Du er her

Pårørendegrupper for pårørende til mennesker med demens

Dato: 29. oktober 2019
Er du pårørende til en demensramt, kan du få hjælp i en af Ringsted Kommunes pårørendegrupper.

I Ringsted Kommune tilbyder vi, at du kan deltage i en pårørendegruppe, hvis en af dine nærmeste bliver ramt af demens.

I en pårørendegruppe møder du andre, der står i samme situation som dig. Derfor er det muligt at udveksle tanker, følelser og handlemuligheder med hinanden. Der er tavshedspligt i grupperne.

Pårørende til demensramte kan være alle, der står nært til den demensramte. Det kan eksempelvis være ægtefæller, børn, svigerbørn, børnebørn eller en nærtstående ven.

I Ringsted Kommune har vi pt. 2 pårørendegrupper for pårørende til demensramte. Grupperne mødes én gang om måneden. Til disse møder er der altid en demenskoordinator til stede.
Møderne finder sted i mødelokalerne på Amtstue Allé 71 ved Myndighedsenheden. Tilmelding er ikke nødvendig, så du skal bare møde op de dage, hvor det passer dig. Vi giver en kop kaffe/the.

For ægtefæller kl. 10-12 på dagene: 

  • Torsdag d. 7. november 
  • Torsdag d. 5. december  

For døtre og sønner kl. 19-20.30 på dagene:

  • Mandag d. 4. november
  • Mandag d. 2 december

Grupperne fortsætter i 2020.

Få mere information

Hvis du har spørgsmål eller andet, så er du også velkommen til at ringe til en af demenskoordinatorerne:

  • Ewa Jacobsen: 21 58 55 70
  • Marianne Demuth: 23 25 81 34

Læs mere om demenskoordinatorerne i Ringsted Kommune.

Sidst opdateret

29.10.2019