Du er her

Lokalt naturråd for Faxe, Næstved, Ringsted, Stevns og Vordingborg kommuner

Det lokale naturråd er kommet med sine anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Det lokale naturråd blev nedsat i starten af 2018 og var sammensat af forskellige lokal- og nationale interesseorganisationer, -foreninger og repræsentanter for land- og skovbrug på tværs af Faxe, Næstved, Ringsted, Stevns og Vordingborg kommuner. Naturrådenes opgave var at komme med anbefalinger og dermed rådgive kommunerne i forbindelse med udpegning af områder, som skal indgå i et Grønt Danmarkskort.

Grønt Danmarkskort er en national og sammenhængende udpegning af eksisterende og potentielle naturområder på tværs af kommunegrænser, dvs. et netværk af natur som kommunerne i fællesskab skal udpege, og som skal være en del af kommunernes fremtidige kommuneplaner.

Naturrådets arbejde blev afsluttet den 15. juli 2018. Det sidste møde i Naturrådet resulterede i 14 fælles anbefalinger til udpegningen af Grønt Danmarkskort samt yderligere 2 anbefalinger til det videre arbejde med realiseringen af projekter indenfor Grønt Danmarkskort. Derudover blev der vedtaget en række yderligere input til udpegningen fra de to interessegrupper (medlemmerne, som varetager erhvervsinteresser samt medlemmerne, som varetager natur, miljø og fritidsinteresser).

Da Faxe Kommune er sekretariatskommune for naturrådet, kan anbefalinger og mødereferater læses på Faxe Kommunes hjemmeside. Du kommer til Faxe Kommunes hjemmeside ved at trykke her: Link til Faxe Kommunes hjemmeside.  

Kontaktpersoner er:

Anne Planeta Etzerodt, aplan@faxekommune.dk, tlf. 5620 3039
Charlotte Rosenblad Ralund, crose@faxekommune.dk, 5620 3009

Kontakt: Teknik- og Miljøcenter

Teknik- og Miljøcenter
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Dir.: 57 62 63 00

Sidst opdateret

17.01.2019