Du er her

Ny vuggestuegruppe holder åbent hus for interesserede forældre

Dato: 22. november 2018
Den 3. december åbner Ringsted Kommune en ny vuggestuegruppe, Stakhavens Vuggestue, i lokaler på Frejasvej 3. Der er åbent hus for interesserede forældre fredag den 30. november kl. 9-10.

Mandag den 3. december åbner den nye vuggestuegruppe Stakhavens Vuggestue i lokaler på Frejasvej 3. Der bliver plads til 15 børn i alderen 0 år til 2 år og 10 måneder.

Der er åbent-hus for interesserede forældre den 30. november 2019 kl. 9-10 i lokalerne på Frejasvej 3 – tilmelding ikke nødvendig.

”Jeg er rigtig glad for, at vi kan åbne en ny vuggestuegruppe, så forældrene nu har endnu mere fleksible muligheder for at få deres barn passet. Vi glæder os til at byde de nye børn og deres forældre velkomne i de hyggelige lokaler på Frejasvej 3”, siger Klaus Hansen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

Hvis du ønsker at få dit barn skrevet op til en plads i den nye vuggestuegruppe, kan du skrive dit barn på venteliste. Det kan du fra den 3. december 2018 på ”Min pladsanvisning” via Ringsted Kommunes hjemmeside www.ringsted.dk.

Stakhavens Vuggestue etableres i selvstændige lokaler og side om side med dagplejens legestuegrupper. Lederen af dagplejen, Lone Bøjden Dissing, bliver også leder af vuggestuegruppen.

Sidst opdateret

22.11.2018