Du er her

Ringsted Erhvervsforum inviterer til Torsdagsbrunch

Dato: 17. oktober 2018
Torsdag den 1. november 2018 kl. 8.00 – 9.00 er det Sofakompagniet og Scandinavian Design, som byder det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch.

Torsdag den 1. november 2018 kl. 8.00 – 9.00 er det Sofakompagniet og Scandinavian Design, som byder det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch på adressen: Selandia Park 1, 4100 Ringsted.

Møbelvirksomhederne Sofakompagniet og Scandinavian Design blev stiftet af ægteparret Christian og Cathrine Rudolph. Konceptet bag Sofakompagniet er at skabe møbeldesign i høj kvalitet og sælge direkte til private forbrugere gennem internettet og egne showrooms. Virksomheden er på nuværende tidspunkt repræsenteret i 10 lande. Scandinavian Design producerer og sælger møbeldesign til møbelkæder rundt om i verden.

I 2017 blev virksomhederne solgt til den svenske kapitalfond Procuritas for at kunne indfri ønsket om en stejl vækstkurve i ind- og udland. Efter kapitalfondens indtræden blev Henrik Andersen udnævnt til administrerende direktør, og ægteparret Rudolph ejer forsat en lille andel i virksomhederne, og er stadig ansat.

Siden begyndelsen af 2012 har virksomhedernes hovedkvarter ligget i Korsør, men på grund af vokseværk blev pladsen for trang. I starten af 2018 åbnede Sofakompagniet og Scandinavian Design derfor dørene til deres nye hovedkontor i Ringsted.

På hovedkontoret sidder der ca. 35 medarbejdere. I alt beskæftiger Sofakompagniet ca. 180 medarbejdere, primært i Europa og Vietnam, og Scandinavian Design beskæftiger ca. 100 medarbejdere.    

Kom og hør administrerende direktør Henrik Andersen fortælle mere om virksomhederne, og hvorfor valget faldt på Ringsted ved flytningen fra Korsør.

Tilmeld dig Torsdagsbrunch den 1. november.

For flere oplysninger kontakt Erhvervskonsulent Lisbeth Eichen, tlf.: 40 64 73 40, mail: lei@ringsted.dk

På en torsdagsbrunch fortæller en virksomhed sin historie og giver et indblik i både udfordringer og succeser. Formålet er at give deltagerne ny inspiration i forhold til virksomhedsdrift og vækst samtidig med, at Erhvervsforums medlemmer får et øget kendskab til hinanden.

Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Ringsted Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde.

Sidst opdateret

17.10.2018