Du er her

Økonomiudvalget - 25-06-2019

Økonomiudvalget - 25-06-2019

Dato: Tirsdag den 25. juni 2019 Tid: Kl. 16:00
Udvalg/Råd: Økonomiudvalget
Dokument: 82019.pdf
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden for mødet den 25. juni 2019

    SagsID/Sagsnummer: 17/24254
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Godkendt

  • Punkt 2 Vægtningskriterier i forbindelse med biludbud

    SagsID/Sagsnummer: 19/6142
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

    x

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Med henvisning til hensigtserklæringen fra budget 2019 punkt 23 om FN´s verdensmål, herunder mål nr. 13 om klimaindsats, bedes Økonomiudvalget træffe beslutning om vægtningskriterier ift. pris og miljø ved kommende udbud af tjenestebiler.

    Beskrivelse af sagen

    Ringsted kommune har i dag 70 leasede tjenestebiler, som anvendes primært i Hjemmeplejen, men også af øvrigt personale i forbindelse med tjenestekørsel. Leasingaftalerne på disse biler udløber i henholdsvis efteråret 2019 og foråret 2020 og skal dermed genudbydes. Genudbuddet af tjenestebiler er politisk godkendt via udbudsplanen for 2019.

     

    Ringsted kommune er tilsluttet SKI´s (Statens og kommunernes Indkøbs service) forpligtende aftale på biler, hvorfor bilerne udbydes og anskaffes via SKI´s dynamiske indkøbssystem.

     

    I SKI´s udbudsmateriale skal Ringsted kommune angive, hvilken vægtning der ønskes i forhold til kriterierne ”miljø” (som vægtes i forhold til CO2-udledning) og ”pris” (som vægtes i forhold til totalomkostninger set over en periode på 4 år).

     

    Forud for udarbejdelse af udbudsmaterialet er fordele og ulemper ved henholdsvis dieselbiler, benzinbiler, hybridbiler (med og uden plugin), el-biler og brintbiler blevet afdækket.

     

    Dieselbiler

    Ved anskaffelse af dieselbiler vil disse kunne indkøbes billigt og den logistiske anvendelse af en dieselbil-park vil være nem ift. den daglige brug af bilerne (Ringsted kommunes nuværende bilpark består hovedsageligt af dieselbiler). Diesel er det brændstof, der forurener mest med hensyn til sundhedsskadelige partikler. Flere og flere kommuner går væk fra at anvende dieselbiler. Der er et forholdsvist stort udvalg af dieselbiler i miniklassesegmentet, som er det Ringsted Kommune har i dag.

     

    Benzinbiler

    Ved anskaffelse af benzinbiler vil der være tale om en kendt teknologi. Der er flere leverandører som vil kunne levere benzinbiler i miniklassesegmentet og logistikken i forhold til at anvende og udnytte bilparken vil være nem.

     

    Hybridbiler med plug-in

    Hybridbiler med plug-in er sammenlignelige med el-biler, idet de lader op på samme måde (som beskrives nærmere i afsnittet ”El-biler”). Udvalget af hybridbiler med plug-in i miniklassesegmentet er forholdsvist begrænset.

     

    Hybridbiler uden plug-in

    Hybridbiler uden plug-in kræver ikke ladestandere, da bilerne lader op ved kørsel. Funktionalitet og logistik vil grundlæggende være sammenlignelig med benzinbiler. Udvalget af hybridbiler uden plug-in i miniklassesegmentet er forholdsvist begrænset.

     

    El-biler

     

    Etablerings- og driftsomkostninger ved anskaffelse af el-biler

    Ved anskaffelse af el-biler skal der påregnes etableringsomkostninger til at opsætte lade-standere, samt etablere ekstra strømføring, da der pt. ikke er el-kapacitet nok til samtidig opladning af el-biler på adresserne Hækkerupsvej, Nørregade, Rønnedevej og Amtsstue Allé (hvor hovedparten af bilerne i givet fald skulle oplade).

     

    Der forventes en udgift for etablering af ekstra strømføring til adresserne og lade-standere på ca. 21.000,- pr. bil for standard-lade-stander, samt cirka 93.000,- pr. bil for hurtig-lade-stander.

     

    Hvis el-biler ønskes anskaffet, skal der således indhentes specifikke priser på både lade-standere og øget strømkapacitet (som vil være afhængigt af antal biler, placering osv.), samt omkostninger til eventuelle øvrige tekniske installationer, fx opgradering af el-tavler, hvis nødvendigt.


    I de ovenstående estimerede priser er der ikke taget højde for, om der skal være offentlig adgang til lade-standerne (dvs. om private bilister skal kunne tilbydes at lade via standerne). Dette vil muligvis kunne sænke prisen for etableringen af lade-standere, men kan være problematisk, hvis benyttelse af lade-standere bliver svær at forudsige.

     

    Drift af lade-standere er efterfølgende cirka 100,- pr. stander pr. måned inklusiv forbrug.
     

    Udvalget af el-biler i miniklassesegmentet er forholdsvist begrænset.

     

    Logistik og kapacitet ved el-biler

    Der vil være et øget logistisk arbejde i ombytning af biler i det daglige, hvis medarbejderne på én arbejdsdag (med mange start og stop) kører længere end der er strøm til. Og anvendelse af el-biler på lange ture kan være en udfordring, hvis der skal afsættes tid til at bilen skal lade undervejs. Afhængigt af hvor stor en del af bil-flåden, der ønskes som el-biler, vil der sandsynligvis være behov for indkøb af et ekstra antal biler, grundet tiden der skal bruges på opladning. I praksis vil det være forbundet med logistiske udfordringer, hvis alle biler bliver af en type, der skal oplade.

     

    Brintbiler

    Ved anskaffelse af brintbiler (som er på forsøgsstadiet i eksempelvis Hjemmeplejen i Københavns kommune), er der tale om en helt ny teknologi. På samme måde som el-biler skal der udtænkes en ny rutine for optankning – i dette tilfælde via brint-tank. Nærmeste brint-tank ligger i Korsør/Køge, og der er i alt otte tankanlæg til brint i hele landet. Prisen for etablering af eget tankanlæg er pt. ukendt, men kan undersøges nærmere, hvis Økonomiudvalget ønsker, at gå videre med denne teknologi.

     

    Hvis der ønskes brintbiler og eget brinttank anlæg, bør der være tale om anskaffelse af et større antal biler (eventuelt ved at indgå i samarbejde med offentlige busser), idet det anslås, at eget brint-tank anlæg ville kræve en vis volumen for at kunne betale sig. Idet der er tale om en ny teknologi, er der ikke mange bilmodeller på markedet, hvilket betyder, at anskaffelsesprisen på brintbiler vil være høj. Administrationen har ikke kendskab til brintbiler i miniklassesegmentet.

     

    Opdeling af udbud ved anskaffelse af forskellige biltyper

    For at undgå kapacitetsproblemer på Hjemmeplejens område, i tilfælde af anskaffelse af el-biler, der ikke kan køre pga. tiden der skal bruges på opladning ved standard-lade-standere, anbefales det, at der maksimalt anskaffes 10 el-biler på Hjemmeplejens område, samt mindst én hurtig-lade-stander.

     

    Hvis der ønskes flere end 10 el-biler på Hjemmeplejens område, vil det kræve et større antal hurtig-lade-standere til bilerne.

     

    Såfremt etableringsomkostninger for el-ladestandere (og evt. etablering af strømkabel) skal inkluderes i totalomkostningerne i udbuddet, vil el-bilerne have svært ved at konkurrere med eksempelvis benzin eller dieselbiler i forhold til kriteriet vedrørende pris. Hvis der ønskes el-biler kan det derfor med fordel overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at der gennemføres to separate udbud, henholdsvis et udbud for el-biler og et udbud for de mere konventionelle biltyper, jf. nedenstående model:

     

    Model 1

    Model 2

    Der afholdes ét udbud, hvor alle biltyper er af samme type.

     

    Der afholdes 2 udbud, hvor der opdeles i følgende biltyper og antal:

     

    Første udbud, hvor der anskaffes konventionelle biltyper (diesel, benzin eller benzin-hybrid uden plug-in)

     

    Andet udbud, hvor der specifikt anskaffes fx 10 el-biler.

     

     

    Vægtning

    I forhold til vægtningskriterierne, vil en høj vægtning på ”miljø” sandsynligvis pege i retning af hybridbiler med plug-in, el-biler eller brintbiler. En høj vægtning på ”pris” vil sandsynligvis resultere i diesel-, benzin- eller hybridbiler uden plug-in.

     

    Der ønskes således en stillingstagen til, om Ringsted kommune i kriterierne skal vægte:

    - 70% miljø og 30% pris. Denne vægtning vil begunstige hybridbiler med plug-in, el-biler eller brintbiler.

     

    - 60% miljø og 40% pris. Denne vægtning vil begunstige hybridbiler med eller uden plug-in.
     

    - 40% miljø og 60% pris. Denne vægtning vil begunstige benzinbiler, diesel eller hybridbiler uden plug-in.
     

    - 30% miljø og 70% pris. Denne vægtning vil begunstige benzinbiler, diesel eller hybridbiler uden plug-in.

    Økonomi

    Driftsudgifterne til biler udgør i 2019 kr. 2.917.000,- til tjenestebiler (svarende til en driftspris på ca. 3.500 pr. bil pr. måned).

    Det forudsættes, at det samlede udbud af biler kan indeholdes inden for den samlede budgetramme med en vægtning på 60% miljø og 40 % pris. Såfremt der ønskes øget vægtning på miljø, vil dette sandsynligvis medføre en forhøjet udgift for de fagcentre, der anvender bilerne, idet kilometerprisen pr. kørt kilometer vil blive øget.

     

    Idet de endelige priser først kendes efter udbud, kan det ikke på nuværende tidspunkt siges, hvilke biltyper, der kan anskaffes inden for nuværende budget.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at vi vægtningskriteriet på 60 % miljø og 40 % kan opnå en løsning, hvor vi får det højst mulige miljøhensyn i forhold til den økonomi, som vi har til rådighed.

     

    Det vurderes endvidere, at dieselbiler, hybridbiler uden plug-in og benzinbiler vil kunne indgå uproblematisk i den daglige drift og anskaffes inden for nuværende budgetramme.

     

    Hybridbiler med plug-in, el-biler og brintbiler vil medføre en økonomi, der ligger ud over den nuværende økonomiske ramme, men har også en mindre miljøbelastning.

     

    Administrationen vurderer ligeledes, at der skal tages stilling til, om der skal gennemføres ét samlet udbud, hvor alle biler bliver af samme type, eller om der ønskes gennemført to separate udbud, hvor fx 10 af bilerne ønskes som værende fx el-biler.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, 

    1. at udbuddet foretages inden for den gældende budgetramme, med henblik på at der anskaffes ca. 70 biler.
    2. at der anbefales udbud jf. model 2, hvor der anskaffes 10 elbiler.
    3. at vægtningskriteriet på 60 % miljø og 40 % er udgangspunktet

    Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019

    Sagen genoptages på næste Økonomiudvalgsmøde og sagen uddybes i relation til en evaluering af brugen af eksisterende hybrid- og elbiler og konsekvenser ved at reducere leasingperioden fra 4 til 3 eller 2 år samt omkostninger ved etablering af brintstation.

    Supplerende sagsfremstilling

    Administrationen har efter ønske fra Økonomiudvalget uddybet nedenstående punkter.

     

    Tilfredshed med el- og hybridbiler

     

    I forhold til Hybridbiler (uden plug-in) er der indhentet erfaringer fra Vej – og Ejendomscenteret.

    Vej – og Ejendomscenterets brugere er godt tilfredse med hybridbilerne og der er ikke så mange driftsudgifter til vedligeholdelse. Dog er anskaffelsesprisen på hybridbilerne højere.

     

    I forhold til el-biler, som Ringsted kommune har to af, er disse fra år 2012. Så det skal tages med i betragtning, at teknologien har udviklet sig siden da.

     

    Der er skrevet til 44 brugere af el-bilen i Myndighedsenheden på Amtstue Allé om hvordan tilfredsheden har været, og der er komme svar tilbage fra 9 brugere. Ud fra disse brugeres svar er følgende opsummeret:

     

    -          Brugerne er generelt glade for at køre i el-bilerne, men tør ikke køre længere ture, af frygt for at løbe tør for strøm. Der er ønske om længere rækkevidde.

    -          Svær at varme op om vinteren (ved korte ture)

    -          Bruger generelt mere strøm om vinteren

    -          Følsom bremse og speeder

    -          Utryghed ved automatgear - utryghed ved at køre i den

     

     

    Priser ved 2-3 års leasing

    Som udgangspunkt udarbejder KommuneLeasing næsten altid leasingaftaler på personbiler for en periode på 4 år, idet værditabet – ifølge Kommuneleasing - de første par år er stort, set ift. de efterfølgende år.

     

    KommuneLeasing har derfor udarbejdet beregninger på 36 mdr., men ikke på 24 mdr.

     

    Hvis det antages, at forskellen i merpris mellem 2. og 3. år, vil være ca. den samme som forskellen mellem 3. og 4. år, vil en merprisen for en leasingperiode på 2 år i forhold til 4 år formodes, at være ca. 15-20 %.

     

    Dette skal ses i lyset af den nuværende budgetramme på kr. 3.500, hvormed udbuddet af de biler der kan byde ind, må formodes at blive indskrænket ved kortere leasingperiode med heraf højere samlede omkostninger. Med samlede omkostninger menes der, at man ser på hvad ejerskabet koster over en periode, hvor flere parametre til omkostninger i ejerskabsperioden medgår, i modsætning til at man kun ser på selve anskaffelsesprisen.

     

    Vedrørende budgetrammen (som er beskrevet i ovenstående økonomiafsnit) er økonomien i dag baseret på en kilometerpris på 1,6 kr. pr. kilometer + en engangsudgift på kr. 15.000 pr. bil pr. år. Et regneeksempel på en dyrere bil med en anskaffelsespris på cirka kr. 150.000 (inklusiv samme årlige engangsudgift på kr. 15.000,-), vil forhøje kilometer prisen til cirka kr. 2,17. Dette bevirker, at en højere pris på bilerne således medfører en større udgift pr. kilometer til de fagcentre, der benytter bilerne.

     

    Eksempler ved 20.000 km pr. år (obs. på at de konkrete tilbudspriser i udbuddet kan variere afhængigt af ekstraudstyr, vilkår mv. – de viste samlede omkostninger i eksemplet er eksklusiv: brændstof, ejerafgift og forsikring. Omkostninger til brændstof og ejerafgift vil medgå i de samlede omkostninger i udbuddet, hvorfor de endelige samlede omkostninger må formodes at være højere)

    Bilmodel

    Samlede omkostninger v/36 mdr.

    Samlede omkostninger v/48 mdr.

    Forskel i % (merpris)

    Citroën C3 1,2 PureTech 82 Supreme

    kr. 2.149

    kr. 1.999

    7 %

    Toyota Yaris 1,5 Hybrid H2

    kr. 2.125

    kr. 1.935

    9 %

    Renault Zoe R110 Intens

    kr. 3.060

    kr. 2.801

    8 %

     

     

    Brintanlæg i Køge

    Administrationen har talt med den medarbejder i Køge Kommune, der indkøber deres tjenestebiler.

    Medarbejderen fortæller, at der er et brintanlæg ved deres transportcenter i Køge, men at det ikke specifikt er Køge Kommune, der har fået det etableret. Alle bilister kan benytte anlægget.

    Køge Kommune har i øvrigt ikke selv nogle brintbiler i deres tjenestebilsflåde.

     

    Derudover har administrationen kontaktet ”NEL Hydrogen”, som står for brintanlæggene. De siger, at de har placeret tankanlæggene ud fra logistiske og geografiske overvejelser ift. hvor de har vurderet, at det bedst kan svare sig. Køge Kommune har blot været ”heldige” at være geografisk placeret således, at de har fået etableret et brintanlæg i deres kommune.

     

    ”NEL Hydrogen” har ikke umiddelbart planer om at etablere et brintanlæg i Ringsted Kommune.

     

    Information omkring udvalg af brintbiler på det danske marked

    På hjemmesiden ”brintbiler.dk” vises tre brintbiler, hvoraf den ene (en Hyundai Nexo) ikke ser ud til at være introduceret på det danske marked endnu, og en anden (en Hyundai iX35) ser ud til at være udgået fra det danske marked.

     

    Den sidste brintbil er en Toyota Mirai som har en vejl. pris på kr. 603.990 inkl. moms.

     

    Administrationen har ikke kendskab til, at brintbiler i miniklassesegmentet på det danske marked.

     

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

     

     

    V

    Henrik Hvidesten

    V

    Klaus Hansen

    O

    Per Nørhave

    A

    Per Flor

    A

    Mette Ahm-Petersen

    B

    Torben Lollike

    F

    Britta Nielsen

    Ø

    Henrik Kjær

    C

    Finn Andersen

    For

    x

    x

     

    x

    x

    x

    x

    x

     

    Imod

     

     

    x

     

     

     

     

     

    x

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstillingen sættes til afstemning. Med en leasing periode på 4 år. Finn Andersen og Per Nørhave stemte imod med begrundelsen vægtningen bør være 40% miljø og 60% på pris og at der ikke bør indkøbes elbiler, idet der ingen effekt har på det samlede miljø.

  • Punkt 3 Kriterier for Handicapprisen

    SagsID/Sagsnummer: 19/14
    Sagen afgøres i: Byrådet
    forslag_til_reviderede_kriterier_for_handicapprisen_pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Kommunens Handicappris uddeles hvert år på Foreningernes Gallaaften. Byrådet har på møde den 14. januar 2019 anmodet Handicaprådet om en evaluering af kriterierne for Handicapprisen.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med indstilling af kandidat til Handicapprisen 2019 gjorde Handicaprådet opmærksom på, at der er behov for at omformulere kriterierne for prisen. I den nuværende formulering fremstår det modsætningsfuldt, at Handicapprisen tildeles for at anerkende frivilligt arbejde, når modtagerkredsen for prisen bl.a. er virksomheder og institutioner, der ikke er baseret på frivilligt arbejde, men som på alle andre parametre kan have ydet en særlig handicapindsats.

     

    Handicaprådet har foretaget en samlet gennemgang af kriterierne og udarbejdet vedhæftede forslag til reviderede kriterier.

     

    Der er følgende indholdsmæssige ændringer i forslaget:

     

    • Anerkendelse af frivilligt arbejde er ikke længere angivet som det primære formål med prisen. I stedet er det at yde frivilligt arbejde for og med personer med handicap et ud af flere mulige kriterier, der kan kvalificere til prisen.
    • Det fremgår i forslaget, at prisen kan tildeles ”en privatperson, virksomhed eller en kommunal eller privat institution”. I hidtidige kriterier står, at prisen kan tildeles ”en forening, organisation, privatperson eller privat virksomhed/ institution”. Denne ændring foreslås, fordi begrebet ”organisation” er uklart i denne sammenhæng og for at tydeliggøre, at prisen kan tildeles en kommunal institution.
    • Det er ikke længere et kriterie, at prismodtageren bor eller er beliggende i Ringsted Kommune, men i stedet at den særlige handicapindsats er ydet i Ringsted Kommune. Denne ændring foreslås for at det ikke skal være bopælen, der er afgørende, men at indsatsen retter sig mod borgere og aktiviteter i Ringsted.

     

    De konkrete forslag til tekstændringer kan ses med rød skrift i vedhæftede.

    Inddragelse og høring

    Til orientering i Handicaprådet.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at Handicaprådets forslag til reviderede kriterier for Handicapprisen er mere sammenhængende og entydige end de hidtidige kriterier.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Handicaprådets forslag til nye kriterier for Handicapprisen vedtages.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Anbefales godkendt.

  • Punkt 4 Orientering om måling af borgernes tilfredshed med mødet med kommunen

    SagsID/Sagsnummer: 19/10196
    Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

    Indledning

     

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag orienteres Økonomiudvalget om resultatet af målinger af borgernes tilfredshed med mødet med Ringsted Kommune.

    Beskrivelse af sagen

    På Byrådsmødet den 8. maj 2017 blev værdigrundlaget ’Sådan møder vi borgeren’ godkendt under punkt 2 ’Kodeks for god borgerbetjening’. I forbindelse med godkendelse af værdigrundlaget ’Sådan møder vi borgeren’ ønskede Byrådet, at der blev fulgt op på implementeringen ved målinger af borgernes tilfredshed med mødet med kommunen.

     

    Dette afstedkom, at der blev udarbejdet konkrete metoder til måling af borgernes tilfredshed med mødet med kommunen. Disse målemetoder blev Økonomiudvalget orienteret om den 26. juni 2018.

     

    Formålet med målingerne har været fortsat at udvikle organisationen, samt drive en kulturforandring, hvor der fokuseres på, hvorvidt borgeren oplever en god service og betjening, når de henvender sig til kommunen.

     

    Der er anvendt forskellige målemetoder i tilfredshedsundersøgelsen. Der har været:

    -          opstillet en fysisk stander, hvor borgeren har kunnet trykke på 4 forskellige knapper (grøn, gul, lyserød og rød) for at angive, hvor tilfreds han/hun har været

    -          opfølgning på telefoniske henvendelser i form af en sms, der er sendt til borgeren efter en telefonisk henvendelse.

     

    Målingerne er foretaget på forskellige arbejdspladser i perioden december 2018 – maj 2019. Følgende arbejdspladser har deltaget i målingerne: Plejecenter Solbakken, Sundhed og Træning, Børnehuset Fristedet, Kildeskolen, Ungeenheden, Svømmehallen, Plejecenter Ortved, Myndighedsenheden, Bibliotek og Borgerservice, Midtsjællands Aktivitetscenter og fronten i de tekniske centre på Rønnedevej. I alt 12 arbejdspladser har deltaget i undersøgelsen og som det ses, repræsenterer de et bredt udsnit af organisationen. Målingen er typisk foregået over 1 uge. På arbejdspladser med mange borgere eller flere lokationer har målingen dog strakt sig over 2 uger.

     

    Resultater:

    I målinger udført ved hjælp af den fysiske stander havde borgeren mulighed for - på en skala fra meget positiv til meget negativ - at vurdere og tilkendegive sin oplevelse af kontakten med den konkrete arbejdsplads:

     

    Figur 1. Resultat af måling ved fysisk stander.

     

    Som det ses af diagrammet i figur 1 tilkendegiver 89 % af respondenterne at have en meget positiv eller positiv oplevelse af mødet med kommunen, mens 11 % af respondenterne tilkendegiver at have en meget negativ eller negativ oplevelse af mødet med kommunen.

     

    Foruden måling ved hjælp af den fysiske stander, har der været gennemført en tilfredshedsmåling ved at der er sendt en sms til borgeren i forlængelse af, at denne har henvendt sig telefonisk til kommunen. I sms’en blev der stillet følgende spørgsmål: ’Du har lige afsluttet et opkald til x arbejdsplads i Ringsted Kommune. Vi vil gerne yde den allerbedste service, og derfor vil vi gerne vide, om du har været tilfreds med den betjening, du fik ved dit opkald. Du kan give din tilbagemelding ved at besvare denne sms med ’1’, hvis du var tilfreds, eller ’2’, hvis du ikke var tilfreds. Tak for din hjælp’.

     

     

    Figur 2. Resultat af sms-målingen.

     

    Som det ses af diagrammet i figur 2 svarer 91 % af respondenterne, at de er tilfredse med den betjening, de modtog ved den telefoniske henvendelse til kommunen. 9 % svarer at de ikke var tilfredse.

     

    Der ses ikke noget mønster i de negative vurderinger, da de er fordelt på de fleste af de arbejdspladser, der har deltaget i målingerne – hverken i målingen ved den fysiske stander eller sms-målingen.

     

    Selvom det kun er ca. ¼ af de udsendte sms’er, der blev besvaret, kan det konstateres, at der i svargruppen er stor tilfredshed med den service, de har modtaget ved deres henvendelse til kommunen.

    Det kan ligeledes konstateres at ¾ af de udsendte sms’er ikke blev besvaret, hvilket der kan være mange forskellige grunde til.

     

    3 arbejdspladser har deltaget i sms-målingen: Sundhed og Træning, Myndighedsenheden og Ungeenheden. Mange arbejdspladser har ikke haft mulighed for at deltage i denne del af undersøgelsen på grund af tekniske begrænsninger. På arbejdspladser, hvor opkald viderestilles, kan telefonsystemet kun registrere på mellemleddet - og ikke på den person, der viderestilles til. Nogle arbejdspladser har endvidere fravalgt denne type måling, hvis det ikke gav mening. For eksempel hvis en arbejdsplads kun har få henvendelser fra borgere eller hvis telefonen primært bruges af personalet selv (skoler, daginstitutioner, plejecentre).

     

    Erfaring med målingerne:

    Generelt har arbejdspladserne taget positivt imod muligheden for at få mere viden om borgernes vurdering af mødet med dem. Inden målingen blev iværksat på den konkrete arbejdsplads, blev der afholdt et introduktionsmøde med deltagelse af det lokale MED-udvalg. På dette møde blev formålet med undersøgelsen gennemgået, og de praktiske detaljer omkring processen blev drøftet.  Ved dette introduktionsmøde har det været vigtigt at understrege, at målingerne skal bruges i et udviklings- og læringsperspektiv.

    Resultaterne af målingerne er blevet fulgt op af drøftelser i det lokale MED-udvalg, og dermed har det givet mulighed for at overveje, hvordan borgernes tilfredshed med mødet med arbejdspladsen kan gøres endnu bedre.

     

    Nogle arbejdspladser har gjort opmærksom på, at der måske kan være en mindre fejlmargen i måleresultaterne, hvis f.eks. børn har syntes, at det var sjovt at trykke flere gange på knapperne på den fysiske stander.

     

    På nogle af de arbejdspladser, hvor der ydes sagsbehandling, har medarbejderne tilkendegivet en bekymring for, om et evt. afslag fra sagsbehandleren kunne påvirke borgerens vurdering af arbejdspladsen.

    Inddragelse og høring

    MED-systemet har været inddraget i tilrettelæggelsen af processen og opfølgningen på resultaterne af målingerne på de lokale arbejdspladser.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at der er tale om et meget tilfredsstillende resultat. 89 % af de respondenter, der har tilkendegivet deres vurdering på den fysiske stander er positive i forhold til deres møde med den konkret arbejdsplads i kommunen, og 91 % har ved sms tilkendegivet, at de har været tilfredse med en service, de har fået ved telefoniske henvendelser til kommunens medarbejdere.

     

    Det er administrationens vurdering, at målingerne har givet den enkelte arbejdsplads mulighed for at få et godt indblik i, hvordan borgerne opfatter mødet med medarbejderne på arbejdspladsen.

     

    Samtidig er det også vurderingen, at det kan være vanskeligt at agere på disse forholdsvis simple målinger, hvor der spørges til om borgeren er tilfreds eller ej. Det giver ikke mulighed for at komme i dybden i forhold til årsagen til en evt. utilfredshed.

    Fremadrettet vil der være mulighed for at følge og få en større grad af dybde og nuancering af borgernes tilfredshed i de borgermonitorundersøgelser, der gennemføres i kommunen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Tages til efterretning

  • Punkt 5 Udpegning til Huslejenævn 2019-2023

    SagsID/Sagsnummer: 19/8618
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Da valgperioden for medlemmerne af Huslejenævnet udløber den 30. juni 2019, skal Byrådet udpege to nye medlemmer og suppleanter for disse, indstille en formand til direktøren for Statsforvaltningen samt en suppleant for denne og udpege en socialt sagkyndig samt suppleant for denne for den kommende udpegningsperiode på 4 år.

    Beskrivelse af sagen

    I alle kommuner nedsættes et huslejenævn i henhold til Boligreguleringslovens §§ 35-44, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, og lejelovens §§ 106 og 109, stk. 2 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 9. marts 2016.

     

    Et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.

     

    Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra Byrådet. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

     

    De to andre medlemmer vælges af Byrådet efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. For formanden og hvert af medlemmerne skal der også udpeges en suppleant.

     

    Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. De nuværende medlemmer af Huslejenævnet er udpeget indtil den 30. juni 2019.

     

    Kommunen stiller juridisk og praktisk sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Huslejenævnet kan træffe afgørelse ved uenighed mellem lejer og udlejer, når det lejede anvendes helt eller delvist til beboelse.

     

    I sager om tvister om tilsidesættelse af god skik og orden (efter §§ 79 a-79 c i lov om leje) tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf. § 42, stk. 3.

     

    Huslejenævnet består på nuværende tidspunkt af følgende medlemmer:

    • Formand Anne Marie Karstoft Hertzum
    • Ole Nielsen, repræsentant for udlejerforeningerne
    • Jan Sylvest, repræsentant for lejerforeningerne

     

    Derudover er Hugo Faurskov udpeget som socialt sagkyndig. Hugo Faurskov er fratrådt sin stilling i Ringsted Kommunes Børne- og Familierådgivning.

     

    Der skal vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige.

     

    Den 6. maj 2019 er de større udlejerforeninger og lejerforeninger i Ringsted Kommune anmodet om, at indstille kandidater og suppleanter til den kommende valgperiode i Huslejenævnet.

     

    Følgende indstilling er fremkommet fra de større udlejerforeninger:

     

    • Ringsted Grundejerforening har indstillet Ole Nielsen som medlem og Kirsten Hermanns som suppleant

     

    Følgende indstilling er fremkommet fra de større lejerforeninger:

     

    • Roskilde Lejerforening har indstillet Jan Sylvest som medlem og Bodil Kjærum som suppleant.
    • LLO Næstved har ikke indstillet en repræsentant eller en suppleant.

     

    Administrationen indstiller, at huslejenævnets nuværende formand Anne Marie Karstoft Hertzum – som er chefjurist i Ringsted Kommune – fortsætter som formand. Administrationen indstiller, at Jacob Neuer – jurist i Ringsted Kommune - udpeges som suppleant for formanden. Begge skal på baggrund af Byrådets beslutning beskikkes af Statsforvaltningen.

     

    Administrationen indstiller, derudover at Tine Marker udpeges som socialt sagkyndig med Kristina Marcussen som suppleant.

     

    Da formanden og dennes suppleant også fremadrettet er ansat i Ringsted Kommune ydes der ikke særskilt vederlag til formanden og dennes suppleant se punkt 3 på Byrådets dagsorden af 11. december 2017. Byrådet vedtog den 9. marts 2015 at give de menige medlemmer af Huslejenævnet dobbeltdiæt. Herudover får de befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at det af hensyn til kontinuiteten og den faglige viden i nævnet er hensigtsmæssigt at genudpege medlemmerne af nævnet. Det giver samtidig en god fleksibilitet og god dialog mellem nævn og sekretariat, at formanden er tilknyttet sekretariatet. 

    Indstilling

    Direktionen indstiller at,

    1. at Byrådet udpeger Ole Nielsen som medlem og Kirsten Hermanns som suppleant fra udlejerforeningerne
    2. at Byrådet udpeger Jan Sylvest som medlem og Bodil Kjærum som suppleant fra lejerforeningerne
    3. at Anne Marie Hertzum indstilles som formand for Huslejenævnet
    4. at Jacob Neuer indstilles som suppleant for formanden
    5. at Tine Marker udpeges som social sagkyndig og Kristina Marcussen som suppleant
    6. at udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for en periode på 4 år, gældende fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2023.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Anbefales godkendt

  • Punkt 6 Erhvervspolitik 2018-2021 (Genoptaget) (ØK)

    SagsID/Sagsnummer: 18/16679
    Sagen afgøres i: Byrådet
    erhvervspolitik_2015.pdf.pdf hovedindsatser_2015-2018_-_erhvervspolitik.docx_-_hovedindsatser_2015-2018_-_erhvervspolitik.docx.pdf udkast_til_erhvervspolitik.docx bilag_4_-_referat_fra_moede_i_bestyrelsen_for_ringsted_erhvervsforum_1104-2019.docx bilag_5_-_referat_fra_moede_i_planlaegningsgruppen_for_netvaerk_om_erhvervsudvikling_1204-2019.docx bilag_7_-_strategi_2019_-_2020.docx bilag_8_-_hoeringssvar_fra_det_konservative_folkeparti.docx bilag_9_-_hoeringssvar_fra_turismenetvaerket.docx bilag_10_-_hoeringssvar_fra_ringsted_erhvervsforum.pdf bilag_6_-_hvidbog_over_hoeringssvar.docx

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

    x

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I forlængelse af Byrådets beslutning i september 2018 om at Ringsted Kommunes erhvervspolitik 2018 - 2021 skal gennem en ny proces, fremlægges der i denne sag en procesplan for arbejdet med udgangspunkt i Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept.

    Beskrivelse af sagen

    Den gældende erhvervspolitik (bilag 1) blev vedtaget i juni 2015, og er bygget op omkring 4 temaer og 8 initiativer. Temaerne har deres udspring i visionssporet ”Ringsted – en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet”, og det overordnede mål er at gøre det nemt for virksomheder at komme i gang og komme videre med deres udvikling i Ringsted Kommune. Siden erhvervspolitikken blev vedtaget er der arbejdet med en række initiativer, og hovedresultaterne blev præsenteret i mødesagen fra september 2018 og er opsummeret i bilag 2.

     

    Den 13. december 2018 vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsfremme som er trådt i kraft pr. 1. januar 2019. Med loven er der etableret nye tværkommunale erhvervshuse og en national erhvervsfremmebestyrelse, der bl.a. skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats som indeholder regionale kapitler og skal være rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling. De tværkommunale erhvervshuses bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Kommunerne har fortsat en nøglerolle i den lokale erhvervsfremme, men forventes at tilpasse sine indsatser i forhold til den nationale strategi, og således at der ikke bliver overlap mellem kommunernes og Erhvervshusenes ydelser.

     

    Det samlede erhvervsfremmesystem står således netop nu overfor at skulle gentænke både opgaver og arbejdsdeling mellem systemets aktører. Et af målene med forenklingen af erhvervsfremmesystemet er at sikre, at tilbuddene bliver mere efterspørgselsdrevne, og dermed i højere grad end tidligere imødekommer virksomhedernes ønsker og behov. På den baggrund lægges der op til følgende proces for ny erhvervspolitik, hvor det lokale erhvervsliv inddrages flere gange undervej i arbejdet:

     

    Proces for erhvervspolitik:

     

    Januar 2019

    Politisk beslutning om proces for ny erhvervspolitik

    Februar 2019

    Inddragelse af erhvervslivets parter om erhvervspolitikken på møde i Netværk for erhvervsudvikling

    Marts 2019

    Politisk (ØU) drøftelse af input til politikprocessen

    Administrationen udarbejder udkast til ny erhvervspolitik

    April 2019

    Drøftelse af udkast til erhvervspolitikken i planlægningsgruppen for Netværk for erhvervsudvikling samt REF’s bestyrelse

    Maj 2019

    Politisk behandling (ØU/BYR) af udkast til erhvervspolitik med indstilling om at sende udkastet i høring

    Maj/juni 2019

    Høring af erhvervspolitik

    Juni

    Erhvervspolitik indstilles til endelig politisk godkendelse (ØU/BYR)

     

    Inddragelse og høring

    I procesplanen lægges der op til at erhvervslivet inddrages, og kan komme med input og ønsker til erhvervspolitikken ved møde i det nye Netværk om erhvervsudvikling (februar). Desuden lægges der op til en drøftelse af forslag til ny erhvervspolitik i Netværkets planlægningsgruppe og bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum  (april) inden den politiske behandling af forslaget til ny erhvervspolitik (maj), og endelig gennemføres en åben høring af forslaget til politik inden det behandles politisk med indstilling til endelig godkendelse (juni).

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer at en politikproces på erhvervsområdet vil kunne bruges til at afdække det lokale erhvervslivs behov og forventninger til det nye erhvervsfremmesystem, og på den baggrund skabe et lokalt, politisk grundlag for det kommende samarbejde med det nye Erhvervshus og det forenklede erhvervsfremmesystems øvrige aktører. Den foreslåede proces sikrer mulighed for en bred inddragelse af erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, idet alle virksomheder i Ringsted Kommune kan deltage i Netværket om erhvervsudvikling.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at processen for ny erhvervspolitik godkendes
    2. at Økonomiudvalget kommer med input til temaer i politikken

    Beslutning i Økonomiudvalget den 08-01-2019

    Punkt 1 godkendt med bemærkningen om, at processen skal indeholde en bred inddragelse af interessenter

     

    Punkt 2. Økonomiudvalget peger på følgende temaer:

    • Cirkulær økonomi
    • FN´s 17 verdensmål
    • Turisme
    • Rammevilkår for fremtidens erhvervsliv.

    Supplerende sagsfremstilling

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I forlængelse af den besluttede procesplan fremlægges udkast til Erhvervspolitik (bilag 3) til politisk drøftelse med henblik på at sende udkastet i offentlig høring i fire uger. Udkastet er udarbejdet på baggrund af input fra Økonomiudvalget, Netværk om erhvervsudvikling og Turismenetværket.

     

    Det administrative udkast til Erhvervspolitik har været drøftet med bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum og med planlægningsgruppen for Netværk om erhvervsudvikling. Referat fra møderne vedlagt som bilag 4 og 5.

     

    Administrationen vurderer at udkast til Erhvervspolitik giver et godt grundlag for Ringsted Kommunes erhvervspolitiske arbejde i den kommende fire år, og imødekommer de ønsker og behov som erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter er fremkommet med i løbet af processen. Samtidig vil udkastet til erhvervspolitik være et godt og tydeligt udgangspunkt for samarbejdet med det nye tværkommunale erhvervshus.

     

    I ”for-høringen” af udkastet til Erhvervspolitik har flere af erhvervslivets repræsentanter efterspurgt resultatmål i politikken. Administrationen lægger derfor op til at forslag til resultatmål drøftes med bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum i høringsperioden, med henblik på at kunne fremlægge forslag til resultatmål i forbindelse med den politiske behandling af Erhvervspolitikken i juni 2019.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 07-05-2019

    Det anbefales, at Erhvervspolitikken sendes i høring i 4 uger.

    Beslutning i Byrådet den 13-05-2019

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

    Supplerende sagsfremstilling

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I forlængelse af procesplanens offentlige høring af udkastet til Erhvervspolitik (bilag 3) fremlægges høringssvarene til drøftelse med henblik på endelig behandling og vedtagelse. Høringssvarene er opsummeret i Hvidbog over høringssvar (bilag 6)

     

    Samtidig fremlægges udkast til strategi for 2019 og 2020 (bilag 7), der beskriver de særlige handlinger administrationen foreslår at igangsætte for at realisere Erhvervspolitikken.

     

    Byrådet besluttede den 13. maj 2019 at sende udkast til Erhvervspolitik i offentlig høring i fire uger, og der er modtaget 3 høringssvar:

     

    Det Konservative Folkeparti (bilag 8)

    Høringssvaret indeholder seks forslag til en ny erhvervspolitik i Ringsted Kommune, der bl.a. sætter mål for Ringsted Kommunes placering i DIs årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima, svarfrist på henvendelser ift. sagsbehandling og kontakt til alle lokale virksomheder.

     

    Turismenetværket (bilag 9)

    Høringssvaret fokuserer på afsnittene under temaet ”Gode rammer for at leve og opleve”, og er overordnet tilfreds med at der sættes selvstændigt fokus på turisme. Konkret foreslås det:

    • at overskriften ”Oplev Ringsted” ændres til ”Turisme i Ringsted”
    • at Greater Copenhagen bruges som destinationsplatform på turismeområdet
    • at der sættes øget fokus på overnatningsmuligheder
    • at samspillet mellem Oplev Ringsted, VisitRingsted og VisitDanmark øges
    • at netværket er positiv over for LED infoskærme der synliggør events og foreningslivets arrangementer

     

    Ringsted Erhvervsforum (bilag 10)

    Høringssvaret kvittere for en god og konstruktiv dialog i forbindelse med udarbejdelsen af erhvervspolitikken, der har resulteret i en god videreudvikling af politikken og tilføjelse af nye fokusområder. Desuden understreges, at hvis erhvervspolitikken skal give værdi skal den understøttes af klare og ambitiøse handlingsplaner med konkrete, prioriterede indsatser, veldefinerede målsætninger og fastlagte succeskriterier.

     

    Udkastet til strategi for 2019 – 2020 indeholder forslag til handlinger inden for hver af erhvervspolitikkens fire temaer og otte initiativer, og desuden forslag til hvilke handlingsmål der kan bruges til at følge op på resultaterne. Strategiens handlinger supplerer de driftsaktiviteter, der er grundstammen i Ringsted Kommunes erhvervsservice, og som er opridset i indledningen til udkastet til strategi 2019 – 2020. Erhvervspolitikken sigter fire år frem, og der vil således blive arbejdet på flere konkrete handlinger i de kommende år ligesom fokus og intensitet i arbejdet med at realisere erhvervspolitikken kan tilpasses løbende.

     

    På baggrund af høringssvarene vurderer administrationen at en ændring af overskriften ”Oplev Ringsted” til ”Oplevelser og turisme i Ringsted” i højere grad vil kunne rumme både de oplevelsesorienterede aktiviteter samt turisme i kommunen. Der ud over vurderer administrationen at udkastet til erhvervspolitik og Strategi for 2019 – 2020 er et godt og ambitiøst grundlag for Ringsted Kommunes erhvervspolitiske arbejde i de kommende fire år, og imødekommer de behov og forventninger som erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter har fremsat i processen.

     

    Direktionen indstiller, at:

    1. Erhvervspolitik 2019 godkendes, idet overskriften ”Oplev Ringsted” ændres til ”Oplevelser og turisme i Ringsted”
    2. Strategi 2019-2020 godkendes

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Sagen udsættes med henblik på at strategien uddybes hvad angår servicekonceptet og kommunens kontakt med bestående virksomheder.

  • Punkt 7 Udvidet brug af stedfortrædere i Byråd og udvalg (Genoptaget) (ØK)

    SagsID/Sagsnummer: 18/22013
    Sagen afgøres i: Byrådet
    udkast_til_ny_styrelsesvedtaegt.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    På baggrund af Byrådets beslutning den 10. december 2018 fremlægges denne sag med henblik på stillingtagen til, om der fremover skal ske indkaldelse af stedfortrædere, når medlemmerne har lovligt forfald af kortere varighed end 1 måned, jf. Styrelsesloven § 15, stk. 2, 2. pkt. samt § 28, stk. 2, 2. pkt.

    Beskrivelse af sagen

    Udgangspunktet er, at der ikke kan indkaldes stedfortrædere/suppleanter, hvis et byrådsmedlem ikke har mulighed for at deltage i et enkelt byrådsmøde.

     

    Der er dog undtagelser, idet det er muligt – men frivilligt - for medlemmerne på listen, at indkalde stedfortrædere til deltagelse i et enkelt møde i følgende situationer:

    1. fraværet skyldes sygdom,
    2. fraværet skyldes lovligt forfald og der er tale om det konstituerende møde, eller
    3. fraværet skyldes lovligt forfald og der er tale om 2. behandling af årsbudgettet.

     

    Indkaldelse af stedfortrædere i andre tilfælde end pkt. 1-3 kræver, at det lovlige fravær, som er sygdom, varetagelse af andet offentligt hverv, studier og ferie, har en forventet varighed på mindst en måned. I disse tilfælde er indkaldelse obligatorisk og det er borgmesteren, som har ansvaret for at der sker indkaldelse.

     

    Der ud over er det muligt for Byrådet at træffe en generel beslutning om, at der skal ske indkaldelse af stedfortrædere ved fravær af enhver lovlig grund uanset, at der alene er tale om fravær for et enkelt møde – og altså ikke fravær af minimum en måneds varighed. En lovlig grund i denne henseende svarer til de almindelige lovlige årsager til fravær, jf. styrelsesloven.

     

    Byrådet kan vælge at fastsætte en fraværsperiode, eksempelvis forventelig fravær af mere end 14 dages varighed, men det kan også være fravær for blot et enkelt møde. Byrådet kan ikke justere eller ændre på fraværsgrundene, eller i øvrigt differentiere.  

     

    Det er Byrådet, som ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag skal træffe beslutning om, hvorvidt medlemmet lovligt er forhindret i at deltage. Vurderingen foretages ud fra en formodning om, at det af medlemmet anførte, er korrekt. Der kræves altså ikke dokumentation. Det er ligeledes Byrådet som skal træffe afgørelse om, hvorvidt stedfortræderen er rette stedfortræder.

     

    Den stedfortræder som indkaldes er den, der står øverst på kandidatlisten, som den pågældende er valgt på, jf. valgopgørelsen. Det har ingen betydning, om den pågældende efter valget er udtrådt af det parti, som vedkommende var opstillet for.

     

    Det er ikke muligt at overføre mandatet til en anden kandidatliste og er der ingen kandidater på stedfortræderlisten er det derfor ikke muligt at indkalde en stedfortræder.

     

    Når medlemmet igen kan varetage hvervet, indtræder vedkommende igen.

     

    Stedfortræder i udvalg

    Byrådet kan på samme måde beslutte at tilsvarende skal gælde i udvalg.

     

    Situationen behandles i øvrigt som efter § 15, stk. 2, 2. pkt. Bortset fra, at det er op til gruppen selv at beslutte om den ønsker at indkalde stedfortræder. Betingelserne er altså de samme.

    Kravet til forfaldets varighed kan ikke være kortere end det som er besluttet i forhold til § 15, stk. 2, 2. pkt. og en beslutning skal gælde alle udvalg herunder § 17, stk. 4 udvalg.   

     

    Vederlagsmæssige konsekvenser

    Når en stedfortræder indkaldes til at deltagels i enkelte møder i medfør af § 15, stk. 2, 2. pkt. ydes godtgørelse, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Som udgangspunkt fastlægges vederlaget for deltagelse som stedfortræder i et udvalgsmøde forholdsmæssigt, men Byrådet kan beslutte, at stedfortræderens vederlag for deltagelse i et enkelt udvalgsmøde ikke kan udgøre mindre end diætsatsen. 

     

    Administrativt 

    Det skal sikres at stedfortræderne får adgang til mødematerialet/dagsordens materialet. Administrativt vil det være tidskrævende at skulle printe materialet, og tidsmæssigt vil det ofte ikke være muligt at nå at fremsende materialet pr. post og det vil derfor skulle udbringes med taxa.

     

    Det vil være muligt for stedfortræderen at tilgå materialet via egen nem login. Det kræver oprettelse via kommunens Brugerstyring. Det kræver at den pågældende stedfortræder har en tablet eller bærbar computer som kan medbringes til mødet, alternativt at kommunen indkøber en tablet, som kan udlånes under mødet.

     

    Ændringer i styrelsesvedtægten

    Hvis der træffes beslutning om udvidet brug af stedfortrædere skal styrelsesvedtægten ændres. Ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles i Byrådet to gange med mindst 6 dages

    mellemrum og skal efterfølgende sendes til Det Kommunale Tilsyn.

    Inddragelse og høring

    ingen

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering at det under sagsfremstilling beskrevne gengiver de muligheder der er for en udvidet anvendelse af stedfortrædere.

     

    Rent praktisk er det muligt at indrette administrationen så ordningen kan imødekommes. Det vil være administrativt mindst ressourcekrævende, hvis stedfortræderen får diæter fremfor forholdsmæssig vederlag og, at dagsordensmaterialet tilgås elektronisk ved hjælp af nem id.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at der tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske en udvidet brug af stedfortrædere i Byrådet og udvalg.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 05-03-2019

    Sagen genoptages på næste Økonomiudvalgsmøde med henblik på bedre muligheder for at indkalde suppleanter til Byrådsmøder.

    Supplerende sagsfremstilling

    I tilfælde, hvor der ønskes udvidet brug af stedfortrædere i byrådet, er det sædvanligt at indsætte følgende formulering i styrelsesvedtægten:

     

    ”Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven § 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned.”

     

    Udkast til ændret styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag. Bestemmelsen om udvidet brug af stedfortrædere i Byrådet er indsat som ny § 2. Som konsekvens heraf er de efterfølgende §-numre ændret.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at forslaget til ny styrelsesvedtægt godkendes.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 02-04-2019

    Sagen udsættes med henblik på, at undersøge om lovligt forfald kan begrænses til sygdom.

     

    Ej til stede: Per Nørhave

    Supplerende sagsfremstilling

    En bestemmelse i styrelsesvedtægten om indkaldelse af stedfortræder efter styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt. kan ikke begrænses til sygdom. Det er ikke muligt at differentiere mellem forfaldsgrundene.

     

    I stedet giver styrelseslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. mulighed for at indkalde stedfortrædere også ved kortvarig sygdom. Denne bestemmelse gælder uanset sygdommens længde.

     

    De to bestemmelser – styrelseslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. og styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt. - adskiller sig blandt andet ved, at der efter § 15, stk. 1 skal fremsættes en begæring om indkaldelse af stedfortræder; mens indkaldelsen efter § 15, stk. 2 sker, når borgmesteren får kendskab til, at et medlem har forfald. Anvendelse af § 15, stk. 2, 2. pkt. skal fastsættes i styrelsesvedtægten. Hvorimod anvendelse af § 15, stk. 1 ikke kræver en ændring af styrelsesvedtægten.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 07-05-2019

    Der blev afholdt afstemning om direktionens Indstilling.

     

     

    V

    Henrik Hvidesten

    V

    Klaus Hansen

    O

    Per Nørhave

    A

    Per Flor

    A

    Mette Ahm-Petersen

    B

    Torben Lollike

    F

    Britta Nielsen

    Ø

    Henrik Kjær

    C

    Finn Andersen

    For

    X

    X

    X

     

     

     

     

     

    X

    Imod

     

     

     

    X

    X

    X

    X

    X

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Der blev afholdt afstemning om alternativt forslag, hvor udvidet brug af stedfortrædere kun bliver muligt i Byrådet.

     

     

    V

    Henrik Hvidesten

    V

    Klaus Hansen

    O

    Per Nørhave

    A

    Per Flor

    A

    Mette Ahm-Petersen

    B

    Torben Lollike

    F

    Britta Nielsen

    Ø

    Henrik Kjær

    C

    Finn Andersen

    For

    X

    X

    X

     

     

    X

    X

     

    X

    Imod

     

     

     

    X

    X

     

     

    X

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Supplerende sagsfremstilling

    Det foreslås, at nedenstående formulering indsættes som ny § 2 i Styrelsesvedtægten:

     

    ”Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven § 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned.”

     

    Bestemmelsen angår kun udvidet brug af stedfortrædere i Byrådet, og ikke i udvalgene.

     

    Udkast til ændret styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag. I konsekvens af den nye § 2 er de efterfølgende §-numre ændret.

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at forslaget til ny styrelsesvedtægt godkendes.

     

    Beslutning i Byrådet den 13-05-2019

    Punktet udgår.

     

    Ej til stede: Sadik Topcu

    Supplerende sagsfremstilling

    Reglerne i styrelsesloven om brug af stedfortrædere har følgende ordlyd:

     

    Stedfortrædere i byrådet - § 15, stk. 2 

    Når kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at formanden ved et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i 1. pkt., indkalder stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned.”

     

    Stedfortrædere i udvalg - § 28, stk. 2

    Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. En kommunalbestyrelse, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter § 15, stk. 2, 2. pkt., kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned."

     

    Det fremgår således udtrykkeligt af styrelsesloven, at bestemmelser om udvidet brug af stedfortrædere i begge tilfælde skal fremgå af styrelsesvedtægten og ikke af en forretningsorden.

     

    Styrelsesvedtægten og forretningsordenerne har forskellig karakter. Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser om kommunens overordnede styrelse, herunder antallet af byrådsmedlemmer, antallet af viceborgmestre, antallet af udvalg og udvalgsmedlemmer, opgavefordelingen mellem udvalg, formandsvederlag og andet. Forretningsordenerne indeholder hovedsageligt processuelle regler i relation til afholdelsen af byrådets eller udvalgenes møder. Reglerne for vedtagelse eller ændring af styrelsesvedtægt og forretningsordener er også forskellige. Styrelsesloven indeholder både regler om styrelsesvedtægten og om forretningsordenerne, og skelner således mellem disse to typer af forskrifter. Når loven udtrykkeligt angiver, at bestemmelser om udvidet brug af stedfortrædere skal fremgå af styrelsesvedtægten, kan kommunen ikke fravælge det og i stedet lade bestemmelserne fremgå af forretningsordenen. 

     

    Der kan etableres to forskellige ordninger for udvidet brug af stedfortrædere. Den ene ordning gælder kun for byrådet. Den anden gælder både for byrådet og for udvalgene. Det er ikke muligt at etablere en ordning, som kun gælder for udvalgene men ikke for byrådet.

     

    Det er byrådet, som skal træffe beslutningen om udvidet adgang til at bruge stedfortrædere, både når det gælder stedfortrædere i byrådet og i udvalgene. Udvalgene har ikke mulighed for selv at bestemme for deres respektive udvalg. En bestemmelse om udvidet brug af stedfortrædere i udvalgene skal gælde ens for alle udvalg.

     

    Reglerne om udvidet brug af stedfortrædere er på enkelte områder forskellige for byrådet og for udvalgene.

     

    I byrådet er indkaldelse af stedfortræder obligatorisk, når betingelserne for indkaldelse er opfyldt. Borgmesteren sørger for indkaldelsen, når han bliver bekendt med, at et medlem har forfald. Hverken det fraværende medlem selv eller de medlemmer, der er valgt på samme kandidatliste som det fraværende medlem, kan modsætte sig indkaldelsen. Der indkaldes den stedfortræder, som står øverst på stedfortræderlisten for den pågældende kandidatliste. En efterfølgende stedfortræder vil i visse nærmere bestemte tilfælde kunne indkaldes i stedet.

     

    I udvalgene er beslutningen om indkaldelse af stedfortræder overladt til den valggruppe, som har indvalgt udvalgsmedlemmet. I tilfælde, hvor valggruppen kun består af det fraværende medlem, er det medlemmet selv, der tager stilling til, om stedfortræder skal indkaldes. Det er en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder til udvalget, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder til byrådet også er opfyldt. Et byrådsmedlem kan ikke trække sig midlertidigt ud af et udvalg og samtidig fortsat deltage i byrådets møder. Det er også valggruppen som bestemmer, hvem der skal indtræde som stedfortræder i udvalget. Der behøver ikke at være sammenfald mellem stedfortræderen i udvalget og i byrådet. Stedfortræderen i udvalget kan åde være identisk med stedfortræderen i byrådet eller et af de øvrige byrådsmedlemmer. I de tilfælde, hvor den samme person skal indtræde som stedfortræder både i byrådet og i et stående udvalg, vil udpegningen til udvalget først kunne ske, når byrådet har godkendt indtrædelsen i byrådet. Det er fordi stedfortræderen skal opfylde betingelsen om, at medlemmerne af de stående udvalg også skal være medlem af byrådet.

     

    Hvis der fremover ønskes en ordning med udvidet brug af stedfortrædere i byrådet, kan følgende bestemmelse indsættes i styrelsesvedtægten:

     

    ”Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven § 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned.”

     

    Hvis der tillige ønskes mulighed for udvidet brug af stedfortrædere i udvalgene, kan følgende supplerende bestemmelse indsættes i styrelsesvedtægten:

     

    ”Den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan jf. styrelsesloven § 28, stk. 2, 2. pkt. bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned.”

    Indstilling

    Direktionen indstiller enten,

     

    1. at der indføres en ordning kun med udvidet brug af stedfortrædere i byrådet men ikke i udvalgene, og at følgende bestemmelse indsættes i styrelsesvedtægten:

    ”Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven § 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned.”; eller

     

    1. at der indføres en ordning med udvidet brug af stedfortrædere både i byrådet og i udvalgene, og at følgende to bestemmelser indsættes i styrelsesvedtægten:

    ”Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven § 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned.”  og ”Den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan jf. styrelsesloven § 28, stk. 2, 2. pkt. bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned.” eller

     

    1. at mulighederne for at indkalde stedfortrædere ikke udvides, hverken for byrådet eller for udvalgene.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

     

    V

    Henrik Hvidesten

    V

    Klaus Hansen

    O

    Per Nørhave

    A

    Per Flor

    A

    Mette Ahm-Petersen

    B

    Torben Lollike

    F

    Britta Nielsen

    Ø

    Henrik Kjær

    C

    Finn Andersen

    For

    x

    x

    x

     

     

     

     

     

     

    Imod

     

     

     

    x

    x

    x

    x

    x

    x

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Der blev holdt afstemning om stedfortrædere skal tillades både i Byråd og udvalg, hvilket der ikke var flertal for. Et enigt Økonomiudvalg indstillede herefter at stedfortrædere tillades i Byrådet.

  • Punkt 8 Status på projekter fra forebyggelsespuljen 2017-2019 (Alle)

    SagsID/Sagsnummer: 19/974
    Sagen afgøres i: Byrådet
    slutstatus_for_projekter_fra_forebyggelsespuljen_2017.pdf afdaekning_af_unges_seksuelle_sundhed.pdf status_paa_beskrivelse_og_udvikling_af_et_tvaergaaende_cykelprojekt.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

    x

    x

    x

    x

    x

     

    Indstilling

     

    x

     

     

     

     

     

    x

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag fremlægges status for projekter, der er sat i gang i regi af forebyggelsespuljen i perioden fra 2017 til 2019.

     

    Samtidig fremlægges forslag om at flytte opstart af projektet ”Ind med mad og ud med røg”.

    Beskrivelse af sagen

    Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Forebyggelsespuljen varetages af Sundhedsnetværket, som blev nedsat i forbindelse med den

    organisering i centre, som trådte i kraft pr. den 1. januar 2014. Sundhedsnetværket består af en

    repræsentant fra hvert af kommunes centre. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter

    rammer for udmøntningen ved at pege på, hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal

    arbejdes med. Sundhedsnetværket kommer herefter med forslag til konkrete aktiviteter og

    projekter, som godkendes i Byrådet.

     

    Med budget 2016 blev der afsat årligt 500.000 kr. til forebyggelsespuljen.

     

    De enkelte centre er selv ansvarlige for udmøntning, gennemførelse og afrapportering til Sundhedsnetværket for de projekter, som de får penge til. Der arbejdes fortsat med, at projekterne skal indeholde klare mål, fx i forhold til forventede effekter og implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger.

     

    Status på projekter der blev sat i gang i 2017

    I 2017 blev forebyggelsespuljen udmøntet til fem projekter, tre foredrag og implementering af LIVA Health Care app. Den 26. juni 2018 blev Byrådet forelagt en status for de projekter, som var i gang eller gennemført. Tre af de godkendte projekter kom ikke i gang i 2017, men blev overført til udmøntning i 2018 og 2019. Nedenfor præsenteres en kort slutstatus på disse tre projekter. En mere uddybende beskrivelse er vedhæftet som bilag (bilag 1):

     

    1. Rygeforebyggelse for unge

    Projektet har modtaget i alt 61.662 kr. fra forebyggelsespuljen. Formålet med projektet er:

    • At motivere de unge til rygestop ved at give dem information om fordelene ved røgfrihed og indgå i dialog om rygning samt ved at måle kulilte på de unge rygere
    • At give viden om relevante rygestoptilbud og hjælpemidler, som kan understøtte de unge, der føler sig parat til at stoppe med at ryge.

     

    Målgruppen er unge på ungdomsuddannelser beliggende i Ringsted Kommune. I 2018 var der informationsindsatser på tre forskellige ungdomsuddannelser, og der er planlagt informationsindsatser for 2019. Indsatserne varetages fremover som en del af den eksisterende drift i Sundhedsteamet.

     

    1. Børn i skilsmissefamilier

    Projektet modtog 36.400 kr. og havde til formål at afprøve gruppeforløb for børn af forældre, der skulle skilles. Projektet er ikke blevet udmøntet, da det ikke var muligt at finde deltagere.

     

    1. Forebyggelse af uønskede graviditeter

    baggrund af et konkret ønske fra Social- og arbejdsmarkedsudvalget den 21.03.2017 blev der afsat 38.750 kr. til projektet. Projektet er gennemført som en afdækning af de unges seksuelle sundhed, herunder folkeskolernes nuværende praksis med seksualundervisning, kravene til seksualundervisning og de unges brug af den viden de får i undervisningen. Afdækningen bygger på data fra Sex og Samfund og en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på kommunens folkeskoler.

     

    Det er ikke muligt at få data på afbrudte teenagegraviditeter. Der er registreret en teenagefødsel i 2017 i Ringsted Kommune. Afdækningen peger dog på en række andre opmærksomhedspunkter, eksempelvis er antallet af HPV vaccinerede i Ringsted lavere end landsgennemsnittet. Spørgeskemaundersøgelse med folkeskolens lærere viser, at lærerne ønsker mere klare rammer og mål for faget seksualundervisning og familiekundskab. Undersøgelsen viser også, at Ringsted Kommune ikke har implementeret forebyggelsespakkens anbefalinger for unges seksuelle sundhed. (Bilag 2 ”Afdækning af unges seksuelle sundhed”).

     

    Status på projekter fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019:

    I 2018 og 2019 bliver forebyggelsespuljen udmøntet i nedenstående fire indsatser:

     

    1. Unge og stress

    Midlerne er givet som en ramme på 380.000 kr. Der nedsat en projektgruppe som består af medlemmer fra Arbejdsmarkedscenteret, Skolecenteret og Social- og Sundhedscenteret. Projektgruppen foreslår en indsats i 1.G på Midtsjællands Gymnasium. Formålet med indsatsen er at give de unge viden om stress og værktøjer til at forebygge stress. I 2019 er der planlagt i alt tre workshops - to for de unge og en for fagpersonale. Alle workshops involverer deltagerne igennem dilemmaspil, hvor situationer gennemspilles. Når alle tre workshops er afholdt samles erfaringerne i en ”værktøjskasse” med inspirationsmateriale til arbejdet med unges trivsel og stress samt en oversigt over eksisterende tilbud til unge, som ønsker støtte til deres trivsel i Ringsted Kommune. Værktøjskassen stilles til rådighed for både de unge og for fagpersonalet. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2019. For at måle på projektets effekt gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse i starten og slutningen af 1.G.

     

    1. Ind med mad og ud med røg

    I årene 2018-2020 er der afsat 395.910 kr. til projektet, som blev prioriteret på baggrund af et ønske fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28.11.2017. Projektets formål er at arbejde med overbygningselevernes ryge- og madvaner. Projektet er endnu ikke igangsat, så midlerne ønskes overført. 

     

    1. Cykling for livet

    Projektet har modtaget i alt 235.885 kr. og har til formål at støtte borgere med psykiske eller fysiske udfordringer i at være fysisk aktive i hverdagen. Samtidig støtter projektet et konkret mål for deltagelse i cykelløbet ”Cykel for sagen”, som køres i august 2019. Projektet er forankret i Socialpsykiatrien og forløber som planlagt. Træningen til cykelløbet er i gang, og foregår bl.a. sammen med den lokale cykelklub i Ringsted. 

     

    1. Udvikling af et tværgående cykelprojekt

    I forebyggelsespuljen 2018-2019 er der afsat en ramme på 97.014 kr. til at udarbejde et forslag til et tværgående cykelprojekt i Ringsted Kommune. Projektgruppen er fortsat i gang med at afdække mulighederne, og har bl.a. spurgt en række borgere om, hvad der kan motivere dem til at cykle mere. Med udgangspunkt i de nuværende oplysninger er der udarbejdet forslag til to forskellige modeller: Model A inddrager kultur, handlemønstre og lokal infrastruktur som cykelstier og sikkerhed. Model B er mere afgrænset, og fokuserer på enkelte målgrupper og deres handlemønstre. Uddybende beskrivelse af afdækningen og modellerne er vedlagt (bilag 3).

     

    Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter rammer for udmøntningen af forebyggelsespuljen 2020-2021 i juni 2019, ved at pege på hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med, herunder muligheden for at arbejde videre med et tværgående cykelprojekt.

    Inddragelse og høring

     Ingen.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at det overordnet er lykkedes at arbejde med projekternes formål og de politiske ønsker for arbejdet med forebyggelsespuljen.

     

    Nogle projekter har haft udfordringer med opstart, fx projektet om opstart af skilsmissegrupper som ikke blev gennemført, fordi det ikke lykkedes at finde deltagere. Det er ikke muligt for administrationen at vurdere, om der er et udækket behov eller om det foreslåede tilbud ikke opleves relevant for målgruppen.

     

    Administrationen vurderer på baggrund af afdækningen af unges seksuelle sundhed, at der er brug for en koordineret indsats på tværs, som sikrer implementering af forebyggelsespakkens anbefalinger på grundniveau vedrørende unges seksuelle sundhed.

     

    Projektet ”Ind med mad og ud med røg” vurderes fortsat at have relevans for målgruppen. Og overførsel af midlerne vil gøre opstart af projektet muligt.

     

    Det er administrationens vurdering, at de to rammeprojekter ”Unge og stress” og det tværgående cykelprojekt, indeholder et godt potentiale at gå videre med. Det vurderes således, at projektet om unge og stress kan give både de unge og fagpersoner omkring de unge værktøjer til at arbejde med at håndtere den stigende udfordring med stress hos unge. For cykelprojektet vurderes, at det vil appellerer til en bred målgruppe og projektet kan er samtidig fint i tråd med og kan understøtte hensigtserklæringen ”Sådan gøre vi de lækkert at cykle” fra budget 2019, som der arbejdes med i de tekniske centre.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Plan- og Boligudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at sagen tages til efterretning.

     

    Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,

    1. at status på projekter fra forebyggelsespuljen 2017-2019, herunder beskrivelsen af projektet ”Unge og stress” samt oplæg til ”Det tværgående cykelprojekt” tages til efterretning
    2. at midlerne til projekt ”Ind med mad og ud med røg” fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019 overføres til senere opstart.

    Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 17-06-2019

    Taget til efterretning.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-06-2019

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 18-06-2019

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-06-2019

    Punkt 1 tages til efterretning.

    Punkt 2 anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

    Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-06-2019

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 24-06-2019

    Orienteringen taget til efterretning.

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Orienteringen tages til efterretning.

  • Punkt 9 Flytning af Vestervejs familiehus grundet indeklimaproblemer (PBU, BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/9108
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

    x

     

     

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal der tages stilling til flytning af Vestervejs familiehus samt omplacering af midler fra genopretningslisten 2019, med henblik på at istandsætte lokaler i Skolegade 9c til familiehuset.

    Beskrivelse af sagen

    Vestervejs skole og Vestervejs familiehus har gennem en årrække haft indeklimagener.

     

    Det har gennem længere tid været forsøgt, at forbedre forholdene omkring indeklimaet på Vestervejs skole og Vestervejs familiehus gennem øget fokus på rengøringen.

     

    Efter ca. 1 års forsøg med bedre og øget rengøring, kan det nu konstateres, at rengøringen ikke kan holde skimmelsvampesporerne nede på et acceptabelt niveau.

     

    Alle pavillonerne, hvor Vestervejs skole og Vestervejs familiehus holder til, viser et forhøjet indhold af bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle mere end andre.

     

    Især familietilbuddet er meget plaget af indeklimaproblemerne.

     

    Pavillonbygningerne hvor Vestervejs skole og Vestervejs familehus opholder sig, er alle i en stand, der gør, at indeklimaet ikke kan holdes på et niveau, hvor der skabes et godt indeklima.

     

    Det er en del af Ejendomsstrategien at nedlægge dårlige m2.

     

    Såfremt der ikke findes anden placering til Vestervejs Skole samt Familiehuset, vil det betyde indeklima problemer og et muligt AT påbud om at flytte fra lokationen.

     

    Løsning 1.

    Bygningen Skolegade 9c har indtil for nyligt huset flygtninge. Bygningen kan sættes i stand til Vestervejs familiehus. Ud over Skolegade 9c har Familiehuset behov for at kunne råde over 2 lokaler i Valdemarskolens bygning C.

    En renovering der opfylder familiehusets behov forventes at kunne udføres indenfor 1,2 mio. kr.

    Byrådet vedtog den 14. januar 2019, pkt. 17, at der ikke skulle bruges 1,2 mio. kr. på renovering af taget på Vigersted Forsamlingshus.

    Midlerne fra den planlagte tagrenovering på Vigersted Forsamlingshus foreslås omlagt til renovering af Skolegade 9c.

    En ombygning af Skolegade 9c kan være færdig omkring oktober måned.

     

    Vælges Skolegade 9c, vil der i den mellemliggende tid blive fokuseret på øget rengøring samt opsætning af luftrensere i Familiehusets nuværende placering på Vestervej.

     

    Byrådet har besluttet den 4. februar 2019, pkt. 25 at sætte Skolegade 9c til salg. Hvis Byrådet vælger løsning 1, betyder dette at salget af Skolegade 9c sættes i bero.

     

    Løsning 2.

    Alternativ kan Familiehuset flyttes til lejede pavilloner. Dette kan lade sig gøre som en midlertidig løsning i to år, midlertidige byggetilladelser gælder kun for perioder på to år.

    Omkostningen for en lejeløsning i midlertidige pavilloner vil koste omkring 350-400.000 pr år.

    En midlertidig pavillonløsning kan være færdig omkring september måned.

    Inddragelse og høring

    Vestervejs Familiehus har besigtiget Skolegade 9c, og fundet den egnet til brug for deres tilbud og Valdemarskolen er indstillet på, at stille to lokaler til rådighed i Valdemarskolens bygning C.

    Ved besigtigelsen deltog Familiehusets leder og en medarbejder

    Økonomi

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, hvis placering på Skolegade 9c vælges.

     

    Der flyttes 1,2 mio. kr. fra genopretning af bygninger 2019 – anlæg 332, hvor Byrådet valgte ikke at skifte taget på Vigersted Forsamlingshus. Midlerne anvendes i stedet for til renovering af Skolegade 9c

     

    Vælges en midlertidig pavillonløsning, vil dette koste 350-400.000 kr. pr. år i leje.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at Skolegade 9c sammen med to lokaler på Valdemarskolens bygning C, kan huse Vestervejs familiehus, samt at bygningen på Skolegade 9c er en væsentlig bedre bygning, som lever op til de behov Familiehuset har, og opfylder de krav til indeklima som kan forventes i en kommunalt ejet bygning.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

     

    1. at de 1,2 mio. kr. fra anlæg ”genopretning af bygninger 2019” (tagrenoveringen af Vigersted Forsamlingshus) flyttes til renovering af Skolegade 9c
    2. at Vestervej familiehus flyttes fra Vestervej til Skolegade 9c
    3. at Familiehuset får to lokaler på Valdemarskolens bygning C stillet til rådighed.
    4. at beslutningen omkring salg af Skolegade 9c trækkes tilbage

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-06-2019

    Indstillingen anbefales godkendt med en bemærkning om, at der ønskes en supplerende sagsfremstilling, der præciserer de organisatoriske forhold, samt redegør for finansiering, samt vilkår for stop af salg af Skolegade 9C. Endelig skal der redegøres for den politiske beslutningsproces og kompetence.

    Supplerende sagsfremstilling

    Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 17. juni 2019, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling vedrørende Flytning af Vestervejs Familiehus grundet indeklimaproblemer.

     

    Den supplerende sag præciserer de organisatoriske forhold, en redegørelse for finansieringen og en beskrivelse af vilkår for stop af salg af Skolegade 9C. Endvidere redegøres der for den politiske beslutningsproces og kompetence.

     

    Organisatoriske forhold

    Familiehuset har tidligere været en del af et skole- og dagbehandlingstilbud, som hed Vestervejens Familie- og Skoletilbud.

     

    I 2017 blev Vestervejens Familie- og Skoletilbud organisatorisk adskilt i to elementer.

     

    Skoledelen hedder i dag Vestervejs Skole og er organiseret i Skolecenteret.

     

    Familiebehandlingstilbuddet er i dag Familiehuset, og er organiseret i Børnecenteret.

     

    De to tilbud har i dag ingen sammenfaldene aktiviteter, de deler ikke lokaler ligesom der ikke er nogle ansættelsesmæssige sammenfald.

     

    Der var to væsentlige bevæggrunde for adskillelsen af Vestervejes Familie- og Skoletilbud:

    1. Vestervejens Familie- og Skoletilbud var ikke, i forhold til opgaver, en homogen enhed. Der var ikke direkte overlap mellem opgaverne og det var kun i meget begrænset omfang, at medarbejdere løste opgaver i begge deltilbud. I forhold til mødevirksomhed og daglig sparring, var det svært at mødes på tværs af de to deltilbud. Dels fordi opgaverne indholdsmæssigt var så forskellige og dels fordi opgaverne blev løst på forskellige tidspunkter af dagen. Skoletilbuddet foregik i dagtimerne, og familiebehandlingstilbuddet var i større grad spredt ud over forskellige tidspunkter.
    2. Der var mulighed for at skabe bedre rammer for, at Familiebehandlingstilbuddet kunne øge omfanget af de opgaver de varetog fra Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden.

     

    Opdeling af skoletilbud og familiebehandlingstilbud ville skabe bedre rammer for god håndtering af den øgede mængde af familiebehandlingsopgaver, og bedre rammer for et tættere samarbejde mellem medarbejderne og ledere i Familiehuset og medarbejderne i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og i Ungeenheden. Af samme grund var det mest hensigtsmæssigt, at Familietilbuddet blev lagt i Børnecentret, hvor Børne- og Familierådgivningen også er organiseret, og derved var der en god mulighed for børnecenterchefen at understøtte samarbejdsrelationer, kapacitetsopbygge og skabe fælles retning for både bestiller og leverandør.

     

    Redegørelse for finansiering

    Plan- og Boligudvalget har tidligere besluttet at der på genopretning 2019 ikke skulle bruges 1.2 mio. på genopretning af taget på Vigersted Forsamlingshus og det er derfor muligt at de 1,2 mio. kr. fra anlæg ”genopretning af bygninger 2019” (tagrenoveringen af Vigersted Forsamlingshus) flyttes til renovering af Skolegade 9c.

     

     

    Beskrivelse af vilkår for stop af salg af Skolegade 9c

    Byrådet besluttede med indstilling fra Plan- og Boligudvalget salg af Skolegade 9C ud fra optimering af ejendomsporteføljen. Men på grund af udfordringer med udmatrikulering i forhold til salg af bygningen samt den beliggenhed giver det værdi at beholde bygningen til brug for familiehuset i sammenhæng med lokalerne på Valdemarskolen.

     

    Salget af Skolegade 9C er endnu ikke påbegyndt, da grunden først skulle udstykkes, hvilket er påbegyndt af landinspektøren. Trækkes beslutningen om salget af Skolegade 9C tilbage, vil udstykningen ikke blive gennemført. Der må dog påregnes udgifter til landinspektøren for det arbejder, der allerede ér foretaget. Øvrige salgsomkostninger bliver ikke aktuelle.

    Anlægsbevillingen vil med fradrag af udgift til landinspektør, blive tilbageført til byudviklingsfonden.

     

    Redegørelse for den politiske beslutningsproces og kompetence

    Plan og Boligudvalget har besluttet Ejendomspolitik og Strategi for Ringsted Kommune med i forhold til sikring af et godt indeklima for brugerne samt en optimering af ejendomsporteføljen, hvilket understøtter beslutningen med at flytte Vestervejs Skole og Familiehuset fra de nuværende bygninger.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 24-06-2019

    Sagsgangen er ændret i første afsnit.

     

    Anbefales godkendt med samme bemærkninger som Børne- og Undervisningsudvalget.

    Plan- og Boligudvalget bemærker, at det forventes at bygninger nedrives.

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    • at de 1,2 mio. kr. fra anlæg ”genopretning af bygninger 2019” flyttes til renovering af Skolegade 9c
    • at Vestervej familiehus flyttes fra Vestervej til Skolegade 9c
    • at Familiehuset får to lokaler på Valdemarskolens bygning C stillet til rådighed.
    • at beslutningen omkring salg af Skolegade 9c trækkes tilbage
    • at der udarbejdes en sag om nedrivning af Vestervejs familiehus.

     

     

  • Punkt 10 Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer (PBU, BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/10001
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

    x

     

     

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I denne sag skal Byrådet tage stillig til midlertidig omplacering af Vestervejs Skole.

    Beskrivelse af sagen

    Vestervejs Skole har gennem en årrække haft problemer med indeklimaet.

     

    Årsagen til indeklimagenerne skylde skimmelvækst fra dels opstigende grundfugt samt uhensigtsmæssig konstruktioner i tagkonstruktionen.

     

    Gennem de sidste ca. otte måneder har man forsøgt at holde skimmelvæksten ned på et acceptabelt niveau ved fokus på øget rengøring.

     

    Bygningerne er løbende screenet med DNA-test, som viser hvilken typer skimmelvækst og hvor mange skimmelsvampesporer der er i bygningsmassen.

     

    Man kan med DNA-testene konstatere, at skimmelvæksten ikke kan holdes ned på et niveau, hvor det er forsvarligt at der opholder sig personer i bygningerne.

     

    Vestervejs skole kan omplaceres midlertidigt i lejede pavilloner på Byskovskolen afd. Asgård, indtil Skolecentret kan finde en permanent placering af skolen

    Inddragelse og høring

    Mulighed for placering af midlertidige pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård har været drøftet med Skolecentret og Skoleledelsen på Byskovskolen.

    Økonomi

    Der er ikke i budgettet for 2019 afsat rådighedsbeløb til dette projektet. Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio.kr. afsat i 2020 til anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler” – anlæg 238 til flytning af Vestervejs Skole i 2019.

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering at Vestervejs Skole på sigt ikke er egnet til ophold af hverken børn eller voksne.

     

    Det er ligeledes administrationens vurdering, at der skal findes egnede lokaler på anden location, hvor Vestervejs Skole kan placeres permanent.

     

    Indtil permanent løsning findes, er det administrationens vurdering, at skolen hurtigst muligt skal flyttes til midlertidige lokaler i form af pavilloner opstillet på Byskovskolen afd. Asgård

     

    En del af eleverne på Vestervejs skole kræver særlige hensyn i form af rolige miljøer der er afskærmet fra forstyrrelser. Løsningen på Byskovskolen vil tage hensyn til både de behov som eleverne fra Vestervejs skole har, og samtidig sikre at Byskovskolen oplever mindst mulige forstyrrelser.

     

    Administrationen har desuden kigget på en placering på Vibevej 2 og på Eriksvej 2.

     

    Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år.

     

    På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på 3.410 m2, hvilket giver mulighed for at placere midlertidige pavilloner. Der er indlagt vand, kloak mv på grunden.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at Vestervejs Skole flyttes til midlertidige opstillede pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård, samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaler på eksisterende skole, hvor Vestervejs Skole kan huses permanent,
    2. at udgifterne finansieres ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr., afsat i 2020 til anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler”, til projektet ”Flytning af Vestervejs Skole” i 2019.
    3. Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til flytning af Vestervejs Skole.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-06-2019

    Orienteringen taget til efterretning med følgende bemærkninger:

    1. Udvalget ønsker, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der peger på en alternativ placering evt. på Vibevej 2. Derudover ønskes der en placering på kort på Byskovskolen, afd. Asgård.
    2. Udvalget ønsker, at der i den supplerende sagsfremstilling redegøres nærmere for finansieringen, idet der ikke kan disponeres over budget 2020

    Supplerende sagsfremstilling

    Supplerende sagsfremstilling vedrørende Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer

     

    1. Udvalget ønsker, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der peger på en alternativ placering evt. på Vibevej 2. Derudover ønskes der en placering på kort på Byskovskolen, afd. Asgård.
    2. Udvalget ønsker, at der i den supplerende sagsfremstilling redegøres nærmere for finansieringen, idet der ikke kan disponeres over budget 2020

     

    Alternativ placering evt. på Vibevej 2

    På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på 3.410 m², hvilket giver mulighed for at placere en bygning på 1.023 m². I lokalplanen er grunden udlagt til skole og børneinstitution.

     

    Området er i lokalplan LP 3B udlagt til værkstedsområde, så en permanent placering af en institution på Vibevej 2 vil kræve en dispensation eller en ny lokalplan.

     

    Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed på kort sigt. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år.

     

    En placering af Vestervejs Skole på Eriksvej 2, kan derfor først realiseres i 2021.

     

    Flyttes Vestervejs skole til Eriksvej 2, skal der findes en ny placering til STU i 2021.

     

     

    Midlertidig placering på Byskovskolen afd. Asgård

    Mulighed for placering af midlertidige pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård har været drøftet med Skolecentret og Skoleledelsen på Byskovskolen. Byskovskolen leder vurderer at det er muligt at lave en hensigtsmæssig placering af pavillonerne uden at skolen aktiviteter bliver påvirket mærkbart.

     

    Byskovskolens ledelse har anbefalet af en midlertidig placering af Vestervejs Skole på Byskovskolen afd. Asgård skal foregå på græsplænen sydøst for hallen.

     

    Området kan i regnfulde perioder virke som et sumpet område. Dette vil der blive taget hånd om ved placeringen af pavillonerne.

     

    En alternativ placering kan være på den asfalterede p-plads.

     

    P-pladsen på Asgård til hverdag er ret fyldt. Hvis pavillonerne skal være på p-pladsen (hvor der er asfalt) vil der komme stort pres på p-pladser (idet også medarbejdere m.fl. til Vestervej også skal have et sted at parkere.

     

    Redegørelse for finansiering

    Administrationen anbefaler at fremrykkelsen af rådighedsbeløbet sker ved en mellem finansiering fra kassen.

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at Vestervejs Skole flyttes til midlertidige opstillede pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård, samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaler på eksisterende skole, hvor Vestervejs Skole kan huses permanent,
    2. at, der laves en fremrykkelse af rådighedsbeløbet som sker ved en mellem finansiering fra kassen
    3. at mellem finansieringen på 1,3 mio. kr. tilføres kassen i 2020 fra de afsatte midler fra anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler”.
    4. Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til flytning af Vestervejs Skole.

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 24-06-2019

    Lisbeth Andersen og Per Flor stillede et ændringsforslag vedr. punkt 1: ”Alternativ placering på Vibevej”. Forslaget blev anbefalet godkendt efter afstemning.

     

     

    A

    Per Flor

    A

    Lisbeth Andersen

    V

    Timo Jensen

    V

    Line Lynnerup

    O

    Daniel Nørhave

    R

    Lars Tegl Rasmussen

    Ø

    Henrik Kjær

    For

    x

    x

    x

    x

    Ej til stede

     

    x

    Imod

     

     

     

     

    x

     

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

    Herefter var der afstemning om Direktionens punkt 1.

     

    A

    Per Flor

    A

    Lisbeth Andersen

    V

    Timo Jensen

    V

    Line Lynnerup

    O

    Daniel Nørhave

    R

    Lars Tegl Rasmussen

    Ø

    Henrik Kjær

    For

     

     

     

     

    Ej til stede

    x

     

    Imod

    x

    x

    x

    x

     

    x

    Undlod

     

     

     

     

     

     

     

    Punkt 2 og 3 og 4 Anbefales godkendt.

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Økonomiudvalget indstiller, at institutionen midlertidigt etableres i opstillede pavilloner på Vibevej samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaliteter hvor Vestervejens skole kan huses permanent. Pk 2,3,4 anbefales godkendt.

  • Punkt 11 Orientering om forslag til etablering af central tandklinik for den kommunale tandpleje ( PBU, BUU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/8174
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_4_-_overslagsmaessigt_budget._loesning_-_ny_klinik_i_eksisterende_lejet_bygning.pdf.pdf bilag_3_-_overslagsmaessigt_budget._loesning_-_ny_klinik_i_eksisterende_koebt_bygning.pdf.pdf bilag_2_-_overslagsmaessigt_budget._loesning_-_ny_klinik_i_eksisterende_kommunal_bygning.pdf.pdf bilag_1_-_overslagsmaessigt_budget._loesning_-_nybyg_selvstaendig_klinik_paa_kommunal_grundf.pdf.pdf

    Indledning

     

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

    x

    x

     

    x

     

    x

     

     

    Indstilling

     

     

     

     

     

     

     

     

    Beslutning

     

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Sagen fremlægges med henblik på, at Byrådet skal orienteres om mulighederne for etablering af én central tandklinik, og drøfte det videre arbejde, herunder valg af udførelsesmodeller og økonomi til budgetforhandlingerne for budget 2020.

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet besluttede på møde d. 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en undersøgelse af om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune, en bedre udnyttelse af den samlede økonomiske ressource til tandplejen, samt mere attraktive stillinger, som styrker den fremtidige rekruttering både på medarbejder- og lederniveau.

     

    Der er nu gennemført en forundersøgelse af en projektgruppe med repræsentanter fra Tandplejen, Skolecenteret og Vej- og Ejendomscenteret. Gruppen har været på studiebesøg i Sorø Kommune og Faxe Kommune, som begge med succes har etableret en central tandklinik indenfor de seneste 5 år og desuden indhentet erfaringer fra andre kommuner.

     

    Den generelle status på den nuværende tandplejeorganisering i fire små klinikker på Valdemarskolen, Byskovskolen, Campusskolen og Dagmarskolen er følgende:

    • Den nuværende tandsundhed hos børn og unge i Ringsted Kommune er tilfredsstillende for langt de fleste børn og ligger på niveau med sammenlignelige kommuner
    • Klinikkerne omfatter pt. ca. 700 m2 nettoareal. De fysiske rammer på flere klinikker lever ikke op til de nyeste krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. indretning. De fysiske rammer og indretning fremstår generelt forældede. Installationer og inventar er relativt nedslidte, hvilket vil indebære et større vedligeholdelsesarbejde og nyinvestering i de kommende år
    • Overtandlægen har en del voksne patienter på Valdemarskolens Tandklinik, hvor han er tandlægekonsulent for kommunens sagsbehandlere. Enkelte af disse patienter må benytte skolens elevator for at komme ned til klinikken i kælderen.
    • På Benløse Skoles Tandklinik behandles børn med fysiske handicaps fra Asgårdsskolen og enkelte patienter fra omsorgstandplejen, som ikke kan færdigbehandles i hjemmet. Klinikken i Benløse ligger i stueetagen, hvor der er let adgang for gangbesværede og kørestole.
    • Placeringen af klinikker på fire separate adresser medfører en vedvarende administrativ og praktisk udfordring i forhold til at dække ind for hinanden ved sygdom, ferie mv. og medfører afbud til patienter. Herudover besværliggøres indkøb og transport af materialer mellem klinikkerne.
    • Det er udfordrende at rekruttere personale, særligt er det vanskeligt at rekruttere erfarne tandlæger, som kan arbejde alene på en lille klinik

     

    Forundersøgelsen har afdækket følgende potentialer i etableringen af en centralklinik:

     

    • Den generelle tandsundhed hos børn og unge forventes ikke at stige på kort sigt som direkte følge af en sammenlægning af klinikkerne. Der er en formodning om en positiv udvikling på længere sigt qua et styrket fagligt miljø, bedre brugeroplevelse og ledelse tættere på kerneydelsen.
    • Samling af personalet på én adresse vil skabe langt bedre muligheder for en fleksibel udnyttelse af personaleressourcer til at dække sygdom, ferie mv. Erfaringen fra andre kommuner er, at brugerne vil opleve meget få aflysninger.
    • Samling af personalet på én adresse giver markant styrkede muligheder for ensartede administrative procedurer, faglig sparring og vidensdeling som en del af hverdagen samt faglig og strategisk ledelse med kvalitetsløft og øget arbejdsglæde til følge.
    • På en ny centralklinik kan der tages hensyn til adgangsforhold for alle patienter
    • Erfaringerne fra andre kommuner er, at en central og moderniseret kommunal tandklinik styrker brugernes oplevelse af god tandpleje og medarbejdernes arbejdsglæde.
    • Endelig vurderes det, at en modernisering af tandplejen via etablering af en central tandklinik vil have stor positiv indflydelse på mulighederne for at rekruttere kvalificeret personale og ledelse fremadrettet.

     

    I forbindelse med en eventuel etablering af en central tandklinik vil der skulle tages stilling til, om patienterne skal transporteres via busordning eller forældrenes egen kørsel. Fordele ved busordning er bl.a. mindre tidsforbrug for forældrene og god ressourceudnyttelse pga. mange børn i klinikken samtidig. Fordele ved forældrekørsel er bl.a. bedre mulighed for en direkte dialog med forældrene, herunder indhentning af forældresamtykke til egentlige behandlinger.

     

    Forundersøgelsen viser, at kravene til en central tandklinik, som kan give ovennævnte værdier er;

    • Tidssvarende fysiske rammer på ca. 600 m2 nettoareal, med vinduer i næsten alle rum
    • Indretning efter tidssvarende faglige standarder
    • Investering i tidssvarende inventar, idet det dog skønnes, af ca. 25% af det nuværende inventar kan genbruges
    • Bygningen skal være handicapvenlig, indvendigt som udvendigt, og være placeret centralt i Ringsted by.
    • Der skal være ca. 45 parkeringspladser i umiddelbar nærhed

     

    Etablering af en central tandklinik kan principielt ske efter tre forskellige modeller:

    1)      Nybyggeri af en klinik på 600m² netto m², svarende til ca. 700 m² bruttoareal på kommunalt ejet grund. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 24. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar og etablering af udearealer, herunder parkeringspladser. Se beregning (Bilag 1).

     

    I Ringsted kan et nybyggeri opføres på ledige byggegrunde i Ringsted by, eksempelvis nord for musikskolen på ’kasernegrunden’ eller nordvest for boldbanerne ved  Byskovskolen.

        

     

    Der kunne også tænkes i at opføre et nybyggeri i fysisk sammenhæng med andre af kommunens fremtidige byggeprojekter. Eksempelvis er der til budget 2020 ønske om opførelse af en ny børneinstitution som afløser for Børnehuset Kastaniehaven. Og der er i forbindelse med Lokalplansarbejdet for Ringsted Sundhedshus, skabt mulighed for en etape 2.

     

    Der kan på nuværende grundlag ikke fastsættes en forventet besparelse ved at opføre en ny Tandklinik i sammenhæng med andet kommunalt anlægsprojekt, men det vurderes at der vil kunne reduceres i de samlede omkostninger til eksempelvis tilslutningsafgifter, grundudgifter og projektering. 

     

    En fordel ved nybyggeri er blandt andet, at indretning og etablering af de tekniske installationer, som er relativt komplicerede, kan projekteres optimalt fra starten.

     

    2)      Ombygning af ca. 600 netto m² ledige kommunale lokaler. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 16. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar. Se beregning (Bilag 2).

    Det skal bemærkes at beregningen indeholder en høj grad af usikkerhed, da den endelige økonomi beror på hvilken stand og geometri en eksisterende bygning har.

     

    En ombygning af eksisterende lokaler til tandklinik har en høj omkostning pr. m², set i forhold til mere generelt renoverings- og ombygningsarbejde. Dette skyldes at der stilles høje krav til en tandkliniks funktionalitet og indretning, herunder indeklima og hygiejneforhold. Dertil kommer at der skal etableres røngten og sterilisationsrum, samt komplicerede anlæg som vandbehandlingsanlæg og installationer til fremføring af lattergas mv.  

     

    Der kan ikke pt. anvises ledige kommunale lokaler, som er anvendelige til en tandklinik. Administrationen vurderer dog at der ved en ændret indretning og ændret brug af eksisterende lokaler, kan skabes den fornødne plads, eksempelvis på Dagmarskolen.

     

    Dagmarskolens eksisterende tandklinik er beliggende på 1.sal i bygning E og har et areal på ca. 190 netto m². Klinikken støder og til trapperum og gangareal, og herefter Natur & Teknik faglokale. Efter faglokalet er der 4 klasseværelser af varierende størrelser. Administrationen vurderer at det vil være muligt at flytte Natur & Teknik til kælderen i bygning E, hvor der pt. er cykelparkering. Dette vil inkl. gangareal frigøre ca. 225 netto m². Såfremt der også kunne frigøres et klasselokale, ville der yderligere blive frigjort ca. 84 netto m². I alt ville disse arealer udgøre ca. 500 netto m² der kunne indrettes til en samlet kommunal tandklinik.

     

     

    Arealet er mindre end de 600 netto m² som administrationen vurderer nødvendigt, og en realisering inden for 500 m² ville afhænge af flere forhold. At;

    • Flytning af Natur & Teknik faglokalet vil afstedkomme behov for markante ombygninger i den eksisterende kælder
    • Dagmarskolen vil skulle undvære ét klasselokale
    • Tandklinikkens og Dagmarskolens personale i tæt samarbejde skaber en løsning for lokalefællesskab som giver mening for de involverede parter. Eksempelvis at dele frokost- og møderum.
    • Tandklinikken og Dagmarskolen vil skulle deles om et undervisningsrum, som dermed skal indrettes flerfunktionelt 

     

    I forhold til tilgængelighed for en samlet Tandklinik på Dagmarskolen, så skal det bemærkes at der i bygning E´s vestlige ende (modsat ende af eksisterende tandklinik) er en elevator. Det er administrationens vurdering at der vil være behov for at etablere en elevator yderligere med direkte adgang til ny tandklinik, da brug af eksisterende vil afstedkomme at der skal laves 2 hovedindgange til en tandklinik, og dermed bruges flere m² på gang- og ankomstarealer.

     

    Det er administrationens vurdering, at en placering af en samlet tandklinik på Dagmarskolens, vil give parkeringsmæssige udfordringer. Dette skyldes at den eksisterende parkeringsplads som ligger i forlængelse af banegårdspladsen allerede er fuldt udnyttet i dagtimerne. Skolens parkeringsareal på østsiden er endvidere også fuldt udnyttet.

     

    I forhold til transport til- og fra Dagmarskolens, for henholdsvis personale og patienter, vurderes Dagmarskolen at have en god central placering i kommunen, hvor togforbindelser og krydsende buslinjer er placeret i umiddelbar nærhed.

     

    Fra medio 2020 kan der muligvis være en anden ejendom som kan benyttes. Dette er ejendommen som i dag huser Idræts- og Kulturakademiet (IKA), beliggende Østre Parkvej 2B. IKA får stillet til ejendommen til rådighed af Ringsted Kommune. IKA har udtrykt ønske om at fortsætte aftalen med yderligere 3 år, og det forventes at endelig aftale er afklaret med IKA i oktober 2019. Ejendommen er på 587 brutto m², og det vurderes at denne i givet fald vil skulle udbygges hvis den skulle bruges til tandklinik. 

     

    En generel fordel ved ombygning af eksisterende kommunale lokaler, vil være en mindre anlægsudgift end model 1, samt at understøtte den kommunale ejendomspolitik mht. ”kloge m²”.

     

    3)      Leje eller køb af ledige 600 netto m² private lokaler, for ombygning til tandklinik.

     

    Ved køb vurderes anlægsudgiften at være på samme niveau som model 1), men med stor usikkerhed da det ligesom i model 2), vil afhænge af bygningens stand og indretning, samt købesum. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser for ombygning, samt en købesums-forudsætning på 12.000 kr. pr. m², beregnet de samlede omkostninger til 24,3. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar. Se beregning (Bilag 3). 

     

     

    Ved leje vurderes anlægsudgiften at være 15,8 mio. kr. ekskl. moms, altså samme niveau som model 2). Usikkerhed i beregningen vil ligesom ved køb være afhængig af bygningens stand og indretning. Økonomisk vil det endvidere medføre en væsentlig udgift til langtidshusleje. Se beregning (Bilag 4).

     

    Driftsmæssigt vurderes det, at Skolecentret kan drive en central tandklinik inden for rammerne af den kommunale tandplejes eksisterende budget. Det vurderes at Vej- og Ejendomscenteret vil få forøgede driftsudgifter, afhængig af hvilken model der vælges.

    • Ved nybyggeri vil der være forøgede udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring og almen bygningsvedligehold. Dette skyldes at de eksisterende 4 tandklinikker bygningsmæssigt fortsat vil blive benyttet til f.eks. skolebrug.
    • Ved ombygning af eksisterende kommunale lokaler vil der blive forøgede udgifter til tekniske anlæg. Såfremt der vælges at ombygge i lokaler som p.t. udlejes, vil der endvidere være udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring. Dertil kommer tabt lejeindtægt såfremt at en eksisterende bygning er lejet ud.
    • Ved køb eller leje vil der ligesom ved nybyggeri være forøgede udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring og almen bygningsvedligehold.

     

    Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget endelige detaljerede driftsberegninger, da det afhænger af projektets endelige udformning.

     

    Såfremt at de 4 eksisterende tandklinikker slås sammen, vil det afstedkomme at de eksisterende lokaler kan benyttes til andet kommunalt brug. Grundet den hidtidige brug som tandklinik vil lokalerne skulle miljøscreenes, og der må forventes udgifter til efterfølgende miljøsanering af f.eks. tidligere røntgenrum. Dertil kommer udgifter til generel ombygning og istandsættelse.

    Der er for nuværende ikke beregnet økonomi herfor i nogle af modellerne.

    Inddragelse og høring

    Medarbejderrepræsentanter fra Ringsted Kommunes kommunale tandpleje har deltaget i projektgruppen, som har gennemført forundersøgelsen.

    Økonomi

    Ingen

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at forundersøgelsen viser, at det er nødvendigt med en relativt omfattende indsats for at bringe tandplejen op på et tidssvarende og fremtidssikret niveau.

     

    Etablering af én central tandklinik fremstår som et hensigtsmæssigt bud på en fremtidig ramme, som vil øge værdien af den kommunale tandplejeindsats både på kort sigt, og særligt på længere sigt både udfra et brugerperspektiv, et fagligt perspektiv og kommunalt perspektiv.

     

    Ud fra en samlet vurdering af de tre modeller, for etablering af én central tandklinik, vurderer administrationen at model 1) vil være den mest realistiske i forhold til snarlig etablering og minimal økonomisk usikkerhed.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-06-2019

    Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om at det undersøges, om tandklinikken kan placeres i forbindelse med Sundhedshuset eller køb af eksisterende centralt beliggende bygninger.

     

    Udvalget ønsker at der arbejdes videre med alle de foreslåede modeller

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 24-06-2019

    Orienteringen taget til efterretning med samme bemærkning som Børne- og Undervisningsudvalget.

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Orienteringen tages til efterretning med bemærkningen om, at der ønskes en sag med forslag til proces der kan føre frem til en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune.

  • Punkt 12 Pulje til "Etablering af læge- og sundhedshuse (PBU, SAMU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/3613
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_tilsagn_om_tilskud_fra_sundheds-_og_aeldreministeriet_vedr._laege-_og_sundhedshuse_-_ringsted.pdf.pdf bilag_2_ansoegning_til_pulje_til_etablering_af_laege_og_sundhedshuse_fra_ringsted_kommune.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KFU

    SAMU

    Orientering

     

     

     

     

     

     

     

    x

    Indstilling

     

    x

     

    x

     

     

     

     

    Beslutning

    x

     

     

     

     

     

     

     

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ringsted Kommune har fået tilsagn om 17 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til ”Etablering af læge- og sundhedshuse”.

     

    I denne sag skal der tages stilling til en indtægts- og en udgiftsbevilling på 17 mio. kr. som Ringsted Kommune har fået fra puljen til finansiering af det igangværende byggeri af sundhedshus i tilknytning til Knud Lavard Centret (KLC).

    Beskrivelse af sagen

    Byrådsmødet den 11. marts 2019 blev det besluttet, at Ringsted Kommune skulle sende en ansøgning om midler fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse.

     

    Det er en betingelse for at søge midler, at kommunen selv bidrager til investeringen med en egenfinansiering. Det samlede beløb til byggeriet, frataget udgifter til udbud, er 50,5 mio. kr. Ringsted Kommunes ansøgningen (bilag 2) lød på i alt 23,5 mio. kr.:

    • 17 mio. kr. til den del af etape et, der vedrører udbygning en klinik til almen praksis
    • 300.000 kr. til en ultralydsscanner til almen praksis
    • 6 mio. kr. til ekstra parkeringsareal

     

    Det fremgår af tilsagnsskrivelsen (bilag 1), at:

     

    ”Der gives tilskud til ansøgning om støtte til læge- og sundhedshus. Tilskuddet ydes til etape 1 af udbygning af Sundhedshus til Almen praksis. Der ydes ikke støtte til ultralydsscanner eller til parkeringsareal.”

     

    Det fremgår endvidere, at tilskuddet på 17 mio. kr. skal være anvendt inden 4. februar 2020.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Tilsagn om puljemidler medfører, at der skal gives en indtægtsbevilling på 17 mio. kr. samt en udgiftsbevilling på et tilsvarende beløb til Vej- og Ejendomscenter.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune kan anvende de 17 mio. kr. i henhold til ansøgningen til etablering af klinik til en lægepraksis på 1. sal i det nye Sundhedshus. Det vurderes endvidere, at midlerne kan anvendes inden udløb af tidsfristen den 4. februar 2020.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at der gives en indtægtsbevilling til byggeri af klinik i det nye sundhedshus på 17 mio. kr.
    2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med byggeri af lægeklinik i det nye sundhedshus

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-06-2019

    Tages til efterretning.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

    Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 24-06-2019

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at de 17 mio. tilgår kassen.

     

    Ej til stede: Daniel Nørhave

    Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019

    Anbefales godkendt.

     

  • Punkt 13 Genopretningsplan for anlægsområdet (PBU, KMU)

    SagsID/Sagsnummer: 19/10216
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang:

     

    BY

    ØK

    ÆGU