Du er her

Digital indskrivning til folkeskolen 2015

Dato: 29. december 2014
Så er det tid for indskrivning af dit barn, hvis han eller hun skal begynde i skolen til sommer.

I løbet af ugerne 51/52 vil du via e-boks, modtage et brev om indskrivning i folkeskolen i Ringsted Kommune. Brevet bliver sendt til forældre til børn født i 2008 (som endnu ikke er begyndt i skole) og børn født i 2009. Brevet oplyser nærmere om Ringsted kommunes digitale selvbetjeningsløsning – skoleindskrivning, og om hvor du kan finde en pjece om det at begynde i skole, og en vejledning i digital indskrivning.

Hvis barnet er indskrevet

Hvis dit barn går i børnehaveklasse i dette skoleår, er barnet allerede indskrevet, og du skal ikke foretage dig yderligere.

Hvis barnet ikke er indskrevet

Er dit barn født i tidsrummet 1.1.2008 - 31.12.2009, bedes du
kontakte Gitte Krohn på 57 62 62 33, eller din distriktsskole, hvis du ikke modtager et brev vedr. skoleindskrivning.

Tidlige skolestartere

Hvis dit barn er født i tidsrummet 1.1.2010 – 30.9.2010 (det vil sige, at barnet ved skolestart i august 2014, vil være mellem 4 år og 10 måneder og 5 år og 7 måneder), kan barnet komme i børnehaveklasse, hvis det antages, at barnet kan følge undervisningen i børnehave-klassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse fra august 2016.

Det er skolens leder der har den endelige afgørelse, og du bedes kontakte distriktsskolen for at få indskrevet dit barn.

Hvis du er i tvivl om dit barn er klar til at begynde i skole, opfordrer vi til, at du søger råd hos andre, der kender barnet godt. Det kan være i den børnehave dit barn går, eller du kan henvende dig til distriksskolen, og tale med skolens leder.

Hvis du har spørgsmål til indskrivningen, er du velkomne til at ringe til Gitte Krohn på telefon 57 62 62 33, eller henvende dig til distriktsskolen

Sidst opdateret

09.03.2015