Du er her

Pulje til børns fritidsaktiviteter

Byrådet har i 2019 afsat en pulje på 200.000 kr. om året til støtte til børns fritidsaktiviteter. Puljen er til børn i alderen op til 18 år, og kan søges af forældre, som har børn, der bor i Ringsted

Målgruppen for puljen er børn, som kan have glæde af en fritidsaktivitet på baggrund af tegn på mistrivsel, social eller økonomisk udsathed. Formålet med puljen er, at den skal medvirke til at understøtte en social, sproglig eller kulturel indsats for børn i Ringsted.

Nedenfor finder du:
Forældrefolder – info om støtte til pulje til børns fritidsaktiviteter
Vejledning til fagpersoner og frivillige – pulje til børns fritidsaktiviteter
Ansøgning – søg støtte til pulje til børns fritidsaktiviteter

Hvem kan søge puljen?

Det er altid forældrene, som søger på deres barns vegne.

  • Du kan både søge til børn, der gerne vil starte på en fritidsaktivitet, og til børn, der allerede går til en fritidsaktivitet.

  • Læs mere om hvordan du gør og hvad der kan søges støtte til i Forældrefolder info om støtte til pulje til børns fritidsaktiviteter

Hvordan kan jeg søge?

Når der søges bruges Ansøgning – søg støtte til pulje til børns fritidsaktiviteter, og det går altid gennem en folkeskole – på mail eller ved at henvende sig på kontoret.

  • Hvis dit barn endnu ikke er startet i skole, sendes eller afleveres ansøgningen til den lokale folkeskoles kontor ift. bopæl. Hvis dit barn er gået ud af skolen, afleverer I ansøgningen til den folke­skole barnet afsluttede 9. kl. fra.

  • Du kan forvente svar inden for ca. en måned.

Hvem kan hjælpe med at søge?

Alle voksne omkring barnet kan opfordre forældre til at søge og hjælpe, hvis de ønsker det.

  • Man kan hjælpe uanset om man er leder, lærer, pædagog, træner, frivillig i en for­ening, SSP-medarbejder eller er i tæt samarbejde om eller i kontakt med barnet.
  • Læs mere om hvordan du gør, og hvad der kan søges til i vejledning til fagpersoner og frivillige

 

Publikationer

Forældrefolder - info om støtte til pulje til børns fritidsaktiviteter

Vejledning til fagpersoner og frivillige - pulje til børns fritidsaktiviteter

Ansøgnings- og bevillingsskema - søg støtte til børns fritidsaktiviteter

Kontakt: Skolecentret

Skolecentret
Hækkerupsvej 1
4100 Ringsted
Dir.: 57626200
Day of week: 
Mandag
Tid: 
10:00 - 15:00
Day of week: 
Tirsdag
Tid: 
10:00 - 15:00
Day of week: 
Onsdag
Tid: 
10:00 - 15:00
Day of week: 
Torsdag
Tid: 
10:00 - 15:00
Day of week: 
Fredag
Tid: 
10:00 - 13:00
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret

03.07.2020