Du er her

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - 16-05-2017

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - 16-05-2017

Dato: Tirsdag den 16. maj 2017 Tid: Kl. 17:00
Udvalg/Råd: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Dokument: 52017.pdf
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden for mødet den 16. maj 2017

    SagsID/Sagsnummer: 13/28032
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Godkendt med bemærkningen om at punkt 11 blev ændret til et orienteringspunkt.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 2 Orientering om projekt JobFirst

    SagsID/Sagsnummer: 15/27729
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
    jobfirst_marts_2017_midtvejsevaluering.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Byrådet har på møde den 8. februar 2016 givet en udgiftsbevilling til en ekstraordinær virksomhedsrettet indsats overfor borgere over 30 år, som er aktivitetsparate på kontanthjælp eller som modtager ressourceforløbsydelse.

     

    Projekt er finansieret af midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og gennemføres i samarbejde med Sorø.


    Projektet er 2-årigt og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket en midtvejsorientering om projektet og dets foreløbige resultater.

    Beskrivelse af sagen

    ”JobFirst” har til formål at etablere muligheder for at udsatte borgere kan gennemføre et virksomhedsrettet forløb, som kan bidrage til at deltagerne nærmer sig arbejdsmarkedet.

     

    Projektets mål er, at der skal ske en fordobling af borgere i målgruppen, som kommer i beskæftigelse, dvs. en stigning fra 2 til 4 pct.

     

    I alt 70 borgere, fordelt på ressourceforløbs- og kontanthjælpsmodtagere, vil indgå i indsatsgruppen i Ringsted, mens andre 70 borgere vil danne en kontrolgruppe, som modtager den ordinære indsats. Målet ved projektets afslutning er, at alle i indsatsgruppen har gennemført én eller flere 13 ugers virksomhedspraktikker eller er i gang med én. Derudover er det et mål, at indsatsgruppen efter afsluttet forløb har opnået med dobbelt så mange løntimer som kontrolgruppen i projektperioden.

     

    I projektperioden dispenseres fra reglen om, at virksomhedspraktikanter ikke må være ansat på praktikstedet. Virksomhedspraktikanterne kan derfor udføre lønnet arbejde på virksomheden sideløbende med praktikken.

     

    Aktiviteterne for indsatsgruppen under projektperioden er overordnet følgende:

    • Udvikling af en model for snusepraktik, hvor deltageren afklares i forhold til fagområder og jobfunktioner
    • Tildeling af mentor, koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent
    • Tilbud om snusepraktik
    • Tilbud om virksomhedspraktik i kombination med ordinære timer og sideløbende fastholdelsesstøtte
    • Virksomhedspraktikken fornyes med nye tilbud gennem hele projektperioden, således at borgeren oplever et sammenhængende forløb
    • Løbende justering af aftaler og mål i borgerens plan i samarbejde med borgeren.

     

    Pr. marts 2017 er alle deltagere visiteret til projektet og i gang med en indsats. Projektet følges løbende af konsulentfirmaet Rambøll, der udarbejder landsdækkende rapporter over projektresultater for såvel indsatsgruppen som kontrolgruppen. Der udarbejdes ikke kommunefordelte opgørelser over kontrolgruppen.

     

    Der er gennemført en midtvejsevaluering på landsplan i marts 2017, som viser, at indsatsen for indsatsgruppen er langt højere end for kontrolgruppen, Projektet følger personerne i 30 uger efter visitation. Det ser ud til at antallet af løntimer topper ved ca. 28 uger, hvor personerne i indsatsgruppen har opnået godt 2 ordinære løntimer om ugen, mens kontrolgruppen til sammenligning kun har opnået under 1 time om ugen (Se bilag)

     

    I Ringsted følges indsatsgruppen særskilt i forhold til indsats og løntimer. Pr. 1. april har 42 personer af de visiterede i indsatsgruppen været først i snusepraktik og derefter i 13 ugers virksomhedsforløb.

     

    Indtil videre har i alt 13 ud af de 42 deltagere, dvs. 31 pct., opnået hel eller delvis selvforsørgelse i ordinært eller støttet job. Tabellen viser fordelingen på løntimer:

     

    Antal borgere med ordinære løntimer

    Praktik med ordinære

    løntimer

    Småjob med supplerende kontanthjælp

    Selvforsørget i ordinært job

    Fleksjob

    Løntilskudsjob

    7

    0

    3

    0

    3

     

     

    Derudover har 2 deltagere fået bevilget ret til fleksjob, 2 har fået tilkendt pension og 5 deltagere er udgået af projektet dels på grund af fraflytning fra kommunen og dels på grund af langtidsygemeldinger.

    Inddragelse og høring

    Til orientering i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Målsætningen, at 4 pct. af personerne i indsatsgruppen skulle opnå ordinære timer/ordinært job i forløbet, er opfyldt.

     

    Det vurderes, at følgende elementer i den tætte og vedholdende indsats er afgørende for det gode resultat:

    • Allokering af både mentor og virksomhedskonsulent i minimum de første 26 uger af forløbet
    • Momentum fastholdes i alle forløbene, dvs. at der sigtes mod maksimalt 4 uger imellem virksomhedsforløbene for den enkelte borger
    • At deltagerne opkvalificeres via virksomhedsforløbene
    • Øgede og tydelige krav i forløbet
    • Søgbart CV
    • Hurtig afklaring af bevilling af ydelse, fleksjob og pension.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 3 Orientering om aktuel status på 225-timersreglen, kontanthjælpsloft mv.

    SagsID/Sagsnummer: 16/9103
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
    statistik_vedr._kontanthjaelpsloftet_i_din_kommune_dok_57366-17_v11.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Der orienteres om den aktuelle status på antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen, borgere berørt af kontanthjælpsloftet samt oprettelse af småjobs.

    Beskrivelse af sagen

    225-timersreglen

    I forhold til 225-timersreglen, skal borgere, der har modtaget kontanthjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for de seneste 3 år, løbende have haft arbejde i 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Det er en forudsætning for undtagelse fra 225-timersreglen, at kommunen vurderer, at borgeren aktuelt ikke har en arbejdsevne, der gør det muligt at arbejde 225 timer inden for 12 måneder. Såfremt en borger ikke undtages fra reglerne, og ikke formår at arbejde 225 timer inden for 12 måneder, så vil borgerens ydelse bortfalde eller blive sat ned. Hvor meget ydelsen reduceres med, afhænger af, om borgeren er gift og hvilken ydelse borgeren modtager.

    Den samlede målgruppe af borgere, der er omfattet af 225-timersreglen, var ultimo marts 2017 på i alt 848 borgere. Af disse er 283 vurderet jobklare, og kan derfor ikke undtages fra reglerne. Af den resterende målgruppe kan aktivitetsparate integrationsydelses-, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere undtages fra reglen, hvis det vurderes, at de ikke kan opfylde kravet om at kunne arbejde de 225 timer. I Ringsted var der således ultimo april 2017 i alt 529 aktivitetsparate borgere, som blev vurderet i forhold til 225-timersreglen. Af disse 529 borgere, er status ift. egne opgørelser, at i alt 255 borgere er undtaget 225-timersreglen, svarende til godt 48 pct. af de aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Antallet og andelen er steget siden sidste opgørelse, men det er vigtigt at understrege, at tallene vil variere fra dag til dag, da undtagelsen sker for en midlertidig periode og skal genvurderes ved hver kontakt med jobcentret.

    Af de borgere, der er omfattet af reglerne, har i alt 57 borgere optjent timer på vej mod at sikre, at de opfylder målet om 112 timer i perioden fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 (overgangsbestemmelserne). I alt 20 borgere har på nuværende tidspunkt opfyldt kravet om 112 optjente timer. Flere og flere opfylder hermed kravene.

    De seneste officielle tal for antallet af undtagne borgere opgjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er fra december 2016, hvor Ringsted havde undtaget i alt 207 borgere svarende til ca. 39 pct.

    Kontanthjælpsloftet

    Kontanthjælpsloftet betegner en grænse for, hvor meget man samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og forsørgelse.

    KL har udarbejdet nedenstående opgørelse over borgere berørt af kontanthjælpsloftet pr. april 2017 (hele statistikken kan ses i medfølgende bilag).

    Tabel 1: Oversigt over antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet, april 2017, Ringsted

    Kilde: KL & UdbetalingDanmark

    Som det fremgår i tabel 1, er i alt 202 borgere berørt af kontanthjælpsloftet pr. april 2017, hvilket er en stigning på 6 personer siden opgørelsen fra februar 2017. Den gennemsnitlige reduktion af ydelse er faldet fra 1.363 kr. til 1.353 kr.

    Af tabel 2 fremgår, at i alt 98 eller ca. halvdelen af de berørte borgere, har haft en reduktion på under 1.000 kr. om måneden i samlede ydelser.  I alt 40 borgere (svarende til hver femte) har fået reduceret deres ydelser med over 2.500 kr. der er kun små udsving ift. opgørelsen fra februar 2017, men der ses tendens til dels en stigning i antallet af borgere, der oplever en lille reduktion, og status quo i antallet af borgere, der oplever en stor reduktion i ydelsen.

    Tabel 2: Oversigt over antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet, fordelt på størrelsen af deres reduktion, april 2017, Ringsted

    Kilde: KL & UdbetalingDanmark

    Det er særligt boligstøtten, der reduceres, med gennemsnitligt 1.405 kr., hvilket er et lille fald ift. februar, hvor den gennemsnitlige reduktion lå på 1.430 kr.

    Tabel 3: Oversigt over antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet, fordelt på berørt ydelse, april 2017, Ringsted

    Kilde: KL & UdbetalingDanmark

    Det skal bemærkes, at enkelte borgere er blevet reduceret i flere ydelser, derfor summerer tabel 3 ikke til 202 borgere i alt.

    Småjobs

    For at hjælpe borgere med at opfylde 225-timersreglen og undgå reglen om kontanthjælpsloftet, er der et målrettet samarbejde med virksomhederne med det formål at fremskaffe småjobs via til borgerne. Småjobs har et timetal på 5-10 timer om ugen, og matcher dermed formålet med at bidrage til at borgere i målgruppen kan øge deres selvforsørgelse. Dette sker særligt ifm. kommunens deltagelse i JobFirst-projektet.

    Der er indtil videre etableret 10 nye småjobs alene i 2017, dobbelt så mange som i hele 2016.

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen har fortsat et løbende fokus på at sikre, at alle borgere, som opfylder kriterierne for undtagelse, bliver undtaget fra 225-timersreglen. Der arbejdes tæt med såvel STAR som med andre kommuner via netværksmøder i regi af Arbejdsmarkedskontor Øst, med henblik på at sikre, at reglerne fortolkes korrekt.

     

    For så vidt angår småjobs gennemføres et omfattende opsøgende og informativt arbejde overfor kommunens virksomheder. Desuden arbejdes der målrettet med udvalgte borgere via deltagelse i JobFirst-projektet.

     

    Det vurderes, at virksomhederne i stadig stigende omfang kan se mulighederne i disse småjobs, og efterhånden som konjunkturerne forbedres, forventes det også, at der skabes et større potentiale for det rummelige arbejdsmarked.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 4 Orientering om udvikling på udvalgte forsørgelsesydelser, pr. marts 2017

    SagsID/Sagsnummer: 11/961
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    Indledning

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    Beslutning

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

    Der orienteres om den aktuelle udvikling på udvalgte forsørgelsesydelser, herunder: bruttoledigheden, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere på baggrund af tal offentliggjort af Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

    Beskrivelse af sagen

    Indledningsvist skal det nævnes, at bruttoledigheden er det officielle ledighedsbegreb. Bruttoledigheden opgøres i fuldtidspersoner (dvs. hvis en person inden for et år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge svarende til 26 uger, vil personen tælle som en halv fuldtidsperson).

    Bruttoledigheden består af:

    • arbejdsløshedsdagpengemodtagere (a-dagpengemodtagere)
    • borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse
    • borgere på kontantydelse
    • jobparate kontanthjælpsmodtagere
    • jobparate integrationsydelsesmodtagere
    • åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

    Bruttoledigheden er det seneste år steget med 3,5 pct. i Ringsted, hvilket svarer til 26 fuldtidspersoner – se tabel 1. Ringsted havde således 759 fuldtidsledige i februar 2017.

    Tabel 1: Bruttoledighed, fuldtidspersoner, feb. 2013 – feb. 2017, Region Sjælland

    Kilde: www.statistikbanken.dk

    Udviklingen i Ringsted ligger lidt dårligere ift. regionens og hele landet, som har oplevet stigninger på hhv. 1,6 pct. og 2,1 pct.. Det skal bemærkes, at Ringsted siden 2013 har haft et fald i bruttoledigheden på knap 30 pct., hvilket er bedre end såvel regions- som landsgennemsnittet. Ringsteds ledighedsprocent (4,6 pct.) ligger også under regions- og landsgennemsnittet.

    I forhold til ledigheden fordelt på a-kasser er der sket en stigning på 3,5 pct. det seneste år. Det er særligt FOA (-28,6 pct.), NNF (-28,6 pct.) 3F (-25 pct.), HK (-18 pct.), BUPL (-23,8 pct.) og Akademikerne (-33,3 pct.) der har oplevet fald, mens der har været stigninger hos Det Faglige hus (+11,3 pct.), Kristelig (+15,4 pct.), Min A-kasse (+69 pct.), FTF (+5,3 pct.), Teknikere (+50 pct.) og Økonomer (+ 25 pct.). For nogle a-kasser dækker såvel stigning som fald over få personer.

    Der er en række forhold som påvirker udviklingen i bruttoledigheden i Ringsted Kommune. 

    A-dagpengemodtagere

    Ledigheden for a-dagpengemodtagere har været stigende det seneste år og herunder i de sidste måneder. Dette skyldes bl.a., at sæsoneffekter, herunder i bygge- & anlægsbranchen. Ringsted har en relativt større andel af ufaglært arbejdskraft ift. andre kommuner, særligt kommunerne i Region Hovedstaden. Da det oftest er de ufaglærte der afskediges først ifm. sæsonledighed, vil dette derfor ofte ramme Ringsted lidt hårdere end mange andre kommune på Sjælland, grundet vores større andel af ufaglærte.

    Forklaringen på ledighedsstigningen skal endvidere fortsat findes i de afskedigelsesrunder kommunen har oplevet de sidste 2 år på Danish Crown. Hvor omkringliggende kommuner har formået at fastholde det lave ledighedsniveau blandt medlemmer af Fødevareforbundet (NNF – hvor slagterimedarbejdere typisk er organiseret), så er ledigheden i Ringsted været stigende siden 2013. Først det seneste år er ledigheden endelig vendt igen, og vi er nede på 25 fuldtidsledige i februar 2017. Det skal dog holdes in mente, at Danish Crown har oplyst, at der forventes en produktionsnedgang på op mod 11 pct. i løbet af 2017. Dette må forventes at have en beskæftigelsesmæssig konsekvens for Ringsted Kommune.

    Det er værd at bemærke, at langtidsledigheden blandt a-dagpengemodtagere har været støt nedadgående, og fortsat er lav.

    Øvrige målgrupper i bruttoledighedsopgørelsen

    En yderligere forklaring på den dårlige udvikling i bruttoledigheden skal findes under gruppen af jobklare integrationsydelsesmodtagere, og den lovændring der skete her ifm. indgåelsen af to- og trepartsaftalen i starten af 2016. I forbindelse med aftalerne blev det bl.a. besluttet, at samtlige flygtninge fremover som udgangspunkt skal visiteres jobparat, da opgørelser viste, at praktisk talt alle flygtninge i Danmark stod som værende aktivitetsparate. Arbejdet med at omvisitere borgerne har kommunerne været i gang med siden juli 2016. Status pr. marts 2017 viser, at Ringsted er at 84 pct. af integrationsydelsesmodtagere nu er visiteret som jobparate – jvf. nedenstående tabel 2.

    Tabel 2: Integrationsydelsesmodtagere fordelt på visitationskategori, fuldtidspersoner, udvalgte kommuner, 2016-2017

    Kilde: www.jobindsats.dk

    Ringsted har 18 borgere tilbage som værende aktivitetsparate, mens eksempelvis Sorø fortsat har 49 borgere tilbage. Det særlige ved denne situation er, at når flygtningene bliver omvisteret til jobparate, så indgår de i bruttoledigheden.

    For de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er der flere som påbegynder en uddannelse. Desværre ses det også, at flere unge frafalder den uddannelse de netop er begyndt på og søger om uddannelseshjælp. Fokusset er derfor på at matche den unge og uddannelsessted rigtigt i første forsøg, så frafald fra uddannelser mindskes mest muligt. Dette sker i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

    Øvrige målgrupper

    For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (som er kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed, og derfor ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet), har de bedrede konjunkturer på arbejdsmarkedet også har haft en positiv indvirkning på denne gruppe, dog ikke i samme omfang som de øvrige kommuner. Tabel 3 viser således, at Ringsted har haft et fald i antallet på knapt 12 pct. det seneste år. Regionen har haft et gennemsnitligt fald på 28 pct. Til gengæld ligger Ringsted lidt bedre end gennemsnittet i regionen, hvis der ses på perioden 2013-2017.

    Tabel 3: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, fuldtidspersoner, mar. 2013 – mar. 2017, Region Sjælland

    Kilde: www.jobindsats.dk

    I tabel 4 fremgår udviklingen i antal sygedagpengemodtager. Ringsted har haft det næststørste fald i regionen det seneste år, og sygedagpengemodtageres andel på 2, pct. af arbejdsstyrken ligger på niveau med regionen.

    Tabel 4: Sygedagpengemodtagere, fuldtidspersoner, okt. 2012 – okt. 2016, Region Sjælland

    Kilde: www.jobindsats.dk

    Inddragelse og høring

    Ingen.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Det vurderes, at fokus på de tidlige og hyppige samtaleforløb a-dagpengemodtagerne er én af årsagerne til de gode resultater mht. nedbringelse af ledigheden generelt i tidligere år og langtidsledigheden i særdeleshed. Kombinationen af uddannelse og virksomhedsrettet indsats viser den største effekt, og her bruger kommunen aktivt de midler der er blevet stillet til rådighed via en regional uddannelsespulje og pulje til uddannelsesløft.

    Det vurderes, at efterhånden som andre kommuner får omvisiteret deres aktivitetsparate flygtninge, vil der ske tilsvarende stigninger i disse kommuners bruttoledighed, og det forventes derfor, at dette vil medføre en udligning i forskellene i bruttoledigheden.

    Fokus vil i høj grad være på opkvalificering, bl.a. gennem en aktiv brug af tilgængelige puljemidler og bedre afklaring af borgerne ved de tidlige samtaler. Kommunens deltagelse i det 2-årige projekt JobFirst vurderes at hjælpe med at sikre de aktivitetsparate borgere en øget tilknytning til arbejdsmarkedet i større omfang end tidligere. Indsatsen afhænger i et vist omfang af, at det lykkes at skabe tilstrækkelige småjobs, som der skal til for at fastholde disse borgere på arbejdsmarkedet. AMC anbefaler, at kommunen senere i 2017 deltager i et nyt projekt ”Flere skal med”, hvis fokus og metode ligger tæt op af JobFirst. Projektet er en udløber af de nyligt udmøntede satspuljemidler, og det forventes, at AMC vil kunne benytte erfaringerne fra bl.a. JobFirst og udbrede dem til en større målgruppe.

    Ledigheden for jobklare kontanthjælpsmodtagere er så småt ved at vende, og fokus er både job og uddannelse. Det er den overordnede forventning, at antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere forsætter med at falde svagt i løbet af 2017. Forventningen er bl.a. med udgangspunkt de bedrede konjunkturer på arbejdsmarkedet, at flere forventes at påbegynde en ordinær uddannelse, og at der høstes positive effekter fra nye tiltag bl.a. i relation til intensiveret tidlig indsats.

    Ringsted har det næststørste fald i antal sygedagpengemodtagere i regionen, hvilket bl.a. skyldes et målrettet arbejde med at få hjulpet borgerne enten tilbage til arbejdsmarkedet, eller afklaret til jobafklarings- og/eller ressourceforløb. Det vurderes, at fornyet fokus og styrkelse af den tidligere indsats vil sikre et fortsat lavt niveau i antallet af sygedagpengemodtagere, og afkorte den gennemsnitslige varighed af sygedagpengeforløbene.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 5 Analyser af botilbud og beskyttet beskæftigelse

    SagsID/Sagsnummer: 16/16581
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
    analyse_af_beskyttet_beskaeftigelse_samlet_afrapportering.pdf analyse_af_botilbud_samlet_afrapportering.pdf hoeringssvar_fra_handicapraadet.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I Strategi for voksne for særlige behov, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i april 2016, fremgår det, at der i 2016-2017 skal gennemføres analyser af hhv. botilbud og beskyttet beskæftigelse til voksne med særlige behov.

     

    Analyserne er nu gennemført. Sagen forelægges for at orientere om analyse-resultaterne og med henblik på stillingtagen til, hvilke af de fremsatte forslag, administrationen skal arbejde videre med.

    Beskrivelse af sagen

    Det overordnede formål med analyserne er at give et videns- og beslutningsgrundlag for at sikre, at Ringsted Kommune har den rette faglighed og specialiseringsvifte i sine egne tilbud, og at kommunen anvender sine ressourcer på området så optimalt som muligt.

     

    Analyserne er gennemført i perioden september 2016- april 2017 af to tværgående projektgrupper med reference til en fælles styregruppe med ledere fra Social- og Sundhedscenter, Arbejdsmarkedscenter og Ressourcecenter.

     

    Analyserne har sit primære fokus på udvikling af kommunens tilbud (driftsdelen), men flere steder beskæftiger analysen sig også med kommunens sagsbehandling og visitation. I Ringsted foregår sagsbehandling og visitation på det specialiserede voksenområde både i Ungeenheden i Arbejdsmarkedscentret og i Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscentret.

     

    Analyserne indgår som et delelement af flere indsatser, der har til formål at sikre budgetoverholdelse og bedre ressourceanvendelse på det specialiserede voksenområde. En af de øvrige indsatser er en sags-audit, hvor et eksternt konsulentfirma (KLK) er i gang med en kvalitetssikring af de eksisterende bevillinger og af bevillingsniveauet i Ringsted. På trods af, at budgettet til det specialiserede område blev opjusteret i budget 2017, er der behov for at identificere udgiftsreduktioner på voksenområdet fra 2018, fordi der forventes et fortsat større udgiftspres på området. Jf. sag nr. 4 på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25. 10. 2016.

     

    Som led i analysen har der været afholdt temamøder med bl.a. borgere og pårørenderåd. Der vil efterfølgende blive en høring i de relevante MED-udvalg af de forslag, det besluttes at arbejde videre med.

     

    Analyserapporterne om botilbud og beskyttet beskæftigelse er vedhæftet som bilag. De væsentligste konklusioner og forslagene i de to analyser fremgår i det følgende.

     

    Analyse af botilbud

    Ringsted Kommune har 135 borgere i botilbud til voksne og anvender årligt ca. 95 mio. kr. til formålet. Det omfatter midlertidige og længerevarende botilbud efter servicelovens § 107 og § 108 og botilbud etableret i almene boliger. Analysen beskæftiger sig ikke med forsorgshjem, krisecentre eller husvildeboliger.

     

    Analysen viser, at 75 pct. af borgerne (101 personer) er i eksterne botilbud, dvs. i botilbud i andre kommuner eller i private bosteder. 83 pct. af kommunens udgifter anvendes i eksterne tilbud. I en anden undersøgelse (Kora 2016) er det påvist, at Ringsted i højere grad end andre kommuner anvender eksterne botilbud.

     

    Analysen undersøger mulighederne for at ændre balancen mellem egne og eksterne botilbud. Det konkluderes, at det hverken vil være hensigtsmæssigt eller realistisk at hjemtage borgere, som i dag er i længerevarende botilbud uden for kommunen. Det drejer sig om ca. 70 borgere, som er en meget differentieret gruppe i forhold til type af funktionsnedsættelser og støttebehov. Der ses ikke et grundlag for at kunne etablere billigere botilbud til denne gruppe, og hjemtagning fra længerevarende botilbud er også forbundet med en række etiske dilemmaer og juridiske begrænsninger.  

     

    Derimod viser analysen, at det er mulighed at ændre balancen mellem egne og eksterne tilbud ved at etablere nye botilbud, fx bofællesskaber, til unge i kommunen. Der kan forudses en efterspørgsel efter bofællesskaber de kommende år fra unge med udviklingshæmning og unge med psykiske lidelser. Det drejer sig om unge mellem 16 og 18 år på vej til voksenområdet og unge mellem 18 og ca. 25 år, der i dag er i midlertidige botilbud uden for kommunen, og som inden for de næste 1-3 år skal have et andet tilbud.

     

    Analysen peger på faglige, styringsmæssige og økonomiske fordele ved at kommunen etablerer egne tilbud til disse målgrupper frem for at visitere til eksterne botilbud og at det vil understøtte pejlemærket om faglighed og specialiseringsvifte i kommunens Politik for voksne med særlige behov. Det fremgår dog også, at det vil medføre etableringsudgifter og at det forudsætter et skift i visitationspraksis og tilbudsvalg, så der i mindre grad end i dag bevilges botilbud i private bosteder.

     

    I forhold til kommunens nuværende botilbud - Bengerds Huse, Bofællesskabet Vibevej og Bofællesskabet Kilden - viser analysen, at tilbuddene både nu og i den nærmeste årrække matcher et målgruppebehov, og der derfor ikke er risiko for tomme pladser. Analysen viser også, at der er mange ældre udviklingshæmmede blandt tilbuddenes beboere og der derfor skal være fokus på at sikre det gode ældreliv og sammenhængende livsforløb for denne borgergruppe. Analysen konkluderer, at der er flest faglige og økonomiske argumenter for (fortsat) at lade Bengerds Huse være det primære botilbud til ældre udviklingshæmmede, fremfor eksempelvis plejecentre på ældreområdet.

    Analyse af beskyttet beskæftigelse

    Ringsted Kommune har 68 borgere i beskyttet beskæftigelse og anvender årligt ca. 9,5 mio. kr. til formålet.  Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til socialt udsatte og mennesker med et handicap under folkepensionsalderen, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Beskyttet beskæftigelse har hjemmel i servicelovens § 103.

     

    Analysen viser et paradoks i den nuværende brug af beskyttet beskæftigelse: Kommunens tre tilbud – Café Ingeborg, Værkstedet Regnbuen og Rikova – har alle tomme pladser, mens hver tredje af kommunens borgere er i beskyttet beskæftigelse i private tilbud. De private tilbud har takster, der i gennemsnit er 50 pct. højere.

     

    Analysen viser også, at det især er de unge, der er i beskyttet beskæftigelse i private tilbud, især på Østagergård, og at de private tilbud vælges fordi de kan tilbyde et ungemiljø og udendørs aktiviteter.

     

    Udfordringen med tomme pladser er størst i Regnbuen og Rikova, da der ikke visiteres nye borgere til tilbuddene, hverken fra andre kommuner eller fra Ringsted Kommune, hvor borgerne (især unge) i stedet visiteres til private tilbud eller Café Ingeborg. Regnbuen og Rikova har derfor udsigter til en fortsat nedgang i §103-aktiviteten. På Café Ingeborg er der ikke samme udsigter til nedgang i aktiviteten, dog mærkes også dér en nedgang i visitationer fra andre kommuner.

     

    De borgere, der i dag er i kommunens tre tilbud, er gennemgående glade for at være der og for det nuværende jobindhold. Både på Café Ingeborg og Regnbuen har borgerne dog også nogle ønsker til nye aktiviteter eller til at genoptage tidligere aktiviteter, fx tømrer-arbejde, som er lukket ned på grund af for lille volumen i tilbuddet.

     

    Forslag:

    Der stilles fem forslag på baggrund af analyseresultaterne. Alle er foreløbige forslag. Der skal tages politisk stilling til, om administrationen skal arbejde videre med at konkretisere forslagene, herunder de økonomiske konsekvenser og mulige fysiske placeringer af nye tilbud.

     

    Der stilles tre forslag i botilbudsanalysen.

     

    Forslag 1: Etablere bofællesskaber og lign. til unge med udviklingshæmning.

    Det foreslås at arbejde videre med at etablere botilbudspladser, fx i form af et bofællesskab, til de unge med udviklingshæmning, der de kommende år får behov for et botilbud. Det estimeres at dreje sig om 12-20 nye botilbudspladser. Den præcise udformning af botilbuddet, herunder antallet af pladser, forudsætter en mere dybdegående gennemgang af målgruppens støttebehov og ønsker.

     

    Forslag 2: Et nyt bofællesskab til unge med psykiske lidelser

    Det foreslås at arbejde videre med at etablere et mindre bofællesskab med ca. 5 pladser for unge med psykiske lidelser - et bofællesskab, hvor der kan arbejdes målrettet med færdighedstræning og problemløsning, og hvor der samtidig er forankring og dannes netværk i den unges lokalmiljø. Forslaget forventes i mindre grad end forslag 1 at indebære anlægsudgifter for kommunen, idet bofællesskabet forventes at kunne blive etableret i almene boliger (”inklusionsboliger”).

     

    Forslag 3: Omfattende og intensiv bostøtte som alternativ til botilbud

    Som supplement til de nuværende muligheder for at modtage bostøtte / socialvejledning, foreslås det at arbejde videre med at etablere et tilbud om bostøtte i større omfang og på andre tider af døgnet, når bostøtten ydes til personer, der ellers er i målgruppen for et midlertidigt botilbud. 

     

    Der stilles to forslag på baggrund af analysen om beskyttet beskæftigelse.

     

    Forslag 4: Ét nyt § 103-tilbud med flere aktiviteter og borgere.

    Det foreslås at samle Café Ingeborg og Værkstedet Regnbuen til et samlet, nyt tilbud, hvor de nuværende borgere, lokaler og aktiviteter bevares, men hvor der også udvides med flere aktiviteter og etablere pladser til nye borgere i tilbuddet. De to afdelinger vil kunne samarbejde om en række fælles aktiviteter, og et samlet tilbud med større volumen vil gøre det muligt at udvide med nye aktiviteter og at skabe et ungemiljø, der gør tilbuddet attraktivt for de nye unge, der skal have et tilbud om beskyttet beskæftigelse. Det estimeres at forslaget vil kunne nedbringe de årlige driftsudgifter i takt med, at der visiteres unge til dette tilbud fremfor til de dyrere private tilbud. Hvis der eksempelvis visiteres til eget tilbud i stedet for til de private tilbud i 7 nye sager, estimeres den årlige driftsbesparelse at være ca. 0,3 mio. kr.  Samtidig estimeres der behov for anlægsudgifter på 150.000 kr. til at indrette de nuværende lokaler til flere borgere og aktiviteter.

     

    Forslag 5: Socialøkonomisk-lignende virksomhed i Rikova

    For Rikova foreslås det at gradvist udfase den beskyttede beskæftigelse og omdanne Rikova til en socialøkonomisk-lignende virksomhed. Det vil sige at være en producerende arbejdsplads i kommunen, hvor den primære arbejdskraft består af personer ansat på særlige vilkår, fx fleksjob, småjob og ansættelse med løntilskud for førtidspensionister, og af borgere i foranstaltninger efter lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, fx udviklingsforløb og ressourceforløb.

    Inddragelse og høring

    Til høring i Handicaprådet.

     

    De forslag, det besluttes at arbejde videre med, vil efterfølgende blive sendt i høring i de relevante lokale MED-udvalg.

     

    Der har som led i analysearbejdet været afholdt en række temamøder med borgere og pårørenderåd mv., jf. bilag 4 i botilbudsanalysen og bilag 5 i analysen om beskyttet beskæftigelse. De fremsatte forslag i analysen har dog ikke været fremsat på disse temamøder.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.  

    Vurdering

    Vurdering af forslag om botilbud

    Administrationen vurderer, at forslagene om at udvide mulighederne for bostøtte og forslagene om at etablere nye botilbud, fx bofællesskaber, vil styrke borgernes adgang til lokale tilbud. Administrationen vurderer også, at forslagene vil give mulighed for at sikre bedre styring og reducere de samlede driftsudgifter ved at etablere pladser i kommunen frem for at købe pladser eksternt.

     

    Forslagene om nye botilbud vurderes desuden at understøtte kommunens Politik for voksne med særlige behov ved at fokusere på at opretholde og udvikle den rette faglige ekspertise i kommunen. Forslaget om at etablere et bofællesskab til unge med psykiske lidelser vurderes endvidere at kunne give gode rammer for at arbejde fokuseret med rehabilitering og midlertidighed i tilbuddet.

     

    Administrationen vurderer dog også, at et skift i visitationspraksis og tilbudsvalg, så der i mindre grad end tidligere bevilges ophold i eksterne botilbud, er en forudsætning for at indfri de faglige og økonomiske gevinster ved at etablere nye tilbud. Det kan forventes at blive oplevet som en ulempe af nogle af de berørte borgere og deres pårørende, især i opstartsfasen, hvor et nyt tilbud vil være ukendt.

     

    Det er en forudsætning for forslaget, at der sker et skift i visitationspraksis, i form af ændringer af indsatser, men også et øget fokus på effekt af indsatser. Hvis det ikke sker, vil forslagene være udgiftsdrivende i stedet for en økonomisk gevinst.

     

    Derudover vil forslaget om nye botilbudspladser til unge udviklingshæmmede medføre anlægsudgifter, der i givet fald skal opgøres og kvalificeres.

     

    Vurdering af forslag vedr. beskyttet beskæftigelse

    Forslaget om et større, samlet § 103 tilbud vurderes at være en løsning, der imødekommer et behov for at udvikle kommunens egne tilbud og som vil kunne skabe rammerne for at flere unge kan få et relevant og interessant tilbud om beskyttet beskæftigelse i kommunens eget tilbud. Samtidig vil forslaget kunne nedbringe de samlede driftsudgifter. Forslaget vil indebære en omstillingsproces for de berørte borgere og medarbejdere. Administrationen vurderer, at der kan arbejdes målrettet for at håndtere omstillingsprocessen på en hensynsfuld og inkluderende måde. Forslaget forudsætter et skift i visitationspraksis og tilbudsvalg, så der i mindre grad end tidligere bevilges private tilbud. Endelig vil forslaget medføre anlægsudgifter på ca. 150.000 kr.

     

    Administrationen vurderer, at forslaget om socialøkonomisk-lignende virksomhed på Rikova gør det muligt at skabe nye beskæftigelsesmuligheder for udsatte borgere, men også at det kræver noget afklaring af selskabsform mv.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at udvalget godkender:

    1. at administrationen arbejder videre med at konkretisere forslaget om at etablere bofælleskaber til unge med udviklingshæmning.
    2. at administrationen arbejder videre med at konkretisere forslaget om et nyt bofællesskab til unge med psykiske lidelser.
    3. at administrationen arbejder videre med at konkretisere forslaget om omfattende og intensiv bostøtte som alternativ til botilbud.
    4. at administrationen arbejder videre med at konkretisere forslaget om et nyt § 103-tilbud med flere aktiviteter og borgere.
    5. a t administrationen arbejder videre med at konkretisere forslaget om socialøkonomisk-lignende virksomhed i Rikova.

    Supplerende sagsfremstilling

    Der er tilføjet et nyt bilag: ”Høringssvar fra Handicaprådet”

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Godkendt

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 6 Opfølgning på strategi for voksne med særlige behov

    SagsID/Sagsnummer: 17/2236
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
    strategi_for_voksne_med_saerlige_behov.pdf.pdf aarsredegoerelse_2016_for_voksne_med_saerlige_behov.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    I april 2016 vedtog Social- og Arbejdsmarkedsudvalget ”Strategi for voksne med særlige behov” som en udmøntning af Politik for voksne med særlige behov.

     

    I denne sag gives der en status for arbejdet med de fokusområder og mål, der fremgår af strategien. Samtidig skal det besluttes, om der skal foretages tilpasninger i strategien for 2017.

    Beskrivelse af sagen

    Strategi for voksne med særlige behov gælder for perioden 2016-2017, men med mulighed for at justere i strategien for 2017, hvis der er anledning eller behov for dette. 

     

    I årsredegørelse 2016 for voksne med særlige behov (vedhæftet som bilag) gives en status for arbejdet med de fokusområder og mål, der er opstillet i strategien. De væsentligste konklusioner beskrives i det følgende:

     

    Analyser af botilbud og beskyttet beskæftigelse.

    I henhold til strategien skal der udarbejdes analyser med det formål at identificere, om der skal ske ændringer i kommunens tilbud på området. Resultaterne heraf formidles i anden sagsfremstilling på udvalgsmødet.

     

    Livskvalitet gennem støtte til borgere i eget hjem og mindre omfattende botilbud

    I 2016 er der arbejdet med dette fokusområde ved at styrke arbejdet med at opstille udviklingsmål for og med borgerne. Fokus på progression og at arbejde henimod en større grad af selvhjulpenhed er en forudsætning for, at flere borgere på sigt kan klare sig i eget hjem i stedet for at være i botilbud.

     

    I 2016 er der også arbejdet med fokusområdet via analyserne, som undersøger mulighederne for at etablere fx bofællesskaber som alternativ til mere omfattende botilbud.

     

    Endelig er Hus 24 blevet etableret i 2016. Hus 24 er et lokalt tilbud med fire pladser, der giver bostøtte til unge i en afgrænset periode, hvor de unge støttes til at blive klar til at bo selv. Opstarten af Hus 24 i 2017 har imidlertid vist sig vanskelig, da flere unge, som er blevet visiteret til botilbuddet, ikke har ønsket at bo der. Det skyldes primært, at de unge ønsker en større selvstændig bolig. Hus 24 er indrettet med mindre værelser på ca. 14 m2 samt fællesarealer (køkken, stue og to badeværelser), der deles af op til fire unge. På nuværende tidspunkt bor der to personer i Hus 24 og der er tre sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

     

    Fokus på borgertilfredshed

    I 2016 er der arbejdet med fokusområdet gennem forløbet ”Styrket borgerkontakt”, hvor sagsbehandlere på tværs af børne- og voksenområdet har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb om bl.a. tydelig kommunikation, borgerdialog og sammenhængende sagsbehandling.

     

    I 2016 er der desuden arbejdet med at undersøge borgertilfredshed via en brugerhøring på misbrugsområdet. 

     

    Øvrige elementer i årsredegørelsen 2016

    Årsredegørelsen giver også et data-overblik over antallet af brugere på området og en status for andre væsentlige arbejdsopgaver på det specialiserede voksenområde i 2016. Her fremgår det blandt andet, at 2016 i høj grad har været kendetegnet af at skulle lære at arbejde med nye sagsbehandlingsmetoder og nyt IT-system.

     

    Dette er den anden årsredegørelse på området. Den første årsredegørelse blev forelagt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i marts 2016.

    Inddragelse og høring

    Til høring i Handicaprådet.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at de fokusområder og mål, som opstilles i Strategien for voksne med særlige behov, er med til at sikre, at der bliver arbejdet med kvalitetsudvikling og et styrket vidensgrundlag på det specialiserede voksenområde.

     

    Administrationen vurderer ikke, der er anledning til at ændre i strategien for voksne med særlige behov for 2017. Administrationen vurderer, at flere af fokusområderne har et længere tidsperspektiv, og også bør være fokusområder i de kommende år. Det gælder fx arbejdet med indsatsmål i relationen til den enkelte borger og arbejdet for at udbrede brugen af støtte i eget hjem som alternativ til botilbud.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at den nuværende strategi for voksne med særlige behov fortsat skal være gældende for 2017.

    Beslutning i Handicaprådet den 08-05-2017

    Handicaprådet har ingen bemærkninger til indstillingen.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Godkendt

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 7 Sundhedspolitik

    SagsID/Sagsnummer: 16/12359
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_sundhedspolitik.pdf.pdf bilag_2_hoeringssvar_1-20.pdf.pdf bilag_3_resume_af_hoeringssvar_fra_offentlig_hoering_sundhedspolitik_2017.docx.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    x

    x

    x

    Indstilling

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Den 6. februar 2017 besluttede Byrådet at sende forslag til ny Sundhedspolitik for Ringsted kommune i offentlig høring i 8 uger. Den offentlige høring er nu gennemført og der foreligger 20 høringssvar.

     

    Forslag til Sundhedspolitik forelægges hermed.

    Beskrivelse af sagen

    Sundhedspolitikken tager afsæt i Ringsted Kommunes vision ”Ringsted – Midt i mulighederne”. Da sundhed har betydning i forhold til alle indsatser, der understøtter det gode liv, er Sundhedspolitikken en tværgående politik, som ikke kan stå alene, men skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker.

     

    Sundhedspolitikken er blevet til på baggrund af input fra en bred kreds af samarbejdspartnere og interessenter på en række temamøder i efteråret 2016. Derudover har politikudkastet været i 8 ugers høring. I høringsperioden har der været afholdt et høringsmøde hvor alle interesserede borgere kunne deltage i et dialogmøde om udkast til ny sundhedspolitik.

     

    På baggrund af høringssvarene og det afholdte borgerhøringsmøde den 28. marts er der udarbejdet et nyt udkast til sundhedspolitikken. Ændringerne i forhold til første udkast er markeret med rødt på side 4, 6, 7, 8 og 11.

     

    Nyt udkast til Sundhedspolitikken er vedlagt som bilag 1.

     

    Når politikken er endelig vedtaget, vil arbejdet med at udarbejde forslag til strategier og handleplaner indenfor de forskellige temaer bliver iværksat.

    Opsummering af høringssvar

     

    Der er indkommet 20 høringssvar (bilag 2). Der er udarbejdet et resumé af de indkomne høringssvar samt kommentarer fra høringsmødet (bilag 3). I resuméet af høringssvarene fremgår hvorledes administrationen vurderer høringssvarene og forslag til indstilling til politisk vedtagelse.

     

    Parter, der har afgivet høringssvar:

    1. Bruger- pårørenderådet, Knud Lavards centret
    2. LMU, Social- og Sundhedscenter
    3. MED-udvalg, Knud Lavard Centret
    4. Ældre Sagen Ringsted
    5. CMU, Ressourcecentret
    6. Integrationsrådet
    7. Nordbakkeskolen
    8. Arbejdsmarkedscentret
    9. Børnehuset Heimdal
    10. Sundhed og Træning, Social- og Sundhedscentret
    11. LMU, Myndighedsenheden
    12. Kildeskolen
    13.  LMU, Campusskolen
    14. Daniel og Maria Glafa Frederiksen
    15. Forældrebestyrelsen, Tinsoldaten
    16. Sundhedstjenesten
    17. Forældrebestyrelsen, Bengerds Børnehus
    18. LMU, Bøgely Skovbørnehave
    19. LMU, Solbakken
    20. Radikale Venstre Ringsted

     

    Administrationens vurdering er at mange af de indkomne høringssvar indeholder ideer til konkrete tilbud og indsatser og ønsker til arbejdet med strategi- og handleplaner. F.eks. forslag om synliggørelse af kommunens sundhedstilbud i det kommende Sundhedshus, forslag om udvikling af samarbejdet med skoler og dagtilbud i forbindelse med trivselsvurderinger af børnene samt forslag om sundhedsmentorer. Disse er kategoriseret for forslag, som anbefales med i det videre arbejde med strategi- og handleplan.

     

    Høringssvarene er blevet i opdelt i fire kategorier:

     

    1. Forslag som umiddelbart kan indarbejdes som redaktionelle ændringer i Sundhedspolitik

     

    2. Forslag som skal med i det videre arbejde med i strategi- og handleplan

     

    3. Nuværende fastholdes

    4. Forslag der kan tages til efterretning

     

    Følgende forslag fra høringssvarene foreslås indarbejdet som redaktionelle ændringer i Sundhedspolitikken:

     

    • Uddannelse som en del af arbejdet med lighed i sundhed (s. 6)
    • Forslag om at understøtte det gode seniorliv gennem tilbud, sunde rammer og samarbejde med foreningslivet (s. 7)
    • Korrektion af Sundhedstjenestens arbejdsområde (s. 8)
    • Forslag om fremme af udelivet (s. 8)
    • Forslag om at forebygge social eksklusion og isolation hele livet igennem (s. 8)
    • Omformulering af måltal for fysisk aktive børn (s. 11)

     

     

    Enkelte høringsvar indeholder forslag, som enten vurderes allerede indeholdt af politikken eller ikke imødekommes, idet det eksisterende udkast vurderes relevant at fastholde. Disse er kategoriseret som ”nuværende fastholdes”. F.eks. omhandler enkelte høringssvar et ønske om at udelade de opstillede måltal. Måltallene foreslås fastholdt på baggrund af Byrådets debat ved høringsmødet d. 28. marts.

     

    Endelig indeholder en række høringssvar kommentarer af mere generel karakter og udtryk for holdninger. Disse kategoriseres som forslag, der tages til efterretning.

    Inddragelse og høring

    Politikudkastet er udarbejdet på baggrund af input af borgere, Byrådet og medarbejdere. Derudover har politik udkastet været i 8 ugers høring.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at den opstillede tids- og handleplan for udarbejdelse af Sundhedspolitikken er opfyldt.

     

    Desuden er det vurderingen, at den proces der har været med involvering af mange forskellige samarbejdspartner og interessenter ved en række temamøder og de indkomne høringssvar har været med til, at kvalificere udkastet til en ny Sundhedspolitik.

     

    Endvidere vurderer administrationen, at Sundhedspolitikken beskriver Ringsted kommunes retning for det brede og tværgående samarbejde om sundhed.

     

    Sundhedspolitikken har fokus på fire temaer, som danner rammen for en målrettet kommunal indsats, med gennemgående værdier som samskabelse, lighed i sundhed, tidlig indsats og tilgængelighed.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur og Trivselsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

     

    Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at forslag til ny Sundhedspolitik godkendes.

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-05-2017

    Til efterretning.

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-05-2017

    Taget til efterretning.

     

    Ej til stede: Torben Lollike

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Anbefales godkendt med bemærkningen om, at bemærkningen i Sundhedspolitikken om ulighed i sundhed bør uddybes.

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 8 Forebyggelsesindsats af kronikere

    SagsID/Sagsnummer: 17/10179
    Sagen afgøres i: Byrådet

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    X

    X

    Indstilling

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Liva Healthcare er en IT system med tilhørende app funktion, der kan benyttes som et effektivt værktøj til sundhedsforebyggelse for borgere med kroniske lidelser og potentielt skabe en generel forebyggelse for mange borgere i Ringsted Kommune.

    På den baggrund skal der tages stilling til, om Ringsted Kommune skal købe en licens til Liva Healthcare.

    Beskrivelse af sagen

    Liva Healthcare har på flere møder præsenteret deres IT system og app for lederes og politikere.

     

    Flere andre kommuner har købt licens til Liva Healthcare, som er under implementering i 12 kommuner, bl.a. Roskilde, Nyborg og Vejle. Liva Healthcare er en digital platform og værktøj, som er målrettet arbejdet med at forebygge senkomplikationer hos borgere med kroniske lidelser, fx diabetes, KOL, svær overvægt mm.

     

    Potentialet i Liva er, at borgere med samme kroniske lidelser kan mødes og skabe relationer med andre. Potentielt kan Liva omfatte mange forskellige målgrupper med forskellige livsstilsproblematikker, og Liva Healthcare giver desuden digital vejledning og behandling, fx inden for søvn, skridttæller, kost og fællesskab.

     

    Formålet med platformen er at forebygge senkomplikationer ved kronisk sygdom samt at styrke den nuværende sundhedsfaglige indsats for de borgere, der tilknyttes app´en. Liva Healthcare giver borgerne bedre mulighed for at monitorere deres sygdom og opbygge relationer til både professionelle aktører, såvel som andre borgere der står i samme situation som dem selv. 

     

    Liva Healthcare giver mulighed for, at borgerne kan skabe relationer med hinanden, med kommunens sundhedspersonale og egen læge. Det er en nem og enkel metode for borgeren, hvori de erfaringsmæssigt bliver understøttet og fastholdt i en sundere livsstil. 

     

    Administrationen forventer, at Liva Healthcare kan opstartes pr. 1. september 2017, hvis det besluttes, at der skal købes en licens. Administrationen foreslår, at der indgås en 1 årig aftale med Liva Healthcare, hvor systemet afprøves og herunder hvor det vurderes om det får den effekt som forventes.

     

    I 2016 er der i Ringsted kommune gennemført 94 individuelle forløb med livsstilssamtaler. Det er forventning om, at antallet af borgere kan øges ved anvendelse af LIVA Healthcare. Under forudsætning af at udbredelsen og brugen af systemet prioriteres højt vurderes det, at antallet af borgere kan øges med minimum 75-100 % i Ringsted i løbet af det første år. På sigt forventes det at antallet kan forøges yderligere hvis man ønsker at fastholde systemet. 

     

    Det er ikke muligt aktuelt, at formulere effektmål på for eksempel forskellige målgrupper af borgere, fordeling på køn, alder m.m. da disse oplysninger ikke er registeret for de 94 der har modtaget et individuelt forløb i 2016 i Ringsted kommune. Erfaringerne fra Vejle kommune viser, at borgerne er glade for LIVA Helthcare da det giver borgerene en stor fleksibilitet, Vejle kommune er også kommet i kontakt med nogle målgrupper, som de ikke tidligere har set i Sundhedscentret i Vejle, bl.a. er flere erhvervsaktive samt flere fra den yngre gruppe, som er mere digitaliserede.

     

    Udgifter ved køb af licens

    Der er en introduktionspris på 290.000 kr. det første år. Herefter koster Liva Healthcare 485.000 kr. i en licens år med mulighed for, at i alt 950 borgere har adgang til Liva. Afhængig af erfaringerne fra det første licens år, vil Administrationen indgå dialog med Liva Healthcare om prisen, hvis det viser sig, at behovet er mindre end i priseksemplet ovenfor. 

     

    Såfremt Ringsted Kommune køber en licens til Liva Healthcare, vil udgiften for det første år på kr. 290.000 kunne finansieres af DUT-midler, som kommunen har modtaget til indsatser til kronker- og lungeområdet.

     

    DUT-midlerne vil ikke finansiere en evt. fortsat udgift efter det første år, da stort set alle midlerne er bundet til planlagt samarbejde med og betalinger til Regionen vedrørende en specifik lungeindsats, som delvis indfases i 2017 og med fuld indfasning fra 2018.

    Inddragelse og høring

    Til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Økonomi

    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at Liva Healthcare kan være medvirkende til, at kommunen kan nå ud til flere borgere med kroniske lidelser end på nuværende tidspunkt, hvor der gives en-til-en-samtaler. Det vurderes, at Liva Healthcare er en let tilgængelig metode til at indgå relationer med borgerne og fastholde dem i en sundere livsstil. Derudover vurderer administrationen, at Liva Healthcare er en god metode til at skabe relationer imellem borgere med samme kroniske lidelser.

     

    Derudover vurderes det, at hvis Ringsted Kommune køber en licens til Liva Healthcare, så understøtter det i høj grad en række ambitioner fra Sundhedsaftalen og den kommende Sundhedspolitik vedr. forebyggelse og sundhed. 

     

    Hvis ambitionerne om at øge antallet af borgere som får gavn af forebyggelsesarbejdet skal nås, vil det kræve en prioritering af ressourcer afsat til forebyggelse herunder i en opstart periode. Øvrige forebyggelsesindsatser må således i et vist omfang samtænkes med denne indsats.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget og Kultur og Trivselsudvalget at orienteringen tages til efterretning.

    Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at R ingsted Kommune køber en licens til Liva Healthcare i 2017.

    Beslutning i Handicaprådet den 08-05-2017

    Handicaprådet bakker op om indstillingen.

    Beslutning i Ældrerådet den 15-05-2017

    Anbefales godkendt med bemærkning om, at Ældrerådet ønsker at få forelagt vurderingen af afprøvningsåret.

    Ej til stede: Inge Jørgensen.

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-05-2017

    Taget til efterretning.

     

    Ej til stede: Torben Lollike

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 9 Budgetrapport pr. 31. marts 2017

    SagsID/Sagsnummer: 17/10524
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_1_-_rapportdelen_af_1_budgetrapport_2017.docx.pdf bilag_2_-_skattefinansieret_drift_i_tal.pdf.pdf bilag_3_-_foreslaaede_budgetaendringer.pdf bilag_4_-_koeb_og_salg_-_perioden_1_januar_2012_-_31_marts_2017.pdf.pdf bilag_5_-_specificeret_anlaegsoversigt_1._kvartal_2017.pdf.pdf bilag_6_-_anlaegsplan_2017.xlsx.xlsx

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    Indstilling

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    Beslutning

    X

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Hermed forelægges 1. budgetrapport 2017.

     

    Rapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til marts. Der afrapporteres også på målsætningerne i kommunens økonomiske politik.

    Beskrivelse af sagen

    Budgetrapporten skal sikre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give en prognose for regnskabsresultatet. Rapporteringen er udarbejdet på baggrund af centres og institutioners rapporteringer.

     

    Budgetrapporten inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes tabel over hele budgetrapporten og i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Detaljeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag 6.

    Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts 2017.

    Hele 1.000 kr.

    Forbrug
    Jan. - mar.
    2017

    Forbrugs-

    procent pr. 31.03.17

    Forventet
    regnskab

    2017

    Korrigeret

    budget

    2017

    Forventet afv.
    Regnskab 2017

    Forv.
    afv.pct.

    1 Finansiering

    -625.286

    -29%

    2.167.120

    -2.166.707

    413

    0%

    2 Skattefinansieret drift

    464.501

    23%

    2.043.900

    2.055.210

    11.310

    1%

    Økonomiudvalget

    62.654

    25%

    249.711

    255.107

    5.396

    2%

    Klima- og Miljøudvalget

    18.305

    24%

    74.807

    74.887

    80

    0%

    Plan- og Boligudvalget

    13.960

    28%

    49.965

    50.623

    658

    1%

    Børne- og Undervisningsudvalget

    123.828

    23%

    549.287

    558.384

    9.096

    2%

    Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    176.953

    21%

    844.148

    838.731

    -5.417

    -1%

    Ældre- og Genoptræningsudvalget

    55.058

    25%

    223.481

    224.793

    1.311

    1%

    Kultur- og Trivselsudvalget

    13.743

    26%

    52.502

    52.686

    184

    0%

    3 Renter

    207

    3%

    5.770

    6.041

    271

    4%

    Resultat ordinær drift 1+2+3

    -160.578

    -

    -117.450

    -105.457

    11.993

    11%

    Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 105,5 mio. kr.

     

    Efter 1. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 117,5 mio. kr. hvilket er ca. 12,0 mio. kr. mere end budgetteret.

    Forventningerne resulterer i en overholdelse af servicerammen med en margin på ca. 22,5 mio. kr. Overholdelsen skyldes, ud over det forventede mindreforbrug, den tekniske serviceudgiftspulje på 14,7 mio. kr. samt øvrige budgettekniske forudsætninger.

    Kommunens indtægtsbudget er på ca. 2.167 mio. kr., og der forventes afvigelse i forhold til budgettet på 0,4 mio. kr.

    På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 0,3 mio. kr.

    For den skattefinansierede drift er det samlede budget ca. 2.055 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 11,3 mio. kr., hvilket dækker over en række forskellige mindre- og merforbrug.

    For Økonomiudvalget ventes mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Det er primært den afsatte budgetreserve, der er beskrevet i kommunens økonomiske politik, på 3 mio. kr. der påvirker det samlede mindreforbrug, men også på de administrative fælleskonti (1,6 mio. kr.) og på puljer vedr. kvalitetsudvikling m.v. (0,8 mio. kr.) ventes mindreforbrug.

    Klima- og Miljøudvalget venter mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

    Plan- og Boligudvalget venter mindreforbrug på 0,7 mio. kr. under Ydelsesstøtte, støttet byggeri.

    På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. Dette er fordelt med forventet mindreforbrug på skoleområdet på 10,0 mio. kr., merforbrug på 3,5 mio. kr. på Børn og Unge og mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på dagtilbudsområdet.

     

    På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ventes i alt et forventet merforbrug på 5,4 mio. kr. På sundhedsområdet forventes merforbrug på 1,5 mio. kr. på grund af forventning om merforbrug på vederlagsfri fysioterapi.

    På området for handicap, social og psykiatri forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

    På Ungeområdet under Socialområdet forventes der merforbrug på 3,0 mio. kr. Efter budgetlægningen har det vist sig nødvendigt at disponere yderligere i relation til årgang 00 og 01 hvilket har øget omkostningerne. Hertil kommer, at der har vist sig et større behov for indgribende foranstaltninger af længere varighed og omfang end forventet.

    På beskæftigelse voksne forventes mindreforbrug på 1,9 mio. kr. mens beskæftigelse unge venter merforbrug på 3,8 mio. kr.

    På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. fordelt med 2,5 mio. kr. under visitationsrammen, og et merforbrug på 1,2 mio. kr. på de øvrige bevillinger.

    For Kultur- og Trivselsudvalget forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

    Anlæg og anlægsplan

    For Skattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 56,1 mio. kr. Det samlede anlægsbudget udgør inkl. overførsler 172,4 mio. kr. I bilag 5 ses tallene for alle anlæg. I bilag 6 ses anlægsplan for 2017.

    Økonomisk politik

    Målene, der skal følges op på i forbindelse med kommunens kvartalsvise budgetrapportering, er følgende:

    1. Overskud på den ordinære drift 120 mio. kr.
    • Kommunens forventede overskud på den ordinære drift er 117,5 mio. kr. Der er en række tekniske forudsætninger, der skal tages højde for i forbindelse med dette måltal. Det er særligt driftsoverførslerne, der hvert år vil give et større udgiftsbudget, end der er givet i forbindelse med budgetlægningen. Derfor anses det forventede driftsoverskud som indenfor målet af den økonomiske politik.
  • Budgetreserve 3 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. på sigt
    • Den budgetreserve på 3 mio. kr., der er lagt ind i budgettet er tilstrækkelig.
  • Gennemsnitlig likviditet minimum 230 mio. kr.
    • Den gennemsnitlige likviditet er opgjort til 281,9 mio. kr. den 31. marts 2017.

     

    Kommunens økonomiske politik, vurderes derfor p.t. overholdt.

     

    Budgetomplaceringer m.v.

    Der er nævnt en lang række forslag til tekniske omplaceringer jf. bilag 3, der foreslås godkendt i forbindelse med denne sag. Det drejer sig om følgende sager:

    • Flytning af budget til håndtering af mellemkommunale opkrævninger i Skolecenteret (0,05 mio. kr.)
    • Bortfald af fejlagtig anlægsbevilling afgivet dobbelt (0,30 mio. kr.)
    • Flytning af budget mellem de tekniske centre i forbindelse med omfordeling af opgaver (0,49 mio. kr.)
    • Flytning af budget mellem ØU og PBU svarende til fordeling af en stillings arbejdstid mellem drift og administration (0,14 mio. kr.)
    • Ophør af fejlagtig varig bevilling – Boligsocial indsats B2013 (0,31 mio. kr.)
    • Omplacering mellem bevillinger under ØU så budget anvendes på egne medarbejdere i stedet for på eksterne konsulenter (0,85 mio. kr.)
    • Ændring af takster og budget for A-huset (0,8 mio. kr.)
    • Flytning af budget vedr. gamle amtsplejehjemspladser (3,35 mio. kr.)
    • Tilførelse af budget vedr. DUT-midler fra 2016 (0,83 mio. kr.)

     

    Disse budgetændringer søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3.

    Inddragelse og høring

    Sagen har ikke været i høring.

    Økonomi

    Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i bilag 3 – Forslag til budgetomplaceringer.

    Vurdering

    I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen, at det overholdes alle steder.

     

    På området for udsatte børn og unge giver antallet af personer behov for hjælp et stort pres på budgetterne. Budgetrapporten giver således anledning til forøget opmærksomhed særligt på området for udsatte børn, unge og voksne, hvor budgetterne på hhv. Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets – Unge alle viser et forventet merforbrug.

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    1. at budgetrapporten ultimo marts 2017 jf. bilag 1 tages til efterretning

    2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne tekniske budgetændringer godkendes

    Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-05-2017

    1. Til efterretning

    2. Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

    Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 16-05-2017

    1. Til efterretning

    2. Anbefales godkendt

     

    Ej til stede: Torben Lollike

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Taget til efterretning

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 10 Orientering fra formand og direktør - maj 2017

    SagsID/Sagsnummer: 13/28039
    Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Intet

     

    Ej til stede: Timo Jensen

  • Punkt 11 Nyt Sundhedshus på KLC

    SagsID/Sagsnummer: 17/9258
    Sagen afgøres i: Byrådet
    bilag_5_byggeprogram_del_2_tekniske_krav.pdf.pdf bilag_4_byggeprogram_del_1_funktioner_diagrammer_arealer.pdf.pdf bilag_3_sammenligning_af_scenarie_a_og_b.pdf.pdf bilag_2_anlaegsbudget_scenarie_b.pdf.pdf bilag_1_anlaegsbudget_scenarie_a.pdf.pdf

    Indledning

    Sagsgang

    BY

    ØK

    ÆGU

    PBU

    KMU

    BUU

    KTU

    SAMU

    Orientering

    x

    Indstilling

    x

    x

    x

    Beslutning

    x

    BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

     

    Ringsted Kommunes Byråd vedtog i januar 2016 et koncept for et kommende sundhedshus. På Byrådsmødet i februar 2017 vedtog Byrådet, at man gennemfører projektet i totalentreprise efter omvendt licitation. Ved behandling af sagen på Plan- og Boligudvalget den 24. april 2017, blev sagen sendt tilbage med henblik på uddybning af scenarie A og B og de afledte konsekvenser af valget imellem disse. Sagen fremlægges nu med henblik på at tage stilling til volumen på det nye Sundhedshus ud fra de to forskellige scenarier, A og B. Endvidere søges en godkendelse af byggeprogrammet samt en frigivelse af bevilling til opførelse af Sundhedshuset.

    Beskrivelse af sagen

    Byrådet besluttede på møde den 26. august 2014, at der skal etableres et sundhedshus på Knud Lavard Centeret (KLC) på adressen Eksercerpladsen 3, Ringsted.

    Med etableringen af et nyt sundhedshus samles området for sundhed for borgerne i Ringsted Kommune. Borgerne vil i det samme hus kunne få genoptrænings-, sygepleje- og sundhedsrådgivning. Samtidig vil der for medarbejderne blive skabt et fagligt miljø med sundhed som omdrejningspunkt og de vil kunne trække på hinandens kompetencer og få sparring i det daglige. Der vil således være fokus på at skabe et sundhedshus med størst mulig faglig synergi og moderne faciliteter for såvel borgere som medarbejdere.

     

    Nybyggeriet planlægges placeret i det nordøstlige hjørne på Knud Lavard Centeret. Byggeriet etableres i direkte forbindelse med de eksisterende bygninger.

    Grundkøb

    Der har vist sig, at ca. 1000 m2 af den grund hvorpå bygningen planlægges opført, ejes af den almene boligforening, som ejer plejeboligdelen af KLC. Bestyrelsen for den almene boligforening har tilkendegivet, at de er velvilligt indstillede overfor et frasalg til Ringsted Kommune. Der er i anlægsbudgettet afsat en forventet sum til grundkøb og tilhørende omkostninger på 400.000 kr.

     

    P-pladser

    I forbindelse med byggeriet nedlægges et par eksisterende parkeringspladser, ligesom der i det nye hus forventes en udvidet aktivitet i form at flere borgere og mere personale. Der tænkes derfor etableret et nyt parkeringsareal på en af de grønne kiler, som støder op til KLC. Der er i anlægsbudgettet afsat en sum til etablering af p-pladser på 2 mio. kr.

     

    Volumen

    Arkitema Architects har på baggrund af en screening af krav og ønsker til byggeriet samt på baggrund af byggetekniske undersøgelser og detailanalyser af den eksisterende bygningsmasse og udenoms arealer udarbejdet to scenarier, A og B, med forskelligt omfang. Begge forslag er udarbejdet ud fra en forudsætning om, at byggeriet skal have en god kvalitet.

    Scenarie A - 1660 Brutto etage m²

    Arkitema Architects vurderer, at i dette scenarie tilgodeses alle krav og ønsker fra alle adspurgte parter. Vælges scenarie A flyttes alle nuværende administrative arbejdspladser på KLC, så der i de eksisterende bygninger frigives kvadratmeter til efterspurgte mødelokaler og samtalerum. Scenarie A indeholder endvidere alle ønskede ombygninger i det eksisterende KLC.

     

    Entreprisesummen i scenarie A er over tærskelværdien hvad angår EU-udbudsreglerne. Det vil således være nødvendigt at udbyde sagen i EU-udbud. Dette vil betyde, at den allerede afholdte prækvalificering af entreprenører skal annulleres og at sagen skal genudbydes efter EU-udbudsreglerne. Størrelsen af anlægssummen medfører, at opgaven skal i EU-udbud, selvom p-pladser og renoveringer i det eksisterende KLC udføres særskilt. Ved valg af scenarie A, forventes Sundhedshuset at stå færdigt primo august 2019.

     

    Vælges scenarie A udvides anlægssummen i forhold til det tidligere afsatte rådighedsbeløb med 8,4 mio. kr., som dækker små 200 m2 mere end i scenarie B, udvidede udgifter til bygherrerådgivning grundet EU-udbudsprocessen samt grundkøb, etablering af p-pladser og afledte udgifter. Det samlede anlægsbudget for scenarie A ses i bilag 1.

    Scenarie B - 1467 Brutto etage m²

    Arkitema Architects vurderer, at i dette scenarie tilgodeses de fleste krav og ønsker. I scenarie B vil ikke alle nuværende administrative arbejdspladser på KLC kunne flyttes og der frigives derfor færre kvadratmeter til mødelokaler, samtalerum og omklædningsfaciliteter i eksisterende bygninger. På 1. sal i det eksisterende KLC er der dog fortrinsvis arbejdspladser til fysioterapeuter, som må forventes at være væk fra arbejdspladserne i en stor del af tiden. Ønsker om flere møde- og samtalerum kan derfor i scenarie B tilvejebringes ved at kigge på udnyttelsesgraden af lokalerne i dag. Scenarie B indeholder, som scenarie A, alle ønskede ombygninger i det eksisterende KLC.

     

    Entreprisesummen i scenarie B er under tærskelværdien hvad angår EU-udbudsreglerne. Der vil således ikke blive behov for et EU-udbud og den allerede gennemførte prækvalifikation kan danne grundlag for et udbud. Ved valg af scenarie B, forventes Sundhedshuset at stå færdigt primo marts 2019.

     

    Vælges scenarie B udvides anlægssummen i forhold til det tidligere afsatte rådighedsbeløb med 3,5 mio. kr., som dækker grundkøb, etablering af p-pladser og afledte udgifter. Det samlede anlægsbudget for scenarie B ses i bilag 2.

     

    En nærmere sammenligning af arealer, indhold og tidsplaner for de to scenarier ses i bilag 3.

    Forskellen på de to scenarier er kort opridset:

     

    Scenarie A

    Scenarie B

    1660 Brutto etage m²

    1467 Brutto etage m²

    Alle krav og ønsker indeholdes

    De fleste krav og ønsker indeholdes

    Alle adm. arbejdspladser flyttes til nybyg. Lokaler frigøres i det eksisterende til møde- og samtalerum

    Ikke alle adm. Arbejdspladser flyttes til nybyg

    Ekstra plads til personalefaciliteter

    Alle minimumskrav til personalefaciliteter indeholdt

    Særskilt omsorgsrum, konferencerum og ekstra sygeplejekontor i lægepraksis

    Omsorgsrum, konferencerum og ekstra sygeplejekontor etableres i fællesfunktion med depot, køkken og laboratorie

    EU-udbudspligtig

    Ikke EU-udbudspligtig – prækvalifikation er afholdt

    Samlet anlægssum 46,6 mio. kr.

    Samlet anlægssum 41,7 mio. kr.

    Forventet aflevering primo august 2019

    Forventet aflevering primo marts 2019

     

    Totalentreprise

    På byrådsmødet d. 6. februar 2017 blev det besluttet at nyt Ringsted Sundhedshus skulle udbydes i totalentreprise i omvendt licitation. Beslutningen medfører, at opgaven udbydes med en fast pris og med udgangspunkt i et byggeprogram, se bilag 4 og 5, og herunder forslag til arealdisponeringer og visualiseringer, som entreprenøren skal overholde for at komme i betragtning til opgaven.

     

    Byggeprogrammet fastsætter en række krav til byggeriet, men programmet giver også visse friheder til den endelige projektering i forhold til bl.a. indvendige materialevalg og arealdisponeringer.

    Det nuværende KLC er opført i gul/brune ”Petersen tegl” og det nye sundhedshus skal være i samme farve jf. lokalplan 144. I Byggeprogrammet angives det derfor som et krav, at bygningen opføres i samme kvalitets tegl som det eksisterende KLC, for at kunne skabe samme arkitektoniske udtryk.

     

    Lægepraksis rentabilitet

    I sammenhæng med kommunale sundhedsydelser tænkes sundhedshuset også at indeholde en lægepraksis, hvor praktiserende læger har mulighed for at leje sig ind.

    Huslejefastsættelsen skal afspejle og dække alle omkostninger, således at det sker på markedsvilkår, men kommunen må ifølge de kommunalretlige grundregler om kommunernes opgavevaretagelse ikke uden lovhjemmel fastsætte en husleje, som medvirker en indtjening.

     

    Med afsæt i den konkrete anlægssum og en afskrivningsperiode på 25 – 30 år, dækkes kommunens årlige omkostninger af en husleje, som forventes at svare til den estimerede markedsleje. Da beregningen baserer sig på en udgift pr. kvadratmeter, vil dette være dækkende for både scenarie A og B, idet forskellen på de to scenarier udelukkende er antallet af kvadratmeter.

     

    Et lægehus har tilkendegivet interesse for at flytte deres praksis til sundhedshuset. Lægehuset har været inddraget i afdækningen af funktionsbehov og ønsker til byggeriet.  Der er ikke indgået en lejeaftale med lægehuset på nuværende tidspunkt, idet lægehuset afventer en afklaring af de nærmere økonomiske vilkår og betingelser for et lejemål, før der kan indgås en bindende aftale. Der er aftalt møde med lægehusets partnere den 17. maj 2017.

    Inddragelse og høring

    Der har i forbindelse med planlægningen og analysen været afholdt brugermøder med medarbejdere og ledere, lægeklinik mv., således at alle krav og ønsker til rum og funktioner er gennemdrøftede og definerede. Byggeprogrammets beskrivelse af rum, funktioner og tekniske forhold er bl.a. udarbejdet på baggrund af viden indhentet ved disse møder.

    Økonomi

    Der er i alt afsat rådighedsbeløb til sagen på 38,2 mio. kr. til samtlige omkostninger på byggesagen. Der er tidligere frigivet 2 mio. kr. til omkostninger vedrørende konceptudvikling og udarbejdelse af byggeprogram mv.

    Vælges scenarie A er der behov for en tillægsbevilling på 8,4 mio. kr.

    Vælges scenarie B er der behov for en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr.

     

    Hvis etablering af parkeringspladser ikke ønskes medtaget i denne sag, kan begge de to ovenstående beløb reduceres med 2 mio. kr.

     

    I forhold til tidligere er grundkøb nu indeholdt i anlægssummen.

    Det anbefales at tillægsbevillingen mellem finansieres via kassen og at den endelige finansiering af tillægsbevillingen indarbejdes i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

     

    Uanset valg af scenarie ønskes den samlede anlægsbevilling frigivet nu, så udbudsprocessen kan fortsættes og så der efterfølgende kan indgås kontrakt med den vindende totalentreprenør og projekteringsarbejdet kan påbegyndes umiddelbart herefter.

    Vurdering

    Det er vurderingen, at man i projektet så vidt muligt skal opfylde ønskerne til de fremtidige funktioner i bygningerne. Endvidere bør nybyggeriet udføres i en god kvalitet og med krav til det arkitektoniske udtryk.

     

    Begge scenarier menes at opfylde ovenstående og Byggeprogrammet, som med tilpasning i henhold til beslutning om scenarie A eller B, kan danne grundlag for udbud i begge scenarier, idet Byggeprogrammet udgør en dækkende beskrivelse til gennemførelse af sagen i totalentrepriseudbud.

     

    Scenarie A er relativt dyrere end scenarie B og de ekstra kvadratmeter rummer ønskede funktioner, som kan indpasses i scenarie B ved optimering af arealernes anvendelse. Direktionen vurderer således ikke, at der ved valg af scenarie B gås på kompromis med funktionaliteten af bygningerne, idet de borgervendte funktioner fastholdes i vidt omfang som tiltænkt.

     

    Valg af scenarie skal ses i forhold til, at der påtænkes en yderligere udbygning af sundhedshuset på et senere tidspunkt.

     

    Tidsmæssigt vil valg af scenarie A kræve, at den allerede gennemførte prækvalifikationsproces annulleres og at der i stedet gennemføres en EU-udbudsproces. Ved valg af scenarie B vil byggeriet forventeligt stå færdigt primo marts 2019 og ved valg af scenarie A vil byggeriet forventeligt stå færdigt 5 måneder senere – primo august 2019.

    Direktionen anbefaler således, at scenarie B godkendes og at der derfor gives en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    1. at scenarie B godkendes
    2. at Byggeprogrammet godkendes, herunder med tilpasninger jf. scenarie B.
    3. at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. som mellem finansieres via kassen.
    4. at finansiering af tillægsbevillingen og herunder genopbygning af kassen tages op i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
    5. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 39,7 mio. kr., hvoraf de 36,2 mio. kr. finansieres af det i budgettet afsatte rådighedsbeløb og 3,5 mio. kr. af tillægsbevillingen.

    Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-05-2017

    Tages til efterretning.

     

    Ej til stede: Timo Jensen