Du er her

Ringsted – midt i mulighederne

Her finder du information om brandet "Ringsted - midt i mulighederne", der bruges i markedsføringen af Ringsted.

Ringsted markedsfører sig under sloganet ”Ringsted – midt i mulighederne”. Markedsføringsværktøjet har til formål at skabe en fælles markedsføring af de mange gode muligheder, der er for at leve, opleve, handle og uddanne sig i Ringsted Kommune.

Sloganet ”Ringsted – midt i mulighederne”, et grafisk udtryk og en fortælling om Ringsted udgør tilsammen Ringsteds markedsføringsværktøj.

Markedsføringsværkstøjet blev udviklet i 2012 i et samarbejde på tværs af erhverv, handel, uddannelsesinstitutioner og Ringsted Kommune.

Vil du være med til at markedsføre Ringsted?

Sloganet og det grafiske udtryk er et såkaldt ”åbent brand”, der kan ændres både i tekst, billeder og farver, så det passer til mange forskellige situationer, virksomheder, foreninger, events, brugere m.v.

Alle med virke i Ringsted Kommune er velkomne til at bruge værktøjet, enten som det er eller ved at ændre i det, så det passer til lige præcis deres formål.

Ringsted Kommune bruger ”Ringsted – midt i mulighederne”, når kommunen markedsfører sig i forhold til fx tilflyttere, nye virksomheder, turister og lign.

Hvordan bruges ”Ringsted – midt i mulighederne”?

For at gøre det så nemt som muligt at bruge markedsføringsværktøjet, er der udviklet en hjemmeside, www.midtimulighederne.dk, hvor der bl.a. findes grafiske elementer, inspiration og fortællinger om, hvordan Ringsted er midt i mulighederne.

På hjemmesiden er der også en såkaldt logo-generator, hvor man kan lave sit eget Ringsted-logo til foreningen, forretningen, virksomheden, eventen eller lign.

Du kan læse mere om "Ringsted - midt i mulighederne" på www.midtimulighederne.dk

Hvis du har spørgsmål til ”Ringsted – midt i mulighederne” kan du kontakte Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret.

Kontakt: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter

Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 82 00
  • Mandag11.00-15.00
  • Tirsdag11.00-15.00
  • Onsdag11.00-15.00
  • Torsdag11.00-15.00
  • Fredag11.00-13.00

Sidst opdateret

28.10.2014