Du er her

Lav kunst til udstillingen "Edens have" i uge 42

Dato: 10. oktober 2018
I efterårsferien kan børn være med til at udsmykke bibliotekets udstilling ”Edens have”. Kom forbi og aflever din kunst, som du måske har lavet på forhånd, eller lav kunsten på vores værksted.

I efterårsferien kan du deltage i Kunsteventet "Edens Have", og være med til at sætte dit preg på kunstudstillingen. Du kan lave kunsten hjemmefra og aflevere den på kunstværkstedet, eller deltage i det arbejdende værksted på biblioteket.

I dagene mandag den 15. oktober til onsdag den 17. oktober mellem kl. 10.00-14.30 er det muligt at få hjælp af værkstedets kunstinteresserede voksne Jane Hyldgaard, Rasmus Olsen og Tina Sørensen. De vil hjælpe dig med at blive inspireret til ”Edens have”, udfordre dig og sætter en masse tanker i gang, så du aktivt deltager i udstillingen.

Formålet med Kunstevent er at give dig mulighed for at udfolde og afprøve dine kreative evner.

Hvis du ønsker din kunst tilbage efter udstillingen er det vigtigt, at du sætter navn og telefonnr. på. Du skal hente dit kunstværk mandag den 22. oktober. mellem kl. 11.00-18.00.

Program for uge 42

  • Mandag den 15. oktober til onsdag den 17. oktober fra kl. 10.00-14.30 er værkstedet åbent - du møder bare op.
  • Torsdag den 18. oktober kl. 11.00 – Borgmester Henrik Hvidesten åbner udstillingen
  • Torsdag den 18. oktober kl. 11.00 og frem til lørdag den 20. oktober kan den færdige udstilling ses i bibliotekets betjente åbningstid.
     

Sidst opdateret

10.10.2018