Du er her

Kør gratis med de lokale buslinjer på Movias klimadag

Dato: 13. september 2021
Ringsted Kommune deltager, når Movia afholder Klimadag. Det betyder, at du kan rejse uden at betale på de lokalt finansierede buslinjer hele døgnet den 18. september 2021.

For at sætte fokus på, at det er klimavenligt at rejse sammen frem for hver for sig, afholder Movia og 18 kommuner klimadag lørdag 18. september 2021.

Hele dagen kan du køre gratis med busserne på en række udvalgte buslinjer. Så hop med ombord og lad rejsekortet blive i tasken denne dag.

I Ringsted Kommune er linjerne 401A, 402, 404, 406 og 411 omfattet. Det er kun de nævnte buslinjer, der er omfattet af de gratis rejser på Klimadagen. Er en bestemt buslinje ikke nævnt, er det fordi det ikke er en lokal linje, eller den normalt ikke kører om lørdagen.

"Vi er glade for i Ringsted Kommune at kunne give borgerne mulighed for at rejse gratis med den kollektive trafik, og vi håber det kan få flere til at overveje, om ikke biltransporten skal udskiftes med bus. Det vil også reducere kommunens CO2 udslip, og bidrage til et bedre klima, som vi jo har meget fokus på i kommunen. Med klimadagen har borgerne mulighed for f.eks. at besøge landsbyerne Gyrstinge og Nordrup eller komme en tur til Benløse eller et besøg i Ringsted Outlet eller Sct. Bendts kirke" siger borgmester Henrik Hvidesten.

Klimadagen er et led i en større kampagneindsats, som omfatter hele Movias busdrift i alle kommuner på hele Sjælland, Lolland Falster og øerne, og som skal sikre opmærksomhed om de små ting, vi hver især kan gøre, der tilsammen gør en stor forskel klimaet. 

Sidst opdateret

13.09.2021