Du er her

Besøgsrestriktioner på botilbud i Ringsted Kommune

Dato: 22. april 2021
En række botilbud har indført visse besøgsrestriktioner efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed har givet påbud om at indføre besøgsrestriktioner i en række botilbud mv., der ligger i Ringsted Kommune. Der blev givet påbud den 16. april og et revideret påbud den 21. april.

Efter det reviderede påbud gælder besøgsrestriktionerne disse steder:

  • Daginstitution Solstrålen, Afd. Sct. Bendts
  • Bofælleskab Vibevej
  • Bofællesskab Kilden
  • Samala Bo- og Opholdssted
  • Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie
  • Botilbud Østagergård
  • Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter

Besøgsrestriktioner blev også indført for Ringsted Krisecenter, men de er ophævet igen den 3. maj 2021, da der ikke længere er beboere, som er i øget risiko ved Covid-19.

Styrelsen for Patientsikkerhed giver påbuddet om besøgsrestriktioner på grundlag af smitteniveauet i Ringsted Kommune, hvor det såkaldte testkorrigerede incidenstal er over 50.

Besøgsrestriktionerne betyder, at der er begrænsninger på nogle besøg, men pårørende kan stadig ses med beboerne på botilbuddene. Besøg kan foretages af højst 3 faste nære pårørende og max 2 ad gangen. Derudover gives adgang til besøg ved kritiske situationer eller udendørs besøg.

PDF icon Læs påbud om besøgsretriktioner på botilbud.

Sidst opdateret

03.05.2021