Du er her

Lederlounge for Ringsted Erhvervsforum med Morten Albæk

Dato: 27. august 2019
Få indsigt i en ledelsesfilosofi, hvor meningsskabelse sikrer engagement og motivation, når Ringsted Erhvervsforum inviterer til Lederlounge med Morten Albæk.

Kom og hør erhvervsmanden og filosoffen Morten Albæk, der med udgangspunkt i sin nye bog, Et Liv, En Tid, Et Menneske, samt hans MEAN Leadership filosofi, vil tale om nødvendigheden af at skabe mening, effektivitet, fremdrift og forandring i organisationer.

Arrangementet er onsdag den 18. september kl. 08.00-10.00 i kantinen hos Plastmo A/S, Odinsvej 9-11, 4100 Ringsted (indkørsel fra Odinsvej ved Plastfabrikken, Odinsvej 12).

Morten Albæks morale er, at en essentiel komponent i stolthedens DNA er, at medarbejderne kan forstå meningen og formålet med det, de laver. Hvis meningsfuldheden forsvinder, forsvinder ikke blot den kritisk tænkende medarbejder, men også muligheden for at skabe den hypereffektive organisation bliver til et fatamorgana.

Med sin ledelsesfilosofi MEAN Leadership giver Morten Albæk sit bud på fremtidens nye meningsfulde måder at drive virksomhed på. Udgangspunktet er, at enhver form for ledelse skal tage afsæt i at skabe og opretholde et højt niveau af mening fra et individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Oplev et inspirerende foredrag fra en af Danmarks mest markante ledere, Morten Albæk, hvor han giver sit bud på de nye muligheder, som vi bør fokusere på.

Lederloungen indledes kl. 8.00 med en lækker morgenbuffet, og arrangementet er kun for medlemmer af Ringsted Erhvervsforum.

Tilmelding på www.ringsted.nemtilmeld.dk.

For flere oplysninger kontakt Erhvervskonsulent Lisbeth Eichen, tlf. 40 64 73 40, mail: lei@ringsted.dk.

Om Lederlounge

Lederlounge er et tilbud fra Ringsted Erhvervsforum, som består af en kort faglig opdatering fra morgenstunden i selskab med andre lokale erhvervsdrivende.

Arrangementet er kun for medlemmer af Ringsted Erhvervsforum.

Om Morten Albæk

Morten Albæk er stifter af rådgivningsvirksomheden Voluntas. Han er tidligere Group Senior Vice President & Chief Marketing Officer i Vestas Wind Systems A/S, som er en af verdens største vindmølleproducenter, samt Senior Vice President i Danske Banks afdeling for Idea Generation and Innovation.

Han er cand.mag. i historie og filosofi samt adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han er den første og eneste dansker, der er kåret og fremhævet af det anerkendte amerikanske magasin “The Internationalist” som en af de mest innovative marketingsledere i verden. Derudover er han forfatter til flere bestsellers, bl.a. ”Generation fucked up?” og ”Det gennemsnitlige menneske”, og senest ”Ét liv. Én tid. Ét menneske”.

Sidst opdateret

27.08.2019