Du er her

For kommende og nye virksomheder: Få overblik over reglerne for datahåndtering (GDPR)

Dato: 08. maj 2019
Tirsdag d. 4. juni kan iværksættere og nystartede lokale virksomheder blive klogere på reglerne for håndtering og opbevaring af data, når Ringsted Erhverv holder fyraftensmøde om GDPR.

I maj 2018 trådte den nye persondataforordning (GDPR) i kraft. Det betyder skærpede krav til virksomheders behandling og opbevaring af data. Krav som det som virksomhedsejer, er vigtigt at have styr på. Ellers kan det koste dyrt i bøder.

Ringsted Erhverv har allieret sig med en persondatakonsulent fra ARKIVO og er nu klar med arrangementet ”Intro til GDPR”. Her kan du få et godt overblik over, hvad man som minimum skal gøre for at opfylde de gældende GDPR krav.

Kom og bliv klogere på:

  • Hvad vil det sige at være dataansvarlig?
  • Hvordan opfylder du de registreredes rettigheder?
  • Hvor har Datatilsynet sit fokus (hvad skal du være særligt opmærksom på)?
  • Hvordan kommer du i gang med dit GDPR-arbejde?

Vi vil tale helt praktiske løsninger, som du kan gå hjem og tage fat på og arbejde videre med.

Tid og sted

Arrangementet finder sted den 4. juni fra 17-19 på Vækstfabrikken i Ringsted, Garnisonen 38, 4100 Ringsted.

Det er gratis at deltage efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding er nødvendig på www.ringsted.nemtilmeld.dk.

Har du spørgsmål, så kontakt erhvervskonsulent Ditte Lichinger Jessen på tlf. 41 77 02 75 eller dij@ringsted.dk.

Sidst opdateret

08.05.2019