Du er her

Sygemeldte medarbejdere

Her finder du information om, hvordan din virksomhed kan få hjælp til at lave en fraværs- og fastholdelsespolitik.

Det kan være en god ide at udarbejde en fraværs- og fastholdelsespolitik, så virksomheden er bedre rustet til at håndtere medarbejderes sygdom. Én af fordelene ved at udarbejde en synlig fraværs- og fastholdelsespolitik i virksomheden er, at både medarbejdere og ledere kender proceduren for, hvad der sker under sygdom.

Fraværs- og fastholdelsespolitikken bør tilpasses virksomhedens lokale forhold, men vil typisk indeholde mål for indsatsen for at nedbringe fraværet og en beskrivelse af de anvendte metoder og tilbud. Det kan fx være forebyggelsestiltag, sygefraværssamtaler, trivselssamtaler og lokale aftaler om job på særlige vilkår på baggrund af de sociale kapitler i overenskomsterne.

Fraværs- og fastholdelsespolitikken bør også angive retningslinjer for, hvordan og hvornår de enkelte metoder og tilbud tages i brug.

Du kan få mere viden og inspiration til arbejdet med sygefraværspolitik på:

www.virk.dk

www.cabiweb.dk

Du kan også kontakte Jobcentret, hvis du ønsker mere information om udarbejdelse af en fraværs- og fastholdelsespolitik. Arbejdstilsynets Helpdesk kan også vejlede om virksomhedens arbejde med sygefravær på tlf. 70 12 12 88.

 

Kontakt: Jobcenter Ringsted

Jobcenter Ringsted
Nørregade 100
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 62 62
Dir.: 57 62 62 62
Fax: 57 62 64 99
  • Mandag11:00 - 15:00
  • Tirsdag11:00 - 15:00
  • Onsdag11:00 - 15:00
  • Torsdag11:00 - 15:00
  • Fredag11:00 - 13:00

Sidst opdateret

24.10.2018