Du er her

Foredrag om kræft og alternativ behandling

Dato: 10. maj 2019
I dag bruger hver fjerde kræftpatient alternativ behandling, og det kan være med til at øge deres livskvalitet. Måske overvejer du selv alternativ behandling eller vil bare gerne vide mere om emnet.

På temaaftenen Kræft og alternativ behandling vil Nanna Cornelius fra Kræftens Bekæmpelse gøre dig klogere på spørgsmål som:

  • Hvad er medicinsk cannabis, og hvordan virker det?
  • Hvilke overvejelser bør du gøre dig, inden du går i gang med alternativ behandling?
  • Hvordan arbejder Kræftens Bekæmpelse med alternativ behandling?

I 2018 vedtog regeringen en forsøgsordning, der giver danske læger mulighed for at udskrive recepter på cannabis til medicinsk brug. Men hvad ved vi egentlig? Kræftens Bekæmpelses arbejder for, at kræftpatienter og pårørende får dokumenteret viden og mulighed for at tale med deres læge om sikker brug af alternativ behandling.

Temaaftenen er arrangeret af Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner.

Tid og sted

Mandag den 17. juni kl. 19-21

Slagelse Bibliotek
Stenstuegade 3
4200 Slagelse

Oplægsholder

Nanna Cornelius er projektleder for alternativ behandling hos Kræftens Bekæmpelse, hvor hun blandt andet informerer om alternativ behandling på www.cancer.dk og arbejder på at bygge bro mellem sundhedsprofessionelle og patienter gennem en bedre dialog om emnet.

Tilmelding

Hvis spørgsmål til arrangementet kan du ringe og tilmelde dig telefonisk på 58 57 53 30 på hverdage kl. 8-12.

Du kan også tilmelde dig via Slagelse Kommunes tilmeldingssystem.

Der er tilmeldingsfrist den 10. juni. Det er gratis at deltage.

Sidst opdateret

16.05.2019