøget behov for plejeboliger, og der udarbejdes derfor i løbet af juni måned en demografitildelingsmodel af budgettet til plejeboliger. De økonomiske konsekvenser af denne regulering er således ikke indarbejdet i herværende sag.

     

    De samlede budgetændringer er vist i nedenstående tabel.

     

    Der henvises til det vedlagte bilag

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at det godkendes at befolkningsprognosen benyttes til udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag 2016-19.
    2. at de beregnede demografireguleringer indarbejdes i budgetforslaget for 2016-19 som tekniske ændringer.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2015

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Per Flor

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 17-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 11 Styrelsesvedtægt for folkeskolen - ændring af skoleindskrivning for søskende (BUU)

    bilag_-_klassekvotienter_i_12-13_13-14_og_14-15_0.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Denne sag omhandler muligheden for at indføre et søskendekriterie i forbindelse med optagelse i børnehaveklasse på en anden skole end distriktsskolen.

    Beskrivelse af sagen

    Reglerne for optagelse/indskrivning i en anden skole end distriktsskolen er reguleret i bilag til Styrelsesvedtægt for Ringsted Kommunes skolevæsen. Heraf fremgår det, at hvis søgningen til en anden skole end distriktsskolen er større end den ønskede skoles kapacitet, kan elever opskrives på en venteliste. Disse optages på den ønskede skole efter følgende objektive kriterier 1. kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner 2. anciennitet på ventelisten 3. nærmere boende går forud for fjernere boende.

     

    Et retskrav med hensyn til at søskende kan optages i en anden skole end distriktsskolen begrundet i at en ældre søskende allerede er optaget på den ønskede skole, kan medføre styringsmæssige forhold i relation til antallet af klasser der bør iagttages.

     

    Af naturlige grunde kendes ikke det konkrete behov eller ønske for søskendeoptagelse på anden skole end distriktsskolen, idet dette ikke oplyses eller registreres før anmodningen foreligger.

     

    Erfaringsmæssigt ved administrationen, at der med baggrund i gældende regler er en vis elevvandring mellem skolerne som følge af det frie skolevalg. Denne er beskrevet i kvalitetsrapporter siden 2007/08. Hovedtendensen i elevvandringen mellem skoledistrikterne er, at der især i Ringsted by mellem Valdemarskolen, Dagmarskolen og Byskovskolen sker optagelse af elever fra andre skoledistrikter.

     

    Denne elevvandring har hidindtil ikke givet styringsmæssige udfordringer idet den enkelte skoles klassedannelse efter gældende kommunale regler reguleres gennem en administrativ begrænsning på klassestørrelsen på 24 elever. Denne begrænsning giver mulighed for optagelse af elever fra andre skoledistrikter og andre kommuner efter de beskrevne objektive kriterier op til den lovfastlagte klassestørrelse på 28 elever i en klasse ved skoleårets begyndelse.

     

    Af klassekvotientoversigten (bilag 1) fremgår det, at der i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15, med enkelte undtagelser, har været og er klassekvotienter på mellem 17 og 26 elever både opgjort på skoleniveau og på årgangsniveau samlet for skolerne med et gennemsnit på ca. 22 elever pr. klasse.

     

    Dette sandsynliggør at der er kapacitet til, at kunne imødekomme yderligere ønsker om optagelse som følge af en eventuel indføring af et retskrav for søskende som beskrevet, uden at dette medfører yderligere klassedannelser. Det kan dog ikke afvises, at det nogle år vil medføre et øget antal klasser.

     

    Hvis der for alle klassetrin indføres et søskenderetskrav om optagelse på samme måde som distriktsskoleelever og dette udløser en ekstra klasse, vil det med den gældende resursetildelingsmodel, udløse følgende ekstraudgifter:

     

    Klassetrin

    Budget pr. klasse

    0.

    225.817

    1.

    239.018

    2.

    239.018

    3.

    241.957

    4.

    269.766

    5.

    272.441

    6.

    272.441

    7.

    286.698

    8.

    286.698

    9.

    284.022

     

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at eventuelle forældreønsker om optagelse af yngre søskende med de nuværende klassedannelsesregler, i forbindelse med indskrivning i børnehaveklassen, i vid udstrækning vil kunne imødekommes gennem ændring af optagelsesreglerne for elever fra andre skoledistrikter og fra andre kommuner på venteliste til følgende objektive kriterier:

     

    1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner (uændret)
    2. Børn, der ved begyndelsen af deres skolegang har ældre søskende på skolen, optages. Søskende betragtes som biologiske eller børn med samme folkeregisteradresse
    3. Anciennitet på ventelisten (uændret)
    4. Nærmere boende går forud for fjernere boende (uændret)

     

     

    Det er endvidere administrationens vurdering, at ovenstående ændring i optagelsesreglerne fra en eventuel venteliste til en skole, vil kunne gennemføres inden for gældende klassedannelsesregler og dermed uden behov for etablering af ekstra klasser.

     

    Ovenstående vil muligvis betyde en marginal stigning i elevvandringen mellem skolerne og en marginal stigning i klassekvotienterne på de søgte skoler.

     

    Det vurderes hensigtsmæssigt ud fra et borgersynspunkt, at eventuelle ønsker om at søskende i forbindelse med indskrivning i børnehaveklassen, kan optages på samme skole imødekommes. Ud fra et styringsmæssigt perspektiv vurderes ovenstående ændring håndterbar.

     

    Det vurderes hensigtsmæssigt, at effekten af de foreslåede optagelsesregler evalueres efter 3 år.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at skolestyrelsesvedtægtens optagelsesregler for elever fra andre skoledistrikter og andre kommuner ændres til:

     

    1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner
    2. Børn, der ved begyndelsen af deres skolegang har ældre søskende på skolen, optages. Søskende betragtes som biologiske eller børn med samme folkeregisteradresse
    3. Anciennitet på ventelisten
    4. Nærmere boende går forud for fjernere boende

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 21-05-2015

    Udvalget bad om en supplerende sagsfremstilling til udvalgets møde i juni 2015, med en ny og mere præcis formulering af ændringen til Skolestyrelsesvedtægten.

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave, Johnny Dahlgaard og Kisser Franciska Lehnert

    Supplerende sagsfremstilling

    På Børne- og Undervisningsudvalgets møde torsdag den 21. maj behandlede udvalget sagen vedr. ændring i styrelsesvedtægten for folkeskolen. Ændringen har til formål at tilgodese søskende ved skoleindskrivning på andre skoler end distriktsskolen.

    Udvalget bad på mødet om en supplerende sagsfremstilling til udvalgets møde i juni 2015, med en ny og mere præcis formulering af ændringen til Skolestyrelsesvedtægten.

    Reglerne for optagelse/indskrivning i en anden skole end distriktsskolen er reguleret i bilag til Styrelsesvedtægt for Ringsted Kommunes skolevæsen. Heraf fremgår det, at hvis søgningen til en anden skole end distriktsskolen er større end den ønskede skoles kapacitet, kan elever opskrives på en venteliste. Disse optages på den ønskede skole efter følgende objektive kriterier og i den nævnte prioriterede rækkefølge 1. kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner 2. anciennitet på ventelisten 3. nærmere boende går forud for fjernere boende.

    Administrationen stiller forslag om, at styrelsesvedtægten ændres således, at søskende indskrives i styrelsesvedtægten og at den prioriterede rækkefølge kommer til at lyde; 1. kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner 2. børn der i forvejen har søskende på skolen, 3. anciennitet på ventelisten 4. nærmere boende går forud for fjernere boende.

    Det understreges, at der med ovennævnte forslåede ændring ikke garanteres plads til søskende på andre skoler end distriktsskolen. Ændringen handler således om, at børn som i forvejen har søskende på skolen har fortrinsret på ventelisten ift. anciennitet på ventelisten og nærmere boende som går forud for fjernere boende.

    Det skal endvidere understreges, at reglerne udelukkende gælder optag på andre skoler end distriktsskolen og at det fordrer, at der er ledig kapacitet på den pågældende skole.

    Alle distriktsbørn er altid garanteret plads på den skole som de tilhører, jf. skoledistrikterne.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2015

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Per Flor

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 12 Bygning af Benløse Børneinstitution – forventet øget anlægssum (BUU, PBU)

    anlaegsbudget.xlsx anlaegsbudget_3.xlsx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I forbindelse med vedtagelse af budget for 2015 besluttede Byrådet at afsætte 18,7 mio. kr. til bygning af børneinstitution i Benløse. Nye beregninger fra administrationen viser imidlertid, at det er forventeligt, at nuværende byggeprojekt bliver dyrere. I denne sag skal Byrådet forholde sig til, at anlægsprojektet forventes at blive dyrere.

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet afsatte med budgetvedtagelsen for 2015 18,7 mio. kr. til bygning af daginstitution i Benløse med plads til 50 børnehavebørn, 20 børn fra nuværende specialinstitution Sct. Bendts børnehave og til ca. 25 dagplejebørn, som skal bruge institutionen som legestue.

     

    Administrationen har, i forbindelse med det videre arbejde med at forberede byggeriet, kvalificeret beregningerne i forhold til anlægsomkostninger. Beregningerne viser, at det forventeligt vil blive ca. 1,1 mio. kr. dyrere at bygge institutionen end de afsatte 18,7 mio. kr. (Bilag 1) Det skal dog bemærkes, at den endelige pris først kendes efter at der har været gennemført udbud. Det skal også oplyses, at der i budgettet ikke er medtaget udgift til eventuel sanering af miljøskadelige stoffer som PCB, bly, asbest mv.

     

    Administrationen foreslår 4 forskellige modeller til at håndtere ovenstående situation. Modellerne skitseres nedenfor, ligesom fordele og ulemper beskrives.

     

    Model 1

    Der afsættes 1,1 mio. kr. yderligere til bygning af Benløse Børneinstitution. Pengene finansieres ved, at legepladspuljen i 2016 på 0,8 mio. kr. afskaffes og midlerne anvendes til byggeriet. Samt ved at der reduceres med 0,3 mio. kr. i den pulje på 5 mio. kr. der i 2015 er afsat til etablering af læringsmiljøer på 0.-6. årgang på skolerne. Dermed kan byggeriet forsætte i sin hidtidige form. 

     

     Fordele

    Ulemper

    Der kan etableres gode rammer for børn og forældre i forhold til overgangen mellem dagpleje og vuggestue

    Skoler og daginstitutioner skal selv finansiere legepladsforbedringer i 2016

    Institutionen kan etableres med de faciliteter som det hele tiden har været planlagt, og der kan dermed opnås synergieffekter mellem medarbejderfaggrupper

     

    Der kan anvendes lidt færre midler til etablering af læringsmiljøer på 0.-6. årgang på skoleområdet.

    Der pågår p.t. dialog med skoler om etablering af læringsmiljøer, og derfor kendes endnu ikke endeligt behov for anlægsmidler

     

    Der anvendes hovedentreprise.

     

    Model 2

    Der anvendes omvendt licitation.  Dette betyder at der aftales med en totalentreprenør et fast beløb for projektering og opførelse. Hovedgrebet er at der aftales med en totalentreprenør et fast beløb for projektering og opførelse.

     

    Inden der entreres med en totalentreprenør, skal Ringsted Kommune indgå aftale med en rådgiver om at udarbejde et meget mere detaljeret byggeprogram og udbudsmateriale end ved en hovedentreprise.

     

     Fordele

    Ulemper

    Anlægssum overskrides ikke, idet prisen ligger fast

    Når kontrakten med en totalentreprenør først er underskrevet til et fast beløb, så kan ”intet forandres” uden at det koster ekstra

    Der kan etableres gode rammer for børn og forældre i forhold til overgangen mellem dagpleje og vuggestue

    Ringsted Kommune vil få indflydelse på udformningen af børneinstitutionen og valg af materialer gennem nogle møder med totalentreprenørens rådgiver, men i mindre omfang end ved hovedentreprise, hvor projektet kan påvirkes og bedre løsninger kan vælges gennem hele forløbet, i tæt dialog med rådgiver.   

    Dette kan skabe udfordring i et byggeri, som er af stor kompleksitet ved at indeholde forskellige funktioner (børnehave, specialinstitution og dagpleje-legestue), som ikke tidligere har delt bygning

     

    Institutionen kan etableres med de faciliteter som det hele tiden har været planlagt, og der kan dermed opnås synergieffekter mellem medarbejderfaggrupper

     

    Denne udbudsform kan pege mod et byggeri hvor der vælges billigere materialer og tekniske løsninger som vil medføre større slidtage og højere driftsomkostninger

     

     

    Tidsplanen for denne udbudsform medfører, at byggeprocessen forlænges med 3 måneder.

    Model 3

    Projektet fortsætter med den afsatte anlægssum. Hvis det efter udbud viser sig at blive dyrere, så ansøges der om yderligere anlægsmidler. Dermed kan byggeriet forsætte i sin hidtidige form. 

     

    Fordele

    Ulemper

    Der kan etableres gode rammer for børn og forældre i forhold til overgangen mellem dagpleje og vuggestue

     

    Viden om endelig anlægssum, og dermed også viden om behov for evt. yderligere anlægsmidler, kendes først efter budgetvedtagelse for 2016.

    Institutionen kan etableres med de faciliteter som det hele tiden har været planlagt, og der kan dermed opnås synergieffekter mellem medarbejderfaggrupper

     

     

     

    Der anvendes hovedentreprise.

     

    Model 4

    Dagplejen udelades i første omgang af byggeriet og bliver en option som kan tilbygges på et senere tidspunkt. Dette gør sig allerede gældende for vuggestuedelen af byggeriet.

     

    Anlægssummen vurderes at blive 17,6 mio. kr.(Bilag 2)

     

    Fordele

    Ulemper

    Dagplejen har en eksisterende bygning som de kan blive i, og som ikke fremadrettet er disponeret til andre formål.

    Muligheden for at skabe bedre rammer for en god overgang for børn og forældre mellem dagpleje og børnehave fjernes

    En senere udbygning til dagpleje ville fint kunne sammentænkes med en udbygning til vuggestue, idet de skal bruge ensartede fysiske faciliteter

    Muligheden for at skabe et tættere fagligt samarbejde mellem medarbejdere i institutionen og dagplejere fjernes

    Anlægssummen vil blive billigere end det afsatte beløb

    De fysiske rammer for Dagplejens nuværende legestue er ikke tidssvarende. Muligheden for at skabe bedre fysiske rammer for dagplejens legestue fjernes

     

    Forventninger fra medarbejdere og forældre i Dagplejen om at være en del af den nye institution vil ikke blive indfriet

     

     

    Der anvendes hovedentreprise.

    Høring

    D. 28. maj 2015 har der været afholdt fælles bestyrelsesmøde for hhv. Dagplejen, Sct. Bendts børnehave og Toften børnehave for at drøfte udarbejdelse af funktionskrav. I den forbindelse drøftede bestyrelserne muligheden for at undlade at indtænke Dagplejen i byggeriet fra start, og i stedet lade det være en option.

     

    Bestyrelserne udtalte i forhold til dette:

    • At nuværende bygning til legestue for Dagplejen i Benløse ikke er optimal, og at der er behov for midler til genopretning af denne, hvis den fortsat skal anvendes
    • At mulighederne for en god overgang mellem dagpleje og børnehave vil mistes

    Økonomi

    Valg af model vil have forskellige bevillingsmæssige konsekvenser.

     

    • Model 1 vil medføre, at der skal anlægssummen forøges med 1,1 mio. kr. Det foreslås, at midlerne finansieres ved, at legepladspuljen i 2016 til dagtilbud og skoler på 0,8 mio. kr. overflyttes til dette projekt. Samt at der overføres 0,3 mio. kr. fra anlægspuljen på 5 mio. kr. til etablering af læringsmiljøer på 0.-6. årgang på skoleområdet.

    Det kan vælges at afskaffe legepladspuljen, men det kan også vælges at udskyde puljen, således at den afsættes i 2017 i stedet for i 2016.

    Alternativt kan de 1,1 mio. kr. indgå i budgetforhandlingerne for budget 2016  

    • Model 2 vil ikke have bevillingsmæssige konsekvenser
    • I model 3 kendes de bevillingsmæssige konsekvenser ikke p.t.
    • Model 4 vil medføre, at anlægssummen formindskes med 1,1 mio. kr.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der vil være fordele for såvel børn, forældre som medarbejdere ved at Dagplejen fastholdes i den nye institution. Dels ved at der kan skabes bedre rammer for overgangen mellem dagleje og børnehave for børn og forældre. Dels ved at der kan skabes bedre rammer for tættere samarbejde mellem de forskellige medarbejdergrupper.

     

    Administrationen vurderer også, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fortsætte projektet på nuværende udbudsvilkår uden at afsætte yderligere 1,1 mio. kr., idet der vil være for stor en risiko for, at der senere i projektet mangler finansiering.

     

    Vurderingen fra administrationen er endvidere, at brugen af omvendt licitation vil medføre, at der er mindre dialog undervejs om entreprenør om udformning af byggeri. Det vil være en udfordring, idet byggeriet er kompleks ved at indeholde tre forskellige funktioner, som ikke tidligere i Danmark er sat sammen i én bygning.

     

    Endelig vurderer administrationen, at tilførsel af midler til byggeriet, og en fortsættelse af nuværende udbudsform, vil skabe de bedste forudsætninger for et byggeri, der kan leve op til de intentioner som er beskrevet i forbindelse med vedtagelse af anlægssum.

     

    Det vurderes også, at det vil være muligt at skabe markant bedre læringsmiljøer på skoler, selv om anlægssummen reduceres med 0,3 mio. kr. Ligesom det vurderes, at behovet for udskiftning af legepladsmateriel i 2016 ikke vil være lige så stort som i 2014 og 2015.

     

    I stedet for at afskaffe legepladspuljen kan det vælges at udskyde puljen, således at den afsættes i 2017 frem for i 2016. Dermed fastholdes den politiske beslutning om at daginstitutioner og skoler i 3 år skal have støtte til at etablere legepladsforbedringer.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at anlægssummen forøges med 1,1 mio. kr. som beskrevet i model 1
    2. at midlerne i legepladspuljen i 2016 til dagtilbud og skoler på 0,8 mio. kr. overflyttes til dette projekt
    3. at der overføres 0,3 mio. kr. fra anlægspuljen i 2015 på 5 mio. kr. til etablering af læringsmiljøer på 0.-6. årgang på skoleområdet

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2015

    Udvalget fulgte ikke direktionens indstilling, men besluttede at anbefale model 3 til godkendelse.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Per Flor

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Plan- og Boligudvalget kan ikke anbefale direktionens indstilling, idet Model 3 anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger

  • Punkt 13 Udbygning af Børnehaven Søholmen - godkendelse af funktionsbeskrivelse og anlægsbevilling til projektering (BUU, PBU)

    soeholmen_-_funktionsbeskrivelse.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet vedtog med budget 2015 at afsætte midler til at omdanne Søholmens Børnehave til en 0-6 års institution, og i den forbindelse at afsøge mulighederne for en sammenlægning af Søholmen og den private vuggestue i Jystrup. Med denne sag skal der tages stilling til en anlægsbevilling til projektering, samt en godkendelse af funktionsbeskrivelse for udvidelsen af Søholmen.

    Beskrivelse af sagen

    Med baggrund i det politiske ønske om at sikre et godt institutionstilbud i Jystrup, også i fremtiden, er der nedsat en styregruppe, som består af ledere fra Børnehaven Søholmen og Jystrup private vuggestue samt den kommunale administration.

     

    Styregruppen har udarbejdet en foreløbig beskrivelse af de pædagogiske kendetegn ved den kommende 0-6 års institution i Jystrup.

    På baggrund af de pædagogiske kendetegn er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse, vedlagt som bilag. Funktionsbeskrivelsen beskriver en række forskellige fysiske funktioner ved byggeriet, som skal/bør opfyldes i forbindelse med en sammenlægning af Børnehaven Søholmen og Jystrup private vuggestue.

    Funktionsbeskrivelsen kommer ikke med præcise anvisninger til hvordan de forskellige funktioner skal løses.

     

    Det kan oplyses, at bestyrelsen for den private vuggestue på baggrund af de to dokumenter, har valgt at nedlægge vuggestuen og indgå i en proces omkring sammenlægning med Søholmen.

     

    Økonomi:

    Der er afsat et rådighedsbeløb på 2,184 mio. kr. på budget 2015 til udbygning af Børnehaven Søholmen.

     

    Rådgiveren vurderer, at der ikke er afsat et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til etablering af en udbygning af Børmehaven Søholmen. Dette skyldes blandt andet;

     

    • at kvadratmeterprisen for en mindre tilbygning er større end for et større byggeri,
    • at rådgiverhonoraret er forholdsmæssigt større ved en mindre byggesag, da sagen skal gennem de samme processer som ved et større byggeri,
    • at udbygningen af Børnehaven Søholmen er en kompliceret sag, pga. søbeskyttelses-linjer, skovbyggelinjer og den eksisterende udformning af Børnehaven Søholmen.

     

    Rådgiveren vurderer, at den samlede byggeudgift incl. rådgivning vil være 2,440 mio. kr., hvilket betyder, at der mangler 0,256 mio. kr.

     

    Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, om der bliver behov for at håndtere miljøskadelige stoffer, som PCB, asbest og bly i forbindelse med byggeriet.

    Der er ikke afsat et beløb i budgettet til håndtering af miljøskadelige stoffer.

     

    Det forventede underskud kan dækkes ved en af de 3 nedenstående økonomiske modeller:

     

    1) projektet tilføres flere penge inden det sendes i udbud

    2) projektet udbydes i totalentreprise i omvendt licitation

    3) projektet afventer afholdt licitation

     

    Ad 1

    Det forventede underskud dækkes ved, at der anvises anden finansiering. Det vil give fremdrift i projektet og arbejdsro i processen. Efter udbud i hovedentreprise er der en risiko for, at byggeriet bliver dyre end forventet, jf. rådgiverens vurdering ovenfor, og det kan blive nødvendigt efter licitationen at anvise yderligere finansiering eller gives en tillægsbevilling.

     

    Ad 2
    Ved totalentreprise i omvendt licitation, aftales der et fast beløb med en totalentreprenør for udarbejdelse af projektering og opførelse af byggeriet.

    Totalentreprenøren udvælges på baggrund af et meget detaljeret byggeprogram og udbudsmateriale, som er udarbejdet af en rådgiver.

    Når kontrakten med totalentreprenøren er underskrevet til en fast pris, er det svært og dyrt at få ændret noget i projektet.
    Det betyder, at bygherre vil have begrænset indflydelse på valg af løsninger og kvalitet af materialer, der vælges til byggeriet.

    Der er risiko for, at der vælges ringere tekniske løsninger og materialekvalitet, som kan resultere i øgede driftsudgifter.

    Fordelen er, at der som udgangspunkt er en fast pris, men hvis der ønskes andre løsninger eller anden kvalitet af materialer, så koster det ekstra.

    Ved udbygning af Børnehaven Søholmen er der brug for en tæt dialog med en rådgiver omkring endelig udformning af løsninger, dels fordi det er en kompliceret sag og dels fordi styregruppen er blevet lovet indflydelse på valg af byggeriets udformning og indretning. 

     

    Ad 3
    Projektet udbydes i hovedentreprise. Bygherre har fuld indflydelse på valg af løsninger og kvalitet af materialer. Efter afholdt licitation er byggeriets pris kendt. Herefter kan der anvises finasiering af underskud eller søges tillægsbevilling. Det forudsætter, at der er en positiv politisk tilkendegivelse af, at der kan gives en evt. tillægsbevilling.

    Det vil give fremdrift i projektet og arbejdsro i processen, hvis det reelle underskud kan dækkes via anvist finansiering eller tillægsbevilling.

     

    Budget for udbygning af Børnehaven Søholmen:

     

    Budget

     

    Håndværkerudgifter

    1,820 mio. kr.

    Ekstern rådgivning

    0,270 mio. kr.

    Intern rådgivning

    0,060 mio. kr.

    Uforudsete udgifter

    0,290 mio. kr.

    SUM

    2,440 mio. kr.

     

    Tidsplan:

    Tidsplanen afhænger af hvilken økonomisk model der vælges.

     

    Ad 1) og 3)

    I forbindelse med myndighedsbehandlingen skal der søges om dispensation for både søbeskyttelseslinje og skovbyggelinje – forventet sagsbehandlingstid er ca. 20 uger.

    Efter prisindhentning og politisk frigivelse af anlægsbevilling, kan byggeriet igangsættes. Det forventes at byggeriet er klar til aflevering primo august 2016.

     

    Ad 2)

    Det vurderes, at tidsplanen forlænges med ca. 2 måneder og at byggeriet vil stå færdig i oktober 2016.

     

    Det kan i øvrigt oplyses, at der har været en vis udvikling i børnetallet i Jystrup, siden budgetforslaget blev udarbejdet for godt et år siden. Således er antallet af børn i børnehaven Søholmen steget fra 51 i marts 2014 til 56 i marts 2015. Af nye børn i børnehaven siden januar 2014 er godt 1/3 tilflyttere. I samme periode er antallet af børn i den private vuggestue faldet fra 20 til 18 (maj 2014). Af de sidste 6 indmeldte børn i den private vuggestue er 3 tilflyttere.

     

    Samlet set er der altså en tendens til tilflytning af børnefamilier til Jystrup-området. Dette kan tale for at angive den samlede normering i den nye institution til f.eks. 20 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn, i stedet for 20/50, som det er besluttet i budgetforslaget.

     

    Administrationen vurderer, i samråd med lederen af Søholmen, at en opskrivning af normeringen ikke er nødvendig p.t, selv om der er flere børn end forudset i Søholmen. Når der er flest børn i forårsmånederne i Søholmen kan der etableres en facilitet på legepladsen til at rumme aktiviteter for en gruppe børn. Medarbejdere i Søholmen peger selv på en løsning med et telt med fast gulv eller lignende. Dette vil være godt i tråd med institutionens ønskede profil med fokus på natur og ude liv. Udgifterne hertil vurderes at kunne finansieres indenfor eksisterende budgetter.   

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der er afsat et rådighedsbeløb på 2,184 mio. kr. på budget 2015.

     

    Der kan anvises finasiering af forventet underskud på 0,256 mio. kr. fra rådighedsbeløb afsat til ”Budgetramme skoler” (Budget: 1 mio. kr.) med en efterfølgende restsum på 0,031 mio. kr.

     

    Der skal tages stilling til en anlægsbevilling til projektering på 0,270 mio. kr. til dækning af eksterne rådgiverydelser.

    Vurdering

    Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med model 1) for at skabe størst mulig fremdrift og arbejdsro i processen og en sikkerhed omkring økonomien.

     

    Administrationen vurderer, at der ved godkendelse af funktionsbeskrivelse, økonomisk model og anlægsbevilling til projektering kan holdes fremdrift i projektet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,  

    1. at funktionsbeskrivelsen godkendes,
    2. at den økonomiske model 1) vedtages,
    3. at der overføres 0,256 mio. kr. fra puljen ”Budgetramme skoler” til anlægget ”Udbygning af Børnehaven Søholmen”,
    4. at der gives anlægsbevilling til udgifter på 0,270 mio. kr. til projektering,
    5. at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til samme formål,

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2015

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Per Flor

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 14 Genoptagelse af sag; "Ændring af timer til lektiehjælp i skolerne" (BUU)

    bilag_1.docx.docx bilag_2_oekonomisk_effekt_af_model_a_b_og_c.docx.docx bilag_3_udtalelse_fra_skoleledergruppen_i_forbindelse_med_lektiehjaelp_og_faglig_fordybelse.docx.docx bilag_4_udtalelse_fra_skolebestyrelsesformaendene_i_forbindelse_med_den_politiske_behandling_af_lektiehjaelp_og_faglig_fordybelse.docx.docx bilag_5_aendring_af_timer_til_lektiehjaelp_i_skolerne.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    D. 11. maj 2015 traf Byrådet beslutning om obligatorisk lektiehjælp på skolerne i Ringsted Kommune i skoleåret 2015-2016 og fremover (Bilag 5).

     

    Efterfølgende er administrationen blevet opmærksom på, at beslutningen er truffet på et forkert grundlag og derfor genoptages sagen.

    Beskrivelse af sagen

    Undervisningsministeriet orienterede d. 17. april 2015 kommunerne om reglerne for lektiehjælp efter folketingsvalg. Ministeriet orienterede kommunerne om, at lektiehjælpen fra næste skoleår bliver obligatorisk, og at kommunerne i den forbindelse selv kan fastsætte antallet af timer, der anvendes til lektiehjælp.

     

    Desværre fortolkede administrationen denne orientering forkert. Med folkeskolereformen blev det fastlagt, at eleverne på mellemtrinet skal have 30 ugentlige timer til fagundervisning og understøttende undervisning – samt tilbud om 3 timer til frivillig lektiehjælp – i alt 33 timer. På baggrund af orienteringen fra ministeriet om, at kommuner selv må fastsætte antallet af timer til lektiehjælp, vurderede administrationen fejlagtigt, at kravet om 33 ugentlige timer var bortfaldet. Dette er desværre ikke tilfældet. Reduktion i antallet af timer til lektiehjælp må ikke medføre reduktion i det samlede antal timer som eleverne skal have.

     

    Med 2 timers lektiehjælp om ugen mangler eleverne på mellemtrinet 1 ugentlig time. Elever i indskoling og udskoling har de timer som reformen kræver. Dog mangler elever på alle klassetrin timer i overgangsperioden frem til efterårsferien.

     

    Dette betyder, at Byrådet er nødt til igen at forholde sig til de beslutninger, der blev truffet d. 11. maj.

     

    D. 11. maj traf Byrådet beslutning om nedenstående i forhold til implementering af obligatorisk lektiehjælp.

    1. skolerne i Ringsted Kommune, såfremt der afholdes folketingsvalg inden sommerferien, etablerer lektiecafé med én ugentlig time på alle klassetrin fra 0.-9. årgang fra skolestart august 2015 og frem til efterårsferien.  
    2. model C vælges som permanent model for lektiecafé på skolerne efter efterårsferien i 2015
    • Skolerne har to timers ugentlig lektiehjælp på alle klassetrin.

    ·         SFO I: Åbningstiden ændres til kl. 14 alle dage, og reduceres med 5 timer i skoleuger.

    ·         SFO II: Åbningstiden ændres til kl. 14 alle dage, og reduceres med 3 timer i skoleuger. 

    1. udgiften til obligatorisk lektiecafe fra skolestart august 2015 og frem til årsskiftet til 2016 finansieres af den ikke forbrugte pulje fra 2014 på 1,4 mio. kr. afsat til etablering af lærerarbejdspladser
    2. udgiften til obligatorisk lektiecafe i 2016 og i overslagsårene med en årlig udgift på 202.017 kr. prioriteres i budgetforhandlingerne for budget 2016

    Ad 1)

    Efter beslutningen blev truffet er der udskrevet folketingsvalg med afholdelse d. 18. juni. Byrådsbeslutningen kan ikke fastholdes, da eleverne i indskolingen mangler 1 ugentlig time, da eleverne på mellemtrinet mangler 2 ugentlige timer og da eleverne i udskolingen mangler 1 ugentlig time, for at leve op til skolereformens krav om antallet af ugentlige timer. Dette gælder i perioden fra skolestart og frem til efterårsferien. Skolerne vil gennemføre de manglende timer frem til efterårsferien.

     

    Ad 2)

    Model C kan ikke fastholdes, da mellemtrinet skal tildeles 1 ugentlig time yderligere. Reduktion i SFO 1 og SFO 2 kan fastholdes - trædende i kraft efter efterårsferien.

    Frem til efterårsferien vil skolerne gradvis implementere den obligatoriske lektiehjælp, således at den er fuldt implementeret efter efterårsferien. Ved skoleårets afslutning vil alle elever have modetaget timetal svarende til skolereformens bestemmelser.

     

    I stedet skal model A vælges, da den opfylder kravene i skolereformen. Der kan dog besluttes at timer til lektiehjælp kan anvendes til andre formål end egentlig lektiehjælp. Det gælder for alle klassetrin. 

     

    Ad 3)

    Udgiften til obligatorisk lektiehjælp fra skolestart august 2015 og frem til årsskiftet til 2016 er 314.358 kr. (Bilag 2)

     

    Ad 4)

    Udgiften til model A i 2016 er samlet 927.358 kr. (Bilag 2)

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    I nedenstående tabel ses den samlede økonomisk effekt i 2015 og i 2016, hvor ændringen har helårseffekt.

     

    Økonomisk netto-effekt
     (+ = yderligere finansieringsbehov )

    2015
     (august - efterårsferien, med en times lektiecafé)

    2015
     ( efterårsferien - december)

    I alt 2015

    2016
     (Helårsniveau)

    A Fuld Lektiecafé

                              121.143

                          193.216

                    314.358

                   927.434

     

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at skolerne ud af puljen; ”ikke forbrugte midler i 2014 til lærerarbejdspladser” kan finansiere udgifter til implementering af model A. Der er, i forbindelse med byrådssagen d. 11. maj om overførsel af midler fra 2014, truffet beslutning om at puljen skal tildeles skolerne og anvendes til kompetenceudvikling af medarbejdere. Administrationen vurderer, at der stadig vil være rum til kompetenceudvikling, selv om der anvendes til 341.358 kr. til implementering af model A.

     

    Administrationen vurderer endvidere, at det i 2016 og frem, er muligt for skolerne inden for egen ramme at finansiere en del af udgiften – 427.434 kr. - til gennemførsel af model A. Ud af skolernes samlede budgetter udgør den foreslåede udgift således 0,27 %.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at udgiften i 2015 til Model A på 314.358 kr. finansieres af den ikke forbrugte pulje fra 2014 på 1,4 mio. kr. afsat til etablering af lærerarbejdspladser
    2. at udgiften i 2016 til Model A på 927.434 kr. dels finansieres af skolernes selv med 427.434. kr. og at det resterende beløb på 500.000 kr. indgår i budgetforhandlinger for 2016.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2015

    Godkendt.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Per Flor

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 15 Sammenlægning af prisuddelinger (KTU, SAMU)

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal Byrådet tage stilling til, om man ønsker at slå prisuddelingerne for kommunens priser sammen i ét arrangement.

    Beskrivelse af sagen

    Kultur- og Trivselsudvalget har ønsket at Byrådet skal tage stilling til om man ønsker at sammenlægge prisuddelingen for

    -       Foreningslederprisen

    -       Handicapprisen

    -        Integrationsprisen

     

    til ét fælles arrangement.

     

    Den 14. november 2011 drøftede Byrådet hvorvidt man ønskede at overrækkelsen af Handicapprisen og Integrationsprisen skulle ske i samme arrangement. Byrådet besluttede, at priserne skulle uddeles hver for sig.

     

    Baggrunden for denne sag er et ønske fra Kultur- og Trivselsudvalgets side om at skabe større opmærksomhed omkring nogle af priserne. Dette grundet i at der er meget forskellig bevågenhed omkring de forskellige prisuddelinger.

     

    Prisuddelingerne i dag:

    I dag foregår uddelingen af Handicapprisen og Integrationsprisen på to arrangementer, hvor relevante råd og Byråd inviteres til en reception. Her offentliggøres prismodtageren. Begge prismodtagere modtager en gavecheck på 10.000 kroner sammen med blomster og en gave som synligt minde om prisen.

     

    Prisen for årets foreningsleder uddeles i forbindelse med fejringen af idrættens medaljevindere. Det er formanden for Kultur- og Trivselsudvalget, der offentliggør prisvinderen. Prismodtageren modtager en gavecheck på 10.000 kroner sammen med blomster og en gave som synligt minde om prisen. Arrangementet indeholder middag.

     

    Der deltager omkring 80 personer i arrangementet, hvoraf omkring 10 personer er relateret til foreningslederprisen. 

     

     

    Ud over disse tre arrangementer, afholdes årligt en foreningslederaften.

     

    Foreningslederaftenen er oprindeligt en ”takke-aften” for de folkeoplysende foreninger, men blev i 2011 udvidet til også at omfatte de frivillige sociale foreninger (de foreninger der hører under Servicelovens).

     

    Udgifterne til foreningslederaftenen afholdes fra Folkeoplysningsrådets budget og fra budget til frivilligt socialt arbejde.

     

    Arrangementsudgifter i forbindelse med de tre prisuddelinger, afholdes fra Byrådets konto. Udgifter til modtageren (gave og gavecheck) af integrationspris og handicappris betales fra budgettet til frivilligt socialt arbejde, og fastsættes årligt af Kultur- og Trivselsudvalget.

     

     

    Forslag til modeller for uddeling af priser:

     

    Model 1:

    De tre priser uddeles ved et fælles arrangement. Deltagerkredsen er Byrådet og de råd og udvalg som har interessefællesskab i prisuddelingen. Derudover inviteres fx 10 personer fra hver forening hvor prismodtageren er aktiv - udover prismodtagerne og disses ledsagere.

     

    Arrangementet omfatter udover uddeling af priser også taler fra fx Borgmester og udvalgsformænd samt middag.

     

    Det anslås at der vil deltage omkring 50 personer.

     

    Foreningslederaftenen og fejring af idrættens medaljevindere vil fortsat være to separate arrangementer.

     

    Model 2:

    De tre priser uddeles ved foreningslederaftenen

     

    Foreningslederaftenen omhandler udover middag for deltagerne, også et foredrag, hvor man ofte har haft et sportsnavn hver andet år, og en kulturperson hvert andet år. Der deltager omkring 100 personer i aftenen.

     

    Arrangementet omfatter udover priserne som nu, taler fra fx Borgmester, udvalgsformænd og formænd for råd og middag. Endvidere vil der være et foredrag af underholdende art.

     

    Fejring af idrættens medaljevindere vil fortsat være et separat arrangement.

     

     

    Model 3:

    Der afholdes én samlet hyldest/takke-fest til det frivillige foreningsliv. Her inviteres samtlige foreninger med x-antal personer. Man kan overveje at indsnævre foreningsbegrebet, så det fx kun er aktive foreninger indenfor Folkeoplysningsloven og Serviceloven, og som er registreret og aktive i kommunen der inviteres. Hyldestfesten kan fx indeholde følgende:

    -       Prisuddelinger

    -       Fejring af idrættens medaljevindere

    -       3-retters middag

    -       Taler

    -       Kendis som guider gæsterne igennem aftenen og præsenterer talere etc.

    -       Livemusik

     

      

    Model 4:

    Priserne uddeles som nu og der sker ingen ændringer.

    Høring

    Sagen er sendt i høring hos

    -       Folkeoplysningsrådet (behandles på mødet den 12. maj 2015)

    -       Frivilligrådet (behandles på mødet den 28. maj 2015)

    -       Integrationsrådet (behandles hurtigst muligt)

    -       Handicaprådet (behandles på mødet den 12. maj 2015)

    Økonomi

    Alt efter niveauet, vil den model som man beslutter, kunne betyde en væsentlig merudgift for Byrådets konto.

    Vurdering

    Administrationen i Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentrets vurdering er, at der er både fordele og ulemper ved at slå arrangementerne sammen, ligesom der er fordele og ulemper ved at fastholde nuværende koncept.

     

    Fordelene ved at samle prisuddelingen vil bl.a. være et større set-up på dagen til glæde for prismodtagerne. Det er mere uvist, hvorvidt de lokale medier vil dække prisuddelingerne i samme omfang som i dag, idet vurderingen er, at man formentlig ikke får samme spalteplads til hver enkelt pris i samme omfang som i dag.

     

    Såfremt model 2 vælges, vil deltagerkredsen skulle udvides til at omfatte andre foreningstyper, de øvrige råd og hele Byrådet.

     

    Endvidere er det vurderingen, at det vil være svært at placere arrangementet rundt omkring i kommunens forskellige forsamlingshuse eller kulturhuse, som det har været tradition igennem de senere år, idet deltagerkredsen udvides. Arrangementet vil derfor formentlig blive placeret i Ringsted.

     

    Endvidere er vurderingen, at alle priser bør finansieres af Byrådet idet det er Byrådets priser.

    Indstilling

    Direktionen indstiller at

    1. alle priser i fremtiden finansieres af Byrådet.
    2. Byrådet vælger en model for fremtidige prisuddelinger.

    Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 12-05-2015

    Folkeoplysningsrådet indstiller, at model 2 godkendes.

     

     

    Ej til stede: Palle Rasmussen, Anni Hiltunen og Kurt Elfving.

    Beslutning i Frivilligrådet den 28-05-2015

    Frivilligrådet indstiller, at model 2 eller 3 vælges.

    Frivilligrådet har drøftet de forskellige arrangementstyper, og anbefaler, at det skal sikres at arrangementet, uanset type, skal afvikles festligt. Frivilligrådet påpeger endvidere, at det er vigtigt, at arrangementet bidrager til at skabe synlighed omkring foreningslivet i forhold til offentligheden.

    Beslutning i Integrationsrådet den 01-06-2015

    Integrationsrådet indstiller at model 3 godkendes.

    Supplerende sagsfremstilling

    I forbindelse med den oprindelige sagsfremstilling, så har administrationen følgende kommentarer:

     

    I forbindelse med Byrådets beslutning den 14. november 2011 om at fastholde, at Handicapprisen og Integrationsprisen skal uddeles hver for sig er på baggrund af det daværende Kultur- og Trivselsudvalgs indstilling. Der er ikke nogen begrundelse tilføjet, andet end at KTU ønsker at overrækkesen ikke sker samtidig. En beslutning om Økonomiudvalget og senere Byrådet vedtog.

     

     

    Det fremgår af afsnittet ”Høring”, at Integrationsrådet høres ”hurtigst muligt”. Integrationsrådet behandler sagen på sit møde den 1. juni 2015.

     

    Handicaprådet har behandlet sagen på deres møde den 12. maj 2015, men valgte på mødet at udskyde behandlingen til deres næste møde den 9. juni 2015.

     

     

    Omkring økonomien i arrangementerne, så er det administrationens skøn, at arrangementerne vil koste:

     

    Model 1:

    Leje af banketsalen inkl. 2 mikrofoner i Ringsted Kongrescenter

    6.200,00

    50 personer til reception, kuvertpris 120 kroner ekskl. drikkevarer

    6.000,00

    Priser (3 x 10.000 kr. + blomster og gaver)

    33.000,00

    I alt

    45.200,00

     

     

    Model 2:

    Leje af forsamlingshus eller anden location

    6.000,00

    120 personer til middag, kuvertpris 250 kroner ekskl. drikkevarer *

    30.000,00

    Priser (3 x 1.000 kr. + blomster og gaver)

    33.000,00

    Foredragsholder

    25.000,00

    I alt

    94.000,00

     

    * Der deltager i dag ca. 100 personer i foreningslederaftenen. Det skønnes, at der vil deltage ca. 120 personer ved en udvidelse.

     

     

    Model 3:

    Leje store sal inkl. 2 mikrofoner i Ringsted Kongrescenter

    17.640,00

    400 personer til middag, kuvertpris 270 kroner ekskl. drikkevarer *

    108.000,00

    Priser (10.000 kr. pr. pris) + blomster og gaver (3 x 1.000 kr.)

    33.000,00

    Konferencier

    25.000,00

    Liveorkester

    25.000,00

    Tekniker til lys- og lyd er efter timepris på 425 kr.

    3.400,00

    Gaver til medaljevindere (80 x 300 (gavekort og gave)) kr.

    24.000,00

    I alt

    236.040,00

     

    * Skønnet at 70 foreninger vil deltage med fem personer + byråd og øvrige råd. Man kan endvidere overveje en egenbetaling for ekstra antal personer hvis en forening ønsker flere personer med.

     

     

    Model 4:

    Middag for medaljevindere og kåring af årets foreningsleder

    56.000,00

    Reception og kåring af modtageren af årets integrationspris

    14.000,00

    Reception og kåring af modtageren af årets handicappris

    14.000,00

    I alt

    84.000,00

     

     

    I model 1,2 og 4 vil der også være udgift til medaljevindere på kr. 24.000.

    Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2015

    DH-siden i Handicaprådet tilslutter sig model 3 i forslaget om et fælles arrangement i forbindelse med prisuddelingerne for de frivillige organisationer, idet det antages, at den dertil forventede merbevilling vedtages - dog med følgende tilføjelse:

    - DH vil gerne diskutere muligheden for, at arrangementet afholdes d. 3.12. - dvs. på den internationale handicapdag.

    - DH ønsker at arrangementet planlægges med henblik på dels at gøre prisoverrækkelsen mere festlig for prismodtagerne og de øvrige deltagere - her tænkes især på, hvem/hvor mange der er mulighed for at invitere med fra de enkelte organisationer - og dels at der fra arrangørernes side gøres en indsats for, at der bliver fokus på pressedækningen, så de enkelte prismodtagere/områder bliver individuelt portrætteret, så ingen "drukner" i det fælles arrangement.

    - DH vil gerne inddrages i den endelige planlægning af det fælles arrangement.

    - DH ønsker at det fælles arrangement bliver evalueret efter en forsøgsperiode på 2 år, inden der tages stilling til evt. at gøre den fælles prisoverrækkelse permanent.

     

    Ej til stede: Lisbeth Balling, Britta Nielsen

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-06-2015

    Kultur- og trivselsudvalget indstiller:

     

    1. at udgiften afholdes inden for den budgetmæssige ramme.

     

    Der var afstemning om model 2:

     

     

    O
    Per Nørhave (PEN) O

    B
    Torben Lollike (TLO) B


    Line Lynnerup (LL) V

    V
    Per Roos (PR) V

    A
    Mette Ahm-Petersen (MAP) A


    Pia Fussing (PIF) O

    C
    Finn Andersen (FA) C

    For

     

     

     

     

     

     

    Imod

     x

     x

     x

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

    Efterfølgende var der afstemning om model 3:

     

     

    O
    Per Nørhave (PEN) O

    B
    Torben Lollike (TLO) B


    Line Lynnerup (LL) V

    V
    Per Roos (PR) V

    A
    Mette Ahm-Petersen (MAP) A


    Pia Fussing (PIF) O

    C
    Finn Andersen (FA) C

    For

    x

     x

     x

     

    Imod

     

     

     

     

     

     

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     x

     

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-06-2015

    Udvalget anbefaler model 3 og bemærker at den præcise dato for eventen bør fastlægges snarest.

     

    Ej til stede: Rikke Hedegaard

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger. Første event afholdes primo 2016.

  • Punkt 16 Udvidelse af målgruppen for prisen "årets foreningsleder" (KTU)

    retningslinjer_for_prisen.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal Byrådet tage stilling, om man ønsker at udvide målgruppen for prisen ”årets foreningsleder.

    Beskrivelse af sagen

    Prisen blev uddelt for første gang i 1967. Dengang hed prisen ”Ringsted Kommunes ungdomslederpris”.

     

    I 2009 skiftede prisen navn til ”årets foreningsleder”. 

     

    I de gældende retningslinjer for foreningslederprisen fremgår det, at prisen uddeles til en person, som har arbejdet med, eller for børn og unge i en frivillig folkeoplysende forening (idræt, spejder, øvrige foreninger under folkeoplysningsloven). Retningslinjerne vedlægges (se bilag).

     

    Eftersom prisen udelukkende henvender sig til personer der er aktive i en folkeoplysende forening, afskæres personer der arbejder i andre foreningstyper i at blive påskønnet for deres indsats i form af en pris. Som eksempel kan nævnes, at der i Ringsted Kommune ydes en stor frivillig indsats i en lang række af kommunens sociale foreninger. Der vil derfor også kunne findes personer, i denne type af foreninger, der kan være relevante i forhold til at modtage en foreningslederpris.

     

    I gennem de senere år har man i Ringsted Kommune ligestillet de sociale foreninger med de folkeoplysende foreninger på en række områder. Fx får de sociale foreninger i dag stillet kommunale lokaler vederlagsfrit til rådighed, ligesom de sociale foreninger inviteres med til en årlig foreningslederaften – en aften hvor det frivillige foreningsliv takkes for indsatsen.

     

    På uddannelsessiden tilbyder kommunen uddannelser og lederkurser for både de folkeoplysende og sociale foreninger.

     

    På det administrative niveau arbejder medarbejderne der sidder med de to foreningsområder også tæt sammen efter centerdannelsen.

     

    For at påskønne engagerede frivillige der arbejder i foreningslivet udenfor Folkeoplysningsloven, skal Byrådet tage stilling til, om man ønsker at omskrive kriterierne for at komme i betragtning til ”årets foreningslederpris”, eller om man ønsker at oprette en ny pris der kan uddeles til personer der er organiseret i andre foreningstyper end de folkeoplysende foreninger.

     

    Såfremt man ønsker at udvide personkredsen der kan komme i betragtning til ”årets foreningsleder” eller man ønsker at indstifte en ny pris, skal Byrådet tage stilling om man ønsker at afgrænse foreningstyperne til at omfatte nogle bestemte kategorier.

     

    Af foreningstyper kan bl.a. nævnes:

    1. Folkeoplysende foreninger (godkendt under Folkeoplysningsloven (idrætsforeninger, spejdere, øvrige, aftenskoler))
    2. Sociale foreninger (patient- og handicapforeninger, humanitære foreninger, selvhjælps- og netværksgrupper, misbrugsgrupper) i henhold til Serviceloven
    3. Brugergrupper og brugerråd
    4. Grundejerforeninger, antennelaug, boligforeninger, vandværker etc.
    5. Politiske foreninger
    6. Foreninger og grupper som ikke er organiserede under lovgivning, og som Ringsted Kommune ikke har kendskab til

    Høring

    Folkeoplysningsrådet høres på sit møde den 12. maj 2015.

    Frivilligrådet høres på sit møde den 28. maj 2015.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at

    -       personer som gør et stort frivilligt arbejde indenfor andre foreningstyper end folkeoplysende foreninger også bør have mulighed for at hædres i form af en pris.

    -       målgruppen bør defineres.

    -       relevante råd og stående udvalg indstiller kandidat til prisen, som endeligt besluttes af Byrådet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,  

    1. at man udvider målgruppen til at omfatte kategorierne 1, 2 og 3 jf. sagsfremstillingen.
    2. at relevante råd og stående udvalg indstiller kandidat til prisen, som endeligt besluttes af Byrådet.

    Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 12-05-2015

    Folkeoplysningsrådet har drøftet indstillingen, og har følgende kommentarer:

    -       Ønske om at der indstiftes en ny pris med egne fundats målrettet foreningerne som nævnt i punkt 2 og 3 i sagsfremstillingen.

    -       Ønske om at fastholde foreningslederprisen i sin nuværende form.

    -       Såfremt man vælger at følge administrationens indstilling, ser Folkeoplysningsrådet en udfordring i hvordan man udpeger/indstiller en kandidat, idet kandidaterne repræsenterer forskellige foreningsformer (folkeoplysende, sociale foreninger og brugerråd og brugergrupper).

     

     

    Ej til stede: Palle Rasmussen, Anni Hiltunen og Kurt Elfving.

    Beslutning i Frivilligrådet den 28-05-2015

    Frivilligrådet har drøftet sagen og har følgende høringssvar:

    • Foreningslederprisen fastholdes som den er nu
    • Der indstiftes en Frivilligpris, der målrettes kategori 2 og 3 i sagsfremstillingen
    • Priserne uddeles ved det samme arrangement
    • Der arbejdes på sigt med at indstifte yderligere priser, der kan bidrage til at understøtte og hædre det frivillige liv.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-06-2015

    Kultur- og Trivselsudvalget anbefaler ikke indstillingspunkt 1 godkendt. I stedet indstilles, at der udarbejdes et oplæg til en ny pris for frivillige, som ikke er omfattet af Folkeoplysningsloven.

     

    Kultur- og Trivselsudvalget indstiller, at retningslinjerne for indstilling til foreningslederprisen fastholdes. Udvalget indstiller ligeledes, at oplægget til ny pris indeholder retningslinjer for indstilling.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Kultur- og Trivselsudvalgets indstillng anbefales godkendt.

  • Punkt 17 Evaluering af sammenlægning af bibliotek og borgerservice (KTU)

    brugerundersoegelse.docx personalets_evaluering.docx trivselsunderssoegelse_efk_borgerservice_2015.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Byrådet besluttede i december 2014, at der skulle gennemføres en evaluering af sammenlægningen af Bibliotek og Borgerservice senest juni 2015. Med denne sag fremlægger administrationen denne evaluering og lægger op til, at der tages stilling til rammerne for den fremadrettede betjening i Ringsted Bibliotek og Borgerservice.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttede Byrådet at sammenlægge Bibliotek og Borgerservice. Ringsted Bibliotek og Borgerservice blev fysisk sammenlagt på Tværallé den 18. august 2014, og Bibliotek og Borgerservice fik samtidig nye betjeningstider (35 timer pr. uge) på baggrund af beslutning truffet i Byrådet 10. marts 2014.

     

    Som en del af beslutningen om sammenlægningen af Bibliotek og Borgerservice er der gennemført budgetreduktioner, der i 2016 vil have en årlig varig effekt på kr. 0,8 mio. I årene 2014 og 2015 er der anvendt kr. 0,6 millioner pr. år til enkeltstående digitaliseringsindsats ift. medbetjening. Disse midler ophører med udgangen af 2015.

     

    Siden sammenlægningen har der både hos medarbejdere og ledelsen været fokus på at skabe sikker drift for at sikre, at borgerne kunne blive betjent på tilfredsstillende vis. Derudover har der igennem hele perioden været arbejdet med at skabe en fælles ny enhed i forhold til kultur og samarbejde – fagligt og socialt. Dermed er der er gennemført en indledende sammensmeltning af opgavevaretagelsen på tværs af Borgerservice og Bibliotek. Endelig har der været fokus på brugen af de fysiske rammer, hvilket bevirker, at det nu drøftes at flytte venteområdet til Borgerservice. Dels for at skærme borgerne bedre, når de betjenes, og dels for at etablere et mere roligt venteområde.

     

    I december 2014 vedtog Byrådet en mindre justering af serviceniveauet for det sammenlagte Bibliotek og Borgerservice på baggrund af en status på sammenlægningen. Justeringen betød, at der delvist kunne flyttes medarbejderressourcer fra de timer, hvor der var færrest brugere af Borgerservice, til de timer hvor der var flest brugere af Borgerservice. Nu er der gennemført en egentlig evaluering af sammenlægningen af Bibliotek og Borgerservice. Evalueringen er sket på baggrund af tre elementer:

     

    1. Spørgeskema til brugerne af Bibliotek og Borgerservice - gennemført i uge 22-23 (bilag 1)
    2. Udtræk fra nummersystem med oplysninger om antal ekspeditioner, ventetid mv.
    3. Personalets evaluering af sammenlægningen (bilag 2) samt trivselsundersøgelse 2015 (bilag 3)

       

    Hovedkonklusionerne fra evalueringen er i forhold til de tre elementer i evalueringen:

     

    1.   Spørgeskema til brugerne

    -      80 % af borgerne tilkendegiver, at betjeningen i Borgerservice er over middel eller god. 6 % af borgerne tilkendegiver at betjeningen i Borgerservice er under middel eller dårlig.

    -      96 % af de borger, der er blevet betjent på Biblioteket, tilkendegiver at betjeningen er over middel eller god. Ingen angiver utilfredshed med Biblioteket.

    -      46 % af borgerne oplever ventetiden som kort eller meget kort, mens 27 % af borgerne tilkendegiver, at de oplever en lang eller meget lang ventetid i Borgerservice.

    -      84 % er tilfredse eller meget tilfredse med åbningstiderne i bibliotek og Borgerservice

    -      84 % af brugerne af Borgerservice tilkendegiver, at de kommer 2 gange om året eller sjældnere.

    -      49 % synes godt om sammenlægningen, 34 % mener ikke det har nogen betydning og 16 % synes sammenlægningen er dårlig.

     

    2.   Udtræk af nummersystem

    -      Antallet af ekspeditioner i Borgerservice blev forud for sammenlægningen estimeret til 15.000 årligt, men i 2015 forventes - på baggrund af nuværende tal - en stigning på 80 % svarende til 27.000 ekspeditioner.

    -      Borgernes brug af Borgerservice er koncentreret i følgende tidsrum:

    ·         87 % af alle ekspeditioner foretaget mandage, tirsdage og onsdage ligger fra kl. 11 til kl. 15

    ·         98 % af alle ekspeditioner torsdage ligger fra kl. 11 til kl. 18

    ·         64 % af alle ekspeditioner fredage ligger fra kl. 11 til kl. 13, mens 36 % ligger i tidsrummet kl. 13-16

    ·         2 % af alle ugens ekspeditioner ligger på lørdage

    -      28 % af alle besøgende i Borgerservice har en ventetid mellem 10 og 30 minutter, og 11 % af alle besøgende har en ventetid på mere end 30 minutter.

     

    3.   Personalets evaluering og trivselsundersøgelse

    -      Personalet i Borgerservice giver udtryk for, at de har et stort arbejdspres pga. længere åbningstid, at de har fået nye og mere tidskrævende med-betjeningsopgaver, samt at der har været en stor personaleudskiftning.

    -      Borgernes efterspørgsel af serviceydelser er i stigende grad gået fra kommunens egne områder til brug af selvbetjeningsløsninger hos kommunen, regionen, staten og private og dermed er der en stærk stigende medbetjenings-opgave i Borgerservice.

    -      Afholdelse af Bibliotekets mange arrangementer er vanskeliggjort. De blev i stor udstrækning afholdt i Bibliotekets centralrum, men da det er tæt på betjeningerne i Borgerservice, er det vanskeligt at afholde arrangementer før Borgerservice er lukket.

    -      At der med flytningen af Borgerservice til Biblioteket er flyttet en ny borgergruppe med, der har ført til flere voldsomme episoder (5 siden sammenlægningen) på Tværallé til stor gene for borgere og personalet, da der ikke er vagtpersonale tilstede som tidligere i Nørregade 100. Dette udfordrer særligt opfattelsen af Biblioteket som et hyggeligt kulturrum.

    -      Trivselsmåling 2015 viser, at personalet i Borgerservice tilkendegiver en markant dårligere trivsel end kommunegennemsnittet med et trivselsindeks i Borgerservice på 3,3 mod 5,2 i kommunen generelt.

     

    Administrationen kan se to modeller for at imødekommende de udfordringer, som evalueringen har vist. De fokuserer på enten at afsætte flere ressourcer og/eller at reducere åbningstid.

     

    Målet med begge modeller er at kunne:

    ·         Nedbringe ventetiden og levere flere færdig-betjeninger ved 1. henvendelse

    ·         Håndtere den stigende mængde digitale med-betjeninger

    ·         Skabe grundlag for bedre trivsel på Bibliotek og Borgerservice

     

    Model 1 opretholder det politisk besluttede serviceniveau, mens model 2 reducerer i serviceniveau i kraft af reduceret åbningstid.

     

    Model 1

    ·         Uændret åbningstid (se skema nedenfor)

    ·         Ansættelse af 3 borgerservice-medarbejdere

    Model 2

    ·         Reduceret åbningstid – 29 ugentlige timer (se skema nedenfor)

    ·         Modellen bevarer lang åbningstid på de to dage, hvor der traditionelt er flest sene ekspeditioner, ligesom der fortsat er lørdagsåbent

    ·         Ansættelse af 2 borgerservicemedarbejdere

     

    Åbningstider Borgerservice

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

    Lørdag

    I alt timer

    Model 1

    11-17.30

    11-17.30

    11-17

    11-19

    11-16

    11-14

    35

    Model 2

    11-18

    11-15

    11-15

    11-18

    11-15

    11-14

    29

     

    Voldsomme episoder

    Evalueringen viser, at der siden sammenlægningen har været 5 voldsomme episoder med borgere. Dette kan håndteres ved at medarbejderne kompetenceudvikles til at kunne håndtere sådanne episoder eller ved at der ansættes en vagt.

    Høring

    LMU for Ringsted Bibliotek og Borgerservice har deltaget i evalueringen og deres evaluering er vedlagt som (bilag 2).

    Økonomi

    Bevillingsmæssige konsekvenser af modellerne vil være:

     

    Model 1

    Der skal finansieres kr. 1,35 mio. kr. til ansættelser af 3 borgerservicemedarbejdere (fra 2016 og i overslagsårene)

    Model 2

    Der skal finansieres 0,9 mio. kr. til ansættelse af 2 borgerservicemedarbejdere (fra 2016 og i overslagsårene)

     

    Begge modeller kan gennemføres ved, at biblioteksdelen finansierer udgift til ansættelse af borgerservicemedarbejder(e).

     

    Udgift til ansættelse af vagt anslås til at være kr. 400.000 om året.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at det er meget positivt, at mange brugere af såvel Bibliotek som Borgerservice vurderer at de får en god service. Men administrationen vurderer, at der skal igangsættes tiltag, for at de politiske målsætninger med sammenlægningen af Borgerservice og Bibliotek kan realiseres fuldt ud. Vurderingen er, at det endnu ikke er lykkes at realisere de gevinster ved borger-selvbetjeningsløsninger, som blev indregnet ved beslutning om sammenlægning af borgerservice og bibliotek.

     

    I bestræbelsen på at nå dette skal der arbejdes med at: 1) Nedbringe ventetiden for borgerne og levere flere færdig-betjeninger ved 1. henvendelse, 2) Håndtere den stigende mængde digitale med-betjeninger og 3) Skabe grundlag for bedre arbejdsmiljø og trivsel på Bibliotek og Borgerservice.

     

    Administrationen vurderer derfor, at der skal sættes ind på 3 områder: Øget sammensmeltning af opgaver, fysiske rammer og ressourcer.

     

    Øget sammensmeltning: Der skal forsat arbejdes med at øge sammensmeltningen af opgaver mellem bibliotek og borgerservice. Arbejdet er startet op og sket omkring lettere faglige opgaver og med-betjening. Men arbejdet har hidtil været vanskeliggjort af stor personaleudskiftning i Borgerservice.

     

    Fysiske rammer: Der bør ske ændringer i de fysiske rammer for at sikre en bedre service for borgere, der bruger Bibliotek og Borgerservice. Bibliotek og Borgerservice arbejder allerede nu på dette på grundlag af de faktiske brugerbevægelser på adressen. Det vil bl.a. føre til ændret venteområde, ny skiltning og nye modtagelses- og med-betjeningsområder, der vil styrke sammensmeltningen af opgaveløsningen.

     

    Ressourcer: Administrationen vurderer, at der er behov for at tilføre ressourcer til Borgerservice.

     

    I forhold til nuværende brugeradfærd vurderer administrationen, at model 2 aktuelt vil skabe de bedste rammer for betjeningen i Borgerservice, idet flere medarbejdere samtidigt kan servicere borgere inden for en kortere åbningstid. Denne model vil desuden i højere grad sikre, at der er en faglig bred dækning af borgerservices ydelser i åbningstiden.

     

    Administrationen vurderer dog også, at der skal arbejdes med formidlingen af Bibliotek og Borgerservices åbningstider, så flest muligt kender disse og kan anvende åbningstiderne i deres helhed. Hvis dette lykkes i nogen grad eller i høj grad, vil model 1 skabe de bedste rammer.

     

    Administrationen vurderer, at finansieringen til ansættelse af medarbejder(e) i Borgerservice kan tages fra biblioteksdelen. Men det vil medføre markante servicereduktioner i forhold til den generelle biblioteksbetjening, afholdelse af arrangementer og til læseunderstøttelse af daginstitutioner og folkeskoler.

     

    Administrationen vurderer desuden, at beslutningen om at ansætte en vagt bør udskydes, således at der er en længere periode til at vurdere behov.

     

    Administrationen vurderer også, at effekten af ovennævnte tiltag skal følges tæt. De skal generere en stigning af selvbetjeninger, og derfor bør evt. ressourcetildeling være tidsbegrænset i en 2 årig periode.

     

    Endelig skal konksekvenser i forhold til beslutning om kanalstrategi for Ringsted Kommune indgå i videre drøftelser om Borgerservice. 

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1.    at evalueringen tages til efterretning

    2.    at model 1 vælges som ramme for serviceniveau i Borgerservice

    3.    at udgift til finansiering af model 1- 1,35 mio.kr. – til ansættelse af 3 årsværk i en 2 årig periode indgår i budgetforhandlinger for 2016 og 2017

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-06-2015

    Kultur- og Trivselsudvalget indstiller,

     

    1. at evalueringen tages til efterretning
    2. at model 2 vælges som ramme for serviceniveau i Borgerservice
    3. at udgift til model 2 indgår i budgetforhandlingerne for 2016 og 2017

     

    Derudover indstiller Kultur- og Trivselsudvalget, at der gennemføres en evaluering af bibliotek og borgerservice i juni 2016.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Kultur og Trivselsudvalgets indstilling anbefales godkendt med bemærkningen om, at der udarbejdes en beregning på økonomiske konsekvenser af lørdagsåbent i borgerservice.

  • Punkt 18 Anlægsbevilling til og placering af ny sti mellem Snekkerupvej og Børnehus, Vigersted (KMU, BUU)

    bilag_1_anlaegsoverslag.docx bilag_2_notat_fra_moede.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Med denne sag søges der en anlægsbevilling og derudover skal det besluttes, hvor den nye sti skal anlægges.

     

    I budget 2015 er der afsat et rådighedsbeløb til anlæggelse af et fortov langs Snekkerupvej mellem Vigersted Skole og institutionen Vigersted Børnehus.

     

    I forbindelse med efterfølgende forundersøgelser, har det vist sig, at der ikke umiddelbart er tilstrækkeligt med plads til et fortov langs Snekkerupvej som ønsket.

     

    Administrationen indstiller derfor et alternativt forslag til politisk beslutning. Dette forslag benævnes efterfølgende forslag 2.

    Beskrivelse af sagen

    Som forholdene er i dag, findes der ikke en trafiksikker forbindelse for de bløde trafikanter mellem den eksisterende sti der ender ved Snekkerupvej og institutionen.

    De gående er nødsaget til at benytte den smalle Snekkerupvej, hvilket ofte har resulteret i farlige trafiksituationer.

     

    Kortudsnit med de 2 forslag påført:

     

     

     

    Ved efterfølgende projektgranskning, har det vist sig, at et nyt fortov langs Snekkerupvej kan blive teknisk vanskeligt og dyrt at udføre i praksis. Dette skyldes, at der ikke er tilstrækkelig med friareal mellem vej, matrikelgrænser og faste genstande som ejendomme, teknikskabe og en ældre transformerstation. Derudover vil der med denne løsning blive en del gener til følge for de nærmeste naboer, bl.a. i forbindelse med ændring og begrænsning af indkørsler.

     

    Administration har derfor kigget på et forslag 2, hvor stien i princippet anlægges som vist ovenfor.

     

    Fordele og ulemper ved de 2 forskellige forslag:

     

    Forslag 1

    fordele

    ulemper

    Forslaget er allerede besluttet

    x

     

    Manglende bredde på Snekkerupvej

     

    x

    Transformerstation

     

    x

    Krydsning af overkørsler til private ejendomme og institution

     

    x

    Ikke direkte forbindelse

     

    x

    Høj anlægsrisiko (stor risiko for overskridelse af budget)

     

    x

    Ekspropriation

     

    x

    Lavere trafiksikkerhed end ved forslag 2

     

    x

    Længere anlægstid end forslag 2

     

    x

    Udførelse af støttemur mod transformer

     

    x

     

    Forslag 2

    fordele

    ulemper

    Vandboring (hegning mod sti og flytning af låge)

     

    x

    Direkte forbindelse

    x

     

    Middel anlægsrisiko (mindre risiko for budgetoverskridelse)

    x

     

    Flytning af skur ved institution

     

    x

    Ingen ekspropriation

    x

     

    Fysisk adskillelse mellem private lodsejere og institution

    x

     

    Høj trafiksikkerhed (sti adskilt fra vej)

    x

     

    Kan anlægges uden at genere trafikken på Snekkerupvej

    x

     

     

    Økonomi:

    Det vurderes, at forslag 2 kan udføres for samme beløb som forslag 1, se Bilag 1.

     

    Supplerende projektforhold:

    I forbindelse med projektering af sti, skal trafikforholdene ved indkørsel til skolen fra Snekkerupvej også tænkes ind i projektet. I første omgang vil der blive udarbejdet et skitseforslag, således at der skabes sammenhæng mellem en ny sti og mulige fremtidige trafikforbedringer ved skolen.

    Det kan oplyses at ejendommen Snekkerupvej nr. 6 er en offentlig ejet institution og ejendommene Snekkerupvej nr. 8 og 10 er private ejendomme.

     

    Møder og Information:

    Der har været afholdt møde og besigtigelse med institution og skole, hvor de forskellige muligheder og ønsker blev drøftet, herunder mulighed for at få gadelamper langs den nye sti, se Bilag 2.

    Skole og institution er positiv indstillet for forslag 2. De begrunder dette med, at placeringen er mere naturlig, og at placeringen er mere trafiksikker end et fortov langs Snekkerupvej.

    Lokalrådet er også orienteret om stiplanerne, og skole og lokalråd vil løbende i projektet blive inddraget.

    Ligeledes er de 3 nærmeste naboer på henholdsvis Snekkerupvej nr. 6, 8 og 10 orienteret.

    Når der foreligger et skitseprojekt i løbet af sommeren 2015, vil berørte naboer, lokalrådsformand, skole og institution blive informeret yderligere.

     

    Tidsplan:

    Forslag 1 forventes at kunne være færdig ultimo februar 2016.

    Forslag 2 forventes at kunne være færdig ultimo november 2015.

    Årsag til, at forslag 1 vurderes til at have en længere anlægsperiode skyldes, at der ved dette forslag skal eksproprieres, trafikreguleres på Snekkerupvej og flyttes kabler.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 0,29 mio. kr. finansieret af det på budget 2015 afsatte rådighedsbeløb (anlægsprogram 205).

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at etablering af en sti vil give den ønskede trafiksikkerhed og tryghed.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1.    at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,29 mio. kr. finansieret som foreslået.

    2.    at der arbejdes videre med forslag 2.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2015

    Godkendt.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Per Flor

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 19 Anlægsbevilling til skitseprojekter for Trafikplan for Ringsted Syd (KMU)

    bilag_1_-_beslutning_om_trafikplan_for_ringsted_syd_med_tilhoerende_handlingsplan_kmu.docx bilag_2_-_projektstamblade_for_trafikplan_ringsted_syd.pdf.pdf bilag_3_-_referat_af_trafiksikkerhedsraadsmoede_17._december.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet godkendte den 10. november 2014 forslaget til handlingsplan for Trafikplan for Ringsted Syd (se Bilag 1), der indeholder de specifikke tiltag og prioritering. Der skal i denne sag tages stilling til frigivelse af midler til skitsering af de enkelte projekter.

    Beskrivelse af sagen

    Trafikplan for Ringsted Syd indeholder 11 prioriterede tiltag på kommunevejene samt tre tiltag på statsveje. De 11 tiltag på kommunevejene er blevet konkretiserede (se Bilag 2) og kan overgå til skitseprojekter. Tiltag nr. 6 på listen (superstoppested på Campus) findes der allerede projektering og overslagsberegning på. Projektering af stoppestedet blev lavet i forbindelse med ansøgning til Trafikstyrelsens busfremkommelighedspulje tidligere på året, hvor der blev søgt om en medfinansiering på 50 % ud af en samlet anlægssum på anslået 1,5 mio. kr. Trafikstyrelsen har valgt ikke at støtte projektet, hvilket betyder, at kommunen står alene med finansieringen.

     

    Tiltagene er udviklet og prioriteret i samarbejde med Parkrådet (bydelsforum for Ringsted Syd). Parkrådet lægger stor vægt på, at planen ses som en helhedsplan for området.

     

    Trafiksikkerhedsrådet har drøftet tiltagene og havde på mødet den 17. december 2014 (se Bilag 3) følgende bemærkninger til planen:

    • Der efterlyses bedre belysning på Ahorn Allé (øst-vest).
    • Potentialerne i en campusplads skal tænkes ind tiltagene.

    Høring

    Der er ikke indtil videre blevet foretaget en officiel høring. Parkrådet og Trafiksikkerhedsrådet vil blive hørt om de enkelte projekter, når der er blevet udarbejdet skitseprojekter.

    Økonomi

    Der skal tages stilling til en anlægsbevilling til udgifter på 0,175 mio. kr. til skitseprojekter og overslagsberegning af de 10 tiltag på kommunevejene. Bevillingen kan finansieres af den allerede afsatte pulje på 3,0 mio. kr. afsat til Trafikplan for Ringsted Syd. I puljen vil der herefter være 2,825 mio. kr. tilbage.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at de ansøgte midler vil være dækkende for udgifterne til skitseprojekter og overslagsberegning. Det vurderes også, at skitseprojektering og overslagsberegning vil styrke indsigten i projekternes forventede rammer og økonomi. På den baggrund vil udvalget have bedre grundlag for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, når der skal tages stilling til eventuel realisering af de enkelte projekter.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,175 mio. kr. til skitseprojekter og overslagsberegning af de 10 tiltag på kommunevejene i Trafikplan for Ringsted Syd.
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til Trafikplan for Ringsted Syd.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at yderligere finansieringsbehov til projekterne ud over den allerede afsatte pulje på 3,0 mio. kr. indgår i processen for Budget 2016.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkning.

  • Punkt 20 Anlægsbevilling til forundersøgelse, projektering m.m. af ændringer på Anlægsvej (KMU)

    bilag-_referat_af_trafiksikkerhedsraadsmoede_12._maj_2015.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ringsted Forsyning starter projektering af ledningsarbejder på Anlægsvej i august 2015. Som ved andre projekter, vil Administrationen gerne følge med Forsyningen og undersøge, om der i samme omgang bør laves ændringer i vejprofilet til gavn for trafiksikkerheden. Med denne sag skal der tages stilling til frigivelse af midler til forundersøgelser og projektering af dette.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Forsyning har planlagt ledningsarbejder i Anlægsvej mellem Dagmarsgade og Prinsensvej til udførelse i 2016. Projekteringen går i gang i august 2015. Administrationen vil gerne forbedre de trafiksikkerhedsmæssige forhold på strækningen, og det er derfor hensigtsmæssigt at projektere i samarbejde med Forsyningen.

     

    Trafiksikkerhedsrådet blev orienteret om et muligt kommende projekt på mødet den 12. maj 2015 (se Bilag). Rådet vil blive inddraget yderligere på mødet i andet halvår af 2015.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Udvalget anmodes om at tage stilling til en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til forundersøgelser og projektering. Bevillingen kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2,572 mio. kr. afsat til Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger (bevillingsprogram 2, overført fra 2014). Der er herefter 2,372 mio. kr. tilbage til trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at de ansøgte projekteringsmidler vil være dækkende for udgifterne til forundersøgelser, skelberigtigelser og projektering, og at det vil give væsentlige synergieffekter at følge med Ringsted Forsynings projektering. Det vurderes også, at der vil kunne skabes bedre forhold for bløde trafikanter og en generel øgning af trafiksikkerheden.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til forundersøgelser, skelberigtigelser og projektering, og
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 21 Anlægsbevilling til genopretning af veje 2015 (KMU)

    bilag_1_tilstandsregistrering_2015.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I budget 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 2,791 mio. kr. i investeringsoversigten for Klima- og Miljøudvalget til genopretning af veje. Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 2,716 mio. kr. til genopretning af veje.

    Beskrivelse af sagen

    Følgende veje eller delstrækninger heraf er udvalgt til nyt asfalt slidlag:

    Remmerstien, Fuglebakken, Vilhelm Andersensvej, Jættevej, Frejasvej, Hybenvej, Møllevej, Skolevangen, Kværkebyvej, Stenmarksvej, Bryggerstræde, Cirkelhusene, Dalsagervej, Ejlekærgårdsvej, Gårdstoftevej, Hellehuse, Højbjergvej, Klaringen, Hesteskoen, Kærup Allé, Allindelillevej, Fjellebrohuse, Mølleskovvej, Langemosevej, Gyrstinge Skovhuse, Allindemaglevej, Egebrovej, Jordemodervej, Klarupvej, Ørslev Stationsvej, Langebjergvej, Mjølnersvej, Nordruplundvej, Skovagervej, Tranevej, Ørnevej, Ørslevunderskovvej.

     

    Udvælgelsen er foretaget på baggrund af vort vejvedligeholdelsesprogram RoSy, samt en visuel vurdering.

     

    Beregningsmodulet i RoSy bygger på en tilstandsregistrering af kommunens veje, hvor der foretages tilstandsregistrering på 1/6 af vejnettet hvert år. Det betyder, at alle veje bliver tilstandsvurderet mindst en gang hvert 6. år. Tilstandsregistreringen er vedlagt som bilag 1.

     

    Vejstrækningerne sendes i udbud, og asfaltarbejderne prioriteres efter ovennævnte rækkefølge i forhold til de 2,716 mio. kr. Arbejdet udføres i løbet af sensommeren 2015.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    På investeringsoversigten for Klima- og Miljøudvalget for 2015, er der afsat et rådighedsbeløb på 2,791 mio. kr. Der er tidligere på møde i Byrådet den 7. april 2015, givet anlægsbevilling på 0,075 mio. kr. Restrådighedsbeløb 2,716 mio. kr. Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på restrådighedsbeløbet på 2,716 mio. kr.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der med den forslåede prioritering sikres en fornuftig standard på de kommunale veje.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 2,716 mio. kr. til genopretning af veje 2015
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte restrådighedsbeløb til samme formål.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 22 Anlægsbevilling til Saneringsprojekt Valdemarsgade og Dagmarsgade (KMU)

    saneringsprojekt_i_valdemarsgade_og_dagmarsgade_kmu.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Renoverings- og saneringsprojekt for Valdemarsgade og Dagmarsgade, hvor fortov og vejprofil bliver renoveret og trafiksikkerheden bliver forbedret er blevet ca. 0,8 mio. kr. dyrere end det oprindelige overslag. Administrationen foreslår at fastholde projektet i sin udformning og finansiere merudgiften med driftsmidler.

    Beskrivelse af sagen

    Renoveringsprojektet for Valdemarsgade og Dagmarsgade er udbudt i samarbejde med Ringsted Forsyning, der skal foretage renovering af kloak-, fjernvarme- og vandledninger i Valdemarsgade og Dagmarsgade.

     

    I forbindelse med udbuddet af entreprisen, er de indkomne tilbud højere end overslaget. Ringsted Kommune havde regnet med et samlet overslag til projektering, opmåling, tilsyn og anlægsarbejdet på 3,6 mio. kr. Bevillingssagen er vedlagt som bilag. Ringsted Kommunes andel af udbuddet er endt på 4,4 mio. kr. Dette beløb er inkl. 0,6 mio. kr. til uforudsete udgifter og eventuelle ekstraarbejder.

     

    Overslaget er udarbejdet på et meget simplet grundlag i og med, at der ikke er foretaget opmålinger og dybdegående undersøgelser inden udarbejdelse af overslag, og der er i høj grad anvendt erfaringstal fra andre tilsvarende projekter. Der er derfor udarbejdet et meget overordnet overslag uden en detaljeret opdeling. Det har vist sig, at det foreslåede overslag har været en del for optimistisk i forhold til det reelle udgiftsniveau.

     

    De øgede udgifter finansieres af driftsmidler til Vejvedligeholdelse, Ny belægning. Dette er i overensstemmelse med, at der udlægges ny belægning på fortovene og nyt asfalt på vejene. Det vil rent administrativt være muligt at gøre det på en af følgende to måder:

     

    1. Driftsmidlerne kan overføres til selve anlægsprojektet. Det vil sige, at der fra driftskontoen Vejvedligeholdelse, Ny belægning overføres 800.000 kr. til anlægsprojektet sanering Valdemarsgade og Dagmarsgade.

     

    1. En del af anlægsprojektet kan tages ud af projektet og udføres som en driftsopgave. Det vil sige, at ca. 80 % af projektet udføres som et anlægsprojekt, mens ca. 20 % af projektet udføres som en driftsopgave. Både anlægsprojekt og driftsopgave udføres af samme entreprenør.

     

    Det forventes, at entreprenøren starter op i uge 24-25 2015. Det er planen, at det arbejde, som vil give mest gene for skoler og institutioner udføres i sommerferien. Derudover har projektet en stram tidsplan.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der foreslås overført 0,8 mio. kr. fra drift Vejvedligeholdelse, Ny belægning til anlægsprojektet Saneringsprojekt i Valdemarsgade og Dagmarsgade.

    Vurdering

    Administrationen vil gerne fastholde projektet i sin nuværende udformning, da det er vurderingen, at det vil forringe trafiksikkerheden, hvis projektet ændres i sin helhed. Det har økonomiske fordele for Ringsted Kommune, at arbejdet med trafiksanering, nye belægninger på fortove og ny asfalt på vejen udføres samtidigt med at Ringsted Forsyning foretager renovering af kloak-, fjernvarme og vandledninger.

     

    Det er administrationens vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt og give mere administrativt arbejde, hvis en del af projektet udføres som anlægsprojekt og en del udføres som driftsopgave. Det vil give mere gennemsigtighed, hvis alle midlerne er samlet i anlægsprojektet.

     

    Det er administrationens vurdering på nuværende tidspunkt, at finansiering af merudgiften med driftsmidler ikke vil have indflydelse på allerede planlagte asfalt- og belægningsarbejder på drift Vejvedligeholdelse, Ny belægning, samt kommende behov for udførelse af asfalt- og belægningsarbejder i 2015.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

     

    1. at der overføres 0,8 mio. kr. fra drift Vejvedligeholdelse, Ny belægning til rådighedsbeløbet på anlægsprojektet Saneringsprojekt i Valdemarsgade og Dagmarsgade. 
    2. at der gives anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til Saneringsprojekt i Valdemarsgade og Dagmarsgade finansieret af rådighedsbeløb til samme.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 23 HOFORs regionale vandindvinding - Svar til Miljøministeren og påklage af VVM (KMU)

    bilag_1_-_kommuneplantillaeg_m._vvm-redegoerelse_for_hofors_regionale_vandindvinding.pdf bilag_2_-_brev_fra_miljoeminister_kirsten_brosboel.pdf bilag_3_-_udkast_til_svar_til_ministeren.docx bilag_4_-_paaklage.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Naturstyrelsen har den 23. april 2015 udstedt Kommuneplantillæg med VVM redegørelse samt VVM-tilladelse for HOFOR´s regionale vandindvinding.

     

    I denne sag skal der tages stilling til, om Ringsted Kommune skal påklage Naturstyrelsens Kommuneplantillæg og VVM tilladelse for HOFOR´s regionale vandindvinding, samt godkende udkast til besvarelse af Miljøministerens brev.

    Beskrivelse af sagen

    HOFOR søger om at forny deres tilladelser til at indvinde grundvand fra syv regionale

    vandværker, herunder værket ved Regnemark i Køge Kommune, som modtager vand fra tre kildepladser i Ringsted Kommune, henholdsvis Bøstofte, Valsømagle og Vigersted Kildepladser. HOFOR søger i alt om indvindingstilladelser på 62 mio. m3/år på alle kildepladser, herunder 6,35 mio. m3/år fra kildepladser i Ringsted Kommune.

     

    Naturstyrelsen har den 23. april 2015 offentliggjort Kommuneplantillæg og VVM tilladelse, (bilag 1) for HOFOR´s regionale vandindvinding. Kommuneplantillæggets retningslinjer pålægger reelt Ringsted Kommune at levere en fastlagt vandmængde på 6,35 mio. m3/år med henvisning til planlovens § 12 som siger, at Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. I denne sag pålægger Kommuneplanstillægget udstedt af Naturstyrelsen, at kommunen skal udstede vandindvindingstilladelser, jf. Lov om vandforsyning, på de til HOFOR fastlagte vandmængder, fra de enkelte kildepladser.

     

    Miljøminister Kirsten Brosbøl har den 24. april 2015 fremsendt brev (bilag 2) til de 20 kommuner, der skal give indvindingstilladelse til HOFOR´s regionale vandindvinding. I brevet beder Miljøministeren kommunerne om inden den 20. maj 2015 at tilkendegive, hvorvidt kommunerne agter at udstede vandindvindingstilladelse i overensstemmelse med kommuneplantillæggets retningslinjer eller ej. Tilladelsen kan påklages frem til den 21. maj 2015.

     

    Det skal bemærkes, at det normalt er kommunen, som vandforsyningsmyndighed der vurderer, hvor meget vand der skal meddeles indvindingstilladelse til, herunder hvilken indvindingsmængde som anses for nødvendig, og hvordan den skal fordeles, såfremt der er flere ansøgninger om indvindingstilladelse.

     

    Proces

    Det har ikke været muligt at få sagen politisk behandlet inden udløb af fristen for klage til Natur- og Miljøklagenævnt, idet der er foregået en del koordinering med henholdsvis Køge, Solrød, Lejre, Roskilde og Greve kommuner. Dette samarbejde omkring proces har været nødvendigt i forhold til, at få koordineret et svar til Miljøministeren samt den efterfølgende sagsbehandling af indvindingstilladelser.

    Roskilde Kommune har haft en ekstern jurist til at kvalificere kommunerens vurdering af, at det er kommunerne som vandforsyningsmyndighed, der har hjemmel til at udstede de fastsatte vandmængder i de kommende indvindingstilladelser.

     

    Roskilde og Køge Kommuner har behandlet sagen politisk inden svarfristens udløb og har begge påklaget sagen. Solrød og Lejre kommuner har ikke nået at behandle sagen politisk inden svarfristen og har derfor kørt et identisk forløb som Ringsted Kommune. De har begge påklaget sagen, med ret til at trække klagen tilbage, hvis der ikke er politisk enighed.

    Greve Kommune har orienteret udvalget om sagen, uden en egentlig politisk behandling. Klage og ministersvar er efterfølgende udarbejdet i samarbejde mellem sagsbehandler, direktion og Borgmester.

     

    Der er sendt et foreløbigt svarbrev til Miljøministeren, hvor der gøres opmærksom på, at endeligt svar afventer politisk behandling i Ringsted Kommune. Administrationen har udarbejdet et udkast til endeligt brev til Miljøministeren (bilag 3). I udkastet til det endelige svar angives det, at det er kritisabelt, at kommunen skal komme med en tilkendegivelse inden den egentlige sagsbehandling af ansøgningsmaterialet er igangsat. Samtidig lægges der dog op til, at Ringsted Kommune som udgangspunkt giver tilladelse til indvinding efter retningslinjerne i Kommuneplantillægget.

     

    Administrationen har indsendt klage (bilag 4) med forbehold for, at den efterfølgende politiske beslutningsproces kan resultere i, at klagen må trækkes tilbage.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer ikke, at Naturstyrelsen har hjemmel i Planloven til at fastsætte handlepligt for en konkret vandindvindingsmængde.

     

    Det er Kommunen som vandindvindingsmyndighed, der efter Vandforsyningslovens § 20 har kompetencen til at meddele indvindingstilladelse, indvindingsmængde og heri fastsætte tidsperiode samt øvrige vilkår ud fra den konkrete ansøgning.

     

    Administrationen vurderer derfor, at Kommuneplantillægget og VVM tilladelse er en indskrænkning af kommunens rolle som vandindvindingsmyndighed.

     

    På baggrund af ovenstående vurderes det, at VVM tilladelsen og Kommuneplantillægget, bør påklages til Natur- og Miljøklagenævnet med hensyn til hjemmel i planlovens § 12, hvor Naturstyrelsen pålægger Ringsted Kommune en fastsat indvindingsmængde til HOFOR.

     

    Administrationen vurderer, at Naturstyrelsens Kommuneplantillæg kan få negativ betydning for Ringsted Kommunes muligheder for at planlægge for egen fremtidig drikkevandsforsyning.

    Kommuneplantillægget fratager kommunens kompetence som myndighed for tildeling af tilladelser til drikkevandsindvinding.

     

    De gældende vandplaner og de kommende vandområdeplaner udarbejdet af Naturstyrelsen viser, at grundvandsressourcen i Ringsted Kommune er i en kritisk kvantitativ tilstand.

    Da ressourcen er begrænset, vurderer administrationen, at det kan have konsekvenser for den nuværende erhvervsudvikling og den fremtidige byvækst, såfremt Ringsted kommune uden nærmere vurdering tilkendegiver overfor Naturstyrelsen, at der udstedes vandindvindingstilladelser i overensstemmelse med Kommuneplantillæggets retningslinjer. 

     

    På den baggrund vurderer administrationen, at den foreløbige klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal fastholdes.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

     

    1. at administrationens foreløbige klage over VVM-tilladelse og Kommuneplantillæg fastholdes (bilag 4).
    2. at svar til Miljøministeren godkendes (bilag 3).

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Benny Christensen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

  • Punkt 24 Tilbud om samling af driftsopgaverne på affaldsområdet i AffaldPlus (KMU)

    bilag_1_-_udbudspligt_og_kommunalretlige_rammer.pdf.pdf bilag_2_-_opgavefordeling_i_den_valgte_model.pdf.pdf bilag_3_-_svar_fra_affaldplus_om_besparelsespotentiale.htm

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

     

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældre- og genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Affaldsselskabet I/S AffaldPlus fremsendte i juli måned 2014 et tilbud til hver af de 6 ejerkommuner om, at overtage administrationen af affaldsdriften i kommunerne, pr. 1. januar 2015, med henblik på at samle al driften i selskabet. Sagen blev behandlet af Byrådet den 6. oktober 2014, hvor det blev besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med sagen. Der skal nu tages stilling til, om administrationen af affaldsdriften skal overdrages til AffaldPlus, samt i bekræftende fald på hvilke vilkår og på hvilket tidspunkt. 

    Beskrivelse af sagen

    AffaldPlus´s tilbud er behandlet i de 6 ejerkommuner. Den 6. oktober 2014 traf Byrådet i Ringsted følgende beslutning. 1) At administrationen skal arbejde videre med AffaldPlus´s tilbud om samling af driftsopgaver på affaldsområdet, idet udvalget ikke finder det nødvendigt at mødes med AffaldPlus om tilbuddet, 2) at de økonomiske konsekvenser for Ringsted Kommune skal belyses nærmere, 3) at der i givet fald sker en overdragelse eksempelvis den 1. januar 2016. Sorø Kommune har også besluttet at arbejde videre med tilbuddet. De øvrige fire kommuner, Faxe, Vordingborg, Næstved og Slagelse har valgt at sige nej tak til tilbuddet. Ringsted og Sorø Kommune har valgt at samarbejde om udarbejdelse af beslutningsgrundlaget således, at en eventuel overtagelse kan ske på se ensartede vilkår som muligt. I Sorø Kommune lægges sagen for Byrådet den 24. juni 2015.

     

    Administrationen har indhentet juridisk bistand til en vurdering af, hvorvidt en eventuel overdragelse af driftsopgaver på affaldsområdet til AffaldPlus kan finde sted uden et foregående udbud. På baggrund af den juridiske vurdering, kan en overdragelse finde sted uden udbud (Bilag 1).

     

    En eventuel overdragelse af de pågældende opgaver sker på kontraktslig basis, som sikrer at Ringsted Kommune fortsat vil have indflydelse på opgaveløsningen på området (serviceniveau og gebyrudvikling), ligesom det er muligt for Ringsted Kommune at hjemtage driften på et tidspunkt. Varigheden forudsættes at blive 4-6 år, og vil blive fastsat i forbindelse med den endelige aftaleindgåelse.

     

    Administrationen har kortlagt samtlige opgaver på affaldsområdet, og har opdelt dem i hhv. driftsopgaver og myndighedsopgaver. Myndighedsopgaver er f.eks. at træffe afgørelser i form af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger, desuden fastsættelse af gebyrer, vedtagelse af planer og regulativer m.m., og disse opgaver kan ikke overdrages.

     

    Driftsopgaver er karakteriseret som den praktiske udførelse af en lang række opgaver, hvor der ikke foretages en konkret myndighedshandling. En væsentlig del af driftsopgaverne består af opgaver, som er knyttet til den konkrete udførelse af kommunens affaldsordninger, mens andre driftsopgaver er knyttet til sagstyper, som ikke har nogen egentlig sammenhæng med affaldsordningerne.

     

    Administrationen har udarbejdet en model, hvor ordningsspecifikke driftsopgaver, i videst muligt omfang, overdrages til AffaldPlus. De væsentligste overvejelser ved fordelingen af opgaverne mellem AffaldPlus og Ringsted Kommune er, at sikre at:

    • delingen ikke strider mod lovgivningen på området
    • det kun er gebyrfinansierede opgaver, der overdrages
    • mest muligt driftsrelateret arbejde placeres hos AffaldPlus
    • de opgaver, der forbliver i Ringsted Kommune, fortsat kan varetages på et forsvarligt sagligt og fagligt grundlag, bla. set i relation til samarbejdet med de øvrige drifts- og myndighedsfunktioner i Ringsted Kommune og samarbejdet med AffaldPlus
    • de opgaver, som skal løses af AffaldPlus og Ringsted Kommune i samarbejde, deles på en måde således, at snitfladerne giver anledning til mindst muligt dobbeltarbejde og størst mulig vidensdeling.

    Dette indebærer, at følgende opgaver forventes overdraget til AffaldPlus:

    • Det daglige samarbejde med renovatøren om affaldsindsamling.
    • Samarbejde med leverandører om levering af materiel.
    • Den daglige kontakt med borgere og virksomheder om afhentning af affald.
    • Sagsforberedende arbejde forud for Ringsted Kommunes myndighedsafgørelser vedr. adgangsveje, kapacitet m.m., dog ikke tilsyn.
    • Generel information til borgere og virksomheder.
    • Udbud af indsamlingsopgaver, systemer m.m.
    • Forarbejde til affaldsplanlægning og regulativudarbejdelse.

    De beskrevne opgaver udgør pt. ca. 60 % af den samlede opgaveportefølje på affaldsområdet, svarende til knapt to årsværk. Dette skal relateres til, at der er afsat i alt 3,15 årsværk på det samlede gebyrfinansierede affaldsområde i Ringsted Kommune (Bilag 2).

    Det er både administrationens og AffaldPlus´s vurdering, at en eventuel overdragelse af personale, IT-systemer, data og dokumenter samt overførsel af aftaler med renovatører og leverandører vil tage ca. 5 måneder, hvorved en eventuel overdragelse vil være mulig pr. 1. januar 2016.

     

    I det oprindelige tilbud fra AffaldPlus estimerede selskabet en årlig besparelse på 5-10 millioner kr. på sigt. Besparelsen er udspecificeret på 6 poster. Forudsætningen var, at AffaldPlus overtog driften i alle 6 ejerkommuner. Den 19. maj har AffaldPlus, på en forespørgsel fra Ringsted og Sorø Kommune meddelt, at der ikke er proportionalitet mellem besparelsen og antal indbyggere, og at selskabet ikke vil kunne påvise en egentlig økonomisk besparelse ved at overtage de to kommuners driftsopgaver på kort sigt (Bilag 3).

     

    Med den valgte kontraktmodel og opgavefordeling vil placering af budget og gebyropkrævning samt driftsregnskab og balance forblive i Ringsted Kommune. AffaldPlus vil fremstå som en leverandør til kommunen. Der sker, som udgangspunkt, ingen påvirkning af kommunens likviditet. Samtidig sikrer Ringsted Kommune sig kontrol med gebyrpolitik og gebyrudvikling.

     

    Det skal understreges, at AffaldPlus´s oprindelige tilbud, udover at forestå de konkrete driftsopgaver, også indeholdt overtagelse af kommunens budgetlægning samt gebyropkrævningen hos borgere og virksomheder. 

     

    Økonomien på det gebyrfinansierede affaldsområde i Ringsted Kommune er sammensat således, at mere end 90 % af udgifterne dækker faste aftaler med renovatør, leverandører samt modtageanlæg og den resterende del dækker øvrige omkostninger til lønninger, administration, planlægning og kommunikation. Med denne fordeling som udgangspunkt, kan administrationen ikke sandsynliggøre en besparelse på renovationsområdet, hverken på den korte eller den halvlange bane.

    Høring

    Ingen høring.

     

    Ved en eventuel overdragelse af driftsopgaver samt tilknyttede medarbejdere, vil MED-organisationen blive inddraget for at sikre, at reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven bliver efterlevet.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at en eventuel overdragelse af driftsopgaverne til AffaldPlus, ud fra et juridisk, økonomisk og praktisk synspunkt kan gennemføres inden det angivne overdragelsestidspunkt.

     

    Det skal understreges, at Ringsted Kommune afgiver indflydelse på affaldsområdet ved en eventuel overdragelse af opgaverne. Administrationen vurderer imidlertid, at den beskrevne opgavefordeling giver begge parter det mest optimale samarbejde på drifts- og planlægningsområdet samtidig med, at den giver Ringsted Kommune mulighed for fortsat, at være en aktiv del af samarbejdet med de øvrige ejerkommuner i AffaldPlus, om den generelle affaldsplanlægning m.m. En eventuel overdragelse af opgaverne vil afstedkomme en virksomhedsoverdragelse af to fagmedarbejdere, og dermed vil centret miste faglige kompetencer og viden på affaldsområdet.

     

    Efter en overdragelse vil der imidlertid stadig være affaldskompetence i administrationen således, at alle relevante affaldsopgaver kan løses, dog vil der opstå en vis sårbarhed, idet opgaverne vil blive samlet hos én ansat.  

     

    Endelig vurderes det, at der i forbindelse med opgavedelingen, vil være opgaver, der bliver håndteret i både i Ringsted Kommune og i AffaldPlus. Udfordringerne om administrationens sårbarhed og dobbeltarbejdet vil imidlertid blive søgt minimeret.

     

    Ved en eventuel overdragelse af driftsopgaverne, forventes det at borgere og virksomheder, samlet set - i den første periode af AffaldPlus-driften - kommer til at opleve en lidt lavere service, i forbindelse med kontakt og henvendelse om affaldsspørgsmål. Det vil primært berøre telefoniske og personlige henvendelser.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om, hvor vidt det fremsendte tilbud fra AffaldPlus om overdragelse af administrationen af affaldsdriften skal accepteres, og i givet fald på hvilke vilkår og på hvilket tidspunkt.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Der blev afholdt afstemning om medlemmerne af AffaldPlus´ bestyrelse er inhabile i forbindelse med behandlingen.

     

    Afstemning om inhabilitet.

     

    V
    Klaus Hansen (KH) V

    C
    Finn Andersen (FA) C

    V
    Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V

    A
    Benny Christensen (BC) A

    O
    Per Nørhave (PEN) O

    F
    Britta Nielsen (BN) F


    Jan Jakobsen (JJ) Ø

    For

     

     

     X

     

     X

     X

    Imod

     

     X

     

     

     

     

    Undlod

     X

     

     

     

     

     

     

     

    Efter afstemning blev det vedtaget, at Klaus Hansen og Benny Christensen ikke deltog i behandlingen som følge af habilitetsregler, idet de er bestyrelsesmedlemmer i AffaldPlus.

     

    Udvalget anmoder om, at der bliver udarbejdet et generelt juridisk notat med en beskrivelse og vurdering af, i hvilke tilfælde inhabilitet vil kunne komme på tale i relation til politiske sager for medlemmer af AffaldPlus´ bestyrelse.

     

    Herefter indstiller Klima- og Miljøudvalget, at Ringsted Kommune ikke accepterer det fremsendte tilbud fra AffaldPlus om overdragelse af administrationen af affaldsdriften.

     

    Ej til stede: Benny Christensen og Klaus Hansen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Klaus Hansen blev erklæret inhabil af økonomiudvalget.

     

    Afstemning om habilitet

     

     

    V
    Henrik Hvidesten (HHV) V

    A
    Sadik Topcu (ST) A

    V
    Klaus Hansen (KH) V

    A
    Lisbeth Andersen (LA) A

    O
    Per Nørhave (PEN) O

    O
    Daniel Nørhave (DN) O

    F
    Britta Nielsen (BN) F

    B
    Torben Lollike (TLO) B

    C
    Finn Andersen (FA) C

    For

     x

     

    X

    X

    X

    X

    x

    Ej til stede

    Imod

     

     

     

     

     

     

     

     

    Undlod

     

     

     x

     

     

     

     

     

     

    Der afholdes afstemning om Klima og Miljøudvalgets indstilling: Den blev anbefalet godkendt efter afstemningen.

     

     

    V
    Henrik Hvidesten (HHV) V

    A
    Sadik Topcu (ST) A

    V
    Klaus Hansen (KH) V

    A
    Lisbeth Andersen (LA) A

    O
    Per Nørhave (PEN) O

    O
    Daniel Nørhave (DN) O

    F
    Britta Nielsen (BN) F

    B
    Torben Lollike (TLO) B

    C
    Finn Andersen (FA) C

    For

     x

     

    Ej til stede

     

     x

     x

    Ej til stede

    Imod

     

     x

     

     

     

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

    Ej til stede: Klaus Hansen og Finn Andersen

  • Punkt 25 Orientering om CO2-regnskab 2014 - klimakommune (KMU)

    co2-regnskab_2014.docx.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    x

    x

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Som klimakommune skal Ringsted kommune årligt aflevere en opgørelse over kommunens eget udslip af CO2, samt en handleplan, der beskriver, hvordan kommunen vil nå CO2-målet det følgende år. Opgørelsen til Danmarks Naturfredningsforening fremlægges hermed til orientering.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Kommune har, som klimakommune, forpligtet sig til at nedsætte sin CO2-udledning med 2 % om året. I den årlige opgørelse over kommunens CO2-udledning indgår data fra varme- og elforbruget i alle de kommunale bygninger, elforbruget på de tekniske anlæg under Ringsted Forsyning samt udledningen fra den kommunale transport.

     

    Opgørelsen for 2014 viser samlet set, at CO2-udledningen er faldet med ca. 208 tons fra 2013 til 2014, svarende til ca. 2,8 %. Kommunen har således levet op til klimakommuneaftalen i 2014.

     

    Det er særligt de større energiprojekter på skolerne, der blev udført i 2013, der bidrager til reduktionen i CO2-udledningen. Eksempelvis tilslutning af Byskovskolen til overskudsvarmen fra krematoriet, samt et fald i elforbruget på de tekniske anlæg.  

     

    Den største indsats på energirenoveringsområdet i 2014 er sket på behandlingshjemmet Nebs Møllegård, hvor det eksisterende oliefyr er udskiftet med decentrale varmepumper. Anlægget bliver færdiggjort i løbet af 2015. Projektet forventes at bidrage med en CO2-reduktion på ca. 83 tons, eller hvad der svarer til ca. 1 % af kommunens samlede udledning.

     

    I opgørelsen er sammenligningen mellem 2013 og 2014 tallene korrigeret for udsving i årsmiddeltemperatur (graddagskorrigeret), ligesom den nationale el-emissionsfaktor for CO2-udledning heller ikke har indflydelse på resultaterne.

     

    Set over de 6 år, hvor kommunen har været tilknyttet klimakommuneaftalen, er CO2-udledningen faldet med ca. 13 % svarende til godt 2 % om året i gennemsnit.

     

    I handleplanen for 2015 vil der primært blive sat fokus på ventilation i forhold til de kommunale bygninger. På de tekniske anlæg fortsætter arbejdet med at optimere pumper og styring af processer på hhv. renseanlægget og i vandforsyningen. Varmeforsyningen arbejder fortsat på at øge andelen af vedvarende energi i produktionen af fjernvarme. I forhold til kommunens transport fortsætter arbejdet med at udnytte kommunens bilpark bedre. Det vil også blive undersøgt, om en større andel af bilparken med fordel kan bestå af el-biler.

     

    Klimakommuneregnskab – CO2-opgørelse for 2014 og handleplan for 2015 er vedlagt som bilag.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    At være Klimakommune bidrager til, at Ringsted Kommune arbejder målrettet på at nedbringe CO2-udledningen fra egen drift. Det er et godt signal til omverdenen, at kommunen går foran i forhold til klimaarbejdet generelt. De energiforbedringsprojekter, der løbende udføres på de kommunale bygninger og tekniske anlæg, bidrager til at overholde klimakommuneaftalen. Den væsentligste CO2-reduktion stammer fra projekter, der retter sig mod øget brug af vedvarende energikilder eller overskudsvarme.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Til efterretning.

     

    Ej til stede: Benny Christensen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 26 Frigivelse af anlægsmidler til genopretning af vandløb ved Gyrstinge Sø (KMU)

    vandloebsreguleringer_ved_gyrstinge_soe_-_skitseforslag.pdf.pdf rapport_konsekvensberegning_for_gyrstinge_soe_herunder_ringsted_aa.pdf.pdf notat_konsekvensvurdering_for_oplandet_tl_flaebaekken_incl._kort_og_profiler.pdf.pdf notat_konsekvensvurdering_for_oplandet_til_kyringegroeften_kort_og_profiler.pdf.pdf notat._gennemgang_og_vurdering_af_flere_loesningsforslag_gennem_stemmevaerket_ved_afloebet_til_ringsted_aa.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Sagen omhandler ansøgning om anlægsbevilling til genopretning af vandløb, der leder til og fra Gyrstinge Sø.

     

    Ringsted Kommune fik i 2014 overdraget Gyrstinge Sø fra HOFOR, der allerede inden overdragelsen havde igangsat sænkningen af vandstanden i søen. Dermed udestår genopretningen af de vandløb, der under HOFOR har været styret af pumper og sluser. Med dette projekt planlægges de tre styrede vandløb omlagt til mere naturlige forløb.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted Kommune fik i 2014 overdraget Gyrstinge Sø fra HOFOR, der indtil overdragelsen har opstemmet vand i søen med henblik på indvindingsressource til drikkevandsforsyningen. Med overdragelsen af søerne til Ringsted Kommune er det planen, at søen skal bringes tilbage til sit naturlige leje. Ved overtagelsen var vandstanden i søen allerede sænket markant, og det er målet, at vandstanden i alt sænkes med ca. 2 meter.

     

    Med sænkningen af vandstanden i Gyrstinge Sø til det naturlige niveau, ophører behovet for den nuværende styring med pumpedrift ved Flæbækken og Kyringegrøften, og slusedrift ved Ringsted Å. Dermed skal pumpedriften ved Flæbækken og Kyringegrøften ophøre, ligesom slusedriften ved Ringsted Å skal nedlægges og erstattes af mere naturlige forløb.

     

    Ud fra projektforslag med beskrivelser og budgetoverslag på mulige løsninger på genetablering af naturlige forløb for de vandløb, der grundet opstemningen var styret af pumper og sluser (bilag 1), er det forventningen, at de 3 reguleringer vil kunne realiseres inden for projektets nuværende ramme.

     

    Projekterne omfatter:

    • Etablering af naturligt vandløb fra Flæbækken gennem det eksisterende dige og forlængelse af vandløbet ud til den nye søbred. Drift af den eksisterende pumpestation ophører. Der graves ned i diget, så der fremkommer et vandsted hvor bækken passerer stien, og der etableres et spang/mindre bro til færdsel af gående mm.
    • Etablering af naturligt vandløb fra Kyringegrøften gennem det eksisterende dige og forlængelse af vandløbet ud til den nye søbred. Drift af den eksisterende pumpestation ophører. Der graves ned i diget, så der fremkommer et vandsted hvor bækken passerer stien, og der etableres et spang/mindre bro til færdsel af gående mm.
    • Etablering af naturligt vandløb til Ringsted Å gennem det eksisterende dige. Drift af den eksisterende sluse ophører. Der graves ned i diget, så der fremkommer et åløb med fast bund. Over vandløbet etableres en bro i forlængelse af den eksisterende sti. Broen planlægges at kunne håndtere færdsel svarende til færdsel på det nuværende dige, dvs. også passage med køretøjer svarende til en traktor. Fra gennemgravningen, etableres nyt forløb af Ringsted Å til det eksisterende forløb.

     

    Rapporter og notater, der beskriver konsekvensberegninger af vandspejls- og afstrømningsforhold som følge af ophørt regulering af Gyrstinge Sø, fremgår af bilag 2-4.

     

    Realiseringen af projektet planlægges igangsat i august-september og forventes at stå færdigt inden udgangen af 2015.

     


    Oversigt og nærmere skitser over forslag, fremgår af de følgende kort.

     

    Oversigt med angivelse af de 3 projektområder

    Beskrivelse: \\Rkesdhdok\AcadreShare_prod\AcadreMMTemplates\images\190187\a0b08f7b161146d498f4cdeacc9553ee.jpg

    Foreløbig skitse over regulering ved Flæbækken (ikke målfast)

    Beskrivelse: \\Rkesdhdok\AcadreShare_prod\AcadreMMTemplates\images\190187\6c39da776a654ac19575238dea54ced9.gif

    Lys blå angiver forløb af vandløb i dag. Blå angiver nyt forløb af vandløb. Rød angiver strækning af dige der berøres.

     

    Foreløbig skitse over regulering ved Kyringegrøften (ikke målfast)

    Beskrivelse: \\Rkesdhdok\AcadreShare_prod\AcadreMMTemplates\images\190187\82e918328d934b169beb74ceb62909de.gif

    Lys blå angiver forløb af vandløb i dag. Blå angiver nyt forløb af vandløb. Rød angiver strækning af dige der berøres.

     

    Foreløbig skitse over regulering ved Ringsted Å (ikke målfast)

    Beskrivelse: \\Rkesdhdok\AcadreShare_prod\AcadreMMTemplates\images\190187\2a1f58971f9443668cde8e445e25920c.gif

    Blå angiver nyt forløb af vandløb. Rød angiver strækning af dige der berøres. Det endelige forløb før tilslutning til Ringsted Å er endnu ikke fastlagt.

    Høring

    Alle 3 anlæg bliver ud fra projektbeskrivelse sendt i høring i maj-juni, hvorefter det planlægges at sende detailprojektering i udbud i juni 2015.

     

    Projektet ved Kyringegrøften er beliggende i Holbæk Kommune, og sagen skal derfor i høring i Holbæk Kommune.

     

    Projektet ved Flæbækken er beliggende som grænsevandløb mellem Ringsted og Holbæk Kommuner med oplandet til Flæbækken i Sorø Kommune. Projektet sendes i høring i Ringsted Kommune og sendes samtidig til orientering i de øvrige berørte kommuner.

     

    Projektforslagene for både Kyringegrøften og Flæbækken er udarbejdet i tæt dialog med både Holbæk og Sorø Kommuner.

     

    Projektet ved Ringsted Å er beliggende i Ringsted Kommune, hvor det også sendes i høring.

    Økonomi

    Der er i på budgettet for 2015 afsat 1 mio. kr. til formålet.

    Vurdering

    De 3 foreslåede vandløbsreguleringer er valgt ud fra et skitseforslag med beskrivelser af økonomi, udformning og effekter.

     

    De valgte løsningsforslag, der er arbejdet videre med, er alle de mest omkostningseffektive, samtidig med at de udgør de løsninger, der bedst tilnærmer sig naturlige til- og afløb. Samtidig er det de løsninger, der med de naturlige svingninger i vandstand, der vil være i søen fremover, vil påvirke oplandet til de regulerede vandløb mindst mulig.

     

    Valg af de øvrige mulige løsninger, der er foreslået i bilag 1, med f.eks. rørløsninger gennem digerne, vil resultere i højere etableringsudgifter og mindre naturlige løsninger med fortsat risiko for faunaspærringer, især ved diget ved Ringsted Å. Dertil kommer mulige større negative påvirkninger i oplandet til hhv. Flæbækken og Kyringegrøften pga. risiko for opstemning af vand.

     

    Det er derfor vurderingen, at de 3 foreslåede vandløbsreguleringer er de bedste løsninger, både hvad angår økonomi, ønsket om naturlige forhold uden faunaspærringer samt mindst mulig påvirkning af oplandet. Derudover formodes de foreslåede løsninger også fremadrettet at være omkostningseffektive hvad angår den fremtidige vedligeholdelse.

     

    Sensommer og efterår er erfaringsmæssigt den bedste årstid til realisering af reguleringsprojekter i vandløb, da det er den tørreste årstid til anlægsarbejdet, og det tidspunkt, hvor arbejdet er mest skånsomt overfor dyre- og planteliv. Derfor ansøges der om frigivelse af midler på baggrund af skitseforslag, med henblik på at sikre snarlig igangsættelse. 

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at der frigives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kroner til genopretning af vandløb ved Gyrstinge Sø, finansieret af det allerede afsatte rådighedsbeløb i 2015 til samme formål

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 18-05-2015

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der uddyber skitsen over regulering ved Ringsted Å.

     

    Ej til stede: Finn Andersen

    Supplerende sagsfremstilling

    Følgende beskriver vurderinger og baggrunde for mulige løsninger for afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å.

     

    I skitseforslaget (bilag 1) blev i alt 3 løsningmodeller for afløb fra Gyrstinge Sø beskrevet, herunder overslag for budget.

     

    Oversigt over økonomisk overslag ifølge skitseforslag.

     

    Scenarie

    Prisoverslag ifølge skitseprojekt

    Bemærkning

    Prisoverslag

    Bro over åbent forløb gennem dige

    Kr. 481.200,-

     

     

    Nedskæring i beton i stemmeværk

    Kr. 548.160,-

    Ved indhold af PCB i beton:

    Ca. kr. 850.000,-

    Rørlægning gennem dige

    Kr. 496.800,-

     

     

     

     

    Blandt løsningsmodellerne, er der udover pris, lagt vægt på sikring af faunapassage for vandlevende dyr, samt forbedrede miljøforhold i vandløbene og det mest mulige naturlige forløb.

     

    Scenarie med bro over åbent å forløb gennem dige:

    • Løsningsmodellem med en bro over et åbent å-forløb gennem diget, blev i skitseprojektet vurderet til at være den billigste løsning.
    • Med det åbne å-forløb sikres samtidig fri faunapassage, både ved lave vandføringer i en smal rende, ligesom vandet ved store vandføringer kan passere i et bredere forløb, uden at vandstrømmende bliver for voldsomme.
    • Med et åbent forløb, sikres den mindst mulige naturlige vandstandsvariation, idet f.eks. stuvning ved høje vandstande i søen minimeres.
    • Med den valgte placering med gennembrud i den nordlige del af diget, tages der hensyn til nærliggende lodsejere, der helst ser diget bevaret, som det er i dag. Ved at etablere det åbne forløb så langt mod nord som muligt, bevares den længst mulige strækning af diget, inden gennembruddet med en bro over det kommende åbne åforløb.
    • Denne løsning er således den billigste, samtidig med at den sikre faunapassage og er den løsning der bedst muligt nærmere sig et naturligt forløb.

     

    Scenarie med nedskæring i beton i stemmeværk:

    • Løsningsmodellen med nedskæring i beton i stemmeværket blev i skitseforslaget vurderet til at være det dyreste forslag idet fjernelse af beton blev vurderet til at skulle fjernes manuelt med borehammer for at sikre mod skader på bygværket. Brug af større maskiner blev ikke vurderet egent til denne opgave, idet rystelser fra store maskiner ville give risiko for skader på bygværket.

    Såfremt analyser af beton viste indhold af PCB, ville budgettet stige yderligere til ca. kr. 850.000.-.

    • I det idéudkast til en gennembrydning der fremgår af bilag 2, vurderes løsningen at være faunapassabelt. Faunapassagen vurderes generelt at være mindre sikker end løsningen med det åbne forløb, især ved lave vandstande i søen, ligesom stærk strøm ved store vandføringer vil kunne hindre fri passage.
    • Med et afgrænset forløb gennem stemmeværket, vil den naturlige vandstandsvariation være højere end ved et åbent forløb, ved f.eks. stuvning ved høje vandstande i søen.
    • Denne løsning er ifølge skitseforslaget, den dyreste samtidig med at eventuelle forekomster af PCB i betonen yderligere vil fordyre og besværliggøre en gennemførelse. Faunapassage vurderes mulig men forløbet vil ikke få et naturligt udtryk.

     

    • Med baggrund i spørgsmål fra nærliggende lodsejer ved en besigtigelse, som led i projektplanlægningen, er det ligeledes blevet vurderet om man ved at åbne de nuværende sluseporte i stemmeværket kan opnå det ønskede, uden hverken at skære i beton eller grave gennem diget.

     

      • Dette er vurderet til IKKE at være en mulighed, da det ikke vil være nok at åbne disse sluseporte. De 3 sluseporte vil give en samlet bundbredde på 2,7 meter og et areal på godt 2,5 m2. Derved vil den samlede bundbredde i givet fald blive mindre en den regulativmæssige bundbredde i Ringsted Å, ligesom gennemstrømningsarealet vil være alt for lavt i forhold til regulativet for Ringsted Å.

     

      • Med andre ord; i en våd vinter vil den mængde vand der løber igennem, være for lille. Dette vil medføre høje vandspejl i søen, således at arealer ved Flæbækken og evt Kyringegrøften vil blive oversvømmede. Vandhastigheden gennem sluseportene vil desuden ved en større afstrømning være så stor, at den vil udgøre en faunaspærring. I en tør sommer vil vandspejlet i søen falde forholdsvis hurtigt, og der vil ikke være afstrømning gennem den øvre del af Ringsted Å. 

     

     

    Scenarie med rørlægning gennem dige:

    • En rørløsning gennem diget blev vurderet til at være dyrere end løsningen med det åbne forløb.
    • En rørlagt strækning kan i sig selv kunne udgøre en faunaspærring idet længden af den rørlagte strækning i sig selv kan begrænse faunapassage. Derudover kan der ved høje vandføringer skabes kraftig strøm i en rørløsning, hvilket ligeledes kan nedsætte muligheden for faunapassage.
    • Med en rørløsning, vil den naturlige vandstandsvariation være højere end ved et åbent forløb, ved f.eks. stuvning ved høje vandstande i søen.
    • Denne løsning er dyrere end det åbne forløb. Faunapassage vurderes mulig, men kan som følge af længden af rørlægningen udgøre en faunaspærring for visse vandlevnede dyr. Forløbet vil ikke få et naturligt udtryk.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 01-06-2015

    Sagen sendes tilbage til fagudvalget med henblik på yderligere behandling.

     

    Ej til stede: Klaus Hansen

    Supplerende sagsfremstilling

    Økonomiudvalget har den 1. juni 2015 tilbagesendt nærværende sag til fornyet behandling i KMU.

     

    På den baggrund er der foretaget en opdatering af prisoverslagene for retablering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, ligesom yderligere løsningsmodeller er undersøgt.

     

    Grundlag for retablering af vandløbene:

    • Omkostningseffektive tiltag.
    • Retablering af vandveje, så sluse- og pumpedrift kan ophøre.
    • Retablering af vandløb, så vandet løber naturligt ind- og ud af Gyrstinge Sø.
    • Skabe faunapassage for vandlevende dyr.
    • Rekreative områder.

     

    En oversigt over mulige løsninger for afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å er samlet i nedenstående tabel 1. Scenarie A, C, D og E er nærmere beskrevet i bilag 5.

     

    Tabel 1. Oversigt over mulige løsninger fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å. Billigste løsning fremhævet med fed.

    Scenarier

    ved afløb til

    Ringsted Å

    Projekt ved Ringsted Å

    Beskrivelse

    Udgift jvf. beskrivelse af sagen (bilag1) fra den 18. maj 2015

    Opdateret eller nyt prisoverslag  (bilag 5)

     

    kr.

    Vurderet merudgift ved evt. forekomst af PCB i beton

    A

    Å-forløb uden om stemmeværk

    Bro over åbent å-forløb med gennembrydning af dige nord for stemmeværk

    481.200,-

    477.825,-

     

    B

    Å-forløb gennem stemmeværk

    Nedbrydning af nødoverløb i stemmeværk, manuelt

    548.161,-

     

    Ca. 300.000,-

    C

    Å-forløb gennem stemmeværk

    Nedbrydning af nødoverløb i stemmeværk, maskinelt

     

    493.143,-

    Ca. 300.000,-

    D

    Å-forløb gennem stemmeværk

    Nedbrydning af hele stemmeværket og ny bro

     

    Over 14 mio.

     

    E

    Å-forløb gennem stemmeværk

    Nedbrydning af beton-vægge ved afløbssluserne i stemmeværket

     

    370.136,-

    Ca. 50.000,-

     

    I forhold til beskrivelse af sagen fra den 18. maj 2015, er den billigste løsning ikke længere scenarie A med det åbne forløb gennem diget, men derimod scenarie E, med nedbrydning af beton gennem afløbssluserne i stemmeværket.

     

    Det er derfor anbefalingen at udfærdige projektforslag på scenarie E ved Ringsted Å med henblik på offentliggørelse og gennemførelse.

     

    Skitsering af vandløbsmidte og strækning på dæmning der påvirkes, i scenarie B, C, D og E, jf. Tabel 1.

     

     

     

     

     

     

     

    Høring:

    I forhold til de indkomne høringssvar og udtalelser der vedrører afløbet til Ringsted Å, imødekommes indsigelser og anbefalinger ved en realisering af scenarie E. For nærmere beskrivelse af høringssvar, se bilag 5.

     

    Vurdering:

    Ved valg af den billigste løsning for afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, vil de samlede udgifter, dvs. også udgifterne til retableringen af vandløbene ved Flæbækken og Kyringegrøften samt yderligere udgifter til konsulent til bl.a. tilsyn og styring i etableringsfasen, kunne afholdes inden for den økonomiske ramme.

    Indstilling

    Direktionen indstiller

    1. at der udfærdiges projektforslag på scenarie E, (nedbrydning af beton ved afløbssluserne gennem stemmeværket), med henblik på gennemførelse
    2. at de afsatte midler på 1 mio. kroner, frigives til retablering af vandløb ved til- og afløb til Gyrstinge Sø.

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Benny Christensen

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefalet godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 27 Anlægsbevilling til Kulturhus etape 2 (PBU, KTU)

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet godkendte den 12. januar 2015 en anlægsbevilling på 0,185 mio. kr. til projektering af etape 2 på Kulturhuset - ombygning på 1. sal.

     

    Der skal nu tages stilling til en anlægsbevilling til gennemførelse af ombygningen.

    Beskrivelse af sagen

    Etape 2 på Kulturhuset består af en ombygning på 1. salen.
    I dag er 1. salen indrettet med to større alrum, køkken, spisekammer, opvaskerum, to værkstedsrum, to toiletter og nogle depotrum.

     

    De to store alrum bevares, resten af rummene er utidssvarende og meget uhensigtsmæssigt indrettet.

     

    Der indrettes et stort og funktionelt køkken med god bordplads og plads til foreningsskabe. Der indrettes to toiletter og et handicaptoilet. Der indrettes et rum ved elevatoren, hvor der er plads til en lerovn og opbevaring af ler.

     

    Der er afsat 1.6 mio. kr. til gennemførelse af etape 2 og der er overført et restbeløb på 0,2 mio. kr. fra gennemførelse af etape 1 i 2014. I alt 1.8 mio. kr.

     

    I forbindelse med prisindhentningen, er der endvidere indhentet særpriser på blandt andet udskiftning af gulv i det ene alrum, udskiftning af tagvindue i alrum og etablering af foldevæg mellem to alrum.

     

    Økonomi efter prisindhentning:

     

    Håndværkerudgifter  

    0,927 mio. kr.

    Særpriser       

    0,346 mio. kr.

    Ekstern rådgivning

    0,185 mio. kr.

    Intern rådgivning        

    0,035 mio. kr.

    Uforudsete udgifter

    0,307 mio. kr.

    SUM

    1,8 mio. kr.

     

    Der er tidligere givet en anlægsbevilling på 0,185 mio. kr. til projektering. Der skal nu tages stilling til en anlægsbevilling på 1,615 mio. kr. – den samlede sum fratrukket anlægsbevillingen til projektering.

     

    Der er afsat et større beløb til uforudsete udgifter end normalt, da kvaliteten af blandt andet eksisterende el-, vand-, varme- og afløbsinstallationer først er kendt i forbindelse med nedrivningen af dem og fordi der generelt er større risiko for ”overraskelser” i forbindelse med renovering af ældre bygninger.

     

    Det forventes at ombygningen står færdig med udgangen af oktober 2015.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    På anlægsbudgettet for 2013, 2014 og 2015 er der afsat 2 mio. kr. om året til områdefornyelse i Ringsted bymidte. Derudover indhentes 3 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter – i alt 9 mio. kr. Heraf er afsat i alt 3 mio. kr. til renovering af Kulturhuset.

     

    Der er afsat 1,6 mio. kr. til gennemførelse af etape 2 og der er overført et restbeløb på 0,2 mio. kr. fra gennemførelse af etape 1 i 2014, i alt 1.8 mio. kr.

     

    Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 1,615 mio. kr. til gennemførelse af etape 2 på Kulturhuset finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at ombygningen kan gennemføres for det afsatte rådighedsbeløb.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,  

    1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,615 mio. kr. til Kulturhuset – etape 2
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, til samme formål.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-06-2015

    Orientering taget til efterretning.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 28 Anlægsbevilling til udvikling af kasernepark, motionsredskaber m.m. (PBU, KTU)

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Der skal tages stilling til frigivelse af anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til finansieringen af motionsredskaber, motionsstier m.m. til kaserne parken.

    Beskrivelse af sagen

    På budget 2014 blev der samlet afsat et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i 2014 -15 til udvikling af Ringsteds Kaserne park, 300.000 kr. i 2014 og 200.000 kr. i 2015. Rådighedsbeløbet afsat i 2014 blev efterfølgende overflyttet til 2015. De samlede midler er blevet afsat til etablering af motionspladser, motionsstier og sundhedsspor m.m. på det grønne område ved kaserne parken.

     

    Faciliteterne foreslås placeret således, at de giver den bedst mulige udnyttelse af parkens areal. Dette gøres på baggrund af en grøn helhedsplan, der samtidig tager hensyn til udvikling af naturen, de grønne områder generelt, en fremtidig effektiv pleje samt mulighederne for rekreation og en attraktiv brug af området.

     

    Helhedsplanen er ved at blive udarbejdet og fremlægges som samlet sag for udvalget i september 2015. Med henblik på at sikre fremdrift i etableringen af motionsredskaber mv. på baggrund af et konkret udbud, skal der tages stilling til eventuel frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb. Den fulde implementering af helhedsplanen afventer udvalgets godkendelse samt eventuel finansiering på budget 2016.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der er i budgettet afsat rådighedsbeløb på i alt 0,5 mio. kr. i 2015 til anlægsprojektet ”Udvikling af Kasernepark, motionsredskaber m.m.” Der tages i denne sag stilling til en hvorvidt der kan frigøres en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at motionsredskaberne, etablering af sundhedsspor m.m. er vigtige elementer i udviklingen af kaserneparken. Parken vil således i højere grad blive et nærrekreativt område for en stor del af byens befolkning, der samtidig vil kunne skabe rammerne for mange forskellige brugergrupper og aktiviteter. Samtidig vurderer administrationen, at anlægsbevilling til motionsredskaber mv. med fordel kan frigøres nu med henblik på, at sikre fremdrift i projektet. En eventuel frigørelse af disse midler vurderes ikke, at foregribe en eventuel vedtagelse af den samlede helhedsplan for Kaserneparken i september 2015.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,  

    1. at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet ”Udvikling af Kasernepark, motionsredskaber m.m.”
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.
    3. at udvalget forelægges et udkast til samlet helhedsplan for Kaserneparken i september 2015.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-06-2015

    Orientering taget til efterretning.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 29 Frigivelse af midler til forbedring af Dagmarskolens fysiske rammer (skolegård og toiletter) (PBU, BUU)

    oversigt_indergaard.pdf.pdf udearealer_dagmarskolen.doc.doc

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Som en del af Byrådets godkendelse af budget 2015, blev anlægsprojekt ”Forbedring af Dagmarskolens fysiske rammer” med en bevillingsramme på 2.355,000 kr. godkendt.

     

    Denne sag handler alene om ansøgning om frigivelse af midler til den del af bevillingen, der omhandler skolegården, idet der til et kommende møde vil foreligge en ansøgning om frigivelse af midler vedr. toiletter.

    Beskrivelse af sagen

    Af anlægsbevillingen fremgår det, at forbedring af Dagmarskolens fysiske rammer primært vedrører en renovering af skolegården og renovering henholdsvis etablering af toiletter.

    De to centre har indledt et tæt samarbejde med skolen med henblik på at afstemme forventninger, ønsker og muligheder inden for bevillingen.

    Skolens MED-udvalg og skolebestyrelse er i løbende inddraget i anlægsprojektet via skolelederens dialog med de to centre. Denne dialog er foreløbig mundet ud i følgende ønsker fra skolen:

    • At de eksisterende udendørs toiletter nedlægges ved at adgangen hertil lukkes/aflåses
    • At der via renovering og nyetablering etableres i alt ca. 25 indendørs elevtoiletter og ca. 5 indendørs personaletoiletter (til i alt ca. 530 elever og 75 medarbejdere)
    • At eksisterende håndvaske på gangarealerne renoveres samtidigt
    • At skolen har formuleret ideer og forslag til renovering af skolegården
    • At denne anlægsbevilling samarbejdes med de to andre anlægsbevillinger, der også er vedtaget med budget 2015, nemlig: ”bedre tilgængelighed på Dagmarskolen og Valdemarskolen (kr. 2.722.000) og ”udvikling af læringsmiljøer på skoleområdet” (kr. 5.000.000)

     

    Ovenstående budgetbevillinger er bevilliget særskilt og som tre selvstændige bevillinger, hvorfor der ikke kan ske overførsler mellem disse uden politisk godkendelse.

    I forlængelse heraf er der aftalt den nødvendige koordinering mellem de tre anlægsprojekter.

    Byggeperioden forventes at være kort tid efter frigivelse af midler og den foreløbige plan er, at dele af anlægsprojektet (skolegården) vil påbegyndes umiddelbart efter frigivelse af de ansøgte midler og forventeligt frem til uge 42, med aflevering i uge 43-44 og regnskabsaflæggelse i uge 46. Renovering og nyetablering af toiletter forventes påbegyndt straks efter en senere frigivelse af midler.

     

    Skolen har udarbejdet en samlet plan (2 bilag) for etablering/renovering af udearealet/skolegård hvori indgår såvel ”den indvendige skolegård”, legeareal bag idrætssalene (ud mod baneterræn), og gårdarealerne mellem klassefløjene.

     

    Nærværende ansøgning om frigivelse af midler omhandler alene den indvendige skolegård og legeareal bag idrætssale idet skolen ønsker renovering af øvrige arealer indgår i kommende budgetproces.

     

    Skolens ønsker i 2015 at følgende etableres:

    -       Flisebeklædt forhøjning i skolegård fjernes

    -       Jordvold beklædt med gummiunderlag i forskellige højde og bredde etableres

    -       Eksisterende boldbaner samt bander renoveres og der etableres kunstgræs/gummiunderlag

    -       Parkour-område etableres

    -       Åbning af skolegård til grønt område bag skolen med boldbaner – rutchebane fra skolegård til boldbane samt klatreområde fra boldbane til skolegård

    -       Gummistøbninger i asfalt for etablering af ”leg på streg” og QR-koder

     

    Ejendomscentret har i samarbejde med skolelederen gennemgået eksisterende toiletforhold og drøftet mulige løsninger med hensyn til renovering og placering af nyetableringer som ovenfor beskrevet. I forlængelse heraf pågår der undersøgelser med hensyn til afløbsforhold, rørføring, gulvbelægning m.v. Når disse undersøgelser samt prisberegninger foreligger, fremsendes ansøgning om frigivelse af midler her til.

    Høring

    I regi af skolens MED-udvalg er der nedsat et udvalg, som løbende følger anlægsprojekterne. Skoleleder og projektledere fra ejendomscentret og skolecentret er i løbende dialog om anlægsprojekterne.

    Økonomi

    Der ansøges om frigivelse af 1.200.000 kr. til renovering og etablering af skolegård og legeareal jf. beskrivelse.

     

    Beløbet er sammensat af følgende poster:

    Entreprise                    1.000.000 kr.

    Uforudsete udgifter        100.000 kr.

    Rådgivning                     100.000 kr.

     

    Det bemærkes, at restbeløbet (2.355.000-1.200.000) på 1.155.000 kr. til renovering og nyetablering af toiletter m.v. forventes ansøgt til frigivelse på et kommende møde. Dette afventer dog nærmere praktiske undersøgelser samt prisundersøgelser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt i forhold til budgetbevillingen for renovering-/etableringsarbejdet af skolegård samt toiletforhold, at der frigives midler til igangsættelse af anlægsprojektet så hurtigt som muligt, således at de mere indgribende anlægsarbejder foregår i skolens sommerferieperiode og at de beskrevne arbejder er færdiggjort jævnfør den skitserede tidsplan. Det vurderes hensigtsmæssigt, at renovering/etablering af skolegård påbegyndes straks efter frigivelse af midler dertil og at frigivelse af midler til toiletter behandles på et kommende Byrådsmøde, da dette fordrer en grundigere undersøgelse af blandt andet afløbsforhold, rørføring og gulvbelægning samt prissætning, før denne del af projektet kan igangsættes..

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

     

    1. at 1.200.000kr. frigives til renovering af skolegård
    2. at restbeløbet på 1.155.000 kr. reserveres til senere ansøgning om frigivelse af midler til toiletter, håndvaske m.m.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2015

    Orienteringen blev taget til efterretning, med den bemærkning, at der skal være opmærksomhed på, om der er tilstrækkelige midler til etablering af toiletter, håndvaske mv.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Per Flor

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at der skal være opmærksomhed på, om der er tilstrækkelige midler til etablering af toiletter, håndvaske mv.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt med Plan- og Boligudvalgets bemærkning

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 30 Anlægsbevilling til genopretning af bygninger 2015 (PBU)

    genopretningsliste_2015_og_2016.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Der er i driftsbudgettet for 2015 afsat et rådighedsbeløb på 8,0 mio. kr. til genopretning af bygninger i 2015. Den 9. marts 2015, godkendte byrådet både at overføre 8,0 mio. kr. fra drift til anlæg samt en anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til at påbegynde genopretningsplanen.

    Under forudsætning af at der bevilliges 0,7 mio. kr. til rottebekæmpelse fra rådighedsbeløbet på byrådsmødet d. 8. juni 2015, søges der nu om en anlægsbevilling på det resterende beløb på 1,3 mio. kr.  

    Beskrivelse af sagen

    Administrationen foretager løbende opdatering og prioritering af genopretningsplanen for kommunens ejendomme. Genopretningsarbejderne forsøges placeret, så man udfører mest muligt i ferieperioder, derved undgås gener for brugerne/borger mest muligt.

    På grund af en afledt driftsbesparelse på budget 2015, ved vinduesudskiftning på Prinsensvej 12-16, og at det er konstateret, at taget på Ringsted Bibliotek/Borgerservice er i så dårlig stand, at det er nødvendigt med en genopretning inden næste vinter, er det nødvendigt at søge om den resterende anlægsbevilling på 1,3 mio.kr.

    Bilag er en opdateret genopretningsliste for 2015, hvor Administrationen har prioriteret og tilført genopretningsprojekter, som vurderes udført i år. De kommunale bygninger er delt op i skoler, kulturelle ejendomme, adm. bygninger, børneinstitutioner, dagcenter og boliger.

    I kolonnen ”i gang” er de opgaver som er under planlægning mærket med gul, opgaver som er i gang er mærket med grøn og de opgaver som er færdige, er mærket med rød.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 1,3 mio. kr. finansieret af det resterende rådighedsbeløb til genoprettelse af kommunale ejendomme, afsat til samme formål i budgettet for 2015.

     

    Det fremgår af bilag, hvad de forskellige anlæg er budgetteret til.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at for at kunne nå at få udført tagarbejdet på Ringsted Bibliotek, der bør igangsættes hurtigst muligt, samt opstart på projekteringen af udskiftning af vinduer på Prinsensvej 12-16, er det forudsætning med en frigivelse af det resterende rådighedsbeløb.

    Derved kan genopretning af taget på Ringsted Bibliotek/Borgerservice samt udskiftning af vinduer på Prinsensvej 12-16, nås sammen med de resterende genopretningsprojekter, at være tilendebragt inden årets udgang.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

     

    1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,3 mio. kr. til genopretning af bygninger 2015
    2. at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 31 Anmodning om kompensation for udgifter til ekstrafundering for grund på kasernen. (PBU)(Lukket)

  • Punkt 32 Margrethegården - Støtte til nybyggeri (PBU)

    bilag_1_-_nybyggeri_margrethegaarden_-_01-301_skema_a_-_gaeldende_29.04.15_.pdf.pdf bilag_2_-_nybyggeri_margrethegaarden_-_01-301_ringsted_kommune_anmodning_om_godkendelse_af_skema_a_nybyggeri_104863_mill.docx.docx bilag_4_-_beslutningsreferat_-_beboermoede.pdf bilag_3_-_foreloebig_garantiberegning.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal tage stilling til om den af Boligselskabet Sjælland fremsendte ansøgning om støtte - skema A - til nybyggeri i afdeling Margrethegården, Ringsted By kan godkendes.

    Beskrivelse af sagen

    Sagen er omfattet af lokalplan nr. 278 – Margrethegården

    Sagen er en del af helhedsplanen for Margrethegården og skal ses i sammenhæng med renoveringssagen jf. Bilag 1: De forudsætter hinanden og kan ikke gennemføres enkeltvis. Støtteansøgningerne til nybyggeriet og renoveringen, behandles alligevel i 2 adskilte sager, fordi der gælder forskellige regelsæt for nybyggeri og renovering.

     

    I brev dateret 30. april – Bilag 2 – søger Boligselskabet Sjælland om tilladelse til igangsætning af støttet byggeri og om offentlig støtte til nybyggeri af 51 boliger. Byggeprojektet omfatter tilbygning på 2 eksisterende boligblokke ved delvis nedrivning og retablering, etablering af taglejligheder på eksisterende boligblokke samt nybygning af 3 boligblokke mod Dr. Margrethesvej.

     

    Det skal erindres, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal godkende nedrivningen, inden projektet kan igangsættes. Kommunens tilladelse gives således under forudsætning af ministeriets godkendelse af nedrivningen.

     

    Den samlede anskaffelsessum udgør 104,863 mio. kr. som forudsættes finansieret således:

    Støttet lån (88 %)

    92,280 mio. kr.

    Grundkapital (kommunal andel 10 %)

    10,486 mio. kr.

    Beboerindskud (2 %)

    2,097 mio. kr.

    I alt

    104,863 mio. kr.

     

    Boligselskabet søger samtidig om godkendelse af, at reglerne i § 16 i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger fraviges, da hensigten med nybyggeriet er, at det skal sammenlægges med den eksisterende afdeling.

    I henhold til denne bestemmelse, skal hvert byggeforetagende (nybyggeri) udgøre en selvstændig juridisk økonomisk afdeling af boligorganisationen. Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen. Dette krav kan fraviges med Byrådet godkendelse, jfr. bekendtgørelsens § 16 stk. 2, når det handler om mindre på- og tilbygninger, ved indretning af uudnyttede tagetager, ved påbygning af yderligere etager og ved opførelse af mindre fritstående bygninger, når dette skønnes forsvarligt efter en vurdering af risikoen ved byggeprojektet sammen med afdelingens og boligorganisationens økonomiske forhold.

     

    Projektet kræver kommunegaranti for den del af det støttede lån, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Den endelige garanti kan først opgøres ved byggeregnskabet - Skema C – men på forespørgsel fra boligselskabet har Realkredit Danmark foretaget en foreløbig vurdering og beregning af garantiprocenten. Den kommunale garanti er, som det ses i Bilag 3, opgjort til 54 % af det støttede lån, svarende til ca. 50 mio. kr. Det er kreditinstituttet, der skal foretage vurdering og beregning af garanti-procenten.

     

    Projektet opføres som fortætning, hvorfor både projektet og den foreløbige husleje skal godkendes af beboerdemokratiet. Beboerne har godkendt projektet på møde den 21. maj 2015, jfr. Bilag 4.

     

    Huslejen for de nybyggede lejligheder er beregnet til i gennemsnit 1.016 kr. pr. m². Det eksisterende lejeniveau ligger på 726 kr. pr. m².  Det er en stigning på 290 kr. pr. m². Der må i den anledning forventes en stigning i de kommunale udgifter til boligydelse mm.

     

    Det skal i forbindelse med udgifterne til projektet nævnes, at der udløses en ekstra tilslutningsafgift i f m fjernvarme.

     

    Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for nybyggeri):

    Skema A:

    -       Godkendelse/tilladelse til igangsætning af støttet byggeri. (Projektering og licitationer m.m.) Herefter kan projektet ikke standses, hvis det holder sig inden for rammerne i Skema A.

    Skema B:

    -       Godkendelse af anskaffelsessum med bindende virkning for Stat og kommune. (Tilladelse til at byggeriet kan iværksættes)

    Skema C:

    -       Byggeregnskab.

     

    Den kommunale andel af anskaffelsessummen (Grundkapital) udgør i henhold til støttereglerne 10% af den samlede anskaffelsessum, svarende til 10,486 mio. kr. Beløbet forventes at skulle betales på et tidspunkt efter godkendelse af Skema B, det vil sige i løbet af foråret 2016. Det opkræves af Landsbyggefonden til videreformidling til Boligselskabet Sjælland.

    Boligselskabet har 9 måneder fra skema A’s godkendelse til fremsendelse af skema B. Anskaffelsessummen i skema B danner baggrund for projektets godkendelse med bindende virkning for stat og kommune. Godkendelsen forventes behandlet af Byrådet i marts/april i 2016.

    Høring

    Ingen

    Økonomi

    Der er budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der på budgettet for 2016 er afsat 14 mio. kr. til indskud i Landsbyggefoden.

     

    Der må forventes en stigning i de kommunale udgifter til boligydelse mm i de kommende år, i takt med boligernes ibrugtagning, tidligst fra 2017/18. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne den forventede stigning, ikke mindst fordi ydelsen til den enkelte lejer afhænger af en række personlige forhold i forhold til den enkelte lejer.

    Vurdering

    Det vurderes, at projektet vil højne standarden af boliger i den centrale del af Ringsted, og i det hele taget give et løft til byen.

     

    Det vurderes videre, at betingelserne er til stede med hensyn til fravigelse af § 16 stk. 1 i bekendtgørelsen om lov almene boliger, idet der er tale om påbygning af tagetage, mindre på- og tilbygning til eksisterende afdeling og opførelse af fritliggende bygninger, der indeholder kun 24 boliger i forhold til et samlet boligantal på 114. Der er herunder også taget hensyn til afdelingens- og boligorganisationens økonomiske forhold.

     

    Der skønnes ikke at være risiko ved den obligatoriske kommunegaranti i sagen. Der er her lagt vægt på, at boligselskabet ikke forventer udlejningsproblemer i afdelingen, ligesom selskabets egenkapital har en sådan størrelse, at selskabet ikke kan siges at være i økonomiske vanskeligheder. P.t. udgør dispositionsfonden 185 mio. kr. der er en del af selskabets kapital.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at skema A – under forudsætning af, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter godkender nedrivningsdelen af helhedsplanen - godkendes med en samlet anskaffelsessum på 104,9 mio. kr.
    2. at der gives tilsagn om støtte til projektet med 10,5 mio. kr. i grundkapital,
    3. at det meddeles boligselskabet, at kommunen er sindet at give fornøden kommunegaranti til projektet,
    4. at det godkendes, at reglen i § 16 i bekendtgørelsen af lov om almene boliger fraviges, i medfør af § 16 stk. 2, da forudsætningerne for fravigelse vurderes som værende opfyldt.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 33 Margrethegården - Støtte til renovering (PBU)

    bilag_1_-_01-301_margrethegaarden_-_godkendelse_af_laaneoptagelse_kapitaltilfoersel_m.v._-_01-301_ringsted_kommune_anmodning_om_godkendelse_af_skema_a_-_renover.docx bilag_2_-_01-301_margrethegaarden_-_godkendelse_af_laaneoptagelse_kapitaltilfoersel_m.v._-_01-301_margrethegaarden_skema_a_-_gaeldende_29.04.15.pdf.pdf bilag_3_-_landsbyggefondens_foreloebige_tilsagn_om_stoette_til_margrethegaarden_-_genopretning.pdf bilag_4_-_kommunegaranti_-_beregning.pdf bilag_5_-_beslutningsreferat_fra_beboermoede.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet skal tage stilling til om Boligselskabet Sjællands ansøgning om støtte til helhedsplan skema A, på afdeling Margrethegården, Ringsted By kan godkendes.

    Beskrivelse af sagen

    Sagen er omfattet af lokalplan nr. 278 – Margrethegården

    Sagen er en del af helhedsplanen for Margrethegården og skal ses i sammenhæng med sagen om nybyggeri: Jf. Bilag 1 og Bilag 2. De forudsætter hinanden og kan ikke gennemføres enkeltvis. Støtteansøgningerne til nybyggeriet og renoveringen, behandles alligevel i 2 adskilte sager, fordi der gælder forskellige regelsæt for nybyggeri og renovering.

     

    Det skal erindres, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal godkende nedrivningsdelen af helhedsplanen, inden projektet kan igangsættes. Kommunens tilladelse gives således under forudsætning af ministeriets godkendelse af nedrivningen.

     

    Udgifterne i forbindelse med renoveringen er budgetteret til 106,354 mio. kr. Arbejderne består i total-renovering af 63 boliger, der omfatter renovering af klimaskærm (facader, tage m.m.) ændret lejlighedsskel, renovering af køkkener og badeværelser, renovering af faldstammer og nye kloakker m.m., nye vand- og varmeinstallationer, ny parkeringskælder og renovering af friarealer.

     

    Nogle af renoveringsarbejderne kan finansieres med støttede lån. De samlede udgifter kan opdeles således:

    Støttede arbejder

     66,575 mio. kr.

    Ustøttede forbedringsarbejder

     39,779 mio. kr.

    I alt

    106,354 mio.kr.

     

    De ustøttede forbedringsarbejder finansieres ved almindelige realkreditlån. Begge lånoptagelser kræver kommunal godkendelse i medfør af § 29 i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger.

     

    Det er en forudsætning, at kommunen påtager sig garanti for det støttede lån i henhold til § 91 stk. 7, i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger, hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for 50%.

     

    Realkredit Danmark har på det foreliggende grundlag beregnet, at kommunen skal garantere for 93,13% af det støttede lån på 66,575 mio. kr., jf. Bilag 4, hvilket giver 62 mio. kr. Heraf regaranterer Landsbyggefonden som nævnt for 50%, svarende til 31 mio. kr. Det er kreditinstituttet, der skal foretage vurdering og beregning af garanti procenten.

     

    For at nedbringe huslejestigningen, ydes der en række tilskud til de ustøttede forbedringsarbejder:

    Ustøttede forbedringsarbejder i alt

    39,779 mio.kr.

     - Landsbyggefonden

    -2,340 mio. kr.

     - Trækningsret, boligafdelingen

    -0,780 mio. kr.

     - Trækningsret i boligorganisationen

    -12,000 mio. kr.

    Rest til lånoptagelse

    24,559 mio. kr.

     

    De årlige ydelser på lånene ses af følgende tabel:

     

    Lån

    Årlig ydelse

    Støttet lån

    66,575 mio. kr.

    2,546 mio. kr.

    Ustøttet lån fratrukket tilskud

    24,559 mio. kr.

    1,245 mio. kr.

    Årlig ydelse i alt

     

    3,791 mio. kr.

     

    Ydelserne på det støttede lån betales således:

    Huslejestøtte (betales af boligorganisationen)  *)

    1.962.000 kr.

    Fritagelse af A/G indskud

    244.000 kr.

    Fritagelse for udamortiserede ydelser

    40.000 kr.

    Besparelser på driften

    100.000 kr.

    Forventet lejeforhøjelse

    200.000 kr.

    I alt

    2.546.000 kr.

    *) Opmærksomheden henledes på, at huslejestøtten fra boligorganisationen fra det 6. år efter ibrugtagningen nedskrives med 9 kr. pr. m2 årligt.

     

    Huslejestøtten fra boligorganisationen på 1,962 mio. kr. forudsætter kommunens anbefaling. Se herom under vurdering nedenfor. Ligeledes kræver fritagelse for indbetaling af A/G indskud og udamortiserede ydelser til Landsbyggefonden kommunens godkendelse.

     

    Den resterende del af den årlige ydelse – dvs. de 1,245 mio. kr. vedr. ustøttede lån - betales gennem lejestigninger. Også de resterende 0,2 mio. kr. vedrørende støttede lån finansieres gennem lejestigninger. Pr. 1. januar 2015 udgør huslejen i afdelingen 726 kr. pr. m2 årligt. Det oplyses, at efter nedrivning og sammenlægning af boliger, vil den nye gennemsnitsleje pr. m2 årligt anslået udgøre 818 kr. Det vil sige en stigning på knap 100 kr. pr. m2 årligt.

     

    Det er en forudsætning for Landsbyggefondens tilsagn, jfr. Bilag 3, at der foretages et kapitalindskud på i alt 2,5 mio. kr. Landsbyggefonden bidrager med 1 mio. kr, mens kommunen, Realkredit Danmark og boligorganisationen hver bidrager med 0,5 mio. kr. De sidstnævnte bidrag ydes som lån, der tilbagebetales, når økonomien i afdelingen tillader det. Indskuddet placeres i værdipapirer, hvis afkast bidrager til afdelingens drift og derigennem stabiliserer huslejen.

     

    Både projektet og dets økonomi er godkendt af såvel bestyrelse som af beboerdemokratiet. Sidstnævnte pr. 21. maj 2015, jfr. Bilag 5.

     

    Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for renovering):

    Skema A

    -       Godkendelse og anbefaling overfor Landsbyggefonden. Der giver boligselskabet tilladelse til projektering og afholdelse af licitationen m.m. med henblik på udarbejdelse af skema B.

    Skema B

    -       Godkendelse af anskaffelsessum ved byggestart. Hvis skema B ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for Landsbyggefondens støttetilsagn, godkender kommunen det fremsendte projekt med bindende virkning for Landsbyggefonden. Væsentlige ændringer eller overskridelser af skema A budgettet skal forelægges Landsbyggefonden til endelig afgørelse. Landsbyggefonden underrettes om Byrådets skema B-behandling.

    Landsbyggefonden fremsender kvitteringsbrev til ansøgeren og kommunen efter godkendelse af skema B.

    Kommunen påser, at arbejdet igangsættes og færdiggøres til de forudsatte tidspunkter, samt at evt. vilkår for støtte overholdes.

    Skema C

    -       Byggeregnskab. Bygherren skal senest 6 måneder efter aflevering indsende byggeregnskab til godkendelse.

     

    Høring

    Ingen

    Økonomi

    Der er budgetmæssig dækning for de 0,5 mio. kr, der skal indskydes i kapitaltilskud i forbindelse med godkendelse af denne sag: På budgettet for 2016 er der i alt afsat 14 mio. kr. til genopretning af Margrethegården, hvoraf nybyggeriet, der behandles i særskilt sag, ventes at anvende 10,5 mio. kr.

     

    Kapitaltilskuddet forventes indbetalt på et tidspunkt efter Skema B’s godkendelse, dvs. i løbet af 2016.

     

    Kommunen skal derudover påtage sig garantiforpligtigelse med regarantiforpligtelse for Landsbyggefonden i henhold til § 91 stk. 6, hvoraf Landsbyggefonden regaranterer med 50% jævnfør § 92 stk. 7. Realkredit Danmark har opgjort den foreløbige garanti til 62 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for 31 mio. kr.

     

    Der må forventes en stigning i de kommunale udgifter til boligydelse mm i de kommende år, i takt med boligernes ibrugtagning, tidligst fra 2017/18. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne den forventede stigning, ikke mindst fordi ydelsen til den enkelte lejer afhænger af en række personlige forhold i forhold til den enkelte lejer.

    Vurdering

    Renoveringen er en del af helhedsplanen for af Margrethegården og vurderes til at være god og til gavn for lejerne. Det vurderes videre, at planen vil tilvejebringe attraktive familieboliger i bymidten og i det hele taget løfte bygningskvaliteten i den centrale del af Ringsted.

     

    Bygningerne fremstår i dag med så store mangler – bl.a. i forbindelse med afløbs- og kloakeringsforhold - at boligafdelingen af administrationen vurderes som berettiget til huslejestøtte efter reglerne i § 3 stk. 4 i regulativ om huslejetilskud i problemramte boligafdelinger.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at skema A videresendes til Landsbyggefonden med anbefaling af godkendelse med en samlet anskaffelsessum på 106,354 mio. kr., under forudsætning af at ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter godkender nedrivningsdelen af helhedsplanen.
    2. at kommunen med hjemmel i § 92 stk. 6 i bekendtgørelse af lov om boliger påtager sig garanti på 31 mio. kr. vedrørende de støttebærende lån,
    3. at der gives tilladelse i medfør af § 29 i bekendtgørelse af lov om almene boliger jævnfør § 91, til yderligere pantsætning af afdelingen til 66,575 mio. kr. til støttet lån og til 24,559 mio. kr. til ustøttet lån,
    4. at der gives fritagelse for indbetaling til Landsbyggefonden for: 1) udamortiserede årlige ydelser på 0,040 mio. kr. 2) indbetaling af A/G indskud på 0,244 mio. kr., i medfør af § 45 og § 80 i bekendtgørelse af lov om almene boliger,
    5. at anbefale, at der gives huslejestøtte i medfør af § 3 stk. 4 i regulativ om huslejetilskud i problemramte afdelinger på 1,962 mio.kr.
    6. at der gives tilladelse til de anførte huslejestigninger affødt af ydelser til henholdsvis støttet lån på 0,200 mio. kr. og ydelser til ustøttet lån på 1,245 mio. kr., i medfør af § 10 stk. 3 i bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger,
    7. at der gives tilsagn om kapitaltilførsel på 0,5 mio. kr. i henhold § 98 i bekendtgørelse af lov om almene boliger, finansieret af midler afsat til indskud i Landsbyggefonden i 2016.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-06-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 34 Bevilling af midler fra varslingspuljen til opsagte medarbejdere fra Danish Crown (SAMU)

    vs_tilsagn_om_midler_fra_de_to_varslingspuljer_-_tilsagnsupplerendepuljeunderskrevet.pdf.pdf vs_tilsagn_om_midler_fra_de_to_varslingspuljer_-_tilsagnordinaerepuljeunderskrevet.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Arbejdsmarkedscentret har ansøgt om- og har fået tilsagn om midler fra Arbejdsmarkedskontor Øst (tidl. Beskæftigelsesregionen) til en indsats overfor opsagte medarbejdere fra Danish Crown.

     

    Byrådet skal beslutte om der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på midlerne.

    Beskrivelse af sagen

    Der er givet tilsagn om i alt 1.444.000 kr. fra 2 forskellige puljer til i alt 255 opsagte medarbejdere.

     

    Dels er der givet 729.000 kr. til aktiviteter i opsigelsesperioden og til frikøb af jobcentermedarbejdere og dels er der givet 715.000 kr. til aktiviteter for de opsagte medarbejdere, hvis de bliver ledige efter fratrædelse fra Danish Crown.

     

    Der kan søges merbevilling for begge puljer, hvis der viser sig et behov for dette.

    Midlerne kan i henhold til bevillingen fra Arbejdsmarkedskontor ØST alene anvendes til finansiering af udgifter i forbindelse med varslingssagen på Danish Crown.

     

    Der er planlagt følgende kurser for de opsagte medarbejdere:

    • Opkvalificerende kurser i opsigelsesperioden (vil kun blive anvendt i begrænset omfang, da Danish Crown ikke kan undvære medarbejderne)
    • Jobsøgningskurser
    • Opkvalificerende kurser efter fratrædelsesdatoen.

     

    Jobcentret har oprettet et satellitkontor på Danish Crown med en udstationeret medarbejder, som varetager vejledning og rådgivning af de opsagte medarbejdere og som bidrager med viden om muligheder for opkvalificering, brancheskift og relevante jobåbninger for den enkelte medarbejder.

     

    Jobcentret vil derudover gennemføre en række aktiviteter for at støtte medarbejderes job- og uddannelsessøgning i opsigelsesperioden og i op til 3 måneder efter sidste fratrædelsesdato:

    • Informationsmøder, forventeligt 4 møder i april (er afholdt) og 2 møder i august
    • Korte screeningssamtaler med de opsagte mhp. hurtig formidling til nye job
    • Jobsamtaler med de opsagte, som har behov for vejledning og kurser efter fratrædelsesdatoen (midler fra supplerende pulje).
    • Evt. Afholdelse af cv-værksteder og tilbud om jobklub for de opsagte efter fratrædelsen
    • Jobmesse med arbejdskraftsøgende virksomheder, rekrutteringsbureauer og uddannelsesinstitutioner den 30.05.15. Følgende virksomheder og skoler har foreløbig givet tilsagn om at deltage i messen: Novo Nordisk, JKS, Hartmanns, Mærsk, EUC Sjælland, Selandia og NNF a-kasse.

     

    Endelig er der bevilget midler til etablering af IT-arbejdsplads på virksomheden.

    Høring

    Ingen.

    Økonomi

    Der gives en indtægtsbevilling og tilsvarende udgiftsbevilling på i alt 1.444.000 kr. til Arbejdsmarkedscentret.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at jobcentret med de lovede midler fra varslingspuljen vil kunne styrke vejledningen om job- og uddannelsesmuligheder samt iværksætte et tilbud om jobsøgningsmetoder for de opsagte medarbejdere, med det formål at styrke de opsagte medarbejderes muligheder for opkvalificering og en hurtig genplacering på arbejdsmarkedet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en indtægtsbevilling på 1.444.000 kr. til dækning af indsatsen overfor opsagte medarbejdere på Danish Crown
    2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter på i alt 1.444.000 kr. på de nævnte områder.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Rikke Hedegaard

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 35 Sagsbehandlingsfrister på de sociale områder 2015 (SAMU, ÆGU)

    bilag_sagsbehandlingsfrister_2015.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte nogle servicemål for kommunens sagsbehandling inden for det sociale område, med det udgangspunkt at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

     

    Ringsted kommunes byråd har for det sociale område i 2010 fastsat sagsbehandlingsfrister for det sociale område og besluttede samtidigt, at sagsbehandlingsfristerne skulle opdateres og behandles politisk én gang årligt.

     

    Byrådet skal således nu godkende sagsbehandlingsfristerne på det sociale område for 2015.

    Beskrivelse af sagen

    Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede bilag.

     

    Byrådet ønskede i 2014, på Handicaprådets anbefaling, fremadrettet præciseret hvornår en frist var lovbestemt.

     

    Det fremgår således nu af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte og hvilke der er politisk besluttede. Under kolonnen ”Lovpligtig frist” er markeret med et X hvor fristen er lovbestemt.

     

    Under kolonnen ”Ændringsårsag” står nærmere om de konkrete ændringer siden sidste år

     

    Der er sket ændringer i forhold til:

     

    -       Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) § 15 b

    -       Servicelovens § 57c: Kriminalitetstruede børn og unge

    -       Alkohol – og misbrugsbehandling, Sundhedslovens § 142 og Servicelovens § 101

     

    Ydermere er der sket de ændringer, at udbetaling af delpension og efterlevelseshjælp er udgået fra oversigten, idet disse ydelser er overgået til Udbetaling Danmark pr. 1. januar 2015.

     

    Det er fortsat sådan, at hvis fristen ikke kan overholdes i et konkret tilfælde, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse, og hvorpå forsinkelsen beror.

    Høring

    Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Vurdering

    Administrationen vurderer ikke, at oversigten på baggrund af tilbagemeldingerne fra de forskellige centre i kommunen giver anledning til yderligere overvejelser. Der er således tale om få ændringer, hvoraf størstedelen er sket i medfør af lov og hermed er fristerne lovbestemte

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at byrådet godkender sagsbehandlingsfristerne på det sociale område for 2015.

    Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2015

    Handicaprådet tiltræder direktionens indstilling.

    Beslutning i Ældrerådet den 15-06-2015

    Taget til efterretning.

    Ej til stede: Benny Dyhr og Jørgen Larsen.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Rikke Hedegaard

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 17-06-2015

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 36 Bevilling af midler til undersøgelse af en inkluderende arbejdsplads på Café Ingeborg (SAMU)

    puljeansoegning_-_fremfaerd_-_ansogningsskema_fremfaerd-_endelig_30.03.docx.docx godkendelsesbrev_cafe_ingeborg.docx.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ringsted Kommune er blevet bevilliget 150.000 kr. fra fremfærdspuljen. Midlerne er tildelt til at undersøge Café Ingeborgs metoder og organisatoriske tilgang for at kunne dokumentere, hvad der virker og hvorfor det virker.

     

    I forlængelse af bevillingen skal der gives en indtægts- og udgiftsbevilling og dermed en godkendelse af, at projektet sættes i gang.

    Beskrivelse af sagen

    Fremfærdspuljen er dannet af overenskomstparterne på det kommunale arbejdsmarked og fokuserer på at udvikle de kommunale kerneopgaver samt effektiv opgaveløsning.

     

    Café Ingeborg er en alternativ arbejdsplads, der tilbyder meningsfuldt beskæftigelse i både tilbud om beskyttet beskæftigelse (§103) og LAB lovens (Lov om aktiv beskæftigelses indsats) rammer for praktik, arbejdsafklaring og job på særlige vilkår. Café Ingeborgs særlige medarbejdere er alle på kanten af arbejdsmarkedet og har meget forskellige behov og muligheder.

     

    Rammerne skabes af kokke, bagere og andre fag faglige medarbejdere og har pædagogisk ledelse. Café Ingeborg startede som et projekt, der havde til opgave dels at løfte kvaliteten af ældremaden i kommunen, dels at skabe et gladere ældreliv for kommunens pensionister. Begge opgaver skulle løses ved hjælp af medarbejdere med udviklingshæmning i samarbejde med fagfaglige medarbejdere, så de kunne tilbydes meningsfuld beskæftigelse.

     

    De erfaringer Café Ingeborg har fået med at samtænke flere af kommunens opgaver og blande forskellige lovgivninger, så der blev skabt anderledes samarbejdskonstellationer, er udviklet til dét Cafe Ingeborg er i dag – en skæv arbejdsplads der har blandet alle kort og udvidet med funktioner, der tilfører værdi ift. den politiske målsætning og kerneopgave: gartneri, bageri, skrive og PC værksted, servicemedarbejdere og madlavning på plejeafdelingerne, og som samtidig har glade kunder, vækst i efterspørgsel, en god APV og tilsynsrapport.

     

    Café Ingeborg er blevet tildelt 150.000 kr. fra Fremfærdpuljen. Fremfærd blev etableret som en del af overenskomstfornyelsen 1. april 2013. Samarbejdet, der er aftalt mellem KL og KTO, har også deltagelse af Sundhedskartellet. Fremfærds formål er at fokusere samarbejdet om at udvikle de kommunale kerneopgaver og effektiv opgaveløsning. Målet er et velfærdssamfund, hvor både medarbejdernes, borgernes og resten af samfundets ressourcer anvendes bedst muligt. Hvor borgerne ikke bare er kritiske kunder, men så vidt muligt selv er med til at definere og skabe de rigtige løsninger.

     

    Dette projekts formål er at dokumentere Café Ingeborgs effekt. Det gøres ved at undersøge Café Ingeborgs metoder og organisatoriske tilgang med henblik på at kunne dokumentere, hvad der virker, og hvorfor det virker. Formålet er at gøre erfaringerne tilgængelige for institutioner, kommuner og socialøkonomiske virksomheder, som arbejder indenfor feltet med henblik på styrkelse af arbejdet med de særlige målgrupper.

     

    Godkendelsen og tildelingen fra fremfærdspuljen er under forudsætning af, at nuværende projektbeskrivelse videreudvikles til en endelig projektramme. Denne skal sikre, at projektet dels imødekommer det overordnede formål om udvikling af ny viden samt, at resultaterne har karakter af overførbar viden til gavn for andre kommuner og arbejdspladser.

    Høring

    Ingen

    Økonomi

    Der gives en indtægtsbevilling og tilsvarende udgiftsbevilling på i alt 150.000 kr. til Socialcentret.

    Vurdering

    Resultaterne fra Café Ingeborg er rigtig flotte, men det har aldrig været undersøgt hvorfor det at være en inkluderende arbejdsplads er lykkedes så godt i Café Ingeborg. Tildeling af midler fra fremfærdspuljen er en god mulighed for at få set nærmere på succesen, så erfaringerne kan videreføres på andre områder og i andre kommuner og herunder give relevant viden til Ringsted Kommune i forhold til yderligere udvikling af Café Ingeborg.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives tilladelse til at projekt ”Café Ingeborg – undersøgelse af en inkluderende arbejdsplads” sættes i gang i løbet af juni 2015 og afsluttes medio 2016
    2. at der gives en udgifts- og indtægtsbevilling på kr.150.000 til gennemførelse af projekt ” Café Ingeborg – undersøgelse af en inkluderende arbejdsplads”.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Rikke Hedegaard

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 37 Puljemidler, ”Tidligere og styrket indsats for borgere med KOL” (ÆGU)

    puljeansoegning-_forebyggelse_af_indlaeggelser_-_kol.docx.docx rapport._analyse_af_ambulante_patientforloeb.pdf.pdf vejledning_til_pulje.doc

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Den administrative styregruppe (Region Sjælland) har reserveret en pulje på 1 mio. kr. til at afprøve en række konkrete anbefalinger på KOL-området i Næstved, Vordingborg, Slagelse og Ringsted Kommuner, fx forebygge forværring af den enkelte borgeres KOL og forebygge genindlæggelser.

     

    Ringsted Kommune har søgt og fået bevilget 254.000 kr. fra puljen til projektet ”Tidligere og styrket indsats for borgere med KOL”.

     

    Udvalget skal godkende, om projektet gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og give en indtægts- og udgiftsbevilling.

    Beskrivelse af sagen

    KOL Kompetencecenter blev etableret primo 2014 på Næstved Sygehus i samarbejde med Næstved Kommune. Nu udvides samarbejdet med yderligere tre nabokommuner: Vordingborg, Slagelse og Ringsted Kommune.

     

    KOL Kompetencecenter udarbejdede i 2014 rapporten, "Analyse af ambulante forløb" for Region Sjælland. Rapporten skulle blandt andet belyse KOL- patienters indlæggelsesmønstre og forbrug af ambulante ydelser – herunder give forslag til nye og forstærkede tværsektorielle samarbejder med henblik på at styrke indsatsen for KOL- patienter.

     

    For at understøtte en afprøvning af nogle af rapportens anbefalinger, blev det i marts måned 2015 besluttet at reservere 1 mio. kr. af Den tværsektorielle pulje til en pulje, som kunne søges af de kommuner, som i øjeblikket er ved at blive inviteret ind i projektet, ”KOL Kompetencecenter”.

     

    Ringsted Kommune har søgt og fået bevilget i alt 254.000 kr. til projektet, ”Tidligere og styrket indsats for borgere med KOL”. Angivelse af egenfinansieringen er nødvendigt for at opnå puljemidler. Egenfinansieringen findes ved omlægning af de aktiviteter, der var planlagt for målgruppen, herunder planlagte udviklingsopgaver.

                                                        

    Projektets overordnede formål er at forebygge (gen)indlæggelser, forebygge forværring af den enkelte borgers KOL og øge borgernes livskvalitet.

     

    Projektet består af 3 delprojekter:

    • Kompetenceudvikling af frontpersonalet, som forventeligt vil medføre færre genindlæggelser, tidligere og bedre indsats i hjemmet, bedre tværfaglig og tværsektoriel koordinering og bedre livskvalitet for borgere med KOL.
    • Modvirke isolation ved i samarbejde med frivillige at etablere netværk/interessegrupper for KOL-borgere. Forventes at kunne bryde isolation og øge trygheden hos borgere med KOL.
    • Rygestop for storrygere efter Kolding-modellen, ”Slå Tobakken”, som bl.a. indebærer betalt rygestopmedicin. Forventes at øge rekrutteringen af borgere til indsatsen, give en bedre sammenhæng i indsatsen samt øge antallet af rygestop blandt storrygere.

     

    Efter endt projektperiode skal indsatserne evalueres, og der skal træffes politisk beslutning om de fremadrettede aktiviteter, som dels skal koordineres og prioriteres i forhold til Ringsted Kommunes nuværende indsatser på området og dels tage høje for resultaterne af evalueringen ultimo 2015 af det regionale KOL Kompetencecenter.

    Høring

    Sagen skal ikke sendes i høring

    Økonomi

    Der skal gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 254.000,- på baggrund af bevilling af puljemidler under ”Den administrative styregruppe (DAS), Region Sjælland.

    Vurdering

    De tre delprojekter vurderes, at kunne kickstarte kvalitetsudviklingen af KOL-området i Ringsted Kommune – herunder implementeringen af Sundhedsaftalen 2015-18 (f.eks. fælles kompetenceudvikling, tidlig opsporing, tidlig indsats, styrkelse af borgerens mestringsevne, borgeren som partner) og samarbejdet med KOL Kompetencecenter.

     

    Det vurderes, at de beskrevne initiativer på KOL-området vil styrke en sammenhængende og tidlig indsats for borgere med KOL – herunder være medvirkende til at nå Sundhedsaftalens mål om ”En borger – én plan”.

     

    De praktiserende læger anses – sammen med sygehusene og KOL Kompetencecenter – at være helt nødvendige samarbejdspartnere. Parterne er derfor medtænkt i organiseringen af projektet.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at Træning & Sundhed bemyndiges til at gennemføre projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen
    2. at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 254.000 kr.

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 17-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 38 Analyse af udviklingen i antallet af ældre og deres plejebehov (ÆGU)

    udvikling_i_aeldre_og_plejebehov_april_2015_-_udvikling_i_aeldre_og_plejebehov_april_2015.docx

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet har på møde den 2. februar 2015 anmodet administrationen om at udarbejde en analyse af udviklingen i antallet af ældre og deres plejebehov, på baggrund af en forudgående stigning i kommunens venteliste til plejeboliger.

     

    Analysens resultater fremlægges hermed til drøftelse og beslutning i fagudvalg og Byråd i forhold initiativer på kort og lang sigt.

     

    Der er i behandlingen af sagen på Ældrerådsmødet d. 18. maj og Ældre- og Genoptræningsudvalget d. 20. maj 2015 opstået en misforståelse, hvorfor sagen sendes til genbehandling i juni.

     

    Indstillingspunkt 3 vedr. model for egenbetaling på ventepladser skulle have været forstået som egenbetaling udover servicepakke. Beskrivelsen under afsnittene ”Hvad kan der gøres” samt ”Vurdering” er opdateret. Udvalget skal således træffe principiel beslutning om at indføre egenbetaling på ventepladser og beslutning om model for egenbetaling eller ændret praksis for ventepladser

    Beskrivelse af sagen

    Ventelisten til plejeboliger steg markant hen over 2. halvår 2014 og medførte, at der med udgangen af året opstod en akut mangel på plejeboliger. Denne blev med Byrådets beslutning den 2. februar 2015 søgt imødekommet ved omlægning af 10 tryghedsboliger til plejeboliger samt etablering af 6 ventepladser via omlægning af 3 centernære boliger ved Ortved Plejecenter.

     

    Med henblik på at vurdere, hvorvidt presset på plejeboliger og dermed på visitationsrammen er af midlertidig karakter, eller der bør tages skridt til etablering af yderligere permanente plejeboliger, har administrationen analyseret udviklingen i antallet af ældre og deres plejebehov gennem de seneste år samt belægningen på den eksisterende plejeboligmasse. Målet er i tide at afstemme det nuværende og fremtidige plejeboligbehov med antallet af boliger for at sikre, at der hverken er for mange eller for få plejeboliger på såvel kort som lang sigt. (Analysepapir er vedlagt som bilag).

     

    Sammenfattende analyseresultater

    Sammenfattende viser analysen, at antallet af ældre over 65 år i Ringsted Kommune er stigende, herunder ældre over 90 år, også ud over den befolkningsprognose, der ligger til grund for den nuværende dimensionering og budgettering af ældreområdet. Antal ældre over 65 år er således steget med godt 21 pct. fra år 2010 til 2015. Alene i 2014 var der 21 flere ældre borgere i Ringsted end prognosen for 2014 forudsagde. Det betyder, at hvis prognosen havde vist det billede, der er virkeligheden i dag, så var demografitildelingen blevet ca. 1,4 mio. kr. større end tilfældet er nu. Videre peger analysen på, at antallet af ældre må forventes at stige yderligere med ca. 12 pct. frem til 2020. Tendenser, der i øvrigt genfindes på landsplan.

     

    Analysen viser samtidig, at der i 2014 har været en langt mindre afgang blandt ældre borgere end hidtil. Således var afgangen fra plejeboligerne i 2013 på 74 personer, mens den i 2014 kun var 44. De 74 i 2013 havde gennemsnitligt boet i plejebolig i 18 måneder, mens de 44 i 2014 kun gennemsnitligt havde boet i plejebolig i 30 måneder. Ved en uændret afgang vil det bevirke et pres på ventelisten.

     

    Endelig viser analysen, at belægningsprocenten på kommunens plejehjem er steget fra en gennemsnitlig belægning i 2013 på 91,8 pct. til en gennemsnitlig belægningsprocent på 94 pct. i 2014.

     

    Sammenlagt har et stigende antal ældre og en lavere afgang fra plejeboliger skabt et stigende pres på plejeboliger og en stigende venteliste, der pr. marts 2015 er på sit hidtil højeste niveau med gennemsnitlig 23 borgere på venteliste i 1. kvartal. Aktuelt er der den 30.april 18 borgere der venter på en plejebolig i Ringsted, heraf er 4 bosiddende udenfor kommunen, der er 1 borger der venter på en plejebolig i Sorø. Den aktuelle venteliste er således reduceret med 1 borger i forhold til opgørelsen der blev præsenteret for Byrådet den 2. februar 2015.

     

    Der kan ikke på baggrund af analysen udledes éntydige svar på den udvikling, der er set i Ringsted det seneste år. Ses der på udviklingen i de ældres plejebehov, viser analysen, at antal borgere, der visiteres til henholdsvis praktisk hjælp og til personlig pleje ligger forholdsvis stabilt, dog med en svagt faldende tendens i antal modtagere af praktisk hjælp, mens antal borgere visiteret til sygepleje er steget de seneste år, - og særligt i 2014.

     

    Anderledes ser det ud, når der ses på antal visiterede timer. Her ses et fald i det samlede antal visiterede timer til sygepleje og en mærkbar stigning i forhold til personlig pleje, mens antal visiterede timer til praktisk hjælp har været stort set uændret.

    Den personlige pleje stiger særligt i en enkelt aldersgruppe, hvilket tyder på, at der ikke er tale om en generel tendens, men nærmere enkeltsager med større tyngde.

     

    Der tegner sig således, hen over det seneste år flere forskelligrettede tendenser i behov. Analysen indikerer således, at svaret på den aktuelle situation og det fremtidige behov for plejeboliger er kompleks. Nogle udviklingstendenser peger på et øget behov, mens andre peger på et mindre behov.

     

    Beregning af det fremtidige behov for plejeboliger

    KL’s konsulentvirksomhed (KLK) har udviklet en model for beregning af nødvendig plejeboligkapacitet. Ud over udviklingen i antallet af ældre inkluderer den også ændringer i middellevealder, udvikling i antal raske leveår og den lokale sundhedstilstand. En del af budskabet i modellen er, at en større ældrebefolkning ikke nødvendigvis betyder, at der er behov for flere plejeboliger.

     

    Modellen er endnu ikke opdateret med de nyeste tal fra 2014, men vil, når dette er tilfældet, formentlig kunne vise et mere nøjagtigt billede af det konkrete behov i Ringsted, også på længere sigt. Benyttes de pt. kendte tal i Ringsted Kommune viser prognosen i denne model, at kommunens nuværende kapacitet på 203 boliger, efter omlægning af de 10 tryghedsboliger til plejeboliger, er tilstrækkelig frem til ca. år 2020, dog under forudsætning af uændret behovsgrad 

     

    Hvad kan der gøres

    I takt med at der er set en stigende venteliste, er det blevet relevant at kigge på parametre, der kan være med til at afhjælpe dette.

     

    Fraflytning og indflytning i permanent plejebolig: Fra en plejebolig bliver fraflyttet er der i 2013 og 2014 gennemsnitligt gået 67 dage før en ny borger overtager lejemålet. Der er iværksat tiltag på tværs af plejecentrene, Myndighedsenheden og boligforeningerne, som forventes at medføre at den gennemsnitlige tid, hvor en bolig står tom, nedbringes til gennemsnitligt ca. 30 dage. Tiltaget evalueres i august 2015.

     

    Udnyt kapacitet af plejeboliger bedre: Genbesættelse af plejeboliger forsinkes, hver gang en borger siger nej tak til en plejebolig.

     

    Egenbetaling på en venteplads udover servicepakke kan være et incitament til at tage imod først tilbudte plejebolig. Et tiltag kan derfor være, at fastsætte et niveau for egenbetaling udover servicepakke. Det er muligt at lave retningslinjer for at opkræve husleje for ventepladser på niveau med prisen på en plejebolig (model 1) eller fastsætte et lavere niveau (model 2).

     

    Borgerne betaler maximalt 150,- pr. døgn for servicepakke på permanent plejebolig og midlertidig plads, herunder venteplads. Borger bliver oplyst om betaling af servicepakke i bevillingsbrevet fra Myndighedsenheden.   

     

    Venteplads og permanent plejebolig giver borgeren lige muligheder for at søge boligsikring. Borger er ved tilbud om en venteplads godkendt til en permanent plejebolig og kan derfor opsige egen bolig og foretage adresseændring. Boligsikring er knyttet til folkeregisteradressen.

     

    Der er to ventelister til permanent plejebolig:

    ·         en venteliste for borgere der ikke ønsker et bestemt plejecenter. Her er kvalitetsstandarden maximalt to måneders ventetid

    ·         en venteliste for borgere der ønsker bolig på et bestemt plejecenter. Her kan ventetiden være længere

     

    Den nuværende praksis er, at ventepladser tilbydes under forudsætning af, at borger accepterer det første tilbud om permanent plejebolig på det plejecenter borger har ønsket. 

     

    Et tiltag for bedre at udnytte den nuværende kapacitet af plejeboliger kan være, at ændre praksis for tilbud om venteplads, så borger skal tage imod første tilbud om permanent plejebolig og herefter kan bevare sin plads på ventelisten til en bolig på et specifikt plejecenter (model 3).

     

    Tiltaget vil betyde en ekstra flytning for borger, hvis borger efter erfaring med den tilbudte plejebolig, fastholder sit ønske om bolig på et specifikt plejecenter. Borger har kun udgifter i forbindelse med flytning til venteplads. Det vil sige at kommunen betaler og arrangerer flytning mellem venteplads og permanent bolig og i givet fald også hvis der skal flyttes yderligere til andet plejecenter. 

     

    Erfaringsgrundlaget på knap seks måneder viser, at borgere gennemsnitlig tilbringer én til halvanden måned på venteplads.

     

    Forslag til egenbetaling/ændret praksis for ventepladser

     

    Model 1

    Model 2

    Model 3

    Egenbetaling

    Svarende til prisen på en plejebolig

    500,- pr. måned

    Ingen

    Servicepakke

    Maximalt 150,- per døgn, afhængig af tilvalg

    Maximalt 150,- per døgn, afhængig af tilvalg

    Maximalt 150,- per døgn, afhængig af tilvalg

    Opkrævnings-tidspunkt

    Servicepakke fra indflytning samt opkrævning af egenbetaling efter tre måneders ophold

    Servicepakke samt opkrævning af egenbetaling fra indflytning 

    Servicepakke fra indflytning

    Ændring i kvalitetsstandard

     (ny tekst markeret med fed)

    Borger betaler selv for transport fra eget hjem.


    Borger betaler selv for forplejning, vask og rengøring efter gældende takster i lighed med plejecenterbeboere.

     

    Efter tre måneders ophold betaler borger en egenbetaling svarende til prisen på en plejebolig

    Borger betaler selv for transport fra eget hjem.


    Borger betaler selv for forplejning, vask og rengøring efter gældende takster i lighed med plejecenterbeboere.

     

    Borger betaler en egenbetaling svarende til 500,- per måned fra indflytningsdatoen

    Borger betaler selv for transport fra eget hjem.


    Borger betaler selv for forplejning, vask og rengøring efter gældende takster i lighed med plejecenterbeboere.

     

     

    Ændring af praksis

     

     

    Venteplads tilbydes under forudsætning af at borger accepterer første tilbud om permanent plejebolig.

    Tiltaget kan betyde en ekstra flytning for borger, hvis borger ønsker at fastholde sin plads på ventelisten til en plejebolig på et bestemt plejecenter.

    Borger har kun udgifter i forbindelse med flytning til venteplads.

    Kommunen betaler og arrangerer eventuelle yderligere flytninger.  

     

    Afhængig af beslutning i fagudvalg og Byråd skal kvalitetsstandarden revideres.

    Høring

    Sagen skal til høring i Ældrerådet.

    Økonomi

    Pt. forventes der ingen bevillingsmæssige konsekvenser i indeværende budgetår.

    Vurdering

    Med Byrådets beslutning den 2. februar 2015 omlægges de hidtidige 10 tryghedsboliger til plejeboliger i takt med, at de bliver ledige. Pr. april 2015 er én tryghedsbolig blevet omlagt og 3 er på vej til at blive omlagt. Det betyder, at presset på ventelisten endnu ikke er aftaget, og at der kan være behov for her og nu at imødekomme efterspørgslen på plejeboliger. Kommunen råder pt. over en aflastningsplads på Ortved Plejecenter, som umiddelbart kan omlægges til almindelig plejebolig og dermed bidrage til at nedbringe den aktuelle venteliste. Der vil ske en løbende vurdering af behovet for anvendelse af denne bolig, så den anvendes fleksibelt til såvel plejebolig som til aflastning.

     

    Analysen tydeliggør en tendens til et stigende antal ældre borgere, men viser samtidig, at der er bevægelser i behov mv., som peger i forskellige retninger. Det er derfor administrationens anbefaling, at man i øvrigt afventer resultatet af de tiltag, der allerede er taget, og at iværksættelse af yderligere tiltag til imødekommelse af plejeboligbehovet på lang sigt afventer en opdatering af KLK’s fremskrivningsmodel.

     

    Der er iværksat tiltag med henblik på at rydde ledige plejeboliger hurtigst muligt. Der vil i den kommende revurdering af kvalitetsstandarden på området indarbejdes de nye tiltag med henblik at boligplacere ældre hurtigere og mere fleksibelt, end det er muligt i dag.

     

    Der er sat tiltag i gang for at sikre flowet på ventepladserne. Administrationen vurderer, at en bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet af plejeboliger bedst sker ved at borger accepterer første tilbud om permanent plejebolig. Derfor fremsættes forslag om model 1 og 2 for egenbetaling og model 3 for ændret praksis på ventepladser.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at den eksisterende aflastningsplads på Ortved omlægges til en venteplads
    2. at denne sammen med de allerede etablerede 6 ventepladser anvendes fleksibelt til såvel plejebolig som til aflastning
    3. at udvalget tager principiel stilling til egenbetaling udover servicepakke på ventepladser
    4. at udvalget træffer beslutning om model for egenbetaling eller ændret praksis for ventepladser
    5. at iværksættelse af mere langsigtede tiltag til at sikre det rette antal plejeboliger afventer opdatering af KLK’s fremskrivningsmodel
    6. at de udviklingstendenser, som analysen peger på indgår i grundlaget for udarbejdelse af Budget 2016 i relation til demografimodellen

    Beslutning i Ældrerådet den 15-06-2015

    Ældrerådet anbefaler model 3, idet det skønnes, at det vil være en belastning for en eventuel hjemmeboende ægtefælle, samt et pres på borgeren der venter på plejebolig, til at flytte hjem igen, når der skal betales dobbelt husleje.

    Ældrerådet ønsker at følge omlægningen af aflastningsplads til venteplads henover sommeren for at se, om behovet for både aflastningspladser og ventepladser dækkes.

    Ej til stede: Benny Dyhr og Jørgen Larsen.

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 17-06-2015

    Udvalget anbefaler indstillingerne godkendt med den bemærkning, at der peges på model 3 i relation til indstillingspunkt 3 og 4.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Anbefales godkendt med Ældre- og Genoptræningsudvalgets bemærkning.

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 39 Orientering fra borgmester og direktion - juni 2015

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Der blev orienteret om situationen og initiativer i relation til at skaffe boliger til flygtninge. Det forventes, at der vil blive indrettet midlertidige boliger på Øster Park Vej hen over sommeren. Endelig beslutning vedrørende ibrugtagning og istandsættelse af bygninger på Øster Parkvej afventer dog resultatet af en nabohøring.

     

    Ej til stede: Finn Andersen

  • Punkt 40 Oplæg til markedsføringsplan 2016-2017

    Indledning

    Sagsgang

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Med denne sag fremlægger administrationen forslag til markedsføringsplan for 2016.

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet vedtog en markedsføringspolitik for Ringsted Kommune i april 2011. De overordnede formål med at markedsføre Ringsted Kommune er, at:

    §  Markedsføringen skal synliggøre kommunen og tiltrække tilflyttere, virksomheder og gæster af alle slags (turister, handlende, konferencedeltagere mv.) for dermed at skabe mere velstand via øgede indtægter.

      • Markedsføringen skal bidrage til, at kommunens nuværende borgere og virksomheder er stolte af Ringsted Kommune, så de kan fungere som ambassadører for at bo, leve, agere og opleve i kommunen.
      • Markedsføringen skal være med til at bevæge kommunen i den retning, som Ringsted Kommunes vision angiver.

    I markedsføringspolitikken fremføres det, at de markedsføringstiltag, som kommunen selv vil tage eller understøtte skal have et strategisk udgangspunkt og gerne et flerårigt sigte, da enkeltstående begivenheder eller aktiviteter sjældent efterlader varige spor. Markedsføringen af kommunen kan både ske ved traditionelle kampagnemetoder, men også ved at understøtte fx aktiviteter inden for kultur, idræt, byudvikling og lignende, som kan sætte Ringsted ”på landkortet”.

     

    Markedsføringspolitikken angiver desuden, at markedsføringsaktiviteter eller -projekter skal have et regionalt sigte og at projekter med et landsdækkende sigte vil blive prioriteret.

    I perioden 2015-2017 har Ringsted Kommune et budget til markedsføring på kr.

    2015: 1.025.000                      2016: 725.000                         2017: 725.000

     

    At budgettet er kr. 300.000 større i 2015 end de efterfølgende år skyldes en forøget aftale med TMS Ringsted i årene 2014 og 2015, hvor den oprindelige aftale er forøget fra kr. 300.000 om året til kr. 600.000 om året til og med 2015. Økonomiudvalget besluttede i november 2014 at nedsætte markedsføringsaftalen med TMS Ringsted til kr. 400.000 for 2015 samt at indgå en markedsføringsaftale med Benløse Floorball Club til kr. 100.000 i 2015.

    Dermed ser markedsføringsplanen for 2015 således ud:

     

    Markedsføringsplan 2015

    2015

     

     

    Sommer i Ringsted

    125.000

     

     

    Ringsted som bosætningskommune

     100.000

     

     

    Ringsted som handels- og oplevelseskommune

    100.000

     

     

    Ringsted som erhvervskommune

    100.000

     

     

    Markedsføringsaftale med Benløse Floorball

    100.000

     

     

    Markedsføringsaftale med TMS Ringsted

    400.000

     

     

    Ikke-disponerede midler

     100.000

     

     

    I alt

    1.025.000

     

     

     

    Byrådet har afholdt temamøde den 4. marts 2015 om fremtidigt markedsføringskoncept for Ringsted Kommune. En af drøftelserne på temamødet var at få en uvildig vurdering af værdien af de markedsføringsaftaler, som Ringsted Kommune indgår på idrætsområdet. På baggrund af temamødet besluttede Økonomiudvalget på sit møde den 30. marts 2015 at der skulle udarbejdes en markedsføringsplan for 2016.

     

    Man kan vælge i 2016, at fastholde samme fordeling af markedsføringsmidler som i 2015. Dog med den forskel, at der anvendes 300.000 kr. til markedsføring inden for idræt. Dette giver følgende markedsføringsplan:

     

    Markedsføringsplan 2016

    2016

     

     

    Sommer i Ringsted

    125.000

     

     

    Ringsted – lev og vær tilgængelig (bosætning)

     100.000

     

     

    Ringsted – handel, oplevelser og events

    100.000

     

     

    Ringsted – en unik position for erhvervslivet (erhverv)

    100.000

     

     

    Ringsted – sport der sætter spor (idræt)

    300.000

     

     

    I alt

    725.000

     

     

     

     

    Da markedsføringspolitikken fremfører, at markedsføringstiltag skal have et strategisk udgangspunkt og gerne et flerårigt sigte, kan det vælges at beslutte en 2-årig markedsføringsplan.

     

    Byrådet drøftede også på temamødet muligheden for, at der indgås aftale med bureau om vurdering af værdien i markedsføringsaftaler via idræt. En sådan aftale anslås at koste kr. 50.000 årligt. En aftale med et bureau vil kunne fastlægge værdien af den markedsføring der købes via idræt. Da denne værdi endnu ikke kendes, kan det vælges at fastholde nuværende niveau for markedsføring via idræt på 600.000 kr. En fastholdelse af nuværende niveau vil også understøtte den politiske målsætning om øget bosætning i Ringsted kommune. En fastholdelse af nuværende niveau for markedsføringsbudget vil medføre, at der skal udarbejdes et budgetønskeforslag til budgetforhandlingerne for budget 2016.

    Høring

    Ingen

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at der skal udarbejdes et nyt koncept gældende fra 2016 for køb af markedsføring under overskriften ”Ringsted – sport der sætter spor”. Konceptet betyder, at der arbejdes med en pulje, hvor klubber mv. én gang årligt efter nøjere beskrevne kriterier sender en ansøgning om et markedsføringssamarbejde mellem klubben og Ringsted Kommune. Kriterierne skal afdækkes, men de kunne fx være hvilket niveau klubben skal spiller på, sportsgrenens udbredelse mv. I arbejdet med at vurdere ansøgningerne vil værdien af markedsføringssamarbejdet blive vurderet af ekstern part.

     

    Administrationen vurderer, at et budget til markedsføringsplan på 725.000 kr. i 2016 vil reducere muligheden for at markedsføre Ringsted Kommune i samme omfang som i 2014 og 2015. Dette medfører, at muligheden for at markedsføre Ringsted Kommunes nye vision bredt, og for at skabe grobund for øget bosætning og tiltrækning af nye virksomheder i en tid med stigende vækst vil blive reduceret.

     

    I forhold til fordeling af midler i markedsføringsplanen, så vurderer administrationen at de afsatte midler inden for bosætning – handel, oplevelser og events – erhvervsliv bør fastholdes, dels for at kunne fastholde det eksisterende aktivitetsniveau, men også for at kunne arbejde med de politiske målsætninger om profilering bl.a. formuleret i den ny erhvervspolitik og visionen. Af samme grund vurderer administrationen at det er nødvendigt, at midler til ekstern vurdering af markedsføringen enten sker via ny bevilling eller tages fra den pulje der er til markedsføring via idræt.

     

    Ovenstående medfører, at reduktionen af markedsføringsmidler vurderes at skulle omhandle idrætsområdet. Efter ekstern part har vurderet værdi af markedsføring inden for idræt, vurderer administrationen, at beløbet anvendt til markedsføring inden for idræt bør drøftes igen. På den baggrund vurderer administrationen endeligt, at selv om markedsføringsplanen skal have et flerårigt sigte, så kan planen denne gang med fordel være 1 årig.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    1. at oplægget til markedsføringsplan for 2016 godkendes
    2. at administrationen udarbejder nyt koncept for køb af markedsføring under overskriften ”Ringsted – Sport som sætter spor”
    3. at der indgås aftale om vurdering af markedsføring via idræt med eksternt bureau, og at der anvises finansiering ved enten;

    a)    reduktion af markedsføringsmidler anvendt til idræt

    eller

    b)    tilførsel af midler i forbindelse med budgetforhandlinger for budget 2016

    Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2015

    Sagen oversendes til budgetforhandlingerne og at der udarbejdes et budgetønske til ekstra markedsføring

     

    Ej til stede: Finn Andersen