Du er her

Borgermøde om udbygning af plejeboligkapaciteten

Dato: 24. november 2020
Ringsted Kommune inviterer til borgermøde om udbygning af plejeboligkapaciteten torsdag den 3. december 2020 kl. 17-19.

Danskerne lever længere og blandt andet derfor stiger antallet af ældre. Selvom mange også er friske og aktive længere, betyder en højere levealder, at flere får brug for at flytte i en plejebolig.

Derfor forventer Ringsted Kommune, at der skal bygges flere plejeboliger frem mod 2040.

Ringsted Kommune ønsker at få input til fremtidens plejeboliger fra fremtidens beboere, nuværende pårørende og alle andre der har gode ideer og tanker om:

  • Hvad et plejehjem skal indeholde
  • Hvilke krav der skal stilles til boligerne
  • Skal plejeboliger bygges samme med fx ungdomsboliger eller familieboliger
  • Hvor boligerne skal være placeret
  • Skal der være særlige plejeafdelinger til særlige grupper, fx svagtseende, overvægtige eller personer med demenssygdom
  • Hvor mange plejeboliger der bliver behov for

Derfor inviteres du til borgermøde om fremtidens plejeboliger i Ringsted Kommune. Mødet er:

  • Torsdag den 3. november kl. 17-19.

COWI har udarbejdet rapporten ”Fremtidigt Plejeboligbehov i Ringsted Kommune”, som vil danne grundlag for dele af dialogen til borgermødet.

Læs rapporten "Fremtidigt Plejeboligbehov i Ringsted Kommune". 

Tilmelding til mødet i Ringsted Kongrescenter

Du kan enten deltage ved at møde frem i Ringsted Kongrescenter eller hjemmefra via streaming og en app.

Hvis du vil være med i Ringsted Kongrescenter, skal du melde dig til på ssc@ringsted.dk senest søndag den 29. november 2020, så vi kan sikre de nødvendige forholdsregler i forhold til COVID-19.

Følg borgermødet hjemmefra

Du kan følge med i borgermødet hjemmefra ved at streame det.

Følg borgermødet hjemmefra. 

Du kan deltage i borgermødet og stille spørgsmål til panelet og skrive din mening, om de emner der bliver drøftet ved at bruge app’en Slido. Du kan både skrive spørgsmål før borgermødet, f.eks. dagen før, og mens borgermødet er i gang. Du skal dog være opmærksom på, at spørgsmål og kommentarer har en begrænset størrelse på 300 tegn.

Nedenfor finder du en vejledning til Slido, som du kan bruge både fra din mobil, tablet og computer.

På Slido er der også nogle spørgsmål om din holdning til udbygning af boliger til ældre f.eks. beliggenhed, seniorbofællesskaber contra plejeboliger med flere. Når du logger ind, bliver du spurgt, om du vil svare på spørgsmålene.

Hvis du deltager i borgermødet hjemmefra, er det vores anbefaling, at du ser (streamer) borgermødet på en computer og stiller spørgsmål på Slido via din mobil eller tablet.

Vejledning til at stille spørgsmål via Slido på telefonen

  • Gå til Apple Store eller Google Play på din telefon eller tablet
  • Søg på ”Slido” og download app’en
  • Indsæt koden 5748 i feltet på Slido
  • Klik på ”Type your question” på forsiden og skriv dit spørgsmål til borgermødet
  • Klik på den grønne ”send”-knap
  • Dit spørgsmål vil nu blive behandlet til borgermødet

Vejledning til at stille spørgsmål via Slido på computeren

  • Gå til hjemmesiden www.sli.do på din computer
  • Klik på ”# Enter event kode” på forsiden
  • Indsæt koden 5748 i feltet
  • Klik på ”Type your question” øverst i midten og skriv dit spørgsmål til borgermødet
  • Klik på den grønne ”send”-knap
  • Dit spørgsmål vil nu blive behandlet til borgermødet

 

Sidst opdateret

04.12.2020