Du er her

Kom til gratis foredrag med Chris MacDonald

Dato: 05. september 2017
Mandag den 25. september kl. 19.00 kan du som borger i Ringsted Kommune komme til et gratis foredrag med Chris MacDonald, der sætter fokus på fysisk- og mental sundhed i din hverdag.
  • Billede af Chris MacDonald

    Billede kreditering: Just Human

Chris MacDonald vil sætte fokus på den fysiske og mentale sundhed ud fra den levevis, vi har i dag.

Foredraget holdes i Ringsted Kongrescenter, og der er plads til knap 900 tilhørere til foredraget.

Ringsted Kommunes borgmester Henrik Hvidesten er glad for, at det har været muligt at booke Chris MacDonald til foredrag i kongrescenteret og håber, at et stort antal borgere vil tage imod tilbuddet:

- Jeg er utrolig glad for, at borgerne får muligheden for at komme og høre et foredrag med Chris MacDonald. Foredraget vil have fokus på, hvordan nutidens livsstil påvirker os alle hver især, og jeg glæder mig meget til at høre foredraget, siger han.

Tilmelding

Der er plads til knap 900 deltagere til foredraget. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig, hvis du vil med. 

Læs mere og bestil din billet til foredraget på siden her.

Ekstra fokus på fysisk og mental sundhed.

Som en del af den forebyggende indsats i Ringsted Kommune sættes der i 2017 ekstra fokus på fysisk aktivitet og mental sundhed.

Der er planlagt flere aktiviteter i efteråret 2017, som bl.a. indebærer forskellige arrangementer på og omkring Ringsted Oplevelsessti og øget fokus på fysisk aktivitet og mental sundhed i folkeskolerne. Derudover vil der være åbne foredrag om fysisk og mental sundhed.

Sidst opdateret

05.09.2017