Du er her

Hjælp fra ensomhedskonsulent

Hvis du eller din pårørende er ældre over 65 år og oplever udfordringer med ensomhed, så kan du få hjælp til at finde nye fællesskaber og bryde ensomheden.

Om netværk og fælleskaber

I Ringsted Kommune er der ansat en ensomhedskonsulent, som kan hjælpe, hvis du føler dig alene eller ensom og ønsker hjælp til at bryde med ensomheden.

Ensomhed kan være forskellig fra person til person, men ensomhed opstår som regel, når du savner at høre sammen med et eller flere mennesker.

Ensomhedskonsulenten kan for eksempel hjælpe med at støtte dig og finde aktivitetstilbud i lokale foreninger og meningsfulde fællesskaber i Ringsted Kommune.

Disse tilbud kan eksempelvis være:

  • Madklub for ældre på Café Ingeborg
  • Motionstilbud
  • Aktiviteter i Hyldegården og andre foreninger
  • Besøgsven

Vores målgruppe

Ringsted Kommunes ensomhedskonsulent kan hjælpe dig, hvis du er over 65 år og føler dig ensom.

Sådan får du hjælp

Hvis du eller en pårørende føler sig alene, kan du kontakte ensomhedskonsulenten eller Myndighedsenheden, som kan rådgive dig i forhold til, hvilke aktivitetstilbud der kan være relevante for dig.

Yderligere information

Du kan læse mere om Ringsted Kommunes aktivitetstilbud på Ringsted Kommunes kultur- og fritidstilbud

 

 

 

Publikationer

Kontakt: Myndighedsenheden

Myndighedsenheden
Amtstue Allé 71
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 79 00
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret

28.03.2019