Du er her

Tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn

Ringsted Kommune anvender elektroniske værktøjer til systematisk- og tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn hos ældre borgere.

Om tidlig opsporing

Tidlig opsporing er en ny arbejdsmetode, der styrker opmærksomheden på de små ændringer, som kan være tegn på begyndende sygdom hos ældre borgere.  Sygdomstegn kan fx være:

  • Tristhed
  • Mangel på søvn
  • Fald
  • Nedsat appetit
  • Ændringer i vægt
  • Glemmer at tage medicin

Tidlig opsporing anvendes i hjemmeplejen og på kommunens tre plejecentre. Formålet med tidlig opsporing er at forebygge indlæggelser og forebygge forværring af kroniske lidelser, så borgerens livskvalitet bevares længst muligt.

Vores målgruppe

Målgruppen for tidlig opsporing er ældre borgere over 65 år, som enten får hjælp fra hjemmeplejen, eller som bor på et af kommunens tre plejecentre.

Sådan foregår tidlig opsporing

Dit faste plejepersonale vil regelmæssigt observere ændringer, som kan være tegn på begyndende sygdom.
Det vil ske i dialog med dig ved at plejepersonalet stiller spørgsmål om din trivsel. Her kan I fx komme ind på følgende områder:

  • Dine hverdagsaktiviteter
  • Dit hjem
  • Ernæring, mad og drikke
  • Din fysik
  • Din mentale sundhed og sociale liv
  • Medicin

Observationerne bliver tastet ind i et elektronisk værktøj, som ligger på plejepersonalets mobiltelefon eller bærbare computer. Hvis dit faste plejepersonale observerer ændringer i din sundhedstilstand, så vil de vurdere, hvilken indsats du har behov for, så du kan få det bedre.

Plejepersonalet vil også vurdere, om der er behov for at tage kontakt til andre, for eksempel en sygeplejerske eller din praktiserende læge.

Yderligere information

Hvis du eller dine pårørende har yderligere spørgsmål omkring tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn, så kan I kontakte plejepersonalet, som kommer i hjemmet.

Publikationer

Tidlig opsporing af begyndende sygdom

Information om tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn hos ældre borgere.

Kontakt: Social- og Sundhedscenter

Social- og Sundhedscenter
Amtstue Allé 71
4100 Ringsted
Tlf.: 57628010
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret

30.06.2020