Du er her

Ringsted Kommune tilbyder kursus for pårørende til mennesker med demens

Dato: 31. januar 2020
Er du pårørende til en person med demens, tilbyder Ringsted Kommune et gratis kursus på fem sessioner.

Ringsted Kommune tilbyder kursus for pårørende til mennesker med demens. Der tilbydes 5 sessioner af 2 timers varighed. Kurset er gratis.

Formålet med kurset er at tilbyde borgerne i Ringsted Kommune et professionelt ledet forløb, hvor der vil være mulighed for at tale om livet som pårørende til en person med demens. Desuden er formålet med kurset at give dig som pårørende et grundlag for at danne et netværk.

Forløbet ledes af kommunens demenskoordinatorer Marianne Demuth og Ewa Jacobsen, som begge har erfaring i at arbejde med borgere og pårørende til personer med demens.

I løbet af kurset kommer vi blandt andet ind på temaerne viden om demens, det hele hverdagsliv med demens og det at være pårørende.

Første kursusgang er tirsdag d. 3. marts fra kl. 14-16. Kurset afholdes på Amtstue Alle 71.

Læs mere om kursets indhold.

Tilmelding senest d. 25. februar 2020 til demenskoordinatorerne:

  • Ewa Jacobsen tlf. 21 58 55 70
  • Marianne Demuth 23 25 81 34

Sidst opdateret

05.02.2020