Du er her

Efterårsferie 2020

Her finder du information om, hvad der sker i efterårsferien i Ringsted. Der er mange muligheder for at få en god oplevelse - både ude og inde.

Der er ingen grund til at kede sig i efterårsferien, når du bor i Ringsted. Efterårsferien byder på oplevelser for både store og små.

Tag ud og vær aktiv i naturen, deltag i aktivitetsdagen, se en teaterforestilling eller gå en tur i byen - mulighederne er mange.

Nedenfor kan du se, hvilke aktiviteter Ringsted blandt andet byder på i efterårsferien.

Det sker i efterårsferien 2020

  • 13. oktober kl. 9.00: Den vilde skattejagt

    Vær med til kulturinstitutionernes aktivitetsdag.

    Har du lyst til at tage på skattejagt? Du kan samle hele familien og være med, når kulturinstitutionerne holder aktivitetsdag rundt omkring i Ringsted.

    Kom og besøg Musik- og Kulturskolen, Museet, Biblioteket og Ringsted Sportscenter for at se, hvad der er af spændende aktiviteter hvert sted.

    Du skal på jagt efter skattejagtsordet og bogstaverne finder du rundt på kulturinstitutionerne. Der er præmie til alle som gætter skattejagtsordet.

    Læs mere om aktiviteten på dette link.

     

  • 12. - 15. oktober kl. 10.00: Kunst af børn og unge i Ringsted

    ”Livet på land” er dette års kunstprojekt.

    Kom og vær med på Ringsted Bibliotek og bidrag med din kunst og dine kunstneriske og kreative evner. Du kan udfolde dig på vores værksted eller have dit eget værk med og sætte det op.

    Vi lægger vægt på at:

    • Give kunsten en særlig plads
    • Give plads til at åbne op og blive inspireret
    • Udfordre egne kompetencer samme med andre
    • Sætte tanker i gang
    • Lave sjove eksperimenter

    Vi vil arbejde med mange forskellige kunstformer og materialer – det er kun fantasien, som sætter grænser.

    Den arbejdende udstilling vil være åben fra d. 12. oktober til d. 15. oktober fra kl. 10.00 – 14.30.

    Læs mere om aktiviteten på dette link.

Sidst opdateret

22.07.2020