Du er her

Uddannelsen Iværksætteri i praksis

Denne uddannelse giver dig et solidt fundament at bygge din virksomhed på.

Gennem 15 aftener får du konkrete værktøjer og kommer omkring temaer som økonomi, salg, markedsføring og jura. På uddannelsen vil du møde undervisere med speciale og praktisk erfaring indenfor de forskellige temaer, og du kan vælge at samle din læring op i en forretningsplan.

Iværksætteri i Praksis arrangeres i samarbejde med Connect Køge, og er en del af Akademiuddannelsen på Erhvervsakademi Sjælland. Uddannelsen svarer til 10 ECTS-point, og du har derfor mulighed for at gå til eksamen i slutningen af forløbet, hvis dette ønskes.

Næste forløb starter den 4. september 2019.

Hvem henvender Iværksætteri i Praksis sig til?

Uddannelsen er for dig, der går med overvejelserne om at starte op eller allerede er i opstartsfasen. Du skal bo i Ringsted eller Køge eller overveje at starte virksomhed i kommunerne.

Program for iværksætterkursus:

4. september: Introduktion, iværksætteri og rollemodeller

11. september: Min forretningsmodel

18. september: Innovation og kreativitet - hvordan kan jeg bruge det?

25. september: Jeg som iværksætter - Workshop

2. oktober: Selskabsformer og skat

9. oktober: Mit marked - introduktion til salg

23. oktober: Salg I

30. oktober: Salg II og netværk

6. november: Markedsføring og visuel identitet

13. og 20. november: Digital markedsføring

25. november samt 4. og 11. december: Økonomi

18. december: Fra plan til virkelighed. Opsummering og afslutning

8. januar: Eksamen

Praktisk information og tilmelding

Prisen for hele uddannelsen er kr. 1995,- og inkluderer kursusmaterialer og en sandwich ved hver undervisningsgang. Det er ikke muligt kun at deltage på enkelte moduler.

PDF icon Læs folder om Iværksætteri i Praksis her

Tilmeld dig Iværksætteri i Praksis her

Hvad siger tidligere deltagere om uddannelsen?

”Det var en rigtig lærerig oplevelse - og der er ting, som jeg tager med mig, som jeg nu kan gøre bedre. Det har været en fantastisk tid i de 15 uger kurset har varet. Det har virkelig givet mig en god indsigt i hvad der skal til. Og det i kraft af et kanon team, som dem, der er bag - de har givet det 100 % og det er jeg virkelig taknemmelig for.” Sophie Siewers Møller, Siewers I/S

"Kurset var for mig et godt og bredt afsæt for at komme i gang med min egen forretning. Det har givet mig en virkelig god indsigt i hvad der skal til for at få succes, både på det personlige og på det faglige plan. Vores hold har dannet et iværksætternetværk på Facebook, hvor vi støtter hinanden i vores udfordringer og succeser. Alt dette i kraft af et 100% motiveret og dygtigt team bag kurset. Tak til teamet for 15 fantastiske uger!” Ann-Christine Nettey-Marbell

Kursusperiode - 2019Tid Sted
4. september - 18. december (8. januar, hvis eksamen tages)Kl. 17.00 - 20.00 (Alle dage)Køge

Kontakt: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter

Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 82 00
  • Mandag11.00-15.00
  • Tirsdag11.00-15.00
  • Onsdag11.00-15.00
  • Torsdag11.00-15.00
  • Fredag11.00-13.00

Sidst opdateret

11.06.2019