Du er her

Grundlaget for postlisterne og bestilling af aktindsigt

De åbne postlister, der lægges på kommunens hjemmeside, er lavet ud fra et ønske om, at give offentligheden størst mulig indsigt i den indgående post. Formålet er at give borgerne mulighed for at følge med i de aktuelle sager og sikre størst mulig åbenhed.

Hvad indeholder postlisten
Postlisten indeholder oplysninger om breve, fax og e-post, som er sendt til Ringsted Kommune. Listen indeholder sagsnr., afsender, sagstitel, dokumenttitel og et kort resumé af, hvad brevet indeholder. Selve indholdet af brevet kan ikke ses på postlisten.

Ikke alle breve optages på postlisten
Postlisten indeholder kun alle de "åbne" breve, som er sendt til Ringsted Kommune. Listen indeholder ikke breve med fortrolige oplysninger om enkeltpersoner, virksomheders eller andres krav på fortrolighed. Det er fx breve, som handler om enkeltpersoners private, sociale og økonomiske forhold, virksomheders økonomiske og forretningsmæssige forhold. Det er også breve om kommunes egne forretningsmæssige forhold, som fx køb og salg samt overslag og tilbud på bygningsarbejder og leverancer.

Postlisten bliver lavet ud fra udtræk fra et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem med én dags forsinkelse.

Brevet står under den dato, som det er blevet journaliseret. Vi bestræber os på at journalisere alle breve samme dag, som vi modtager dem.

Ønsker du at få aktindsigt i et brev fra postlisten, skal du benytte formularen nedenfor. .

Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi foretage en konkret vurdering af, om du kan få aktindsigt i brevet.

Kontakt: Politisk service

Politisk service
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 60 10
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata

Skriv både fornavn og efternavn
Hvis du ikke har en e-mail skal du kontakte Ledelsescentret
Den dato dokumentet har været på postlisten

Last updated

16.01.2020