Du er her

Kom og vær kreativ i julemandens værksted

Dato: 16. november 2021
Lav din egen adventskrans eller dekoration af naturens materialer. Lørdag den 27. november kl. 10-14 er der forskellige værksteder i Vrangeskov, hvor du kan lave pynt til jul.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 27. november fra kl.10.00 til 14.00, for her er der julemandens værksted ved shelterpladsen nord for Haradstedvej i Vrangeskov. Ved arrangementet vil naturvejlederne Nynne, Peter og Lars byde på forskellige værksteder sammen med deres gode hjælpere.

I værkstederne kan du:

  • Prøve Naturbingo i skoven
  • Være med til at fælde et træ
  • Snitte og male nisser og mus i snitteværkstedet
  • Rulle et lys af bivoks i lysværkstedet (ét lys pr. barn)
  • Lave din egen juledekoration/adventskrans/kalenderlysdekoration (tag selv lysene med).

Der vil også være bål med varme drikke og æbleskiver til børn og voksne.

Tag varmt tøj, drikkelse og madpakke med i skoven – børn i selskab med voksne og barnlige sjæle er meget velkomne. Det hele er gratis.

Det er muligt at parkere på parkeringspladsen nord for Haraldstedvej – se efter P-skilte. Hvis den bliver fyldt, kan du holde i vejkanten i den nordlige side af Haraldsted.

Det er Ringsted Kommunes Grønne guide Lars Berndt, der i samarbejde med naturvejlederne Nynne Friis Refsgaard og Peter Laurents står for arrangementet.
 

Sidst opdateret

16.11.2021