Du er her

Den nye indkørsel til Business Park Ringsted tilsluttes Østre Ringvej

Dato: 08. oktober 2020
Der er fuld gang i byggemodningen af Business Park Ringsted, der er Sjællands største nye erhvervsområde. Projektet er nu så langt, at den nye del af Jordemodervej tilsluttes Østre Ringvej.

Byggemodningen af Business Park Ringsted er nu så langt, at de ny veje i erhvervsområdet kan ses.

I uge 43 vil den gamle del af Jordemodervej ud mod Øster Ringvej blive lukket for gennemkørsel. I stedet åbnes den nye indkørsel til Jordemodervej i rundkørslen ved Kærup Erhvervspark. Fremover skal man dreje af i rundkørslen, når man skal køre til Kværkeby.

Adgang til Jordemodervej 40, Østergaard, vil ske fra Øster Ringvej i endnu et par måneder, hvorefter den blændes endeligt af ud i mod ringvejen. Jordemodervej 40 vil herefter have tilkørsel inde fra Business Park Ringsted.

Selve byggemodningen forventes, at afslutte i begyndelsen af det nye år. Tre virksomheder har allerede købt grunde i Business Park Ringsted, og i januar vil de to første virksomheder overtage deres grunde.

Ringsted Kommune får jævnligt nye henvendelser fra potentielle købere og indgår i dialog med de interesserede virksomheder.

Læs mere om Business Park Ringsted på www.businesspark.ringsted.dk.

Sidst opdateret

08.10.2020